Socialudvalget 2012-13
B 93
Offentligt
1256365_0001.png
1256365_0002.png
1256365_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 22
Dato: 4. juni 2013
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 29. maj 2013,følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål 1 ad B 93. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-sen (EL)
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
J.nr. 2013-3111
Spørgsmål 1:”Ministeren bedes redegøre for følgende:– Hvad vil nettoomkostningen være ved at gennemføre Enhedslistens for-slag om, at flygtninge skal have ret til fuld folkepension, opgjort på de for-skellige grupper af flygtninge?– Hvilke sociale ydelser er de forskellige grupper af flygtninge berettiget til,og hvilke sociale ydelser er de ikke berettiget til?– Hvilken effekt har ophævelsen af de såkaldte fattigdomsydelser haft for deforskellige grupper af flygtninges indtægtsgrundlag?”
Svar:Vedrørende nettoomkostningen ved at gennemføre forslagetDe økonomiske konsekvenser forbundet med, at flygtninge skal have ret tilfuld folkepension vurderes at være i samme størrelsesorden, som de bespa-relser, der blev skønnet i L 72 af 17. november 2010. Det indebærer, at deforventede merudgifter skønnes forholdsvist beskedne for årene frem modovergangsperiodens slutning i 2021, hvorefter udgifterne vil stige markant optil godt 350 mio. kr. i årene omkring 2035, for derefter på lang sigt at udgøreca. 90 mio. kr. årligt. Der foreligger ikke oplysninger, der umiddelbart gør detmuligt at fordele merudgiftens størrelse på forskellige grupper af flygtninge.Da reglerne om starthjælp, introduktionsydelse mv. er ophævet efter L 72, vilder være en beskeden mindreudgift set i forhold til det oprindelige økonomi-ske skøn ved L 72. På lang sigt har denne ændring dog en begrænset effektift. den anførte udgiftsprofil.Vedrørende flygtninges ret til sociale ydelserEfter de gældende regler er udlændinge, som har opholdsgrundlag efter §§7 eller 8 i udlændingeloven (flygtninge), og som kommer til Danmark mindreend 3 år før folkepensionsalderen, ikke berettiget til at modtage social pensi-on, når de når folkepensionsalderen. Det skyldes, at retten til pension erbetinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år ogfolkepensionsalderen.Flygtninge, der ikke har optjent ret til folkepensionEn flygtning, der ikke kan få social pension på grund af betingelserne omoptjening, kan få hjælp efter aktivloven med et beløb, der svarer til, hvad derydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen.
2
Herudover kan disse flygtninge på lige fod med andre søge om hjælp efterde øvrige bestemmelser i aktivloven, herunder hjælp til enkeltudgifter, medi-cinudgifter mv., der kan søges om hjælp efter serviceloven, boligstøttelovenmv.Efter boligstøtteloven kan der på baggrund af en konkret vurdering af støt-temodtagerens økonomiske forhold udbetales forhøjet boligstøtte efter gun-stigere regler end efter de almindelige regler for boligsikring, hvis en personfx er visiteret til almene ældreboliger mv. Herved er der også for denne per-songruppe mulighed for at betale huslejen i en anvist bolig.Flygtninge, der har optjent ret til folkepensionFlygtninge, der er kommet hertil tidligere end 3 år før folkepensionsalderenoptjener ret til en brøkpension. Brøkpensionen vil i sådanne tilfælde værefastsat til minimum 3/40 del af en fuld folkepension.Brøkpensionister har mulighed for at søge om supplement til brøkpensionenvia reglerne om personlige tillæg. Kommunerne har således mulighed forefter en konkret individuel vurdering at yde særlig hjælp til bl.a. flygtninge,hvis de alene har optjent ret til en mindre folkepension. Herudover har pen-sionister, der modtager pension med en brøkdel af fuld folkepension, mulig-hed for at modtage øvrige tillæg m.v. efter lov om social pension. Personligttillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes ikke somfølge af, at pensionisten alene er berettiget til en brøkpension.Personer, der har ret til folkepension, har mulighed for at modtage en rækkeandre ydelser, fx boligstøtte i form af den gunstigere boligydelse, børnetil-skud mv.Flygtninge, der modtager førtidspension, overgår ved folkepensionsalderentil folkepension med en uændret brøkpension. Det bemærkes, at reglerneom optjening i forhold til førtidspension ikke blev ændret ved lov nr. 1603 af22. december 2010. Dermed sidestilles bopæl i oprindelseslandet fortsatmed bopæl her i riget for flygtninge, der tilkendes førtidspension.Overgangsreglen for flygtninge, der er indrejst i Danmark før 1. januar 2011De hidtil gældende regler om at sidestille bopælstid efter reglerne for folke-pension gælder fortsat for flygtninge, der er indrejst i Danmark før 1. januar2011, hvis de når folkepensionsalderen før 1. januar 2021.Vedrørende effekt af ophævelse af fattigdomsydelserForbedring af flygtninges økonomiske forhold efter ophævelse af reglerneom, starthjælp, introduktionsydelse mv.En 65-årig flygtning, der er ankommet til landet efter det fyldte 62. år, kanikke opnå ret til folkepension.Efter de gældende regler om optjening af ret til folkepension fra 1. januar2011, ville den pågældende uden afskaffelsen af fx starthjælp modtagestarthjælp i op til 7 år fra ankomsten. Først efter 7 år fra ankomsten ville denpågældende kunne få hjælp efter aktivlovens § 27 med et beløb svarende tilen gift folkepensionist. I 2010 udgjorde starthjælpen for en enlig 76.212 kr.årligt, mens hjælpen efter aktivlovens § 27 udgjorde 98.196 kr.Med virkning fra 1. januar 2012 blev reglerne om starthjælp, introduktions-ydelse mv. ophævet, jf. lov nr. 1364 af 28. december 2011.
3
Efter de nu gældende regler vil en 65-årig flygtning, der er ankommet til lan-det efter det fyldte 62. år, kunne modtage hjælp efter aktivlovens § 27 medet beløb svarende til en gift folkepensionist.Afskaffelsen af starthjælp, introduktionsydelse m.v. har også forbedret deøkonomiske vilkår for flygtninge i de perioder, der ligger forud for overgan-gen til folkepension. De vil således modtage kontanthjælp og fra efterlønsal-deren modtage hjælp efter aktivlovens § 27, og dermed have en højere for-sørgelsesydelse i de perioder, hvor der optjenes ret til folkepension.Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har således forbedret de økonomiskevilkår for flygtninge både i optjeningsperioden og for de flygtninge, som en-der med ikke at kunne få folkepension på grund af reglerne om optjening.
Karen Hækkerup
/Bent Nielsen