Tak for det, formand.
Det beslutningsforslag, vi her skal behandle, vedrører håndteringen af asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark.
Efter forslagsstillernes opfattelse formår det nuværende system ikke at håndtere udfordringerne med asylansøgere, der begår kriminalitet.
Jeg vil gerne starte med både at indlede med og også gentage, hvad jeg flere gange tidligere har tilkendegivet, nemlig at regeringen ser med stor alvor på, at nogle asylansøgere kommer her til landet for at begå kriminalitet under dække af at være på flugt.
Det skal vi selvfølgelig ikke finde os i.
Regeringen har derfor også et både målrettet og vedvarende fokus på at løse de problemer, der opstår.
Jeg er derfor også grundlæggende uenig med forslagsstillerne i, at det nuværende system ikke kan håndtere udfordringerne med asylansøgere, der begår kriminalitet.
Jeg har ved flere lejligheder redegjort for de mange tiltag, der senest er gjort for at bekæmpe kriminalitet blandt asylansøgere, men jeg vil selvfølgelig gerne lige her gentage et par stykker af dem.
Eksempelvis har Nordsjællands Politi etableret et særligt samarbejde med Københavns Politi, der har ført til, at de to politikredse har gennemført flere fælles koordinerede politimæssige operationer i Center Sandholm, som jo har været centrum for diskussionerne om kriminelle asylansøgere.
Desuden har de relevante myndigheder – dvs.
Udlændingestyrelsen, dansk Røde Kors, Nordsjællands Politi og Rigspolitiet – aftalt, at der skal afholdes hyppigere møder mellem ledelsen på Center Sandholm og politiet.
Nordsjællands Politi har endvidere besluttet at iværksætte en række politifaglige initiativer, herunder eksempelvis som sagt intensivering af beredskabsafdelingens tilsyn med lejren.
Det betyder, at Nordsjællands Politis lokalpoliti er til stede i Center Sandholm flere timer dagligt.
Det andet er undervisningsmæssig bistand til dansk Røde Kors om indgivelse af anmeldelser til politiet om hændelser på Center Sandholm.
Og eksempelvis for det tredje fokus på hurtigere afgørelser i alle kriminalitetsforhold, hvor asylansøgere er sigtet.
Herudover er det aftalt, at Røde Kors skal føre en mere konsekvent adgangskontrol med personer, der ønsker at komme ind på Center Sandholm, således at det sikres, at alle personer, der får adgang til lejren, har et lovligt ærinde der.
Røde Kors – og vi taler stadig om Center Sandholm – vil også øge sin kontrol på fællesarealerne og aktivt forholde sig til, om der er personer, der antræffes på stedet, og om de har ret til at være der eller ej.
Til det formål har Røde Kors allerede øget sin bemanding i ydertimerne, dvs.
om natten og i weekenderne.
Det betyder, at de mange lovlydige beboere i Center Sandholm vil få nemmere ved at indberette kriminalitet til personalet.
Ud over det, der er sket på Center Sandholm, som jo har præget debatten, kan jeg endelig nævne, at Københavns Politi sammen med Københavns Byret har lavet en såkaldt fast track-ordning for sager om asylansøgere, der er taget for handel med narkotika.
Det betyder, at sagerne berammes hurtigere.
Det klare udgangspunkt er, at asylansøgere, der dømmes for narkotikakriminalitet, også bliver dømt til udvisning.
Hvis asylsagen ikke er afsluttet, vil denne ligeledes blive hastebehandlet, således at spørgsmålet om udrejse kan afgøres hurtigst muligt.
På bundlinjen står altså, at der er gjort rigtig meget for at styrke indsatsen mod kriminalitet blandt asylansøgere, og jeg er sikker på, at de initiativer, der er sat i værk, er vejen frem i forhold til at reducere kriminaliteten i asylcentrene og samtidig sende et klart signal om, at vi selvfølgelig ikke vil tolerere, at kriminelle misbruger asylsystemet til skade for dem, som asylsystemet rent faktisk er skabt for.
Når det er sagt, vil jeg vende mig mod de konkrete forslag i beslutningsforslaget.
For det første vil jeg gerne understrege, hvilket jeg også tidligere har tilkendegivet i forbindelse med behandlingen af det beslutningsforslag, der hed B 36, at regeringen lægger stor vægt på, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.
Det gælder ikke mindst på asyl- og menneskerettighedsområdet, og det gælder også i forhold til asylansøgere, der begår kriminalitet.
Desuden skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at regeringen som en selvfølge lægger afgørende vægt på at værne om de danske retsprincipper såsom princippet om den dømmende magts uafhængighed og domstolenes organisation samt behandling af straffesager i dansk ret.
Det her forslag indeholder flere vidtgående elementer, der efter regeringens opfattelse ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtelser og med respekt for grundlæggende danske retsprincipper.
Forslagsstillerne ønsker at gøre det til en betingelse for påbegyndelse af asylbehandlingen, at asylansøgeren først underskriver en kontrakt om ikke at ville overtræde dansk lovgivning.
Jeg vil først tillade mig at bemærke, at det er lidt naivt at tro, at en kontrakt skulle gøre en forskel og afholde personer, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, fra rent faktisk at gøre det.
Desuden er Danmark efter flygtningekonventionen forpligtet til at sikre, at flygtninge ikke må sendes tilbage til forfølgelse.
Derfor kan det ikke i alle tilfælde lade sig gøre at sende kriminelle asylansøgere ud.
Det er med andre ord ikke muligt inden for rammerne af vores forpligtelser efter flygtningekonventionen at gøre det til en betingelse for at behandle en asylansøgning, at asylansøgeren først underskriver en kontrakt med et nærmere bestemt indhold.
Regeringen kan derfor af de grunde ikke støtte forslagets punkt 1.
Det samme gælder derfor også forslaget om, at asylmyndighederne skal indstille behandlingen af en asylsag, i det øjeblik politiet meddeler, at asylansøgeren er grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet.
Forslagsstillerne ønsker som en del af beslutningsforslaget, at mulighederne for administrativ udvisning udvides betragteligt, således at asylansøgere, der gribes på fersk gerning i at begå kriminalitet, straks administrativt udvises, uden at vedkommendes kriminelle handling undergives en behandling ved en dansk domstol.
Det er et grundprincip i udlændingeloven, at en afgørelse om udvisning på grund af kriminalitet træffes af den domstol, der behandler straffesagen og i forbindelse med afgørelsen i straffesagen.
Af samme grund er adgangen for udlændingemyndighederne til administrativt at udvise udlændinge, der har begået kriminalitet, meget snæver og begrænset til udlændinge, der kun har været her i landet i kortere tid, og som har begået mindre alvorlig kriminalitet.
Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget om at udvide mulighederne for administrativ udvisning.
Oprettelsen af en særlig asyldomstol vil betyde et brud med helt væsentlige og grundlæggende danske retsprincipper.
Udgangspunktet i den danske retstradition er, at alle retssager behandles ved de almindelige domstole, dvs.
byretterne, landsretterne og Højesteret.
Den foreslåede asyldomstol savner de grundlæggende kendemærker for en domstol.
Der lægges bl.a.
op til, at det ene medlem skal være en jurist udpeget af Justitsministeriet.
En sådan ordning mener jeg vil kunne rejse spørgsmål om domstolenes uafhængighed.
Det er også et grundlæggende dansk retsprincip, at man som udgangspunkt har mulighed for at anke sin sag til en højere instans.
Det er det, der hedder toinstansprincippet; et retsprincip, som man fra Dansk Folkepartis side med det her beslutningsforslag lægger op til at fravige, når man foreslår, at asyldomstolen skal behandle straffesagerne i både første og anden instans.
Så regeringen kan derfor heller ikke støtte forslagets 3.
punkt.
Med forslaget lægges der også op til at udvide adgangen til administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere.
Politiet har allerede i dag i vidt omfang adgang til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere.
Det gælder både asylansøgere, der begår grov kriminalitet, og asylansøgere, der begår mindre forseelser.
Det er min opfattelse, at de eksisterende regler om frihedsberøvelse fuldt ud tilgodeser behovet for at kunne frihedsberøve kriminelle asylansøgere, og at mulighederne for frihedsberøvelse anvendes i videst muligt omfang – selvfølgelig inden for lovens rammer og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Forslagsstillerne lægger som nævnt også op til, at personer på tålt ophold skal frihedsberøves, indtil de kan sendes hjem, og at afgørelsen om frihedsberøvelse ikke skal kunne ankes, før der er gået mindst 2 år.
En frihedsberøvelse som den foreslåede ligger imidlertid langt ud over, hvad vi som en demokratisk retsstat vil, og langt ud over, hvad vi kan efter vores internationale forpligtelser.
Men samtidig er det dog regeringens klare opfattelse, at personer på tålt ophold er uønsket her i landet, og at de skal rejse hjem.
Derfor er det også med vedtagelsen af L 130, som blev vedtaget her for få dage siden, fastslået, at der skal etableres et udrejsecenter, og at personer på tålt ophold skal tage ophold i udrejsecenteret.
Af de grunde kan regeringen heller ikke støtte den del af beslutningsforslaget.
Forslagets punkt 5 om et nyt kontrolnævn vedrørende kriminelle asylansøgere bygger på, at dette nævn skal være en kontrolinstans i forhold til de nye beføjelser, som politiet og udlændingemyndighederne med forslaget tillægges efter forslagspunkterne 1-4.
Og da jeg lige har gennemgået dem og man har hørt, at vi ikke kan støtte punkterne 1, 2, 3 og 4, kan det heller ikke komme som nogen overraskelse, at vi heller ikke kan støtte punkt 5.
Overordnet set er der således to hovedårsager til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.
Dels har vi allerede et stort fokus på indsatsen mod kriminalitet blandt asylansøgere, og som jeg bl.a.
har gennemgået, har vi iværksat en række initiativer i forbindelse hermed; dels er det regeringens opfattelse, at forslaget indeholder en række elementer, der vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser og også med de grundlæggende retsstatsprincipper.
Det er baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.