Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre.

Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg synes også, det er fint, at Folketinget får lejlighed til at diskutere øremærket barsel og barsel i det hele taget. Det er jo en diskussion, vi allerede har brugt en del tid på, men barselsspørgsmålet er også noget, der har vital betydning for børnefamilierne, så det er helt fint, synes jeg, at Enhedslisten rejser diskussionen.

Fra regeringens side har vi det helt enkle udgangspunkt, at det er en rigtig god idé, at både mor og far holder barselsorlov og er en del af det lille barns liv. Det er godt for barnet, det er godt for familien, og det er selvfølgelig også godt for ligestillingen.

I Danmark har vi allerede rigtig gode regler på barselsområdet. Jeg tror, det er nogle af de regler, mange misunder os. Der er gode muligheder for, at både mor og far går på barsel, og perioden, hvorpå man kan være på barsel i Danmark, er lang. Det er noget, mange børnefamilier sætter stor pris på og er glade for.

Man kan sige, at udviklingen er sådan, at der er stadig flere mænd, der benytter sig af barselsorloven, men i altovervejende grad er det fortsat kvinder, der tager den primære del af barselsorloven. Det er en situation, vi har interesse i fra regeringens side, fordi vi selvfølgelig er opmærksomme på, at også vaner, traditioner og kultur kan spille en rolle, i forhold til om det er mænd eller kvinder, der tager den primære del af barselsorloven.

Vi er samtidig opmærksomme på, at reglerne om barselsorlov er noget af det, der påvirker en families liv rigtig meget. Og fordi vi ved, at det er noget, der allerede i dag virker godt i mange familiers liv, er det rigtig vigtigt for regeringen, at man tænker sig rigtig, rigtig godt om, inden man foretager ændringer i barselsreglerne. Man kan sige det på den måde, at vi synes, det er vigtigere, at vi får lavet de bedste regler, end at vi hurtigt får lavet de næstbedste regler.

Derfor har vi på det her område nedsat et udvalg – kommissoriet er velkendt – hvor arbejdsmarkedets parter og en række andre interessenter har sæde. Og meningen med det udvalgsarbejde er selvfølgelig at blive klogere på bl.a. erfaringer udefra, hvordan de danske overenskomster ser ud i forhold til barselsområdet og andre ting, der relaterer sig til en eventuel øremærkning af barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. Udvalget er bredt sammensat, og jeg forventer, at vi får en god udvalgsbehandling, så vi også her får et godt grundlag at stå på.

Enhedslisten er inde på, at de øvrige nordiske lande er langt foran Danmark, hvad angår barselsrettigheder til fædrene, og det er helt rigtigt. Altså, hvad enten vi kigger mod Island, Norge eller Sverige, er mænds rettigheder stærkere og bedre i vores nabolande. Jeg tror samtidig, at man skal være opmærksom på, at de øvrige nordiske lande har udvidet mænds rettigheder på den måde, at man generelt har udvidet barselsrettighederne, og det er jo et forhold, der vil stille tingene anderledes i Danmark. Og som jeg sagde det før, er vi fortsat opsat på at fremme både mænd til kvinders rettigheder i forbindelse med barsel. Der er nedsat et udvalgsarbejde, deres arbejde er gået i gang, og når udvalgets arbejde er færdiggjort, så vil regeringen drøfte eventuelle ændringer af de regler, der gælder i dag.

Tak til ministeren. Så er det fru Fatma Øktem, Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren definere begrebet øremærket barsel. Betyder det, at det er op til 12 uger, som der står i regeringsgrundlaget, at det er op til 12 uger, der bliver taget fra 1 år, og at det bortfalder fra den samlede barselsperiode? Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er det, der menes med øremærket barsel.

Tak. Ministeren.

Det er helt korrekt, at der står i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at se på barselsreglerne, men regeringen har ikke lagt sig fast på en model, hvorfor det jo ikke kan lade sig gøre at svare på spørgerens spørgsmål. Det, vi i stedet har gjort, er, at vi nu har nedsat et udvalg, der arbejder med barselsområdet, og på baggrund af det vil vi tage stilling til, hvilke ændringer der eventuelt skal komme på barselsområdet.

Tak. Fru Fatma Øktem.

Det synes jeg er lidt underligt, hvis det er sådan, at man prøver at skubbe til fædrene og prøver indirekte at tvinge dem til at tage noget mere barsel. Hvis ikke øremærket betyder, at det bortfalder, men at moderen kan tage den del, hvad er alt det her så? Så kan vi jo godt lade lovgivningen være, som den er. Hvad er det så for en ændring, man prøver at lave? Det er sådan set bare en kommentar til det.

Mit næste spørgsmål er: Ministeren sagde, at vi har nedsat det her udvalg for at blive klogere på området. Jeg står med et beslutningsforslag fra et par år tilbage, hvor Socialdemokraterne er med. Er det hermed en indrømmelse fra ministerens side af, at de løfter, man glødende gik rundt og gav, om, at så snart man kom til, så hed det øremærket barsel i 3 måneder, faktisk var ukloge løfter?

Tak. Ministeren.

Vi er stadig væk optaget af at forbedre mænds rettigheder i forbindelse med barsel. Det var vi, da vi var i opposition, og det er vi også i dag.

Jeg lægger mærke til, at der er utrolig mange, der i Folketinget altid ønsker enormt meget hastværk, hvad enten man er for eller imod en lovgivning. Jeg vil altså tillade mig på vegne af regeringen at insistere på, at man godt kan undersøge tingene. Og selvfølgelig er det nødvendigt, når man foretager eventuelle store ændringer i menneskers liv, at man undersøger tingene ordentligt, og det er altid fornuftigt at have et ordentligt vidensgrundlag at stå på. Selvfølgelig er det afgørende, når vi taler om barselsområdet, at det ses i sammenhæng med vores overenskomstsystem, fordi overenskomstsystemet har en tæt sammenhæng med, hvorledes man bliver kompenseret, når man går på barsel.

Så regeringsgrundlagets ord gælder fortsat, men det skal ikke hindre hverken regeringen eller andre i at søge et ordentligt vidensgrundlag at stå på.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Som sagt står der i regeringsgrundlaget, at man ville øremærke op til 12 uger til mænd. Derfor vil jeg prøve at spørge ministeren om, hvad det er, der skal undersøges.

Vi har jo haft en høring om barseslorlov, og i den høring deltog en fra LO. Jeg tror, det varede ca. 3 timer, før hun sendte mig alt om overenskomster i forbindelse med øremærket barselsorlov til fædre. Så alle i fagbevægelsen ved jo godt, hvad det går ud på, og de går alle sammen ind for den.

Derfor undrer det mig, hvorfor vi skal udsætte det. Det var trods alt på et samråd i januar sidste år, ministeren sagde: Nu skal vi nedsætte det udvalg. Hvorfor skal der gå mere end 1 år, før man får en udredning omkring de her problemer?

Tak. Ministeren.

Når vi lovgiver i Folketinget, tror jeg, at det er vigtigt, at vi, i det omfang vi har muligheden for det, altid tilvejebringer et ordentligt beslutningsgrundlag at stå på.

Nogle gange foretages beslutningerne hurtigt i forbindelse med store forhandlinger. Andre gange har vi muligheden for at gøre os den umage både at inddrage aktører i de beslutninger, der bliver truffet, og sørge for, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt. Det mener vi er nødvendigt i den her sag.

Det ændrer ikke på vores mål om, at mænds rettigheder i forbindelse med barsel er vigtige. Det er kvinders rettigheder også. Det er børns rettigheder sådan set også. Så målet ligger fast, men vi har altså vurderet, at det var fornuftigt her at nedsætte et udvalg. Og det er den måde, vi arbejder på i regeringen.

Tak. Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre, værsgo. Undskyld, der var lige en kort bemærkning til fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Så er det godt, hvis man trykker sig ind på listen.

Jamen jeg synes bare, at det står sådan lidt uklart for mig. Jeg vil prøve at spørge ministeren meget præcist: Bliver regeringsgrundlagets ordlyd gennemført med et lovforslag i næste samling?

Jamen mit svar er fortsat det samme. Nu har vi nedsat et udvalg, som i øvrigt er bredt sammensat med mange forskellige repræsentanter. Det er et udvalgsarbejde, vi forventer os meget af. Udvalget skal have lov til at arbejde. På baggrund af det træffer vi så vores beslutning om den fremadrettede proces.

Tak til ministeren. Der er lidt forvirring på min skærm, men jeg tager navnene i den rækkefølge, de bliver trykket ind. Så er det fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Hvis jeg citerer nogenlunde korrekt, tror jeg, det fremgik af ministerens ord, at hun er optaget af at forbedre mænds rettigheder. Må jeg ikke høre, præcis hvilke rettigheder man forbedrer ved at øremærke barsel, når det tages i betragtning, at mænd i dag godt kan tage 32 ugers barsel, hvis familien vel at mærke er enig om det? Hvilke rettigheder forbedrer man helt præcis?

Tak. Ministeren.

Jeg vil da mene, at en øremærkning af barselsuger er en rettighed. Det gælder også for kvinder i dag. Det er da en væsentlig ret, kvinder har, at de kan fratræde deres arbejde inden fødslen. Det er da også en ret, at man efterfølgende er sikret barselsuger, og at man derefter kan tage den del af orloven, som i øvrigt kan deles med den anden forælder. Det er da vigtige rettigheder, som langt hovedparten af kvinderne i Danmark benytter sig af og i øvrigt er glade for. Det er jo ikke rettigheder, som er alle kvinder på denne jord forundt, desværre. Det har mulige katastrofale følger for både børn og kvinder. Barselsrettigheder er da nogle af de mest afgørende med hensyn til en families liv og en kvindes adgang til barsel. På samme måde er det selvfølgelig en rettighed for mænd, hvis der er elementer i en barselsorlov, der koncentrerer sig om manden. I dag er der jo allerede uger, der er reserveret til manden, og det er da en rettighed.

Tak. Fru Pia Adelsteen.

Mit spørgsmål går på, hvilken forbedring af rettighederne det er. Altså, der er jo en årsag til, at kvinder har nogle rettigheder. Det er trods alt kvinden, der har båret barnet. Man får lov til at gå på barsel, før man har født. Det gør man, fordi man begynder at ligne en elefant, man føler sig som en elefant osv. osv. Derfor får man lov at gå fra før fødslen. Så har man en ret til nogle uger efter fødslen, fordi man har født, fordi ens krop har været igennem noget af en proces, kan man sige, og har brug for en helingsperiode. Det er jo alt andet lige ikke helt det samme, en mand har været igennem.

Derfor siger jeg bare: Det, jeg gerne vil høre, er, hvilken ret man ved at øremærke 3 måneders barsel giver manden, som manden ikke allerede har i dag? Altså, i dag er det familien, der beslutter, på hvilken måde man vil dele de 32 uger. Man kan godt sige, at man øremærker noget til manden, og så er det bare ikke længere familiens beslutning, men det er da ikke en større ret end det, der er i dag, hvis familien vel at mærke bliver enig om det.

Tak. Ministeren.

Fru Pia Adelsteen har fuldstændig ret i, at der selvfølgelig er forskel på at være mand og kvinde i forbindelse med en fødsel. Det siger sig selv. Det er givet et forhold, som ikke på noget tidspunkt lader sig forandre. Det er sådan set også godt nok.

Men jeg har svært ved at følge, hvis man på baggrund af det konkluderer, at det, man har gjort i vores nabolande, nemlig øremærket barsel til mænd, ikke skulle være en forbedret rettighed for mændene, for jeg tror, at det har en betydning, hvis der er rettigheder, der knytter sig til den ene og ikke til den anden. Det vil jeg også tro at mange mænd vil se som en forbedring af deres rettigheder.

Tak. Så er det fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Det er jo en hel tilståelsessag fra ministerens side i dag, når man siger, at man gerne vil blive lidt klogere, end man var, da man fremkom med et lignende forslag tidligere. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om det ikke er familien, der selv bedst kan bestemme, hvordan og hvorledes den tilrettelægger de her barselsforløb. Er det ikke familierne, der selv bedst kan vurdere det?

Nu ved jeg ikke, hvilken betydning det har, men det er jo sådan i dag, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer sit barn fuldt ud i 6 måneder og delvis i 12 måneder, så der kan godt være en god grund til, at familien somme tider vælger, at det er bedst, at moderen får den lange orlov frem for faderen, som ikke kan amme barnet og give de gode næringsstoffer, der er i mælken.

Tak. Ministeren.

Jeg vil gerne sige, at regeringen har ingen intentioner om at tilrettelægge den samlede barsels- og forældreorlovspolitik på baggrund af anbefalinger vedrørende amning. Vores vurdering er, at de sundhedsmæssige aspekter i forhold til små børn og det, at både mænd og kvinder tager barselsorlov, er fuldt forenelige. Det, at mænd tager barselsorlov, er ikke noget nyt i Danmark. Det lyder næsten på spørgeren, som om det er noget, der ikke eksisterer. Heldigvis er der mange danske mænd, der tager barselsorlov. Jeg tror i øvrigt, det er til glæde for både deres børn og dem selv og for de danske mødre og dermed for den samlede familiesituation i Danmark.

Tak. Fru Karina Adsbøl.

Nej, nu synes jeg, ministeren lægger noget i ordene, som ikke er det, spørgeren spørger om. Jeg spørger ministeren: Mener ministeren ikke, at familierne selv bedst kan tilrettelægge, hvordan og hvorledes deres familieliv bedst kan hænge sammen, i forhold til hvem der vælger barselsorloven? Det er sådan set det, jeg spørger ministeren om. Mener ministeren, at vi herindefra skal beslutte, hvordan og hvorledes familierne tilrettelægger deres hverdag, hvordan familierne bedst kan få deres hverdag til at fungere, og hvor lang tid man kan amme?

Hvis nu de 12 uger skal bortfalde, hvis ikke faderen tager dem, går de 12 uger jo fra den samlede barselsorlov. Det vil sige, at børnene jo så også risikerer at skulle tidligere i institution eller dagpleje, i forhold til det beslutningsforslag Enhedslisten har fremsat. Mener ministeren, at vi herinde i Folketinget skal bestemme, hvordan familierne tilrettelægger deres liv?

Ministeren.

Jeg synes, at spørgeren får det til at lyde, som om regeringen støtter beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Det gør regeringen ikke. Det står jo for Enhedslistens egen regning, hvordan Enhedslistens beslutningsforslag er udarbejdet. Vi har nedsat et udvalg – vi er stadig optaget af barselsforholdene, herunder rettighederne for både det lille barn og mor og far, altså den samlede familiepolitik – og når det udvalg er færdig med sit arbejde, så kommer vi jo med vores politiske anbefalinger til, hvordan barselsorloven eventuelt kan ændres og indrettes på en anden måde.

Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Det er rigtig interessant at stå her i dag og diskutere et beslutningsforslag, der er ganske identisk med et tidligere beslutningsforslag, som ministerens eget parti har været medforslagsstiller på.

Ministeren får det til at lyde, som om mænd i dag ikke har mulighed for at tage 3 måneders barseslorlov. Er det nogle helt nye rettigheder, de får, fordi de ikke har den mulighed mere? Vil ministeren bekræfte, at i dag har mænd mulighed for at tage 3 måneders barseslorlov?

Tak. Ministeren.

Jamen det er da helt rigtigt. Der er ikke noget, der i dag er til hinder for, at mænd eller kvinder tager barselsorlov i Danmark. Det er især kvinder, men der er også en del mænd, der benytter sig af den mulighed, heldigvis.

Jeg tror bare, at man undervurderer de forskellige elementer, der er på spil, når en familie vælger, hvordan barnets første tid skal tilrettelægges. Og der er det klart, at der kan økonomi spille en rolle, lovgivning kan spille en rolle, og de traditioner, der er på arbejdspladsen, kan spille en rolle. Og så kan rettigheder selvfølgelig også være afgørende for det valg, der bliver truffet.

Tak. Fru Louise Schack Elholm.

Sådan en ordning som den, Enhedslisten her foreslår, hvor man tager 3 måneder af den fælles barselsorlov og øremærker dem til manden, mener ministeren ikke forringer familiens muligheder for at tilrettelægge familielivet, som det passer familien bedst.

Ministeren mener simpelt hen, at mænd skal have et kærligt skub, eller hvad ministeren nu vil mene det er, og få at vide: Nu skal I tage orloven; hvis I overhovedet vil gøre brug af hele det her orlovssystem, skal I mænd også tage orlov.

Er det ministerens holdning, at mændene – eller familien i det hele taget – simpelt hen ikke er i stand til selv at forvalte fordelingen af orloven?

Tak. Ministeren.

Jeg er i ingen af livets forhold så glad for at skubbe til andre mennesker, heller ikke i det her tilfælde.

Regeringen støtter ikke det her beslutningsforslag, og derfor må diskussionen om indholdet af det her beslutningsforslag jo være noget, der foregår mellem dem, der finder det nødvendigt, og Enhedslisten. Jeg vil ikke forsvare Enhedslistens beslutningsforslag. Det er Enhedslistens beslutningsforslag.

Det, vi lægger til grund fra regeringens side, er, at der nu er nedsat et udvalg. Det skal have lov til at arbejde. Når det udvalg er færdigt, tager vi stilling til eventuelle ændringer på området.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tidligere i dag havde vi en debat her i salen om, hvorvidt borgere skal kunne stemme elektronisk. Jeg ved godt, at det ikke er ministerens område, men det er faktisk sådan, at der er blevet nedsat et udvalg, der arbejder med det spørgsmål. Der sidder faktisk et ekspertudvalg, som skal komme med en redegørelse i 2016. Fra regeringens side vil man så ikke vente på den, men har valgt at fremsætte et lovforslag alligevel.

Beskæftigelsesministeren bruger så det argument, at der er nedsat et udvalg, og regeringen vil gerne vente på, at der kommer nogle anbefalinger fra udvalget.

Synes ministeren så ikke, at det virker lidt underligt, at man godt vil gøre det på andre områder end det her område? På andre områder vil man gerne gøre det, men på det her område specifikt vil man ikke.

Jeg synes også, ministeren skulle prøve at svare på, hvad Socialdemokraternes politik er, for vi ved jo, at Socialdemokraterne ved gentagne lejligheder har støttet, at en del af barselsorloven skal være øremærket til fædrene.

Ministeren.

Der er ikke noget mærkeligt i, at en regering eller en opposition håndterer udvalgsarbejder på forskellig vis. Det afhænger jo fuldstændig af, hvad det er for en situation, man arbejder med. Her har vi altså valgt og nedsat et udvalg forud for de politiske diskussioner, der måtte komme omkring barselsområdet, og det har vi tænkt os at fortsætte med.

Den socialdemokratiske holdning er egentlig ret klar: Vi ønsker, at både mænd og kvinder har gode barselsrettigheder i Danmark. Og det er sådan set også det, der er udgangspunktet for regeringen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Men nu har jeg en baggrund som erhvervsordfører, og det er jo sådan, at vi kerer os meget om, hvordan vilkårene er på vores arbejdsmarked. Hvordan er det på den enkelte virksomhed? Hvordan har man det med at tilrettelægge tingene, når medarbejderne i virksomheden skal have deres barselsorlov? Og der er det jo en kende underligt, at man tilsyneladende støtter – det er i hvert fald det, vi kan forstå – at der vil komme en lovændring, når eksperterne har talt, som vil betyde, at der vil blive mindre selvbestemmelse til den enkelte familie.

Jeg synes jeg, at ministeren skulle prøve at svare lidt på det: Altså, hvorfor har man valgt at skubbe aben foran sig ved at nedsætte sådan et såkaldt udvalg, som skal komme med noget, når vi udmærket ved, hvad det er, der er partiernes politik?

Så vil jeg gerne spørge til allersidst ... (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Nej, taletiden er slut, så det må vente). O.k., så sætter jeg mig ned.

Ministeren, værsgo.

Altså, først og fremmest må jeg angribe det, der ligger i spørgerens ord om, at der er nedsat et såkaldt udvalg. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti har noget grundlag for at anfægte det udvalg, der er nedsat. Der er en bred repræsentation, herunder arbejdsmarkedets parter og andre aktører. Jeg forstår ikke, hvorfor der skal tales nedsættende om den gruppe af mennesker, der er blevet bedt om at løse en opgave. Jeg har i hvert fald tillid til det udvalg, der er nedsat, og jeg har i øvrigt ikke hørt, at der skulle være grundlag for andet. Vi skubber ikke nogen abe. Vi ønsker at gøre tingene på en grundig og ordentlig måde, og det er det, vi gør her.

Tak. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Det er en af de dage, hvor man står i en debat her i Folketinget, som er særskilt vanskelig at finde rundt i. Det er i hvert fald svært for mig at forstå, hvordan det beslutningsforslag, der er fremsat og behandles her i dag, adskiller sig fra regeringens politik. Kan ministeren ikke lige prøve at redegøre for det, så vi også kan forstå det – vi, der ikke er så godt med?

Dernæst kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministeren helt principielt mener om det her med, at familien beslutter sig til noget vedrørende barselsorlov. Da en af regeringens ministre – ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, hr. Morten Østergaard – for nylig gik på barselsorlov, sagde han først, at han ville gøre det i en kortere periode, og så blev han klogere og sagde, at han ville gøre det i en lidt længere periode. Det er jo ikke til at sige, hvad der er sket derimellem, men han har i hvert fald besluttet sig for at gøre noget andet. Der vil jeg bare spørge ministeren: Hvem er bedst til at træffe en beslutning om barselslængden? Er det hr. Morten Østergaard, eller er det regeringen?

Tak. Ministeren.

Jeg vil slet ikke gå ind i at diskutere konkrete personers barselsforhold eller familieforhold i det hele taget. Det kunne ikke falde mig ind, og jeg synes egentlig ikke, det er en rimelig måde at have en politisk diskussion på.

Jeg har det selvfølgelig sådan, at det er de danske børnefamilier, der er deres familieliv nærmest, men det ændrer da ikke på, at der også er lovgivning på familieområdet. Det gælder allerede i dag. Allerede i dag er der lovgivning, der er bestemmende for, hvor mange uger mor kan og skal tage, og hvilke uger kun far kan tage. De regler gælder allerede i dag, og det har jeg i øvrigt ikke hørt nogen anfægte.

Tak. Fru Merete Riisager.

Jamen det vil jeg da gerne starte med at gøre med det samme så, for i Liberal Alliance synes vi sådan set, det er rimeligt, at den barselsperiode, vi stiller til rådighed, kan tilrettelægges frit af familierne. Det synes vi da ville være den fuldstændig oplagte løsning og har faktisk svært ved at se, hvad argumenterne skulle være imod den.

Så jeg vil da bare spørge: Hvis det er sådan, at det er familierne nærmest at tilrettelægge længden af fars og mors barselsorlov, hvorfor skal vi så regulere yderligere? Hvorfor skulle regeringen ønske at reducere den frihed, som familierne har i dag til at tilrettelægge?

Tak. Ministeren.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tolke spørgsmålet. Betyder det så, at man vil bryde med de forpligtelser, vi har i EU-samarbejdet? En stor del af de danske regler, der gælder for det område, er jo bundet op på europæiske regler via EU-direktiver. Og det er nyt for mig, at Liberal Alliance ikke ønsker at overholde de forpligtelser, vi har i henhold til de europæiske regler.

Så vil jeg i øvrigt gerne fra min side problematisere, at man sætter det her område helt frit, for jeg tror, det er vigtigt, at der er nogle beskyttelsesregler om, hvornår man har adgang til at gå fra, inden man som kvinde skal føde, og i øvrigt også om, hvordan man er beskyttet efter en fødsel. Men det kan være, der er en principiel uenighed der. Det håber jeg sådan set ikke, for det ville være et tilbageslag.

Tilbage står fortsat, at vi har nedsat et udvalg på det område, og når udvalget er færdigt med sit arbejde, tager vi stilling til eventuelle ændringer fremadrettet.

Jamen tak til ministeren. Så er det fru Fatma Øktem, Venstre, som ordfører, værsgo.

Mange tak. Alle familier er specielle. Så smukt lød det fra statsministeren i et samråd i Beskæftigelsesudvalget i januar, da hun blev spurgt til fordelingen af barsel i danske familier. Baggrunden var, at vi havde spurgt statsministeren, hvorfor regeringen mener at familien hjemme hos videnskabsminister Morten Østergaard og familien hjemme hos europaminister Nicolai Wammen godt må have lov til at fordele barslen frit, mens alle andre danske familier skal have barselskvoter udstukket af regeringen. Det var ikke, fordi de to ministre og deres familier var særlig specielle, fik vi forklaret af statsministeren, for alle familier er specielle. Og for en gangs skyld er jeg og Venstre fuldstændig enige med statsministeren.

Alle familier har hver sin struktur, sin måde at gøre tingene på. Alle familier har deres særlige udfordringer at tage højde for. Fordelingen af barsel mellem forældrene er en beslutning, der træffes bedst i den enkelte familie. Derfor vil vi ikke sidde med ved spisebordet, når den her beslutning skal træffes hjemme hos den enkelte. Derfor skal barselsorloven være så fleksibel som muligt; derfor siger Venstre nej til øremærket barsel; derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Når det er sagt, er det ærlig talt ret specielt at stå på talerstolen i dag med et beslutningsforslag fremsat af regeringens støtteparti omhandlende et forslag, der står i regeringsgrundlaget, og som regeringspartierne og Enhedslisten oven i købet tidligere har fremsat. Jeg kan godt forstå det, hvis Enhedslisten er forvirrede, forundrede og fortørnede over, at de skal fremsætte forslaget nu, hvor regeringen og Enhedslisten har mandater nok til at gennemføre den tvangsbarsel, som man sammen har drømt om i mange år. Jeg forstår det til fulde, hvis Enhedslisten frygter, at det skal gå med tvangsbarslen, som det gik med kvoter for kvinder i bestyrelser, og som det gik med forbud mod køb af sex.

I Venstre har vi svært ved at se formålet med den barselssyltekrukke, der er blevet nedsat af beskæftigelsesministeren. Spørgsmålet om øremærket barsel er et spørgsmål om, hvorvidt det er familiens ret selv at bestemme, eller om det er et ekspertudvalg, der skal bestemme, hvordan den enkelte familie skal tage sin barsel.

I Venstre håber vi derfor, at den her såkaldte barselssyltekrukke, som jeg kaldte den, snarere er tænkt som livmoder for endnu et løftebrud på ligestillingsområdet, og at regeringen simpelt hen synes, at det ville være en tand for pinligt at gennemføre tre fuldtonede ligestillingspolitiske løftebrud på mindre end et år, og at man derfor bruger eksperterne som alibi på samme måde, som man gjorde i spørgsmålet om køb af sex.

Men bevares, det er ærlig talt ikke en videre ærlig måde at føre politik på, men hvis det er det, der skal til, for at familierne får ret til at bestemme, hvordan de fordeler barslen mellem sig, er det i orden med os. Fred være med det, det kan vi sagtens leve med. Venstre støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg har bare et lille spørgsmål til Venstres ordfører, nemlig: Er det familierne selv, der bestemmer, hvad de tager af barsel, altså fordelingen mellem mænd og kvinder?

Værsgo.

Det er det. Med hensyn til de 32 uger, der er, er det familierne selv, der bestemmer, hvordan de vil fordele dem. Vi har respekt for, hvordan de vælger at fordele dem imellem sig.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen der handler det jo kun om en del af barselsorloven. For det er jo sådan, at der i løbet af de første uger er 2 uger, som manden skal tage, mens kvinden skal tage de første 14 uger. Er det ikke tvang? For hvorfor fanden ... undskyld. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard) : [lydudfald] ... så vil jeg foretrække, at det bliver undskyldt). Så derfor synes jeg: De 14 uger, som kvinden skal tage, er jo tvang, og de 2 uger, som manden skulle tage, er også tvang. Er det ikke rigtigt?

Værsgo, ordføreren.

Jeg kan jo gentage det, som ministeren sagde for lidt siden om EU-reglerne. Altså, det er jo ikke noget, vi har vedtaget i Venstre. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr får det til at lyde, som om det er Venstre, der har sat noget tvang i gang. Det er jo det sidste, vi har lyst til – og især i ligestillingspolitikken. For vi tror ikke på, at en lovgivning skubber ligestillingen, hvis det er i ligestillingens navn, man gør det her. Og med hensyn til den del, der er øremærket til kvinden, tror jeg godt, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr ved, at det ikke er noget, der er besluttet herfra.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Fra Socialdemokratiets side ønsker vi mere forældreorlov til far. Vi tror på, at det er godt for børnene, for familierne og for ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvis mænd tager en større del af barselsorloven end i dag. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for at kunne diskutere, hvordan vi gør det her på den bedst mulige måde. Vi har allerede en ambition om at øremærke op til 12 uger af forældreorloven til far. I dag oplever mange mænd nemlig, at de ikke kan tage den forældreorlov, som de ønsker. Både økonomien, arbejdspladskulturen og frygten for, at det kan skade karrieren, betyder mindre tid sammen med børnene. Men alt tyder på, at en øremærkning af forældreorloven gør en forskel.

Lad mig give et eksempel. Hvis man kigger på de kommunalt ansatte mænd og den forældreorlov, som de holdt i 2007, kan man se, at deres andel blot udgjorde en tiendedel af den forældreorlov, som deres kvindelige kollegaer holdt. I 2011 var tallet oppe på mere end 18 pct. Årsagen var en øremærkning i overenskomsten af 6 ugers forældreorlov med løn til mænd.

Vi vil gerne give danske familier en bedre mulighed for, at far tager noget af barslen, og derfor vil vi gerne øremærke en del af forældreorloven til mænd. Samtidig er det selvfølgelig, som ministeren også har sagt, vigtigt, at vi får lavet den rigtige lovgivning. Det har en stor betydning for danske familiers hverdag, hvordan barselsreglerne ser ud. Derfor er vi også glade for det udvalg, som nu er blevet nedsat, og som sammen med arbejdsmarkedets parter skal se nærmere på hele området og på, hvordan vi kan skrue en øremærkning af barslen til mænd sammen. Arbejdet forventes allerede færdigt til sommer.

Socialdemokraterne kan derfor sagtens forstå Enhedslistens ønske i dag, men vi kan af de grunde, jeg lige nævnte før, ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg håber, der kommer en ordfører op. Tak for det.

Jeg vil gerne spørge ordføreren i forbindelse med, at vi andre bliver sådan lidt rundforvirrede af, at der nu er et parti, som fremsætter et forslag fra regeringens eget valggrundlag, og så står ordførerne fra regeringspartierne og siger, at de ikke kan støtte forslaget i sin nuværende form, selv om det er et klokkeklart eksempel på noget, som regeringen er enig med sig selv om. Man har så valgt at skubbe det lidt foran sig ved at nedsætte et udvalg, som skal arbejde med det, og det er sådan set fair nok.

Men grundlæggende vil jeg gerne spørge ordføreren om det her med, at man ønsker at give børnene noget mere far og lidt mindre mor. For hvis der skal være mere far, bliver der altså også mindre mor. Hvis far skal have en tvungen del af den her barselsorlov, så bliver der altså også færre uger til moren i familien. Der vil jeg gerne spørge: Er det ikke grundlæggende problematisk, at man tager en del af handlefriheden og fleksibiliteten fra børnefamilierne? Hvorfor dog ikke lade folk selv vælge? Hvorfor ikke acceptere, at det her altså er en af de grundlæggende præmisser for, hvordan en familie selv planlægger sin dagligdag? Der er mange forskellige familieformer, mange forskellige typer af job osv., men lad dog for guds skyld familierne selv bestemme. Det er sådan set et indtrængende bud fra Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Vi vil gerne kigge på, om der er brug for flere rettigheder til mænd på barselsområdet. Det er jo også netop derfor, at vi har sagt det, vi har gjort, og det er netop også derfor, vi afventer det her udvalg og ser, hvad det kommer med. Det er netop for at give flere rettigheder til mænd på barselsområdet.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg synes ikke, at ordføreren svarede på mit spørgsmål. Jeg spurgte: Hvorfor vælger Socialdemokraterne at tage rettighederne væk fra familierne? Hvorfor vælger man at gøre børnefamilierne mindre fleksible? Hvorfor vælger man at gøre arbejdspladserne mindre fleksible? Det er det, der sker, når man begynder at tvangsdiktere her inde fra Christiansborg, hvem der skal gå hjemme hos børnene og i hvilke uger, og hvem der ikke skal. Hvorfor dog ikke lade forældrene selv bestemme? Hvorfor skal vi bruge vores tid på det? Ordføreren svarede slet ikke på noget af det.

Ordføreren.

Nu ville det selvfølgelig hjælpe, hvis spørgeren så også hørte efter, for det gjorde jeg rent faktisk. Det, der også er vigtigt for Socialdemokratiet, er selvfølgelig at give de rettigheder, som vi mener også er vigtige for fædrene med hensyn til barsel. Selvfølgelig har børnene rigtig meget brug for far, og det er rigtig vigtigt.

Så hører jeg også hr. Hans Kristian Skibby spørge: Hvad med fleksibiliteten på arbejdspladserne? Er det det, forældrene vil? Dertil kan jeg bare sige, at i det udvalg, der er nedsat, sidder jo arbejdsmarkedets parter, også folk fra arbejdsgiverne. Der sidder også folk fra, det kan være Foreningen Far, det kan være Kvinderådet. Der sidder altså rigtig, rigtig mange mennesker i det her udvalg, som sagtens kan snakke på vegne af både familie og arbejdsgivere og lønmodtagere.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Som jeg forstår ham, går han ind for 12 ugers øremærket barselsorlov til mænd. Så jeg skal bare høre, om Socialdemokratiet vil stemme for, når der kommer et lovforslag, som går på 12 ugers øremærket barselsorlov til mænd.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, vil jeg godt anerkende, at 12 ugers barsel selvfølgelig er noget, vi har ønsket, men derefter sagde jeg også, at der nu er nedsat et udvalg, som skal kigge på det, og når de er færdige med deres arbejde, kigger vi selvfølgelig på, hvad det rigtigste så er at gøre. Der støtter jeg hundrede procent de ord, der kom fra ministeren.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Hvad er alternativet til 12 ugers øremærket barselorlov til mænd?

Ordføreren.

Det er noget af det, vi kommer til at diskutere, når arbejdet ligger færdigt fra udvalgets side.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er lidt forvirret over ordførerens tale. Der sidder et udvalg og arbejder på det her, men derfor må ordføreren da stadig væk have en holdning til og en mening om, hvordan tingene skal være. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan han mener det skal skrues sammen i forhold til barselslorlov. Hvis ordføreren selv kunne bestemme – og det kan være, at ordføreren også selv har børn – hvordan man skulle tilrettelægge den her barsel, hvordan mener ordføreren så at det ville ske på den bedst mulige måde? Det kunne jeg godt tænke mig at høre om.

Ordføreren.

Jeg har børn, de er ved at være ret store, det er 15 år siden, det var aktuelt, og der kunne jeg desværre ikke få barsel. Der kunne jeg kun få 14 dages afspadsering, og jeg beklagede dengang ret meget at jeg ikke kunne få det, for det var jeg træt af. Jeg synes, det vil være rigtig, rigtig dejligt, hvis de nye fædre i dag kan få meget bedre forhold, end vi havde dengang, for det kunne jeg mærke at der var brug for. Så med de ord vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtig godt, hvis vi kan hjælpe mange af de her fædre til at få mere tid sammen med deres børn, end man havde for 15 år siden.

Fru Karina Adsbøl. Man skal huske at trykke sig ind, hvis man gerne vil have adgang til anden korte bemærkning.

Det må formanden meget undskylde. Men jeg fik slet ikke noget klart svar fra ordføreren. Hvad mener ordføreren er rimeligt? Hvor lang tids barsel skal der øremærkes til fædrene, og hvordan og hvorledes vil ordføreren skrue sådan en barsel sammen? For ordføreren må jo have en mening selv. Der er godt nok et udvalg, der sidder og arbejder med det her, men ordføreren må jo have en mening om det, og den mening har jeg lidt svært ved at fange her, altså ordførerens mening om, hvordan det skal være. Men mener ordføreren ikke, at familierne selv er de bedste til at tilrettelægge, hvordan og hvorledes deres familieliv skal være? Som jeg sagde tidligere, kan der jo være en grund til, at fædrene vælger, at mødrene skal have det meste af barslen, nemlig at mange mødre gerne vil amme deres barn så længe som muligt. Det kan der være flere årsager til. Det kunne jeg godt tænke mig at vide noget om.

Ordføreren.

Nu bliver jeg stillet rigtig mange spørgsmål, og der kommer mange bemærkninger, så jeg beklager, hvis jeg ikke svarer på det hele. Men der er selvfølgelig en del problemstillinger i forhold til fædrenes barsel. Jeg kommer selv fra en arbejdskultur, hvor det, dengang jeg var yngre og selv havde små børn, ikke var normalt, at en mand tog barsel. Det kiggede man lidt skævt til. De kulturer er der stadig væk, og derfor vil jeg selvfølgelig være træt af, hvis det er sådan noget, der presser fædrene til, at de ikke tager barsel. Derfor synes jeg, at øremærket barsel til fædrene er rigtig godt.

Det kan handle om økonomi, det kan handle om alt muligt andet. Især det med økonomi, altså at faren måske tjener mere end moren, er en svær størrelse. Det kan jeg sagtens forstå, og derfor synes jeg, at det er fint, at udvalget kigger på det. Det er også derfor, arbejdsmarkedets parter er med i det, og det er også derfor, jeg ikke nu kan svare helt præcist på, hvor lang tid det skal være. For med respekt for det arbejde, de laver, vil jeg gerne afvente og se, hvad det er, de kommer med.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg har et lille spørgsmål til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren synes om den udtalelse, statsministeren kom med, og som jeg startede min tale med. Hvad mener ordføreren om en sætning, der lyder sådan her: Alle familier er specielle?

Ordføreren.

Jeg synes da, det lyder dejligt. Alle familier er specielle. Alle mennesker er specielle. Det er jo sådan set også derfor, at vi tit har den politik, vi har. Det skal vi da også tage hånd om, men omvendt vil jeg så også sige, at det, at alle er specielle og alle familier er forskellige, også kan gøre, at der er nogle, der har brug for at få nogle ekstra rettigheder inden for barsel, og der er jo det, vi gerne vil give.

Fru Fatma Øktem for anden korte bemærkning. Værsgo.

Det vil sige, at ordføreren er enig med mig i, at når alle familier er specielle, har de måske nogle særlige forhold, udfordringer eller vilkår. I dag har man en meget fleksibel barselsordning, der kan tilrettelægges, så den passer til, hvad den enkelte familie nu vælger at gøre. Mener ordføreren så, at alle de her aktører, Kvinfo, Manfo osv., ved det bedre end den enkelte familie? Tak.

Ordføreren.

Jeg sagde lige før, at der er nogle, der har brug for de her rettigheder. Jeg vil også lige skynde mig at sige, at nu er det her jo ikke vores beslutningsforslag, men jeg er sikker på, at regeringen kommer ud med et eller andet, efter at udvalget er færdigt med sit arbejde, og så vil vi selvfølgelig også diskutere, hvor vi står.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Først vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at det er muligt for mænd at få barsel i dag.

Ordføreren.

Ja.

Fru Merete Riisager for anden korte bemærkning.

Tak. Skal jeg så forstå det sådan, at vi skal reducere familiernes frihed alene for at imødegå den situation, at nogle mænd er et sted i en kultur som den, ordføreren redegjorde for lige før, og at der så er nogle mænd, der måske ikke har hår på brystet til at sige: Jeg vil gerne på barsel? Min mand har gjort det. Rigtig mange af vores venner har gjort det. Vi har muligheden for det. Er det en god byttehandel at reducere familiernes frihed, for at nogle mænd lige tager sig selv i kraven og selv tager ansvaret for at tage den der barsel?

Ordføreren.

Det skal forstås på den måde, at vi godt vil give mænd flere rettigheder i forhold til barsel.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerækken er fru Karina Adsbøl. Nej, det er det ikke. Det er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak. Det kunne jo være, at ens dåbsattest lige pludselig havde ændret sig, man ved jo aldrig.

Må jeg ikke godt sige, at når vi har de her diskussioner i Ligestillingsudvalget, som vi har haft om mange sjove ting med øremærket barsel og sådan noget, må jeg indrømme, at så er det altid nogle diskussioner, som jeg synes er rigtig hyggelige. Jeg vil også godt sige, at vi er ligesom delt op i to blokke. Det er meget, meget tydeligt, og man har jo næsten en bemærkning til alt. Jeg kan simpelt hen ikke så hurtigt nå at skrive alt det ned, jeg gerne ville sige, til alt det, jeg synes er noget vrøvl fra modpartens side. Sådan er det jo også.

I Dansk Folkeparti synes vi faktisk, at den ordning, vi har om barselsorloven p.t., er rigtig god. Det er sådan, at der er en barsel, der er øremærket kvinden. Det er der, fordi det er kvinden, der går med barnet, det er kvindens krop, der ændrer sig, det er kvindens krop, der skal hele efter en fødsel. Det giver god mening. Og så er der derefter en barsel, som familien selv kan tilrettelægge. Det kan man ud fra de vilkår, man nu har i hver enkelt familie. Som en tidligere ordfører nævnte, vil jeg også i den her sag være fuldstændig enig med vores statsminister i, at enhver familie er speciel. Enhver familie er speciel, enhver familie har specielle forhold, og derfor må det også være enhver families ret at tilrettelægge de 32 ugers barsel, således at det passer ind i den familie, man nu engang er i. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig godt.

Jeg kunne ikke lade være med at hygge mig lidt over nogle af de bemærkninger, der så er kommet i løbet af den debat, vi har haft indtil videre, for vores beskæftigelsesminister sagde bl.a. noget med, at vaner og kultur kunne spille en rolle i forhold til at tage barselsorlov. Mit spørgsmål kan så være: Og hvad er der så galt med det? Er der noget galt med, at man har en kultur for, hvem der tager sig af hvad? Er det meget forfærdeligt, at der er forskel på kvinder og mænd? Er det meget forfærdeligt, at vi gør nogle ting, der er forskellige, at vi ligesom tager os af nogle forskellige ting? Det er det åbenbart. Vi skal åbenbart være ensrettede. Vi kan også se det i forhold til kvoteforslag osv. osv. Vi skal simpelt hen bare gøre det samme uanset køn, og det synes vi altså i Dansk Folkeparti er noget vrøvl. Vi synes faktisk, at der er forskel på mænd og kvinder, og vi synes, at det er vigtigt, at det er familierne, der får lov til at bestemme over barslen.

Det her forslag er fremsat af Enhedslisten, og så sad jeg og studsede lidt, og så tænkte jeg: Gad vide, hvorfor Enhedslisten fremsætter det her forslag? Er det for at drille regeringen? Men det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror faktisk, at det er et oprigtigt ønske om at have den her øremærkede barsel. Jeg kan måske godt forstå, at Enhedslisten har en frustration, i forhold til at der ikke er sket noget, taget i betragtning, at det står i regeringsgrundlaget, og at regeringspartierne i hvert fald før valget gik ind for det her med hud og hår. Så det kan jeg måske godt forstå.

Når man så har sådan en sag og den så også kører i Ligestillingsudvalget, fordi det er et spørgsmål om ligestilling, så vil jeg godt sige, at den præmis anerkender jeg simpelt hen ikke. Det her er ikke et spørgsmål om ligestilling – overhovedet ikke. Det er et spørgsmål om at tage rettigheder fra familien og overføre dem til staten, sådan at staten kan pålægge os, hvordan vi skal leve vores liv. Det har intet med ligestilling at gøre. Ligestilling er lige muligheder, og mig bekendt er der lige muligheder for mænd og kvinder i familien til at dele de 32 ugers barsel.

Derfor er det her er en forkert præmis. Det er et forkert udgangspunkt. Man ønsker egentlig bare at beslutte, bestemme, hvordan familierne skal tilrettelægge deres barselsorlov. Og det er, uanset at vi udmærket godt ved, at der er nogle arbejdssteder, hvor man ikke har fuld løn under barsel, hvilket kan påvirke en familie rigtig meget økonomisk, hvis vedkommende skal tage barsel. Man ved udmærket godt, at sådan er det, og det er derfor op til den enkelte familie netop at tilrettelægge barslen, sådan at det passer ind i familien på bedst mulig måde.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerrækken, og den næste er hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Tak. Da vores ligestillingsordfører, fru Marlene Borst Hansen, ikke kunne være til stede i dag, vil jeg på vegne af hende komme med den radikale ordførertale.

Enhedslistens beslutningsforslag om at øremærke 12 ugers barsel til fædre er et af de bedre beslutningsforslag, vi har behandlet her i salen. Det svarer nemlig meget godt til, hvad der står i regeringsgrundlaget, og dermed, hvad den nuværende regering vil arbejde for.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Radikale Venstre helhjertet støtter forslaget om at øremærke en del af den nuværende fælles barselsorlov til fædrene. Det er der flere grunde til at vi gør. Der er ingen tvivl om, at vil man sikre mere ligestilling på arbejdsmarkedet, vil man mindske løngabet og det endnu større pensionsgab, vil man skabe mere lige karrieremuligheder, kommer man ikke uden om at kigge på barselsreglerne.

I dag tjener danske mænd i gennemsnit 18 pct. mere end danske kvinder, selv om kvinderne er bedre uddannet. Der er kun 6 pct. af toplederne, som er kvinder, 89 pct. af Danmarks professorer er mænd, og der er meget statistik i den dur. Det er der ikke én entydig grund til, men alle arbejdsmarkedsforskere peger på, at vi kan få et ordentligt nøk i den rigtige retning på alle områder, hvis vi øremærker 3 måneders barsel til mænd.

Det er klart, at hvis der står to lige kvalificerede ansøgere til samme job, en mand og en kvinde, de er begge to 25 år, de er begge to nyuddannede, så ligger der potentielt 296 dages barsel pr. barn foran moderen mod 36 dage foran faderen. Det er i gennemsnit, men det er alligevel en så betydelig forskel, at det spiller ind, når man sidder og skal ansætte enten den ene eller den anden. Det her spiller jo også en rolle med hensyn til at sikre mænds rettigheder i forhold til fædrerollen. Vi kan se, at der er evidens for, at der i familier, hvor far har holdt barsel, er en lavere skilsmisserate.

Alt i alt kan vi altså støtte intentionerne i beslutningsforslaget, men som det allerede er nævnt et par gange, har regeringen et arbejdende udvalg på sagen. Vi vil være sikre på, at vi får belyst og analyseret de mulige konsekvenser af nye regler, og vi vil sikre os, at udvalget får drøftet de mange problemstillinger med en bred kreds af interessenter. Vi ser frem til udvalgets konklusioner, som vi regner med kommer til august, og vi glæder os til at diskutere en konkret model for den øremærkede barsel sammen med EL i tiden derefter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Sanne Rubinke fra SF, værsgo.

Tak. Jeg er her, fordi fru Pernille Vigsø Bagge ikke kan være her i dag. Det er normalt hende, der tager sig af ligestillingsområdet hos os.

SF har som bekendt længe arbejdet for netop en øremærkning af en del af barselsorloven til mænd. Der har vi af flere årsager.

Først og fremmest er det vores overbevisning, at flere fædre vil tage mere barsel, hvis det på den måde bliver lovsikret. Det er efter vores opfattelse både til gavn for børnene, der får mere tid sammen med deres fædre, og naturligvis også for faren, som får mulighed for at knytte sig til den lille ny i langt højere grad end i dag, hvor det er moren, der tager hovedparten af barselsorloven.

Det vil også være med til at dele den indkomstmæssige byrde, det er, når den ene forælder i en længere periode er på barselsorlov, og hvor kun den ene del af perioden er med fuld løn, for ikke at tale om de tilfælde, hvor det alene er barselsdagpenge, man har at leve for.

Det er i øvrigt interessant at notere sig, at såvel lønmodtagerorganisationer som arbejdsgivere i vores nordiske nabolande har haft meget fokus på netop det aspekt. Begge parter har været positive over for en øremærkning som en del af barselsorloven til mænd, som det er tilfældet i bl.a. Sverige og Island.

I forlængelse heraf kan man endda argumentere for, at den øremærkede del af barselsorloven kan være med til at sikre et mere fleksibelt arbejdsmarked, fordi køn så vil spille en mindre rolle, når talen falder på barselsorlov.

Hvis fædre er med til at tage deres del af barselsorloven, vil fraværet blive mindre for mødrene og dermed gøre det mere overskueligt at planlægge for arbejdspladserne, ligesom kvindernes karriereforløb i mindre grad afbrydes undervejs. Det kan være med til at sikre kvinderne et generelt bedre og mere varieret fodfæste på arbejdsmarkedet, flere jobmuligheder og naturligvis også at være bedre med lønmæssigt.

Det her er først og fremmest familiepolitik, for vores unger er herlige, og vi har som samfund en interesse i at sikre, at børnene får den bedste start. Derfor har vi i Danmark i flere omgange sikret og udvidet barselsorloven, i øvrigt med meget brede flertal. Men det har naturligvis også nogle konsekvenser, som så er begrundelsen for det forslag, vi behandler i dag, og som forslaget ganske rigtigt påpeger.

Af samme årsag har regeringen igangsat et udvalgsarbejde, der i løbet af foråret skal se på alle aspekterne ved en øremærkning, og som vi forventer at se resultatet af til sommer. Det er kompliceret stof, da der bl.a. er en hel del overenskomster, der bygger oven på barselslovgivningen, så vi skal have et klart overblik over, hvilke mulige konsekvenser der faktisk er ved en øremærkning, før vi træffer den endelige beslutning.

Jeg vil også godt sige, at jeg tænker, at det er en slags romantisk vildfarelse, at familien i dag træffer et reelt frit valg i alle tilfælde. Man taler så smukt om det her med familiernes frie valg, men der er mange ting, der også spiller ind i dag: overenskomstforhold, fars og mors jobvilkår, kulturen på arbejdspladsen og strukturelle forhold i samfundet.

Alt sammen er ting, som vi tror også i dag begrænser fornemmelsen af et reelt frit valg. Vi tror også, at man i familierne i dag, som reglerne er i dag, kan opleve sig forhindret i at træffe det valg, som man faktisk helst ville træffe.

Djævlen ligger som bekendt gemt i detaljen, og vi tillader os at bruge lidt tid sammen med bl.a. arbejdsmarkedets parter til at se nøjere på det her område, før vi forhåbentlig kan sikre en øremærkning af en del af barselsorloven til mænd. Derfor støtter SF ikke for nuværende beslutningsforslaget, men er jo i øvrigt helt enig i målsætningerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Derfor går vi videre til næste ordfører i talerrækken, og det er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

B 35 er et af den slags forslag, hvor politikerne stikker hovedet helt ind i borgernes private matrikel. Med B 35 vil Enhedslisten gerne sikre, at familierne træffer beslutninger på den måde, man i Enhedslisten finder bedst. Vi er tilbage engang i 1970'erne, dengang det private skulle gøres politisk. Hvis mor tryner far i forhandlingen om fordeling af barselsorloven, træder staten til og klarer ærterne. Hvis far smyger sig udenom og undsiger sig tid med barn og babymos, træder staten til og husker ham på, hvordan man er en rigtig far. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, og ganske lidt er overladt til familiens egen dømmekraft.

Hjemme hos os fordelte vi barselsorloven sådan, at også far gik hjemme med de små. Det var vi glade for. Det er en model, jeg klart vil anbefale, i hvert fald hvis man, som jeg, begynder at lave mærkelige bevægelser med mundvigene efter måneder med kogning af mos og formiddage i regn på legepladsen. Jeg elsker mine unger, men helt ærligt, så var det også dejligt at prøve at være den, der kom hastende hjem fra arbejde og kyssede ungerne og puttede dem i bad, mens en anden havde stået for underholdningen hele dagen.

Men tænk engang, der findes familier, som har det helt anderledes, og som ønsker at prioritere anderledes og leve anderledes. Det, der er det rigtige for mig og min familie, er ikke nødvendigvis det rigtige for min nabo. Det er vistnok det, der kaldes mangfoldighed – eller det kunne man i hvert fald kalde det, altså retten til at indrette sit liv, som man vil.

Det, jeg får galt i halsen her, er altså selve princippet om, at vi herinde på Christiansborg skal fortælle familierne, hvad der er bedst, og blande os i fordelingen mellem mor og far. Allerhelst så jeg, at de måneder, vi afsætter til barsel, og hvor virksomheder og det offentlige betaler til, at mor og far går hjemme, kunne fordeles frit mellem mor og far, og at reglerne fik en grundig overhaling, for de er så indviklede i dag, at det nærmest kræver en videregående uddannelse at forstå dem.

Men har den lange barsel ikke en omkostning for kvindernes karriere? vil nogle spørge. Jo, hvis vi vælger at få børn og vælger at bruge tid med dem, når de er små, så har det en omkostning – det er indlysende. De valg, vi træffer, har betydning. Det har også en omkostning for ens karriere, hvis man vælger at gå ned i tid, eller hvis man vælger at gå fra jobbet hver dag kl. 15.30. Men skal vi som politikere diktere, hvorvidt det er det rigtige valg? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Gjorde vi det, ville det være et stort indgreb i menneskers ret til at indrette deres liv, et indgreb i alt det, der gør livet værd. Og det kan vi selvfølgelig ikke være interesseret i. Det er ikke derfor, vi er her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Derfor går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten.

Tak for en debat om dette beslutningsforslag. Beslutningsforslaget er jo, som mange har sagt, en genfremsættelse af B 66 fra folketingsåret 2005-06. Dengang var vi fire partier, der stod bag. Det var Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og selvfølgelig Enhedslisten. Forslaget er det samme bortset fra nogle faktuelle opdateringer.

Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, »Et Danmark, der står sammen«, fremgår det, at regeringen vil øremærke op til 3 måneder af den betalte barselsperiode til manden. Så vidt, så godt. Der burde ikke være nogen ko på isen. Når vi alligevel vælger at fremsætte dette beslutningsforslag, er det, fordi vi er blevet i tvivl om, hvad regeringen egentlig vil, og om den vil, når det kommer til øremærket barsel. Jeg glæder mig da over nogle positive tilkendegivelser fra regeringspartierne, men undrer mig også over de udmeldinger, der har været fra regeringspartiernes ordførere og fra ministeren her i dag.

Hvis nu 12 ugers øremærket barsel til mænd skulle vedtages i den kommende samling, kunne vi bare rette en eneste dato i vores beslutningsforslag. I stedet for at der står den 1. juli, kunne man ændre det til den 1. oktober. Så det har jeg tænkt mig at tage op i udvalgsbehandlingen.

For os er øremærket barsel et ligestillingsredskab, oven i købet et, der skaber mere ligestilling for begge køn. Derfor er det meget svært at forstå, at nogle har været imod denne fordeling af barselsmånederne. Det er ligestilling for mænd, fordi man dermed siger, at nærværet af begge forældre uanset køn er enormt vigtigt for det lille barn. Det hjælper faderen, der gerne vil være sammen med sin baby, over for en eventuel modvillig arbejdsgiver, der kan ikke se nødvendigheden af, at medarbejderen får orlov. En af de mange undersøgelser af det her, som er lavet af Bente Marianne Olsen fra SFI, viser, at 40 pct. af mændene, som ønsker en yderligere øremærkning, begrunder det med, at det vil virke som et godt argument over for arbejdsgivere og kollegaer.

Det er også ligestilling for kvinder, fordi man dermed sikrer, at de ikke længere kommer bagud på arbejdsmarkedet i forhold til løn og pension, i forhold til arbejdsopgaver, alene fordi de får et barn. I forbindelse med nedsættelsen af Lønkommissionen var et argument, ikke mindst fra den borgerlige fløj, at en del af årsagen til, at kvinder får lavere løn, er, at de er væk fra arbejdspladsen på grund af barselsorlov og pasning af syge børn.

Øremærket barsel virker efter hensigten. Erfaringer fra de lande, der har indført ordningen, viser, at mændenes andel af barslen stiger. Det er blevet mere naturligt og accepteret, at også mænd har ret til at være sammen med deres børn. F.eks. i Norge kan man se, at mænds og kvinders lønniveau nærmer sig hinanden. Effekten vil jo først for alvor kunne ses, når de kvinder, der har født, mens øremærket barsel har eksisteret, er nået igennem deres arbejdsliv. Men i Norge har man lavet et forskningsstudie, som viser, at gabet mellem mænds og kvinders løn mindskes. Desuden har en svensk undersøgelse vist, at kvinder stiger i løn, i takt med at mænd tager mere barselsorlov.

Senest har det jo også vist sig, at der er et samfundsøkonomisk argument for, at mændene også skal have adgang til at holde længerevarende barsel med deres børn. Ifølge analysen »Kvinders økonomiske bidrag til velfærdsstaten« koster en kvinde igennem et helt liv staten 1,6 mio. kr., hvorimod en mand bidrager med et overskud til staten på 0,6 mio. kr. Ifølge økonom Nina Smith, der står bag analysen, er en af de vigtigste årsager til skævvridningen, at det i dag i langt de fleste tilfælde er kvinderne, der tager barselsorloven. Deles barslen i højere grad mellem mænd og kvinder, vil flere få det fulde ud af deres uddannelse, og samfundet vil vinde på det.

Tak. Der er to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Det var lige før, jeg ville have ønsket, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr havde været oppe at sige alt det, han har sagt, inden jeg gik på talerstolen, for så kunne jeg havde fået mit adrenalin pumpet lidt op.

Må jeg ikke bare sige, at den artikel om, hvad mænd og kvinder koster, har jeg også læst, og der er i hvert fald også nogle forklaringer på, hvorfor man laver de her beregninger, og nogle forklaringer på, at man måske ikke kan gøre det helt op på den der sort-hvide måde, som jeg synes man får indtryk af, når man nu bare lige nævner overskriften. Det er den ene ting.

Må jeg så ikke godt sige, at jeg godt kan forstå, at Enhedslisten er i tvivl om, hvad regeringen vil, for regeringen er stort set løbet fra alle de løfter, den har givet på ligestillingsområdet. Altså, der er ikke forbud mod købesex, man vil ikke indføre kvindekvoter, og nu står vi så med den øremærkede barsel.

Må jeg ikke spørge Enhedslistens ordfører: Hvornår er nok nok, i forhold til hvad Enhedslisten synes der skal ske?

Ordføreren.

Som udgangspunkt er det jo et regeringsgrundlag for hele regeringsperioden, og jeg vil sige, at hvis det ikke bliver gennemført i denne regeringsperiode, så er nok nok. For som udgangspunkt kan jeg jo godt forstå, at det, når ministeren nu har nedsat det her udvalg, kan være, at man bliver klogere af det. Men som udgangspunkt skal vi selvfølgelig have gennemført det i løbet af den her regeringsperiode.

Fru Pia Adelsteen for anden korte bemærkning.

Men det kan jo så kun komme til at dreje sig om barsel til mænd, for forbuddet mod købesex er mere eller mindre dødt, og det med kvoteordninger for kvinder er også mere eller mindre dødt. Så det er altså o.k., hvis det bare er øremærket barsel til mænd, der bliver gennemført – så er det o.k.?

Ordføreren.

Nu snakker vi om et beslutningsforslag om barselsorlov til mænd, så det er det, jeg snakker om. Det er der, jeg siger, at det selvfølgelig skal gennemføres i løbet af den regeringsperiode, vi er i gang med.

Tak for det. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Fatma Øktem fra Venstre, værsgo.

Mange tak. Ordføreren nævnte, at en af grundene til, at det her er en god idé, også er, at kvinder koster mere, og at mænd bidrager til vores nationale økonomi, sådan som det er lige nu.

Det får mig til at stille et spørgsmål: Taler vi om besparelser på området? For os i Venstre er det en værdi, at barnet kan være sammen med sine forældre i op til 1 år. Hvor er barnets tarv i det her? Ordførerens fokus er udelukkende på økonomi og på, at det skal være ligelig fordelt mellem far og mor, før det er godt. Det synes jeg godt nok er en kynisk tilgang. Hvad med barnet og den værdi, der er i, at barnet kan være sammen med forældrene i 1 år?

Ordføreren.

Jeg kan læse op fra min ordførertale:

"Det er ligestilling for mænd, fordi man dermed siger, at nærværet af begge forældre uanset køn er enormt vigtigt for det lille barn."

Det er barnets tarv. Det var vigtigere end spørgsmålet om det samfundsøkonomiske. Så jeg synes, at fru Fatma Øktem har overhørt noget af det, jeg sagde.

Tak. Jeg har ikke registreret et ønske om anden korte bemærkning; det har jeg så nu. Anden korte bemærkning til fru Fatma Øktem, værsgo.

Mange tak. Jeg vil bruge noget af min spørgetid på at sige, at det var en stor forglemmelse fra min side, da jeg var på talerstolen, at jeg glemte at nævne, at talen her i aften også var på vegne af Det Konservative Folkeparti. Det vil jeg godt lige rette op på. Så talen blev altså som sagt holdt på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes faktisk, at det beslutningsforslag, der er fremsat af ordføreren, og det, der blev fremsat for et par år tilbage af regeringspartierne, ligner hinanden ekstremt meget. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvordan har ordføreren det med, at nogle af dem, der var med til at fremsætte det ene af de to næsten identiske forslag dengang, faktisk glider af på det i dag? Hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Jamen det har jeg det godt nok med, for det, de siger fra regeringspartiernes side, er, at de skal have det undersøgt. Da man gennemførte det i Norge og Sverige, var det også en glidende overgang. Jeg har bare den målsætning, at selvfølgelig skal vi have gennemført de her 12 ugers øremærkede barsel til mænd, fordi det er vigtigt både for mændene, for børnene og for kvinderne.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Så tak til ordføreren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)