Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 33:

Forespørgsel til justitsministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens vurdering af ytringsfrihedens tilstand i Danmark og give en redegørelse for, hvordan regeringen fremadrettet vil værne om ytringsfriheden og den personlige frihed for borgere i Danmark?

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA) og Mette Bock (LA).

(Anmeldelse 19.02.2013. Fremme 21.02.2013).

Inden vi går i gang med det sidste punkt på dagsordenen, vil jeg godt repetere, at vi faktisk har nogle taleregler herinde, og at jeg ikke vil være så large i den sidste sag, som jeg var i den foregående sag. Der blev linjen lagt af en af talerne, og det fik alle andre så også goodwill på. Jeg synes, vi skal holde os til talereglerne – her en fredag eftermiddag.

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 9. april 2013.

Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Simon Emil Ammitzbøll, for de 3 minutters begrundelse. Værsgo.

Ytringsfriheden er en af de mest fundamentale værdier, vi overhovedet kan have i et demokratisk samfund. Vi har været bekymrede for, om ytringsfriheden har været sat under et større pres i de senere år, end man har set tidligere. Jeg tror faktisk, at man skal være ret stædig for ikke at se den udvikling, der har været. Jeg kunne nævne angrebet på Kurt Westergaard. Jeg kunne nævne terrorplanerne mod JP/Politikens Hus. Jeg kunne nævne truslerne mod redaktør Flemming Rose, og jeg kunne sådan set nævne flere eksempler, hvis det var det, jeg ønskede.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi i Danmark står vagt om ytringsfriheden. Det er også vigtigt, at det med ytringsfrihed ikke bare bliver noget i festtaler på grundlovsdag og ved andre festlige lejligheder.

Det er jo ikke lang tid siden, at der var en konference om ytringsfrihed i Landstingssalen på Christiansborg, hvor de fleste af Folketingets partier var repræsenteret. Alle de syv partier, der var repræsenteret ved den konference, holdt meget principielle og meget feststemte taler, der slog fast, at ytringsfriheden var en fundamental værdi.

Nu er det jo altid nemt for os politikere at tale om tingene, men spørgsmålet er, om vi også vil gøre noget ved det. Det er derfor, at jeg har bedt ministeren om at komme med regeringens vurdering af, hvordan ytringsfrihedens tilstand er, og give en redegørelse for, hvordan regeringen fremadrettet vil værne om ytringsfriheden og dermed den personlige frihed for borgerne.

Tak til ordføreren. Jeg giver derefter ordet til justitsministeren for besvarelsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Forespørgerne har med dagens forespørgsel bedt mig om at redegøre for regeringens vurdering af ytringsfrihedens tilstand i Danmark og for, hvordan regeringen fremadrettet vil værne om ytringsfriheden og den personlige frihed for borgere i Danmark. Ytringsfriheden er jo en hjørnesten i ethvert demokratisk samfund, og derfor er det også godt, at vi med jævne mellemrum får mulighed for at drøfte emnet her i Tinget.

Retten til frit at kunne give udtryk for sine holdninger og tanker har stor betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Det er i mødet med andres frie ytringer, at vi udvikler vores holdninger, som igen påvirker andres holdninger. Ytringsfriheden har på den måde ikke kun betydning for det enkelte menneske; den frie meningsudveksling skaber også grundlaget for en dybere og jo også mere nuanceret indsigt i væsentlige samfundsforhold. Ytringsfriheden er derfor en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for ethvert demokratisk samfund.

Det er f.eks. svært at forestille sig et demokratisk valg uden fri adgang til at kritisere magthaverne og også til at komme med nye ideer og synspunkter. Retten til frit at kunne tilkendegive sin mening om f.eks. politiske, religiøse, moralske eller kulturelle forhold skal derfor have en fremtrædende og helt central plads i vores lovgivning og også i den offentlige debat.

Vi skal huske ikke at tage ytringsfriheden for givet. Der findes nemlig fortsat steder i verden, hvor ordet ikke er frit, så vi skal glæde os over vores frihed, og vi skal værne om vores frihed. Det er også derfor, at ytringsfriheden som en fundamental frihedsrettighed er beskyttet både i den danske grundlov og i flere internationale konventioner.

Men det er ikke alle, der bakker op om den vidtrækkende ytringsfrihed, vi har her i Danmark. I den forbindelse vil jeg godt sige, at regeringen tager klart afstand fra adfærd, der udgør en trussel mod de fundamentale demokratiske principper, som vores samfund bygger på. Det indebærer bl.a., at alle skal kunne færdes trygt og sikkert og uden frygt for at blive udsat for overgreb på grund af etnicitet eller tro. Man skal hverken kunne blive overfaldet på grund af sine ytringer, eller fordi man går med kalot. Endvidere skal ekstremisme og antidemokratiske grupperinger bekæmpes, og regeringen har netop styrket indsatsen på dette område, hvilket jeg skal komme tilbage til her lidt senere.

Forespørgerne har som nævnt bedt mig om at redegøre for ytringsfrihedens tilstand i Danmark, og jeg tror også, at forespørgerne er enig med os i, at man jo kan filosofere længe over, hvordan man måler ytringsfrihedens tilstand, og at man næppe skal regne med at finde en endegyldig målestok. Men når det er sagt, vil jeg samtidig godt sige, at mit klare indtryk er, at ytringsfriheden generelt har det godt i Danmark. Det er en fast forankret del af den danske kultur, at man frit kan udtrykke sig om sine tanker og holdninger, og at enhver kan tage del i den offentlige debat.

Vi har en fri presse, der hverken er underlagt censur eller på andre måder hindres i at offentliggøre ytringer. Pressen har en helt central rolle som offentlighedens informations- og kontrolorgan og nyder selvfølgelig også derfor en særlig vidtgående beskyttelse mod indgreb i ytringsfriheden. Det er i den grad et sundhedstegn, at vi i Danmark har en presse med fri adgang til at se kritisk på regeringen, politiske grupper og private virksomheder, ja, faktisk på hvem som helst. Sådan skal det være i et demokratisk samfund som vores.

På samme måde har borgerne uhindret adgang til at udtrykke sig, f.eks. gennem læserbreve eller på internettet, om alt lige fra politiske eller etiske spørgsmål til, hvem der skal smides af fodboldlandsholdet.

Danskerne gør i meget vidt omfang brug af retten til ytringsfrihed, og det er jo med til at skabe både et rigt kulturelt liv og et rigt samfundsliv i Danmark. Vi siger vores uforbeholdne mening, og det er mit indtryk, at der er en stor bevidsthed om, at vi alle sammen har et ansvar for at værne om ytringsfriheden, og at vi bedst beskytter ytringsfriheden på netop den måde, at vi gør brug af den.

Det er naturligvis en helt central opgave for den til enhver tid siddende regering at sikre, at rammerne for fri meningsudveksling fortsat vil være til stede. Vi må som sagt aldrig tage ytringsfriheden for givet, og det er jo som nævnt desværre ikke alle, der bakker op om den vidtrækkende ytringsfrihed, som vi har her i Danmark.

Det bringer mig videre til spørgsmålet om, hvordan regeringen fremadrettet vil værne om ytringsfriheden og den personlige frihed for borgerne. Ytringsfriheden er som nævnt beskyttet både af vores grundlov og af flere internationale konventioner. Samtidig har ytringsfriheden en fremtrædende og central plads i den offentlige debat. Den vidtrækkende ytringsfrihed, som vi har i Danmark, er ikke kommet af sig selv. Retten til frit at kunne sige sin mening er populært sagt blevet en del af danskernes dna, fordi vi i årtier har opbygget et fælles demokratisk værdigrundlag for vores samfund. Det er bl.a. principper om åbenhed og dialog, der har været med til at skabe et samfund, hvor borgerne ikke er bange for at gøre brug af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig. Regeringen vil fastholde og styrke det fælles demokratiske værdigrundlag, som vores samfund bygger på, og som ytringsfriheden udspringer af.

Der findes som nævnt folk, der ikke har forstået spillereglerne, og som bl.a. forsøger at sætte vores vidtrækkende ytringsfrihed under pres – også med ekstreme metoder. Signalet skal være klart: Det skal og vil ikke lykkedes. Vi er mange, som står vagt om vores grundlæggende rettigheder, det er fundamentet, vi står på, og det er stærkt, fordi vi simpelt hen ikke vil finde os i det.

Regeringen sætter derfor også hårdt ind mod samfundsnedbrydende adfærd. Vi fører en konsekvent politik over for det lille mindretal, der søger at udfordre vores demokrati og de grundlæggende værdier, som det bygger på. Regeringen har bl.a. styrket indsatsen mod ekstremisme og antidemokratiske grupperinger. Bekæmpelse af ekstremisme kræver både en effektiv forebyggende indsats og sandelig også en effektiv retshåndhævende indsats.

Jeg kan bl.a. nævne, at Social- og Integrationsministeriet har iværksat en kortlægning af grupperinger, der modarbejder det danske demokrati. Kortlægningen har bl.a. fokus på grupper, som i deres bestræbelser på at undergrave det danske demokrati arbejder på at tiltrække unge danskere. Formålet med kortlægningen er bl.a. at konkretisere og tilpasse indsatsen over for ekstremistiske grupper og vurdere, om der er brug for nye indsatser på området.

Lad mig samtidig nævne, at det jo er en helt central opgave for vores efterretningstjeneste, altså Politiets Efterretningstjeneste, i dialog og samarbejde med de enkelte politikredse at bekæmpe voldelig ekstremisme, og jeg kan forsikre, at PET derfor til stadighed har fokus rettet mod netværk og personer, der bekender sig til voldelig ekstremisme her i Danmark. Lad mig også benytte lejligheden til at slå fast, at regeringen har fuld fokus på at fastholde vores robuste og effektive beredskab mod voldelig ekstremisme.

Så lad mig runde af med at sige, at det danske samfund hviler på en fælles accept af helt grundlæggende demokratiske værdier som ligeværd og ytringsfrihed. Det er også det stærke fundament, som regeringen står på og bygger videre på. Ingen vil få held til at ryste os. Vi vil tværtimod stå vagt om ytringsfriheden og tage livtag med de kræfter, der forsøger at kvæle den fri meningsudveksling. Tak.

Tak til ministeren. Vi fortsætter med forhandlingen og den første ordfører, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Her går det godt, kan man konstatere, når man hører justitsministerens tale, og det er jo rart at høre, at justitsministeren er af den opfattelse. Men det går jo ikke bare godt. Jeg har allerede nævnt både Flemming Rose, Kurt Westergaard og terrorplanerne mod JP/Politikens Hus. Der er nogle, der prøver at sætte ytringsfriheden under pres – altså ikke de pågældende, men dem, der har prøvet at angribe dem og dræbe dem.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det faktisk var angrebet på Lars Hedegaard, der gjorde, at jeg rejste den her debat, selv om vi selvfølgelig ikke ved, hvad der var baggrunden for det angreb, på nuværende tidspunkt.

I Danmark har vi sådan set haft en lang tradition for, at ordet er frit, og for, at den åndelige frihed er central. »Frihed for Loke såvel som for Thor« er et udtryk, der nærmest blev gjort ikonisk af Grundtvig. Og Danmark har gennem årene også kæmpet på den rigtige side, når vi har skullet kæmpe for ytringsfriheden. Allerede dengang FN lavede de oprindelige vedtagelser, der gjorde, at man i 1971 fik skærpet racismeparagraffen i Danmark, stemte Danmark jo faktisk imod i FN-systemet sammen med andre demokratiske lande, imod Sovjetunionen, andre kommunistiske diktaturer og en række lande med et mere eller mindre problematisk forhold til ting som demokrati og menneskerettigheder. Alligevel blev det senere, i 1971, delvis implementeret i dansk lovgivning.

Jeg spørger også: Hvad kan man fremadrettet gøre for at værne om ytringsfriheden? Jeg synes faktisk, at man kan starte med at tage den alvorligt. Det er sådan set vigtigt, at vi ikke bare taler om, at vi har gjort det godt, at her kører det, at her går det godt, men at vi også taler om, hvad man kan gøre videre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance – det har vi også tidligere fremsat forslag om i Folketinget – synes, at man godt kunne gå videre. Vi synes godt, at man kunne afskaffe blasfemiparagraffen. Vi synes godt, at man kunne om ikke afskaffe racismeparagraffen så i hvert fald ændre den. Vi synes godt, at man kunne bløde op på injurielovgivningen. Og vi synes, at man skal passe på med at tro, at bare fordi man har en stram lovgivning i forhold til hadefuld tale og lignende, så sikrer man sig mod fremtidige problemer, mod voldelige handlinger. Altså, både Weimartidens Tyskland og det kommunistiske Jugoslavien havde sådan set ret skrappe bestemmelser i den her retning, men det hjalp dem jo ikke, da det kom til stykket, mod at ende i folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Det er sådan, at vi synes, at man bør tage de her initiativer. Vi synes faktisk også, at man burde gå videre endnu, for som justitsministeren nævner det, findes der jo også folk, som kommer her til landet, og som ønsker at undergrave vores demokrati. Derfor synes vi fra Liberal Alliances side, at man burde gå ind og se på, at man f.eks. skulle undlade at give statsborgerskab til folk, som undergraver demokratiet. Vi synes, at man skal have et åbent samfund, have et frit samfund, og at folk skal være velkomne, men er der nogen grund til at gøre folk til statsborgere, hvis de vil undergrave det danske demokrati? Det er i hvert fald en diskussion, som det kunne være værd at rejse.

Vi ved godt, at Straffelovrådet er i gang med at se på både racismeparagraffen, blasfemiparagraffen og andre ting, og i Danmark venter vi på, at der kommer noget røg op, så vi kan se på det på et eller andet tidspunkt, selv om både Europarådet og FN jo faktisk har været inde at lave anbefalinger i forhold til blasfemidelen, altså om, at man burde tage initiativer for at afskaffe blasfemiparagraffen. Men det ved de selvfølgelig ikke så meget om ude i verden, som man gør i et ekspertudvalg i Danmark, og der er der en særlig proces, som vi jo så må afvente, før vi kan komme til den egentlige diskussion.

Jeg forstår egentlig ikke, at der er nogle, der er bange for, at ordet er frit. Jeg synes egentlig, at man skulle lytte – og det kunne måske også være en appel til venstrefløjen i dansk politik – til forfatteren George Orwell, som sagde, at friheden er retten til at fortælle folk det, som de ikke ønsker at høre. Og det er jo i virkeligheden sådan en lovgivning, som vi kunne ønske os i Liberal Alliance.

Nu skal vi ikke i dag lægge os fast på, hvilke initiativer vi skal tage. Det kan partierne have forskellige holdninger til, og så kan vi prøve at finde nogle løsninger derudfra. Men det er vigtigt, at vi får sendt et klart signal herfra om, at vi står vagt om ytringsfriheden, og at vi har tænkt os at gøre det løbende og løbende være opmærksom på, hvilke initiativer der kan tages.

Derfor skal jeg på vegne af Jan E. Jørgensen, Martin Henriksen, mig selv og Tom Behnke, altså Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ytringsfriheden er en fundamental værdi i et demokratisk samfund som det danske.

Desværre har der været eksempler på, at ikke alle respekterer ytringsfriheden. Det var tilfældet med mordforsøget på tegneren Kurt Westergaard, terrorplanerne imod JP/Politikens Hus og truslerne imod redaktør Flemming Rose.

Folketinget opfordrer regeringen til at stå vagt om og tage initiativ til en yderligere styrkelse af ytringsfriheden.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 48).

Tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Den næste taler er ordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak. Demokrati handler ikke kun om, at flertallet bestemmer. Et demokrati, der ikke beskytter mindretallet og det enkelte menneske, er ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur, og derfor er menneskerettigheder helt centrale i et folkestyre. Men ikke alle menneskerettigheder er lige vigtige, nogle er mere vigtige end andre. Frihedsrettighederne er de vigtigste, og af frihedsrettighederne står ytringsfriheden som den allervigtigste. For hvad er værdien af forsamlingsfrihed og foreningsfrihed uden friheden til at ytre sig?

Historisk har kampen for ytringsfrihed været en kamp mod statsmagten. Det var magthaverne, der følte behov for at værne sig mod ubehagelige ytringer fra folket. Jeg fik først for nylig set den fantastiske danske film »En kongelig affære«, der jo blandt meget andet handler om trykkefrihed – den trykkefrihed, som Struensee fik indført i Danmark og Norge ved en forordning i september 1770. At det ikke var helt uproblematisk med al den frihed, kommer jo også frem i filmen, hvor det pludselig var Struensee selv, der fik behov for at beskytte sin magtposition og derfor allerede efter godt et år, nemlig i oktober 1771, indskrænkede ytringsfriheden igen.

I dag har vi ytringsfrihed i Danmark – ikke absolut ytringsfrihed, for det er en umulig tanke. Når ytringer har samme virkning som ulovlige handlinger, må ytringsfriheden træde til side. Derfor er det ulovligt at lyve om, at andre f.eks. har begået noget strafbart; derfor er det ulovligt at krænke privatlivets fred; derfor er det ulovligt at sige til sikkerhedspersonalet i lufthavnen, at en anden passager har en bombe med i kufferten; og derfor er det ulovligt at videregive statshemmeligheder til andre.

Men i dag kommer truslen mod ytringsfriheden ikke fra statsmagten. I Danmark ser vi dagligt eksempler på, at ytringsfriheden bliver brugt tåbeligt, ufølsomt og krænkende. Vi oplever demonstrationer fra islamistiske grupperinger, som kalder vores demokrati de grimmeste ting, og vi ser nazister, der marcherer på gaden med deres afskyelige hagekorsfaner og kampråb, uden at statsmagten griber ind.

I dag er det ikke angsten for 20 dagbøder, der hæmmer den frie debat, i dag er det angsten for at blive skudt eller angrebet med en økse, der hæmmer den frie debat. Angrebene kommer fra medborgere, som ikke mener, at man skal have lov til at ytre sig frit, og når statsmagten ikke vil forhindre ytringerne, ja, så begår disse borgere selvtægt.

Tegneren Kurt Westergaard blev angrebet med en økse af en islamistisk fanatiker, og i dag lever han med politibeskyttelse. Hvad havde han gjort? Han havde tegnet profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Personligt kan det undre mig, at nogle har behov for at såre andres religiøse følelser, og derfor hylder jeg sådan set ikke hans tegning, ligesom jeg bestemt heller ikke hylder fru Pernille Vigsø Bagge, der på sin facebookside har skrevet følgende: Ny pave, kors i r.... . Altså med fire prikker ligesom i et gækkebrev. Hvad mon hun hedder?

Men forskellen på tegneren fra Jyllands-Posten og politikeren fra SF er, at folkesocialisten jo ikke behøver at være bange for at blive slået ihjel af vrede katolikker, for katolikkerne har lært at acceptere ytringsfrihed som et grundvilkår. Den accept mangler desværre stadig hos enkelte andre.

Når der lige nu, mens vi sidder her, bliver stillet nogle store sten op nede på Slotspladsen, er det ikke for at pynte, men for at beskytte parlamentet mod angreb, som vi så det i Norge, hvor en fanatisk terrorist angreb parlamentet og en række unge socialdemokrater på en ø, hvor de holdt sommerlejr. Det gjorde han, alene fordi han var uenig i deres holdninger.

Liberal Alliance spørger så i dag til, hvordan regeringen vil værne om ytringsfriheden og den personlige frihed for borgere i Danmark. Det vil vi godt takke Liberal Alliance for, og vi er glade for, at vi er nået frem til et fælles forslag til vedtagelse. Det vigtigste middel, sådan som jeg ser det, er, at vi står sammen og forsvarer ytringsfriheden for alle mennesker, også for dem, hvis holdninger vi ikke deler eller måske endda direkte er imod. Vi skal beskytte ytringsfriheden som det ufravigelige princip, den er, og de, der truer andres ret til at ytre sig, truer hele det demokratiske fundament, og derfor må vi aldrig lade os true til tavshed. Det er udelukkende op til domstolene at afgøre, hvor grænsen går for, hvad vi lovligt kan ytre, og sådan skal det blive ved med at være.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører har fået forfald, så vi fortsætter til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er jo ikke nogen grund til at lægge skjul på, at en del af baggrunden for, at der er blevet indkaldt til den her forespørgselsdebat, er angrebet på Lars Hedegaard, og selv om man jo ikke på nuværende tidspunkt – jeg gør i hvert fald ikke – kender baggrunden for angrebet, kan man jo gøre sig sine overvejelser om motivet til det. Under alle omstændigheder kan vi i hvert fald konstatere, at der inden for de seneste år er sket en række overfald på personer, der har benyttet sig af deres ytringsfrihed, og jeg mener godt, at man kan tillade sig at konstatere, at ytringsfriheden er under pres. Jeg mener faktisk, at det ville være lidt underligt, hvis nogen kunne finde på at påstå det modsatte.

I Dansk Folkeparti mener vi, at der er behov for konkrete forslag til, hvordan man kan imødegå det stigende pres på ytringsfriheden. Der er mange forskellige årsager til, at ytringsfriheden er under pres. Man kunne f.eks. nævne den såkaldte racismeparagraf, og man kunne også nævne indvandring fra lande, hvor der ikke er den store forståelse for grundlæggende frihedsrettigheder, som årsager til de udfordringer, vi står over for.

I Dansk Folkeparti mener vi, at terrorloven bør skærpes, ligesom vi mener, at det skal blive nemmere at udvise udenlandske statsborgere, der begår kriminalitet. Vi vil gerne arbejde hen imod, at man giver statsborgerskab på prøve, og i Dansk Folkeparti vil vi meget gerne opfordre regeringen til, at der gives økonomisk støtte til personer, som ikke er i stand til at varetage et arbejde som følge af at have benyttet sig af deres ytringsfrihed.

Vi vil desuden forsøge at få med i næste års finanslov, at der ydes økonomisk støtte til foreninger, som kæmper for ytringsfriheden. Der er behov for, at vi ikke kun bruger ord. Nu handler ytringsfrihed selvfølgelig om ord, ord er vigtige, men en gang imellem er det også vigtigt, at man, efter man har benyttet sig af sin ytringsfrihed og brugt en masse ord, går fra ord til handling, og vi håber, at regeringen vil gøre mere end det, som regeringen har lagt op til i deres eget forslag til vedtagelse, hvor der jo ikke er nogen initiativer, hvor der ikke er noget, der sådan rækker fremad. Jeg mener, at det mest håndfaste er, at man opfordrer regeringen til at fastholde fokus på sin nuværende indsats, og jeg synes godt, at man kan tillade sig at konstatere, at indsatsen altså ikke er tilstrækkelig.

Så vi mener i Dansk Folkeparti, at der er behov for konkrete initiativer, som kan sikre en styrkelse af ytringsfriheden, og det er derfor, at vi er med til det forslag til vedtagelse, som er fremsat i dag af bl.a. os selv, men også af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Selv om vi gerne gik videre fra Dansk Folkepartis side, vil jeg kvittere for, at de førnævnte partier ønsker at pålægge regeringen at arbejde for initiativer, som kan sikre en yderligere styrkelse af ytringsfriheden. Vi håber, at det forslag til vedtagelse kan få opbakning i Folketinget, for det vil være et rigtig godt signal at sende, at Folketinget ønsker, at man skal tage initiativer, som styrker ytringsfriheden i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste taler er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Heldigvis står jeg her på talerstolen i dag med en god mavefornemmelse, for jeg tror faktisk, at vi alle i denne sal er enige om, at ytringsfriheden er og bliver et bærende element i ethvert demokrati. Vi er heldige i Danmark, og det tror jeg man skal være klar over som dansker, for ytringsfriheden er ikke bare nogen naturlov. Den lever kun, hvis vi som dansk samfund bliver ved med at dyrke den. Derfor tak til forespørgerne, og tak, fordi vi, når der har været anslag imod ytringsfriheden, så kategorisk fælles har taget afstand fra handlingerne. Takken skal sådan set ikke bare gå til politikerne her i Folketinget, men også til de debattører, som ellers agerer i det offentlige rum, og frem for alt til den danske befolkning.

For når forespørgerne spørger til ytringsfrihedens tilstand, vil jeg sige, at den jo kun bunder i, om den er rodfæstet i den danske befolkning og i vores kultur. Og det er min glædelige og helt klare overbevisning, at det er den – gudskelov. Men vi skal hele tiden udvikle vores demokrati og herunder også vores ytringsfrihed. Jeg tror personligt, det er vigtigt, vi forsøger at inddrage alle grupper i samfundet i vores demokrati, så de forstår, gør brug af og respekterer vores frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.

I et demokrati må der også være plads til dem, som ikke nødvendigvis støtter demokrati og ytringsfrihed. At udelukke folk på baggrund af deres holdninger vil jo være udemokratisk i sig selv, men de må respektere, at det bredeste flertal af dem alle står fast på, at det er spillereglerne her i landet. Krænker de andres frihedsrettigheder og ve og vel, må vi naturligvis skride ind med de midler, som står i vores magt. Jeg synes dog, vi alle skal gøre, hvad vi kan for at undgå antidemokratiske tendenser. Jeg tror, vi kan gøre mere, end vi gør i dag, både når det kommer til f.eks. at inddrage unge mere i demokratiet, og når det kommer til at inddrage folk, der måske er en smule socialt udsatte.

Afslutningsvis kan jeg meddele, at jeg på vegne af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ytringsfriheden som en fundamental frihedsrettighed er en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for ethvert demokrati. Retten til frit at kunne give udtryk for sine holdninger og tanker har samtidig stor betydning for den enkeltes livsudfoldelse.

Folketinget tager på det kraftigste afstand fra ethvert tilfælde, hvor enkeltpersoner eller grupper gennem vold eller på andre måder forsøger at lægge pres på ytringsfriheden.

Folketinget understreger, at ytringsfriheden skal beskyttes ved at fastholde og styrke det fælles demokratiske værdigrundlag, som vores samfund bygger på, samtidig med at der sættes effektivt ind over for dem, der bekæmper vores grundlæggende værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligeværd.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at regeringen har styrket indsatsen mod ekstremisme og antidemokratiske grupperinger for derved bl.a. at styrke det danske samfunds sammenhold om ytringsfriheden som et bærende fundament for vores demokrati.

Folketinget opfordrer regeringen til at fastholde fokus på, at ytringsfrihed er en fundamental frihedsrettighed, der skal gælde for alle.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Må vi lige få gentaget, hvor mange partier det er på vegne af?

Det er på vegne af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Tak for det. Ordføreren skal blive stående, der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Og den her tekst indgår selvfølgelig i den videre behandling.

Den første for en kort bemærkning er hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak for det.

Hr. Jeppe Mikkelsen sagde nogenlunde ordret, og det synes jeg lød meget klogt, at ytringsfriheden kun eksisterer, fordi den er rodfæstet i befolkningen. Det syntes jeg var klogt sagt. Hvordan forholder hr. Jeppe Mikkelsen sig så til, at den førte udlændingepolitik importerer mennesker fra kulturer, som ikke ønsker ytringsfrihed?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der sådan nødvendigvis er evidens for, at vi udelukkende importerer folk fra kulturer, som ikke ønsker ytringsfrihed. Det er meget muligt, at de kommer fra de stater, men man skal også huske på, at mange af de udlændinge, der kommer hertil, især dem, der kommer som flygtninge, jo kommer, fordi de faktisk har været på flugt fra folk, som har forsøgt at forfølge dem, ofte fordi de har brugt deres ytringsfrihed på en måde, som diktaturet så ikke har kunnet lide.

Hr. Martin Henriksen for den anden korte bemærkning.

Jo, jo, men jeg tillader mig faktisk at konkludere, at mange af de angreb, vi har set på ytringsfriheden, er kommet fra muslimske miljøer i Danmark. Det er jo rigtigt, og det har noget at gøre med tidligere tiders indvandring. Nu er man så ved at gentage tidligere tiders fejltagelser med den udlændingepolitik, som den nuværende regering, hvor Det Radikale Venstre jo sidder, fører.

Når man kan se, at tidligere tiders indvandring har givet nogle problemer i forhold til frihedsrettigheder og frihedsværdier i Danmark, giver det så ikke anledning til, at man kigger på, hvilken indflydelse den indvandring har på befolkningssammensætningen i Danmark? For som hr. Jeppe Mikkelsen jo så rigtigt sagde, er forudsætningen for opbakningen til ytringsfriheden, at den er rodfæstet i befolkningen. Så må man jo også kigge på, hvordan befolkningssammensætningen bliver, når man har den udlændingepolitik, som man har.

Jeg forventer ikke, at jeg omvender hr. Jeppe Mikkelsen her i dag, men jeg synes dog, at når nu man fra Det Radikale Venstres side lægger så stor vægt på ytringsfrihed, må man også tænke det ind i forhold til andre dele af sin politik.

Ordføreren.

Jeg forventer heller ikke, at jeg omvender hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti her i dag. Det ville trække nogle overskrifter, tror jeg.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi kan gøre mere for at integrere bedre og sørge for, at folk føler sig hjemme i vores demokrati, så de også benytter sig af deres demokratiske rettigheder og deres ytringsfrihed og øvrige frihedsrettigheder, og at de sådan set også i højere grad respekterer det i forhold til andre.

Men jeg anerkender altså ikke, at det kun kommer fra muslimske ekstremistiske miljøer. Jeg synes sådan set også, man har set eksempler på, i hvert fald i Norden, at der har været anslag på ytringsfriheden fra øvrige ekstreme miljøer. Jeg tror sådan set, at vi skal lade være med at have et ensidigt fokus på den ene eller den anden retning, men generelt set tage afstand fra ekstremisme her i det danske Folketing.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Jeg vil såmænd bare spørge ordføreren, om han mener, det er en god idé, at man tildeler statsborgerskab til herboende udlændinge, som modarbejder demokratiet.

Ordføreren.

Åh, nu kommer retsordføreren jo en smule på dybt vand, i og med at han ikke sidder og har med indfødsretssager osv. at gøre. Vi bakker op om de beslutninger, som er truffet, og som Folketinget bredt har stemt for. Jeg er ikke så opdateret på de forskellige debatter om lige præcis det her spørgsmål, og det beklager jeg.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for den anden korte bemærkning.

Jeg respekterer, at det for den radikale retsordfører er et kompliceret spørgsmål, om antidemokrater skal have dansk statsborgerskab. Jeg vil sige, at det mener vi ikke i Liberal Alliance, og hvad Det Radikale Venstre mener, tror jeg også ville svæve i tågerne, hvis vi havde spurgt en integrationsordfører, men nok om det.

Ser hr. Jeppe Mikkelsen et perspektiv i, at man kunne gå ind og se på en afskaffelse af blasfemiparagraffen og en opblødning af racismeparagraffen? Altså, der findes nogle ret bemærkelsesværdige byretsdomme, hvor der var nogle, der prøvede at sige eller skrive det samme, som Lars Hedegaard havde sagt, og så var der en, der fik en bøde, fordi han var etnisk dansk. Og der var en, som blev frikendt for at sige stort set det samme, fordi hun var af iransk herkomst. Det er dog bemærkelsesværdigt, og hvad er det dog også for en lovgivning, der er, hvor man får bøder for at sige noget, som nogle ikke kan lide?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er nogle relevante diskussioner at tage. Jeg tror ikke, at en ophævelse af racismeparagraffen nødvendigvis ville føre noget godt med sig i forhold til at få større eller mere gensidig forståelse for hinanden i det danske samfund.

I forhold til blasfemiparagraffen kan man sige, at den jo ikke er blevet brugt siden 1930'erne, så jeg synes, det er mere værd at tage en diskussion om den. Det har selvfølgelig også gjort indtryk, at f.eks. Institut for Menneskerettigheder sådan set har været ude at anbefale, at man afskaffede den, fordi de mente, at racismeparagraffen i sig selv var nok.

Men lad os se på det. I øjeblikket er der jo sat et arbejde i gang med at undersøge det. Det nævnte hr. Simon Emil Ammitzbøll selv i sin ordførertale, nemlig at vi faktisk i øjeblikket sidder og kigger på det her område, og lad os tage debatten derefter. Det er jeg åben over for.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg lyttede grundigt til talen. Jeg synes, at det var en god tale, og jeg er glad for, at vi ser nogenlunde ens på vigtigheden af ytringsfrihed. Men jeg synes ikke, at jeg kunne høre, om man havde tænkt sig at prøve, om man kunne gøre noget anderledes og noget bedre, for noget tyder jo på, at det, vi gør i dag, ikke er godt nok. Så når man taler om at fastholde fokus, synes jeg ærlig talt, at det virker lidt slapt.

Altså, jeg påstår ikke, at vi her og nu kan sætte os ned og finde ud af, hvad vi kan tage af yderligere initiativer, men det, som vi foreslår, er, at vi skal blive enige om, at Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til en yderligere styrkelse af ytringsfriheden. Vi må vel være enige om, at den sikring, der er i dag, ikke er tilstrækkelig, for ellers havde de angreb jo ikke fundet sted.

Ordføreren.

Tak for rosen. Jeg synes også, det er svært at pege entydigt på, hvad man kan gøre for at imødegå angreb på vores fundamentale frihedsrettigheder. Jeg tror, at det er en bred indsats, der skal til, og der synes jeg sådan set, at regeringen på mange fronter gør meget. Det er bl.a. det arbejde, der foregår på integrationsfronten, i forhold til at inkludere flere socialt udsatte.

Jeg synes også, det er relevant, at man f.eks. kigger på, hvordan vi inddrager flere unge i vores demokrati for at rodfæste det næsten fra barnsben af. Der kan man jo sige, at der er kommet en stribe anbefalinger fra Valgretskommissionen, som jeg synes at vi som politikere sagtens kan tage ved lære af. Der er faktisk nogle ting, som man selv som politiker kan gøre.

Jeg har f.eks. en intention om at afholde et alternativ grundlovsarrangement, som er en af anbefalingerne – det kan jeg så annoncere her fra talerstolen, så tak for lejligheden til det – for det er en måde, hvorpå man kan inddrage nogle andre grupper, som måske ikke kan lide det traditionelle koncept, eller som måske ikke kommer til det traditionelle møde, som vi har i Danmark i dag.

Hr. Jan E. Jørgensen for den anden korte bemærkning.

Jeg synes, det er fint, at hr. Jeppe Mikkelsen holder et alternativt grundlovsdagsarrangement, og hvis jeg ikke selv skulle tale på grundlovsdagen, kunne jeg da godt finde på at komme og lytte. Men med al respekt for hr. Jeppe Mikkelsen er det måske nok lidt mere, der skal til.

Altså det, der bliver foreslået i forslaget til vedtagelse, er, at Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til en yderligere styrkelse af ytringsfriheden. Det initiativ kunne jo bestå i, at man nedsatte et udvalg, som om et halvt år barslede med nogle ideer. Hvorfor kan vi ikke få regeringen med på en i virkeligheden uforpligtende melding om, at vi sætter os ned og ser på, om der er ting, vi kan gøre yderligere, i stedet for bare stædigt at fastholde, at der ikke er noget at komme efter, at regeringen gør, hvad der skal gøres, og har fokus på det her, og at der derfor ikke er nogen grund til at foretage sig yderligere?

Ordføreren.

Hr. Jan E. Jørgensen skal være velkommen til mit arrangement. Det var bare et eksempel på, hvad man selv kan gøre som politiker. Det er klart, at det ikke noget, der løser hele konflikten.

Jeg synes sådan set ikke, at jeg står og siger, at jeg er afvisende over for alt. Jeg sagde sådan set, ligesom hr. Jan E. Jørgensen var inde på, at det er svært lige præcis at diagnosticere, hvad der kan hjælpe på det her punkt.

Jeg tror egentlig ikke, hvis vi læser forslagene til vedtagelse efter hinanden, at vi er så langt fra hinanden i spørgsmålet om vedtagelsernes tekster. Jeg tror måske, at en uden for disse mure egentlig vil synes, at de minder rimelig meget om hinanden. Så vi kunne måske godt have nærmet os hinanden noget mere. Jeg har måske haft behov for at vide, hvad de konkrete initiativer skulle være, inden jeg skulle stemme for dem.

Der er ikke flere med korte bemærkninger til hr. Jeppe Mikkelsen, så vi fortsætter i talerrækken, og det er fru Sanne Rubinke, SF. Værsgo.

Tak. Jeg står her, fordi vores retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, beklageligvis ikke kan være til stede i dag.

Det er jo ikke første gang, der diskuteres ytringsfrihed i Folketinget, heldigvis. I SF mener vi, det er en af de væsentligste debatter, vi kan have med hinanden i et demokratisk samfund. Når man ser ud over verden, kan man jo ikke lade være med at tænke, at det er fantastisk, at vi i Danmark er så privilegerede, at vi kan ytre os frit, og hvor nedslående og tragisk det er, at man nogle steder i verden kan blive slået ihjel for sine tanker og sin tale.

Vi har i Danmark en journaliststand og en presse, der arbejder frit. Vi har lærere, der ligesom alle os andre kan demonstrere og protestere frit. Vi er masser af borgere, der ytrer os i blogindlæg og på Facebook. Det gør vi alle sammen frit og meget ihærdigt endda. Man kan kritisere hinanden, og man kan kritisere magthaverne. Vi synes, der er meget højt til loftet, når det handler om at gøre brug af sin stemme i debatten, præcis som der skal være.

Der, hvor vi har en udfordring, er, når nogen ikke vil respektere andres ret til ytringsfrihed, som når der skydes efter Lars Hedegaard eller laves økseangreb mod Kurt Westergaard. Det må vi naturligvis på det kraftigste og skarpeste fordømme. Det er kriminelle, lave og uacceptable handlinger og skal naturligvis behandles som sådanne. Vores indtryk er også, at politi og PET arbejder hårdt og seriøst med den del, og at befolkningens opbakning helt er på ofrenes side, hvilket vel er et af de stærkeste signaler, man kan sende i et demokratisk samfund: at vi sætter foden ned, og at vi tager afstand ved at ytre os, også når vi er uenige med dem, det faktisk går ud over – så uenige, som f.eks. jeg er med både Kurt Westergaard og Lars Hedegaard.

Det er også meget vigtigt for os, at man, som ministeren sagde, ikke tager ytringsfriheden for givet. Ytringsfriheden er noget, der skal passes på og holdes levende ligesom alle andre frihedsrettigheder. Regeringen arbejder seriøst med at imødegå ekstremisme, som jo desværre findes. Vi er i gang med at kortlægge ekstremismen, men vi sørger naturligvis også for, at der samtidig er en konsekvens, når samfundets spilleregler overtrædes, ligesom vi gør, hvad vi kan for at forebygge, at unge mennesker søger ind i de ekstreme kredse.

Vi kan aldrig tale nok om ytringsfriheden, og vi mener, at vi skal have de værn på plads, som er mulige og effektive. Vi skal aldrig acceptere angreb på ytringsfriheden, og det er heller ikke mit indtryk, at nogen gør det. Tværtimod oplever vi her på stedet, at man hele vejen fra højre til venstre er samlet om netop ikke at acceptere angreb på ytringsfriheden.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører. Så er det fru Pernille Skipper, som kommer løbende der, som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Først vil jeg sige tak for, at man har indkaldt til den her forespørgselsdebat i dag. Jeg synes, det er helt grundlæggende vigtigt, at ytringsfrihed og øvrige grundlæggende frihedsrettigheder er noget, som vi diskuterer jævnligt i Folketinget. Kun på den måde kan vi sikre, at vi fastholder vores frihedsrettigheder, og at vi også udvikler dem og beskytter dem mod både direkte og indirekte angreb.

Jeg er sådan set helt enig med forespørgerne i, at der er områder, hvor vores ytringsfrihed er under pres, og det er rigtig vigtigt, at vi tager hånd om de problemer, vi oplever. En af de ting, som optager Enhedslisten, er f.eks. sagen om Roj TV, altså en kurdisk tv-station, der sender fra Danmark. Vi skal huske på, når vi taler om ytringsfrihed, at det ikke kun handler om retten til at sige, hvad man mener. Det handler også om retten til at modtage informationer og danne sig sine egne holdninger, altså det, at man har en fri presse, som er fri for censur, og som kan levere information på grundlag af mange forskellige synspunkter, så man er fri til at danne sig sin egen mening.

Vi synes i den forbindelse, at det er bekymrende, at regeringen har fremsat et forslag, der skal ændre reglerne for Radio- og tv-nævnet og dermed gøre det nemmere at lukke tv-stationer. Det synes vi er særlig bekymrende, fordi det sker på baggrund af en enkeltsag, som ikke er færdigbehandlet ved domstolene endnu. Hvis dommen fra byretten over Roj TV bliver stadfæstet, vil det være strafbart at dække konflikter for ensidigt. Smag lige på det – altså at der kan være en nyhedsdækning, der er for ensidig til, at den er acceptabel i det danske samfund. Det er problematisk, for så blander vi os i, hvilken nyhedsstrøm borgerne kan modtage.

På samme måde er det bekymrende, at statsministeren, da hun sad til møde med premierministeren for det land i verden, der har fængslet flest journalister, nemlig den tyrkiske premierminister, Erdogan, øjensynligt ikke påpegede, at Tyrkiet har nogle gevaldige problemer i forhold til ytringsfriheden, men tværtimod forsikrede, at vi i Danmark er ved at vedtage et lovforslag, der kan gøre det muligt at lukke en tv-station.

Jeg kan nævne flere konkrete eksempler fra den seneste tid. Der har været en sag i forbindelse med COP15, hvor politi og anklagemyndighed forsøgte sig med en påstand om, at hvis man havde ytret sig på Facebook eller i andre fora, var man mere tilbøjelig til at ville lave ballade, når man udnyttede sin grundlovssikrede ret til forsamlingsfrihed. Det var ikke kønt.

Det var heller ikke kønt, da den kinesiske præsident var på besøg i København; der var flere tilfælde, hvor borgere, der ønskede at kritisere Kinas behandling af tibetanerne, fik frataget deres tibetanske flag og blev flyttet fra steder, hvor de stod og flagede, og en hel demonstration blev pludselig på mystisk vis gemt bag ved politibiler, da præsidenten skulle forbi.

Hvis vi som Folketing skal sikre de bedst mulige vilkår for ytringsfriheden, skal vi ikke kun sørge for, at der ikke sker direkte overgreb fra statens side; vi skal også tage hånd om sådan nogle sager her og rette til, sådan at der er fri mulighed for at komme med sin holdning. Men vi skal også sikre, at der er de bedst mulige rammer for, at man føler, at man tør ytre sig. Det betyder selvfølgelig, at mennesker, der truer eller udøver vold på grund af andre menneskers ytringer, skal findes. Og de skal retsforfølges. Det betyder, at vi bør tage det alvorligt, når vi f.eks. ser undersøgelser, der viser, at 40 pct. af de offentligt ansatte frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig negativt om deres arbejdsplads.

Den opgave, vi har i Folketinget, er på den ene side at sørge for, at der ikke sker overgreb og angreb på ytringsfriheden, og at den lovgivning, vi vedtager, ikke er unødigt indskrænkende, og på den anden side at sørge for, at der positivt findes de bedst mulige rammer for, at alle i befolkningen tør og kan ytre sig om deres holdninger og modtage den information, de har behov for, for at kunne danne sig deres egen mening.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Jeg vil starte et helt andet sted end de øvrige ordførere. Jeg vil starte med at sige, at jeg godt nok synes, det er træls, at vi skal have sådan en forespørgselsdebat i Folketinget. Det er ud fra, at det jo egentlig er tankevækkende, at det overhovedet er nødvendigt at have sådan en forespørgselsdebat. Det er ikke mange år siden, at det var helt utænkeligt, at man overhovedet behøvede at diskutere det her. Der var det en selvfølge, der var ytringsfrihed netop noget, man sådan talte om på grundlovsdag og i skåltaler, og som man betragtede som en selvfølgelighed. Det er det ikke længere, og det er derfor, jeg synes, det er lidt træls, at det er nødvendigt at have den her forespørgselsdebat, men det er godt, at vi gør det, når nu det er nødvendigt. Men det er et problem, at det er nødvendigt, og det er det desværre blevet.

Vi har ytringsfrihed her i landet. Den er grundlovsfæstet og -sikret, men det er ikke længere en selvfølgelighed, og det er ikke noget, der bliver ved med at være der, hvis ikke vi kæmper for det. Jeg kan huske, at der for mange år siden, da jeg debuterede i politik, var en, der sagde til mig: I samme øjeblik man holder op med at kæmpe for friheden, så mister man friheden. Dengang tænkte jeg: Det er da nogle flotte ord, men hvad ligger der egentlig i dem? Det er jeg, som årene er gået, blevet bevidst om, altså at der er nogle ting, som man fra barnsben har taget som en given ting her i landet, men som ikke længere er det – og det er bl.a. ytringsfriheden.

Selvfølgelig er der også begrænsninger for ytringsfriheden, det behøver jeg ikke at komme ind på. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre remsede nogle selvfølgeligheder op, med hensyn til at der er nogle begrænsninger for, hvad man kan ytre. Men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag.

Det, vi diskuterer, er ytringsfriheden generelt, og der er der altså nogle udfordringer. Vi ser angreb på personer, som har ytret sig, angreb fra personer, der er uenige. Men i stedet for at benytte sig af netop ytringsfriheden til at argumentere mod det er der nogle, som er så primitive, at de griber til vold, og at de nogle gange endda ønsker at slå andre ihjel for det, som de har ytret sig om.

Derfor er ytringsfrihed ikke længere en selvfølgelighed. Ytringsfrihed er noget, som mange tænker over. I sin gøren og laden er man pludselig blevet bevidst om, at det da godt kunne være, at man skulle være lidt mere forsigtig. Og det synes jeg er enormt problematisk. Det bør være muligt, at man ytrer sig, og hvis nogle er uenige, så kan de jo ytre sig. Det er jo den rettighed, de har. Så må man tage debatten og diskussionen og lade det være ved det, for det er simpelt hen for primitivt at gribe til vold og terror, fordi man er uenig med nogle andre.

Vi har set angrebene, overfaldene på bl.a. Kurt Westergaard. Vi har også set truslen mod JP/Politikens Hus, som er en meget, meget konkret trussel. Jeg tror også – vi kan jo ikke vide det endnu – at det angreb, vi så på formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, er i den samme kategori: at nogle er så utilfredse med andres ytringer, at de griber til vold. Det er jo, fordi vi desværre i dag er nået dertil, at ikke alle, der bor og lever i det her land, respekterer ytringsfriheden som en frihedsrettighed, men ser ytringer og ytringsfrihed som et problem og føler sig kaldet til med vold og magt at bekæmpe ytringsfriheden. Og det er i virkeligheden det, som er udfordringen, og det bør man se i øjnene: at ikke alle, der bor i det her land, er enige i det, der står i vores grundlov.

Derfor støtter vi forslaget til vedtagelse, som er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og os selv, De Konservative. Det er et forslag til vedtagelse, der pålægger regeringen rent faktisk at gøre noget, for det kommer ikke af sig selv. Hvis man læner sig tilbage og siger, at det går nok, for vi har ytringsfrihed, og det står i grundloven, og så lukker bogen, så er vi tilbage ved det, jeg startede med at sige: Den dag man holder op med at kæmpe for friheden, har man mistet sin frihed. Derfor støtter vi det udmærkede forslag til vedtagelse fra oppositionen og kan dermed ikke støtte forslaget til vedtagelse fra regeringspartierne, selv om det lyder besnærende, men der er jo ikke et eneste konkret initiativ til, hvad man så vil gøre fremadrettet. Det er mere sådan en statusopdatering, og det er jo ikke det, vi skal bruge forslag til vedtagelse til.

Tak til den konservative ordfører. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil give et par kommentarer til debatten. Jeg går ud fra, at en af ordførerne for forespørgerne kommer op efterfølgende, men jeg vil starte med at sige, at jeg sådan set synes, at det har været en udmærket debat. Jeg synes, at det er godt, som jeg sagde indledningsvis, at vi af og til får muligheden her i Folketinget for at tage debatter af meget grundlæggende karakter, og det er jo det, vi har i dag.

Det er godt, at der er en fuldkommen klar tilkendegivelse af ytringsfrihedens betydning som en fundamental frihedsret, at det er en både nødvendig og også en selvfølgelig forudsætning for ethvert demokrati, at vi skal stå vagt om at sikre, at alle har retten til frit at kunne give udtryk for sine holdninger og sine tanker, fordi det har enorm betydning både for vores demokrati og også for den enkeltes muligheder for frihed og livsudfoldelse; og, som det også har været fremme, at vi på det kraftigste skal tage afstand fra hvert eneste tilfælde, hvor der er personer eller grupperinger, som ved vold eller på andre måder forsøger at lægge pres på ytringsfriheden.

Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at ytringsfriheden beskyttes og for at sikre, at den fastholdes som det centrale fundament, den er for vores demokratiske værdigrundlag, og som vores samfund skal bygge på, nemlig i målet om at udvikle et samfund, der sikrer demokrati, ytringsfrihed og ligeværd.

Der har regeringen jo allerede taget en række initiativer, som jeg var inde på i min tale i starten, nemlig bl.a. at der er en styrket indsats mod ekstremisme og antidemokratiske grupperinger, og det handler jo grundlæggende om, at vi ønsker at sikre sammenholdet om ytringsfriheden og ikke mindst sammenholdet om ytringsfriheden som det bærende fundament for vores demokrati.

Derfor synes jeg, at det har været en god debat, for vi skal huske på, at det jo ikke er alle, der bakker op om den vidtrækkende ytringsfrihed, vi har her i Danmark, og derfor er det, hver eneste gang man får mulighed for det, værd at understrege, at vi som sagt skal tage fuldkommen afstand fra de trusler, som er, og som vi har set, mod vores fundamentale, demokratiske principper, de principper, som vores samfund bygger på. Så skal vi i fællesskab udbygge, styrke vores demokrati, vores ytringsfrihed og vores ligeværd i det danske samfund. Det er det, der sikrer sammenhold, og det er det, der jo grundlæggende er det bedste værn mod folk, som vil udfordre selv samme.

Der er foreløbig to, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen først.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke justitsministeren var indstillet på at tage nogle initiativer, som går på, at man styrker ytringsfriheden, og jeg kunne godt tænke mig at nævne nogle af de tiltag, som jeg også nævnte i min ordførertale. Jeg skal nok lade være med at nævne dem alle sammen, men jeg vil høre, om ikke der var nogle af dem, som regeringen og justitsministeren kunne bakke op om.

I min ordførertale opfordrede jeg regeringen til f.eks. at give økonomisk støtte til personer, som ikke kan udføre deres arbejde, fordi de har benyttet sig af deres ytringsfrihed og derfor føler sig truet, og det var måske noget, som regeringen ville arbejde videre med. Så har vi jo også fra Dansk Folkepartis side både før og i dag været ude med, at man kunne overveje at få med i næste års finanslov, at der ydes økonomisk støtte til foreninger, som kæmper for ytringsfriheden. Var det noget, som regeringen kunne bakke op om?

Ministeren.

Det står Dansk Folkeparti fuldkommen frit for at fremsætte forslag, når vi kommer frem til finanslovforhandlingerne – det vil jeg lade Dansk Folkeparti om.

At støtte foreninger, som fremmer ytringsfriheden og sikrer sammenholdet i det danske samfund, sker jo i dag. Den danske foreningskultur er nedarvet som en del af vores demokrati, som en del af vores kultur. Man kan besøge enhver kommune, og så kan man se, hvor meget der bliver støttet, hvor meget der bliver bakket op, og hvor meget der af den årsag bliver udviklet til netop at sikre, at vi ikke alene har et frit og frodigt foreningsliv, men også et foreningsliv, som bidrager til debatten i lokalsamfund, i offentligheden i øvrigt, og det er med til at styrke sammenholdet i det danske samfund. Så det findes jo allerede i dag og er jo en fuldkommen nedarvet del af vores kultur.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg taler selvfølgelig ikke om ordninger, som allerede eksisterer i dag. Det ved justitsministeren sikkert også godt. Jeg taler om, at man går skridtet videre og på finansloven opretter en pulje til foreninger, som kæmper for ytringsfriheden på forskellig vis. Man kan så politisk blive enige om nogle kriterier osv. Det er sket før, så det kan man jo gøre igen.

Ministeren svarede ikke på det andet spørgsmål, jeg havde, om, hvorvidt regeringen var interesseret i, at man finder en ordning, så der ydes økonomisk støtte til personer, som ikke kan varetage et arbejde, fordi de f.eks. er blevet truet på deres ytringsfrihed. Jeg vil gerne have, at ministeren bliver lidt konkret omkring det, om det er noget, man kan støtte fra regeringens side, også i forhold til det her med en pulje på finansloven.

Jeg er selvfølgelig glad for, at justitsministeren siger, at Dansk Folkeparti kan fremsætte et forslag – tak for det – men vi ved jo også godt, at det nok er meget fornuftigt, at regeringen også bakker det op, hvis man ønsker at få det vedtaget. Gør regeringen det, og hvis ikke regeringen gør det, har den så nogle andre initiativer, som har det sigte at styrke ytringsfriheden?

Ministeren.

Det har regeringen, og det er derfor, at jeg brugte lidt tid på rent faktisk også at gøre noget ud af det. Regeringen mener, det er vigtigt, at vi værner om den vidtrækkende ytringsfrihed, vi har i Danmark. Derfor har vi iværksat en kortlægning, som jeg sagde, af personer, grupperinger og forhold i samfundet i øvrigt, som modarbejder det danske demokrati. Vi har jo skrevet direkte i regeringsgrundlaget, at der ønskes, at vi sætter ind mod, hvad man kan sige er samfundsnedbrydende adfærd. Der er derfor allerede iværksat en hel række initiativer, og det synes jeg jo Dansk Folkeparti skulle vælge at bakke op om.

Regeringens holdning er den, at ytringsfriheden er fundamental. Det bedste våben mod et angreb på den er mulighederne for at fastholde den som et grundlæggende princip, styrke den som et grundlæggende princip og sikre, at vi har fri meningsudveksling. Det lærer vi alle sammen af. Det styrker det danske samfund.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Tak. Hvis ytringsfriheden er så fundamental for regeringen, hvorfor er det så, at man ikke vil være med til at udvide ytringsfriheden for nogle af de mennesker, som måske har nogle holdninger, som hverken justitsministeren eller jeg selv deler, men som dog alligevel har disse holdninger?

Ministeren.

Jeg tror på den frie meningsudveksling, og jeg respekterer den lovgivning, vi har, og ligger den frie meningsudveksling inden for rammerne af den lovgivning, som vi har, så er det helt fint med mig.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil sige, at det tror jeg var dagens mest interessante sætningskonstruktion. Jeg skal undlade at komme med sammenligninger med mindre demokratiske politikere. Men det er et fuldstændigt ikkesvar at sige: Jeg går ind for en fri meningsudveksling, hvis den ligger inden for rammerne af den lovgivning, vi har. Altså, jeg spurgte, om man skulle udvide rammerne for nogle af de mennesker, som justitsministeren og jeg er uenige med.

Det er jo fint nok, at vi har et samfund, hvor man kan udtrykke Liberal Alliances politik og for den sags skyld også Socialdemokraternes politik, og selv Enhedslistens politik kan man faktisk udtrykke inden for grænserne af det lovlige. Men der findes jo mennesker, der har nogle helt andre synspunkter, og som øjensynlig ikke kan udtrykke deres holdninger inden for rammerne. De kan i hvert fald risikere at blive dømt, og det synes jeg da er forkert, og det er så det, jeg spørger om justitsministeren ikke også synes er forkert.

Ministeren.

Hvis hr. Simon Emil Ammitzbøll hentyder til, at vi skal fjerne racismeparagraffen og injurieparagraffen og andet, så må jeg sige, at så er både jeg og regeringen uenige i det. Der skal selvfølgelig være grænser, og der er jo grænser i vores lovgivning, herunder i de to paragraffer, som jeg har nævnt her. Der er grænser for, hvilke ytringer der kan tolereres, og jeg tror, at det er vigtigt, at de er der. Omvendt er det heller ikke min oplevelse, at de er med til at svække eller på nogen måde har svækket målet om at udvikle Danmark som et velfungerende stærkt demokrati.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg synes egentlig, at det er lidt ærgerligt, at man ikke kan lave et fælles forslag til vedtagelse som afslutning på dagens forespørgselsdebat, for det lyder jo, som om vi er ganske enige – og andet havde da også overrasket mig – om, at ytringsfriheden er vigtig, og at den skal vi kæmpe for at bevare. Når vi ser, at der er kræfter i Danmark og andre lande, som vil bekæmpe ytringsfriheden, må der da være behov for yderligere tiltag, der kan forsvare ytringsfriheden, og det eneste, der står i det her forslag til vedtagelse, er sådan set, at regeringen bedes tage et initiativ. Der står ikke hvilket initiativ, der står ikke, hvad initiativet skal gå ud på. Der står bare, at man skal tage det initiativ til en yderligere styrkelse af ytringsfriheden.

Det, man så skriver i det forslag til vedtagelse, som er kommet fra regeringspartierne og Enhedslisten, er, at alt er godt, og at vi fortsat har fokus, og i den dur. Hvorfor kan vi ikke blive enige om, at vi tager et initiativ, eller at regeringen tager et initiativ til noget mere. Det kan bare være at nedsætte et udvalg og se, om de kan komme med nogle ideer. Det er sådan set ikke så meget, der bliver bedt om.

Ministeren.

Jeg synes jo, man må sige, at debatten i dag har vist, at der er bred enighed, og det synes jeg er godt. Jeg ser sådan set ikke nogen uenighed overhovedet, og det synes jeg faktisk er endnu bedre, når jeg ser på de to forslag til vedtagelse, der er.

Som jeg sagde i min tale, har regeringen taget initiativer. Regeringen præciserer og skriver direkte i regeringsgrundlaget, at der skal sættes hårdt ind over for eksempelvis samfundsnedbrydende adfærd. Der er taget initiativer, for så vidt angår ekstremisme og indsatsen mod antidemokratiske grupperinger.

Man kan gå ind på social- og integrationsministerens hjemmeside, og så kan man se på skærmen, havde jeg nær sagt, hvad det er for mange initiativer, der er sat i værk, herunder spørgsmålet om kortlægning af grupperinger, der modarbejder det danske demokrati, og altså en kortlægning, der har fokus på grupper, som i deres bestræbelser på at undergrave det danske demokrati også arbejder på at tiltrække unge danskere. Hvorfor? Fordi vi skal værne om vores ytringsfrihed, og vi skal forhindre, at grupperinger, som modarbejder vores demokrati, får rodfæste. Det synes jeg da er meget konkret, og derfor synes jeg, at med de ord, der står i regeringspartiernes forslag til vedtagelse, burde det ikke ligge langt fra eksempelvis et parti som Venstre at støtte det.

Tak til justitsministeren – nå nej, hr. Jan E. Jørgensen har en enkelt bemærkning til.

Ja, jeg skal ikke have krænket min ytringsfrihed her i salen!

Jeg er med på, at regeringen gør noget og har sat initiativer i værk, og det støtter Venstre. Det synes vi er fornuftigt. Men det, vi spørger om, er, om regeringen vil tage initiativ til en yderligere styrkelse af ytringsfriheden. Altså, er det sådan et princip, at når der kommer et forslag til vedtagelse fra et oppositionsparti, skal regeringen bare være imod sådan nærmest af princip?

Ministeren.

Overhovedet ikke. Jeg tror, der kan findes masser af eksempler på – også fra indeværende samling – at man har fundet sammen i brede flertal om vedtagelser i Folketinget.

Jeg siger bare i al beskedenhed, at de initiativer, som der efterlyses, og som jeg forstår at Venstre er enige i, er i gang. De er så at sige ved at blive rullet ud. Så derfor forstår jeg sådan set ikke, at man ikke kan tilslutte sig regeringspartiernes forslag til vedtagelse, for det bygger jo på det helt klare fundament, at vores ytringsfrihed er en fundamental frihedsrettighed; den er en selvfølgelig og nødvendig forudsætning for ethvert demokrati. Vi skal sikre, at der bliver sat ind imod og taget afstand fra ethvert tilfælde, hvor både enkeltpersoner og grupperinger modarbejder vores demokrati og de værdier, som det bygger på, om ytringsfrihed, om ligeværd og andet. Og så skal vi arbejde for at styrke indsatsen netop for at værne om demokratiets fortsatte udvikling.

Det synes jeg man fra Venstres side skulle bruge weekenden på, altså indtil på tirsdag, hvor jeg går ud fra at forslaget til vedtagelse skal til afstemning, og så synes jeg da, at man skal trykke på de grønne knapper.

Så siger jeg tak til justitsministeren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for forespørgerne for at afrunde debatten.

Tak. Jeg vil gerne have lov at takke for debatten. Der har været meget diskussion om sjovt nok ytringsfriheden, når det nu er det emne, der er taget op. Man kan undre sig over nogle af tingene og glæde sig over andre. Jeg er selvfølgelig glad for, at de borgerlige partier kan stå sammen om et forslag til vedtagelse.

Egentlig undrer det mig lidt, at vi ikke kunne stå lidt mere sammen med Enhedslisten i den her sag, for jeg synes faktisk, at det virker, som om Enhedslisten har en reel og oprigtig interesse i at gøre nogle ting for at forbedre forholdene for ytringsfriheden, hvorimod jeg synes, at det virker, som om regeringen er lidt sløv på området. Vi synes egentlig, at det er lidt synd for Enhedslisten, at de skal stå på det her ministerielle forslag til vedtagelse i stedet for på et forslag til en folketingsvedtagelse, så vi kunne have lavet et flertal uden om regeringen. Men nok om det.

Vi skal jo ikke gå ind i de enkelte dele af, hvad man kunne gøre. Der har partierne forskellige holdninger. Men det, der er det vigtige, er, at vi er opmærksomme på det. Jeg synes i virkeligheden, at hr. Tom Behnke måske havde den væsentligste pointe, nemlig at det for få år siden var noget, man tog som en selvfølge, mens det i dag er en anden kamp, fordi vi ser konkrete eksempler på, at mennesker er under pres i forhold til det med ytringsfriheden.

Så er der hele diskussionen om racismeparagraffen, som vi har haft en række gange. Jeg vil bare sige, at Liberal Alliance har foreslået, at man laver en moderering af racismeparagraffen, for så behøver vi ikke at diskutere vores principielle uenighed om for og imod. Vi kunne jo sådan set gå ind i det konkrete arbejde, og det gør vi jo også, når Straffelovrådet en eller anden gang bliver færdige med at tænke over tingene. Men det kan jo nogle gange være en proces, som appellerer til tålmodigheden hos politikere, der gerne være med til at ændre samfundet.

Så synes jeg egentlig også, at det er lidt sjovt, vi har haft den her forespørgsel i den samme uge, som vi havde førstebehandlingen af et lovforslag, som vel for første gang i nyere tid markant indskrænker ytringsfriheden i Danmark. Det er sådan lidt morsomt, at vi skulle stå og diskutere med kulturministeren, om man skulle det. Jeg har netop spurgt til, hvilke initiativer man vil tage for at sikre ytringsfriheden, og der synes jeg måske, at man kom lidt let hen over det og ikke også tænkte på, at man skulle lade være med at tage nye initiativer, der indskrænker ytringsfriheden. Men nok om det.

Med hensyn til hvad man kan dømmes for, har jeg været inde og se på Rigsadvokatens liste over domme, der er faldet efter racismeparagraffen, og man må sige, at man om nogle af dem kan tænke, at det da godt kan være, at den mand, der har sagt det, har nogle lidt alternative holdninger, som vi ikke deler, men at det ligefrem skal være strafbart, kan nogle gange overraske, når man ser på de konkrete eksempler. Jeg har sådan set ikke lyst til at sprede eksemplerne, for jeg synes ikke, at man skal fremme de pågældende synspunkter, men enhver kan gå ind og tjekke dem.

Man kan også bare gå ind på Facebook. Prøv at tjekke et almindeligt news feed på Facebook, så kan man hurtigt se, at man sikkert nemt kan få en lang række lignende domme, hvis det var det, man havde lyst til, for ytringerne står nærmest i kø, hvis man vil forsøge at afprøve de grænser, som lovgivningsmagten har sat for ytringsfriheden. Det vil sige, at der også kommer et lidt tilfældighedens skær over, hvilke mennesker der lige bliver dømt, og hvilke mennesker der ikke bliver dømt.

Dybest set mener jeg også, at der er et socialpolitisk argument for at øge grænserne for ytringsfriheden, fordi dem, der måske ikke er så kvikke til at formulere sig og ikke er så skarpe i retorikken, kommer lige der ud, hvor det ender med en dom, mens dem, der måske er lidt bedre til at kringle sig udenom i deres formuleringer, slipper for at få en dom. Så det vil faktisk sige, at de kvikke i mindre grad bliver dømt end de mindre kvikke. Det er der faktisk en social ting i, som jeg også synes at man skulle have forståelse for. Jeg kan ikke forstå, at venstrefløjen, som altid kaster sig op som de svages forsvarere, ikke i større grad har følelse og fornemmelse for det.

Men endnu en gang tak for debatten. Jeg tror, at vi fortsat får en kamp om ytringsfriheden. Jeg vil i hvert fald love det på Liberal Alliances vegne, og jeg kan jo se, at jeg også kan love det på Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis vegne, fordi vi jo alle er enige om, at der fortløbende skal tages nye initiativer for at sikre ytringsfriheden. Jeg fornemmede det sådan set også på Enhedslisten, så det kan være, at vi er heldige en gang imellem at få dem med. Men om ikke andet må vi vente, til der kommer et andet flertal, så kan det være, at Enhedslisten vil være med på noget.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet, og afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag, den 9. april 2013.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet, og afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag den 9. april 2013.