Europaministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 alm. del af 19. oktober 2012 fra FolketingetsEuropaudvalg

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange danskere, der har bestået EU's concours i henholdsvis2012, 2011, 2010, 2009 og 2008, samt hvilke tiltag ministeren har taget for at øge optaget afdanske embedsmænd i Kommissionen?

Svar:

Der har ikke været afholdt adgangsprøve for AC-generalister med dansk deltagelse i 2008 og2009. Fra 2010 indledte EU’s kontor for personaleudvælgelse, EPSO, efter en større reform afform og indhold af adgangsprøven, en årlig cyklus, hvorefter der i marts åbnes foradgangsprøve for AC-generalister, i juli for tolke og oversættere, og i december forkontorfunktionærer. For alle grupper udbydes adgangsprøven dels på indgangsniveau, dels forkandidater med 5-6 års erhvervserfaring.Ved adgangsprøverne for AC-generalister i 2010, 2011 of 2012 var der – ud af et samlet EUansøgerfelt for hvert af de tre år mellem 52.000 og 42.000 – henholdsvis 419, 346 og 357tilmeldte danske kandidater. Heraf stillede henholdsvis 309, 256 og 229 kandidater rent faktiskop til den indledende elektroniske del af adgangsprøven (”stopprøven”); henholdsvis syv, seksog to af kandidaterne bestod. I 2010 og 2011 bestod to danske kandidater i hvert af de to ården samlede adgangsprøve, der efter stopprøven omfatter et daglangt udvælgelsesforløb i etevalueringscenter i Bruxelles. Resultatet af anden og sidste del af udvælgelsesprøven for de todanske kandidater, der i 2012 bestod stopprøven, er endnu ikke kendt. Den ene af de beståededanske kandidater fra 2010, og begge fra 2011, fik umiddelbart efter adgangsprøven tilbudtansættelse i EU.Adgangsprøven for tolke og oversættere er ikke i alle år åben for alle sprogområder. Danmarkvar indbudt til adgangsprøven i 2012, hvor i alt 17 danske kandidater meldte sig – 10 tilindgangsniveau, og 7 til prøven for mere erfarne tolke. Det samlede tal er dog muligvis mindre,idet det menes, at nogle af kandidaterne har meldt sig til begge prøver. Resultatet afadgangsprøven er endnu ikke kendt.Ved adgangsprøven for kontorfunktionærer – der omfatter dels indgangsniveau (sekretærer),dels sagsbehandlende kontorfunktionærer – var der i 2010 98 danske kandidater ud af et samletansøgerfelt på godt 23.000. 10 danskere bestod det samlede udvælgelsesforløb, heraf ni påindgangsniveau. Ved adgangsprøven i 2011 var 80 danske kandidater tilmeldt ud af et samletfelt på 27.600; en enkelt har bestået den indledende stopprøve; resultatet af det samledeudvælgelsesforløb er endnu ikke kendt.Danmark modtager ikke systematisk fra EPSO oplysning om antallet af tilmeldte og beståededanske kandidater ved de punktuelle adgangsprøver for specialister, f.eks. inden forudviklingsbistand, dokumentation, informatik og sundhed. Der er imidlertid grund til at tro, atbåde det danske kandidatfelt og beståelsesprocenten er beskedent.

Siden reformen af EU’s adgangsprøve i 2010 har Udenrigsministeriet hvert år gennemførtomfattende oplysnings- og motiveringskampagner for at tiltrække så mange kvalificerededanske kandidater som muligt med særlig vægt på prøven for AC-generalister. Disse kampagnerhar for det første omfattet en lang række arrangementer på de store danske universiteter, dels iform af punktuelle præsentationer til mindre grupper, og dels som led i de årlige Karrieredage.Herudover har været afholdt brede præsentationer i Udenrigsministeriet og hos DJØF medsigte både på centraladministrationen og andre potentielle kandidater, f.eks. fra privatsektorenog NGO-miljøet. Endelig har været gennemført annoncekampagner både i dag- og fagpressen,samt gennem de elektroniske og sociale medier. Særligt i 2012 var et centralt element ioplysnings- og motiveringskampagnen et stort og velbesøgt arrangement i samarbejde medDJØF med deltagelse af Europaministeren og direktøren for EPSO, der gav anledning tilbetydelig efterfølgende pressedækning.Trods stor interesse for oplysnings- og motiveringsarrangementerne må det, som ovenforafspejlet, konstateres, at antallet af danske deltagere i adgangsprøverne er vigende.Udenrigsministeriet har ingen adgang til at danne sig et systematisk overblik over årsagernehertil. Fra personer, der fravælger en EU-karriere, høres imidlertid ofte argumenter om, atchancen for at bestå en adgangsprøve er minimal; at EU som arbejdsplads har ringe appel tildanskere som følge af formodning om tungt bureaukrati og dårlig balance mellem arbejds- ogprivatliv; og at udsigten til meningsfuld beskæftigelse for en eventuel partner er usikker.Mens Udenrigsministeriet i forbindelse med kampagnen for adgangsprøven for AC-generalisteri 2010 gennemførte et stort og ganske kostbart forudgående kursusforløb for potentiellekandidater, og målrettet coaching af kandidater, der bestod stopprøven, fravalgte man dennefremgangsmåde i 2011 og 2012, især fordi der ikke kunne påvises nogen positiv sammenhængmellem kursusvirksomheden og den endelige beståelsesprocent. I stedet har man i 2011 og2012 lagt større vægt, i de indledende præsentationer, på oplysning og rådgivning omkringstopprøven, ligesom man har gennemført en kort, praktisk coaching af de beståede kandidaterforud for anden og afsluttende del af adgangsprøven. I lyset af den danske beståelsesprocent –der ligger væsentligt under de lande, vi normalt sammenligner os selv med – erUdenrigsministeriet imidlertid i færd med at genoverveje tiltag, der kan forberede de danskekandidater bedre på adgangsprøvens format og krav.Ansættelse i EU’s institutioner er – bortset fra FUT’en og EU’s specialiserede agenturer – i altvæsentligt betinget af forud bestået adgangsprøve; og der kan derfor vanskeligt fra dansk side,udover bistand til adgangsprøven, gennemføres tiltag med direkte sigte på fremme af danskeansættelser i EU. Eftersom EU’s højeste poster – direktør-, vicegeneraldirektør- oggeneraldirektørniveau – imidlertid fortsat udbydes til ekstern rekruttering, overvejerUdenrigsministeriet, bl.a. sammen med DJØF, løbende hvorledes der kan tiltrækkes flerekvalificerede danske kandidater til disse poster.