Først og fremmest tak for debatten.
Det er rigtigt, som det er blevet sagt, at det altid er en alvorlig sag at sende soldater ud på missioner, og derfor er det helt afgørende, at vi også har en grundig debat.
Baggrunden er jo, at situationen i Mali er stærkt foruroligende og har været det igennem længere tid.
Som fastslået af FN's Sikkerhedsråd udgør situationen en trussel mod fred og sikkerhed i området.
Det gør den, fordi islamiske terrorbevægelser, som har base i det nordlige Mali, i stigende grad udgør en reel sikkerhedstrussel, ikke bare i regionen, men også for Europa og dermed for Danmark.
Oprørsgruppernes seneste offensiv, der startede i sidste uge, har medført en akut krisesituation.
Det var det, der fik den maliske præsident til at anmode Frankrig om militær intervention til støtte for den maliske hær.
Når Danmark i dag godkender udsendelsen af et C-130-transportfly til støtte for den franske militære indsats, er det et dansk logistisk bidrag til at imødegå den aktuelle trussel fra terrorisme og hindre, at Mali bliver et fristed for islamiske terrornetværk.
Samtidig er det et vigtigt og nødvendigt bidrag for at beskytte civilbefolkningen, stabilisere situationen og gøre Mali og de øvrige lande i regionen i stand til at løse deres egne konflikter.
Det er et bidrag til opbakning for FN's beslutninger på området for international fred og sikkerhed, en opbakning, som også en række andre lande, heriblandt USA og UK, har valgt at give Frankrig.
Endelig er det et bidrag, der signalerer klar støtte til en for Danmark vigtig allieret, nemlig Frankrig.
Den danske støtte til den franskledede militære indsats i Mali hviler som beskrevet i beslutningsforslaget på et solidt folkeretligt grundlag.
Den ligger således inden for rammen af Sikkerhedsrådets resolution 2085, den følger en fælles opfordring fra medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, ligesom den franske indsats i nat blev budt velkommen af FN's generalsekretær, og det sker efter direkte anmodning fra Malis præsident, således som det også fremgår af beslutningsforslaget.
En militær indsats, skønt det sker i en logistisk og støttende rolle, kan aldrig stå alene.
Derfor besluttede vi allerede i september sidste år at iværksætte et nyt Sahelinitiativ.
Det være også sagt som oplysning til dem fra Enhedslisten, der spørger, hvorfor vi ikke gør noget civilt.
Vi har afsat 125 mio.
kr.
over de næste 5 år til indsatser for konfliktløsning i Mali, indsatser mod antiradikalisering og sikkerhedssektorreformer.
Det er alt sammen med det formål at bidrage til en øget stabilisering af regionen og bidrage til yderligere konsolidering af demokratiet og respekten for menneskerettigheder.
Det danske Sahelinitiativ understøtter EU's Sahelstrategi, der også sammentænker udvikling og sikkerhed.
Der er ingen tvivl om, at det danske engagement til tider vil blive besværligt og risikofyldt, det vidner den aktuelle situation om, men fra dansk side har vi en langsigtet interesse i at få stabiliseret Mali og Sahelregionen som helhed.
Med beslutningen i dag støtter vi op om denne langvarige og store indsats i bestræbelserne på at skabe øget fred og sikkerhed i regionen.
Jeg vil gerne takke Folketingets store flertal af partier for den konstruktive dialog og debat om udsendelsen.
Jeg vil også takke for opbakningen til regeringens beslutning og for fleksibiliteten, partierne har udvist i bestræbelserne på at handle hurtigt i den her situation.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det for regeringen et klart princip, at danske soldater kun kan udsendes til internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget, og med den store opbakning i dag er det ønske indfriet.
Derfor vil jeg runde af med nogle enkelte kommentarer til Enhedslisten.
Jeg vil godt sige, at jeg finder det dybt betænkeligt, at man fører en, synes jeg, så naiv og i virkeligheden også uansvarlig argumentation, som tilfældet er her.
Vi står med en konflikt, der driver 400.000 mennesker på flugt.
Hvorfor?
Fordi de bliver angrebet af nogle ekstreme islamiske grupperinger.
Hvad er svaret på det?
Svaret på det er, ud over de ting, vi gør humanitært med hensyn til udviklingshjælp, at sikre, at der ikke er flere mennesker, der bliver drevet på flugt.
Vi så for tre dage siden, at en af de større byer mod syd blev erobret.
Hvis vi ikke var gået ind sammen med franskmændene, var, som nogle af ordførerne også har været inde på, endnu flere byer formentlig faldet.
I den situation er det bare dybt uansvarligt at påkalde sig noget, som enhver med indsigt i virkeligheden dernede ved er afgrundsdybt urealistisk.
Derfor vil jeg også, når man siger, at den her konflikt vil betyde, at det spreder sig, svare:
Nej.
Den her militære intervention betyder ikke, at konflikten spreder sig, men at den bliver inddæmmet; det betyder, at der ikke er frit rum til islamiske grupper til at drive befolkningsgrupper i hundredtusindvis på flugt og indføre en benhård sharialovgivning med de konsekvenser, det har for mennesker, der bor der, og som i øvrigt er årsagen til, at de flygter.
Når man betegner det her som en aggressiv udenrigspolitik, synes jeg, man er langt ude.
Er det virkelig aggressiv udenrigspolitik at imødekomme et ønske fra FN's Sikkerhedsråd, der opfordrer landene til at gøre det her?
Er det et udtryk for aggressiv udenrigspolitik, når man imødekommer en trængt malisk præsident, der i øvrigt er tidligere parlamentsformand, som beder om hjælp for at undgå, at hans byer bliver rendt over ende af islamister, der slår folk ihjel og driver folk på flugt?
Så synes jeg i den grad, at man er internationalt galt afmarcheret.
Så bliver det sagt, at det her vil optrappe konflikten yderligere.
Nej, hensigten med det her er at skabe et momentum, hvor man stabiliserer situationen, indtil den afrikanske styrke på de 3.000 mand, AFISMA, er på plads.
Jeg vil godt sige helt stilfærdigt til Enhedslisten, at jeg synes, det er dybt bekymrende, at Enhedslisten melder pas i en sag, der er så klokkeklar som den her, i form af et helt klart folkeretsligt mandat, i en sag, hvor en trængt præsident beder om det, i en situation, hvor en trængt befolkning beder om, at man internationalt kommer til undsætning.
Og man melder pas med noget, som er urealistisk – noget, der er hentet fra en anden verden.
Det betyder i virkeligheden, at man svigter, og dem, man svigter, er den civilbefolkning, der, hvis det her ikke var sket, ville blive udsat for yderligere angreb fra de islamiske grupperingers side.
Så jeg vil bare stilfærdigt bede Enhedslisten om, at man en anden gang antager en lidt mere realistisk tilgang, men også en, synes jeg, mere ansvarlig tilgang i forhold til de stakkels mennesker, der, hvis et flertal tænkte som Enhedslisten, i virkeligheden ville blive ladt i stikken af det internationale samfund.