Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) Forespørgsel nr. F 39:

Forespørgsel til økonomi- og indenrigsministeren:

Hvad er regeringens holdning til bestræbelserne i EU på at indføre en skat på finansielle transaktioner?

Af Frank Aaen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL).

(Anmeldelse 02.04.2013. Fremme 04.04.2013).

Først er det hr. Frank Aaen for begrundelse.

Forespørgslen, vi stiller her, går ud på to ting. Det ene er at begrænse de ekstreme finansielle transaktioner, der foregår på de finansielle markeder, og det andet er at skaffe et provenu til statskassen.

Op til krisen i 2008 var det jo spekulationen på de finansielle markeder, der i virkeligheden var drivkraften bag, at tingene gik frygtelig galt. Man lavede nogle bobler; der var mange forskellige bobler, men en af dem var bare ganske almindelig spekulation, som gjorde, at tingene faldt sammen – med store, alvorlige konsekvenser som følge. Og det ser vi jo nu igen. Det er jo oppe på samme niveau. De finansielle transaktioner i verden er oppe på samme niveau, som de var på før krisen.

Jeg har lige set nogle tal, der viser, at halvdelen af de transaktioner, der foregår i Danmark, er computerstyret, altså, det er bare en computer, der køber og sælger – den sælger det ene sekund for at få prisen til at falde og køber sekundet efter for at score en gevinst. Jeg sagde sekund, men jeg mente millisekund; det sker virkelig inden for ingen tid. Det er også der, man kan se, at det finansielle marked kan falde fuldstændig sammen, hvis der er en programmeringsfejl i computerne. De siger i USA, at en almindelig aktie skifter ejer hvert 22. sekund. Det har jo ikke nogen mening. Det er jo bare spekulanter, der slås med hinanden for at få en ordentlig gevinst – eller få en lille gevinst, men bare få den så mange gange, at det kan blive til lidt penge.

Der er 11 lande i EU – nemlig Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet – der støtter, at man skal indføre en sådan afgift her så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor vil jeg sige, at vi synes, det er meget besynderligt, når der så er et land, som er ledet af en centrum-venstre-regering, og som synes, at det er en rigtig dårlig idé, og som først vil være med til at lave sådan en afgift, når den fjerneste ø i Atlanterhavet er omfattet af afgiften.

Det forstår vi simpelt hen ikke en brik af. Det er både dumt i forhold til at begrænse spekulation og dumt i forhold til at sikre et provenu til statskassen. Og derfor vil jeg spørge ministeren: Er det stadig væk regeringens holdning at være så negativ over for hurtigst muligt at indføre en sådan skat?

Jeg siger tak til ordføreren, og så giver jeg ordet til ministeren.

Tak for muligheden for endnu en gang at redegøre for regeringens holdning til den her sag.

Jeg skal begynde med konklusionen, som jo er efterspurgt, og den vil være velkendt. Regeringens holdning er nemlig uændret: Danmark vil ikke deltage i det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner, en såkaldt FTT, på nuværende tidspunkt. Det er sådan set ikke begrundet i, hvad skal man sige, ideologiske vanskeligheder, men hvis en transaktionsskat kun indføres af en gruppe af lande og ikke på globalt plan, vil det være forbundet med væsentlige problemer. Sådan er det stadig, også efter at Kommissionen den 14. februar fremsatte sit nye forslag til et forstærket samarbejde om en transaktionsafgift. Dermed jo også sagt, at det fortsat er regeringens vurdering, at en transaktionsskat indebærer risiko for udflytning af aktivitet på det finansielle område, og dermed også, at der er risiko for en forholdsmæssig stor reduktion i den økonomiske aktivitet. Det gjaldt det gamle forslag, og det gælder det nye forslag. Det er klart, at vi følger sagen, for kan der findes robuste løsninger på de væsentlige problemer, som er forbundet med at indføre en transaktionsskat, så er det klart, at vi selvfølgelig er åbne over for at overveje vores position.

Som sagt vurderer vi fortsat, at en transaktionsskat indebærer en risiko for udflytning af finansiel aktivitet fra lande, som indfører en sådan transaktionsskat. Begge forslag, som Kommissionen har fremsat, bygger på et etableringsprincip, og det betyder, at der skal betales transaktionsskat, når der handles med eller mellem finansielle aktører fra det område, hvor man har en transaktionsskat. Senest har Kommissionen så som et nyt element introduceret et udstedelsesprincip, som indebærer, at en finansiel transaktion beskattes, hvis der handles et værdipapir fra et land, hvor man har en transaktionsskat, mellem parter uden for det område, hvor man har en transaktionsskat.

Det betyder konkret, at to danske finansielle institutioner vil blive afgiftspligtige i et land, der har transaktionsskat, f.eks. Tyskland, hvis de handler med en tysk aktie, da Tyskland deltager i det forstærkede samarbejde. Udstedelsesprincippet supplerer etableringsprincippet med det formål at modvirke risikoen for udflytning af finansiel aktivitet. Etableringsprincippet og udstedelsesprincippet kan i kombination med EU's regler om gensidig bistand på skatteområdet – det er de regler, der forpligter landene til at hjælpe hinanden med at opkræve skatter – dæmpe, men ikke fjerne risikoen for udflytning fra de EU-lande, som har en finansiel transaktionsskat, til de EU-lande, som ikke har en finansiel transaktionsskat. Reglerne vil næppe forhindre udflytning af finansiel aktivitet til lande uden for EU, for det ville jo kræve, at de lande, som har en transaktionsskat, indgår aftaler med samtlige lande og jurisdiktioner i verden om inddrivelse af transaktionsskatten, selvfølgelig også med de lande, som opererer med skattely. Det er selvsagt urealistisk.

Jeg forstår, at nogle har den opfattelse, at de foreslåede beskatningsprincipper reelt vil betyde, at uanset om man deltager i det forstærkede samarbejde – og man dermed har en transaktionsskat – eller man ikke gør, så vil man blive påvirket på lige fod, og derfor kan man lige så godt deltage og få nogle penge i kassen. Lad mig understrege: Der gælder ikke de samme vilkår for Danmark, da Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde, som hvis Danmark deltog. De deltagende lande og de ikkedeltagende lande påvirkes ikke på lige fod. Der vil være færre handler i Danmark, som pålægges en afgift, da Danmark ikke deltager.

Et konkret eksempel er: Når danske finansielle aktører indbyrdes handler med danske realkreditobligationer, hvad der typisk er tilfældet, når der f.eks. handles boliger, så vil der ikke skulle betales afgift, fordi Danmark ikke deltager. Den negative påvirkning på de finansielle markeder og økonomien som helhed må derfor forventes at være større i de lande, som indfører en transaktionsafgift, end i de lande, som ikke gør. Kommissionens seneste forslag ændrer heller ikke på, at en transaktionsafgift, som det har været antydet, må forventes at indebære en reduktion af vækst og beskæftigelse i de lande, som indfører den. Det skyldes bl.a., at en transaktionsskat vil mindske likviditeten og effektiviteten på de finansielle markeder.

En transaktionsskat kan føre til højere låneomkostninger for de private husholdninger, når man køber bolig og omlægger lån. En transaktionsskat kan gøre det dyrere for virksomhederne at rejse kapital. Og en transaktionsskat kan også gøre det dyrere for virksomhederne at foretage en jo ellers fornuftig risikoafdækning. En transaktionsskat kan endelig betyde øgede finansieringsomkostninger for stater, fordi statsgældsmarkedernes likviditet må forventes at blive påvirket negativt. I lyset af behovet for bl.a. vækst og beskæftigelse og så det at sikre, at lande med svage offentlige finanser får overkommelige finansieringsvilkår, trækker en transaktionsskat klart i den forkerte retning. Pointen er, at der er andre skatter på den finansielle sektor end en transaktionsskat – f.eks. en skat på finansiel aktivitet som den danske lønsumsafgift – som er mindre dyre, kan man kalde det, målt i tabet af aktivitet pr. provenukrone.

Lad mig i den forbindelse minde om, at regeringen og aftaleparterne i to omgange har besluttet at forhøje lønsumsafgiften på den finansielle sektor, først som en del af skatteaftalen fra juni sidste år for at finansiere afskaffelsen af iværksætterskatten, og senest som en del af vækstpakken, hvor forhøjelsen modsvarer den lavere selskabsbeskatning for sektoren under et. I øvrigt svarer beskatningen af den finansielle sektor, heriblandt fra pengeinstitutterne, til ca. 20 pct. af den samlede selskabsskattebetaling. Det er en væsentlig andel, f.eks. set i forhold til sektorens andel af den samlede økonomi.

Lad mig derudover nævne, at vi ligesom forslagsstillerne er optaget af at få en sund, velfungerende og solid finansiel sektor. Og derfor arbejder vi i europæisk sammenhæng intenst på at gøre en lang række nye reguleringer af den finansielle sektor til virkelighed. Det gælder både i forhold til det at skærpe kapitalkravene, krav til ledelsen, krav til likviditeten, lige præcis med henblik på at undgå en gentagelse af den finansielle krise.

Som bekendt ønsker en gruppe af EU-lande – aktuelt 11 lande – at indføre en finansiel transaktionsskat inden for rammerne af et forstærket samarbejde. Det vil vi ikke stille os i vejen for – interesserede lande skal have mulighed for at indføre en transaktionsskat, hvis de vil. Derfor støttede vi på ecofinmødet den 22. januar bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde. Vi udtrykte dog sammen med et antal andre EU-lande samtidig en forventning om, at man i arbejdet med Kommissionens forslag også tager højde for interesserne i de lande, som ikke deltager. For regeringen lægger naturligvis vægt på, at et forstærket samarbejde ikke skader det indre marked. Vi lægger vægt på, at det forstærkede samarbejde har mindst mulig negativ påvirkning af de lande, som ikke deltager.

Forslaget, som Kommissionen har fremsat, behandles nu på teknisk niveau. De politiske drøftelser er endnu ikke indledt. Alle lande deltager i drøftelserne, men kun de deltagende lande har stemmeret. Vi følger som sagt sagen tæt. Det videre arbejde skal bl.a. give svar på en række juridiske og økonomiske spørgsmål, f.eks. om forslagets virkning på lande, som ikke indfører en transaktionsskat. Men for sådan at sige det lidt på jysk: Jeg tror ikke, at en enighed ligger lige om hjørnet. Mit indtryk er, at de deltagende lande har ret forskellige syn på, hvilken form en transaktionsskat skal have, og bekymringen for, hvilke konsekvenser en transaktionsskat skal have, bl.a. på statsgældsmarkederne, synes at være stigende.

Jeg siger tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne.

Jeg er bange for, at ministeren er kommet herop med en forældet tale, eller at hvem der måtte have skrevet den, slet ikke har forstået det forslag, der ligger fra Europa-Kommissionen.

Når der f.eks. bliver sagt, at det her skader virksomheders mulighed for at rejse kapital, så står der, som jeg har læst det nye forslag, at nyudstedelse af aktier med henblik på at rejse kapital ikke omfattes af transaktionsskatten. Når der siges, at det her gør det dyrere at lave et lån til et hus, har jeg forstået, at obligationer fra private husholdninger, når de nyudstedes, ikke omfattes af transaktionsskatten.

Altså, i det hele taget er alt det, der er fornuft i, undtaget, mens det, der er skat på, er ren spekulation. Jeg indrømmer gerne, at dem, der køber og sælger en aktie, som er gammel, kommer til at betale 0,1 pct. i afgift – altså ikke nyudstedelse og ikke spekulation, men bare almindelig formuepleje, som det vist hedder på det her sprog. De mister 0,1 pct. – jeg ved det ikke, men det kan ikke være ret meget mere, end banken i forvejen tager i gebyr for den handel. Hvis der er tale om det, man kalder finansielle derivater, er det 0,01 pct. Det vil sige, at selv om en spekulant virkelig sælger nogle af de der uforståelige værdipapirer rigtig mange gange på 1 år, så er skatten alligevel begrænset. Men hvis den begrænser handelen noget, måske endda meget, så synes jeg kun, det er en fordel.

Altså, alt det i Kommissionens udspil går ud på, at det er spekulation og kun spekulation, der rammes, hvorimod ganske almindeligt og fornuftigt køb og salg af værdipapirer af den ene og den anden art er fritaget eller i hvert fald bliver ramt meget, meget beskedent, fordi skatteprocenterne er på henholdsvis 0,1 og 0,01. Nu har man lavet det lidt om – også fordi man har sagt, at det er udstedelseslandet, skatten omfatter – så man siger, at det ikke rammer den økonomiske vækst. Man siger i det sidste, vi har fået, at det er 0,3 pct.s mere vækst, hvis man bruger pengene fra den her skat fornuftigt. Det er i 2050, og man kender min holdning til den der slags regnestykker, som de laver ovre i Finansministeriet. Det er ikke nogle, jeg tager pokkers alvorligt, men hvis det nu skulle spille den store rolle for nogen, hvordan man regner den slags ting ud – og det gør det jo, det har jeg bemærket i adskillige forhandlinger med regeringen – så er det altså, at der er plus på regnestykket og ikke minus på regnestykket.

Jeg forstår simpelt hen ikke den tale, jeg lige har hørt fra ministeren. Jeg er nødt til at sige det. Jeg har haft nogle fine forhandlinger med ministeren her de senere dage, så det er ikke for på den måde at være negativ eller vende den gode stemning, men jeg må sige, at jeg ganske simpelt hen ikke forstår det. Man kan da bare, når en ikke særlig venstreorienteret Merkel i Tyskland synes, at det her er en god idé, spørge: Hvordan kan det være, at de i Tyskland ikke synes, at det her er til stor fare for deres økonomiske udvikling, når man i Danmark synes, det er et stort problem med en sådan udvikling? Jeg mener: Er tyskerne dummere, eller har de bare set, at her var måske lige et redskab at prøve? Det kan godt være, at de ikke selv tror på, at det nogen sinde kommer, men så kunne vi jo hjælpe dem med at få det til at komme. Jeg tror i hvert fald ikke på, at tyskerne er dummere til at regne, end de er herovre i den røde bygning eller ovre på det andet hjørne eller lidt længere nede ad gaden. Så mon ikke de alligevel synes, at det her kan man godt forsvare at gøre, uden at økonomien bryder fuldstændig sammen?

Så har jeg jo forstået det på den måde, at man siger, at der kommer store indtægter fra samtlige lande i EU – og Danmark kommer jo til at betale. Jeg har stillet et spørgsmål til skatteministeren, og svaret var ret uforståeligt, for der stod ikke rigtig noget om det her. Danske finansielle virksomheder, danske kunder, der køber og sælger værdipapirer, kommer jo til at betale den her skat, men det er kun de lande, der er med i ordningen, der får provenuet eller en andel af provenuet. Og det er altså regnet ud til for Danmarks vedkommende at være 7 mia. kr. Det er da også i et husholdningsbudget en slags penge, vil jeg sige. Altså, vi kunne komme langt i en finanslovsforhandling for noget, der bare ligner 7 mia. kr. Det vil jeg også gerne have en forklaring på.

Jeg er nu faret vild i taletidsreglerne. Men jeg vil gerne slutte af med at sige, at Enhedslisten fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Regeringen skal arbejde for en skat på finansielle transaktioner omfattende flest mulige lande, herunder støtte det initiativ, der i dag er i gang i EU.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 74).

Jeg siger tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken, hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke sidste gang, vi skal diskutere en skat på finansielle transaktioner her i Folketinget, og jeg skal med glæde gentage Venstres position på området: Vi er modsat regeringen faktisk ideologisk modstandere af, at der indføres skat på finansielle transaktioner, for vi er ideologisk tilhængere af en fri og åben markedsøkonomi, hvor varer, tjenester og kapital kan bevæge sig frit. For frihandel er og bliver nu engang den helt afgørende forudsætning for vækst og velstand, og uanset om en finansiel transaktionsskat blev indført i hele Mælkevejen, ville den i sidste ende ramme vækst og velstand. Og det er ikke størrelsen på afgiften, der er afgørende. Den er problematisk, og jeg synes faktisk, at økonomiministeren på mange måder meget grundigt redegjorde for de skadelige elementer, som sådan en skat vil føre med sig.

Som det også har været fremme, har sagen jo været drøftet længe i EU. Vi har tidligere haft diskussionen her i salen, og siden da er Kommissionens forslag blevet begravet, og nu overvejer 11 lande så at gå videre med et andet forslag. I Venstre synes vi, det er en dårlig idé, landene forfølger, men dem om det. Der lyder nu også kritiske røster i nogle af de lande, der arbejder videre med sagen, og jeg er egentlig noget spændt på at se, hvad fremtiden reelt vil bringe for dette forslag. Jeg har endnu til gode at se den store fanskare, som mener, at det vil være en konkurrencemæssig fordel for de pågældende lande.

Jeg skal i dag ikke grave ret meget i, at regeringen og regeringspartierne skifter holdning til en Tobinskat. Nogle var for, nogle var imod, nogle er imod i Danmark, men for i Europa-Parlamentet. Alt det kan have meget stor underholdningsværdi, men om arbejdet for en global skat på finansielle transaktioner må jeg bare sige, at realismen i det, vel svarer til, at vi her i Folketinget vedtager at ophæve tyngdeloven, og så faktisk selv tror på, at det virker.

Jeg synes, det er afgørende, at vi fokuserer på det, der skaber vækst og velstand, og jeg har altså ikke gode argumenter af hverken den ene eller den anden slags til at kunne se fornuft i, at det, der bidrager til vækst og velstand, nemlig at landene frit kan handle med hinanden, svækkes. Derfor er vi modstandere af en finansiel transaktionsskat, uanset hvordan den pakkes ind.

Vi synes, det handler om at skabe bedre vilkår for at handle med hinanden, bedre vilkår for, at varer, tjenester og kapital kan bevæge sig frit, og en finansiel transaktionsskat vil sådan set gøre mere skade end den gavn, som de håbefulde forslagsstillere forestiller sig. Så vi kan ikke se noget positivt i det, og derfor skal jeg på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at skat og afgift på international handel vil forringe vækst og velstand. Det er i Danmarks interesse at fremme øget samhandel, investeringer på tværs af landegrænser, likvide kapitalmarkeder og en effektiv regulering af den finansielle sektor. Folketinget er modstander af, at EU får ret til at udskrive skat.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 75).

Det her forslag til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt, der ønsker en kort bemærkning. Hr. Frank Aaen.

Der står ikke noget i vores forslag om, at EU skal have ret til at udskrive skat. Det går vi ikke ind for, men vi vil gerne have, at nogle lande bliver enige om at lave sådan en ordning her i fællesskab, det er noget andet, og så må de lande finde ud af, hvad de bruger pengene til. Det er bare sådan lige for at præcisere, at Enhedslisten ikke har skiftet holdning til EU's ret til at udskrive skat eller ikke udskrive skat.

Så vil jeg bare gerne vide, når det nu er så skadeligt, og jeg kan forstå, at Venstre har lagt sig til højre for Merkel – det er jo alligevel imponerende, men det kan jeg så høre at man i hvert fald har gjort i det her spørgsmål – hvad det så er, der er så skadeligt, hvis man begrænser handelen med aktier, sådan at de ikke skifter ejer en gang hvert 22. sekund, men måske skifter ejer lidt færre gange. Hvad er det skadelige for økonomien ved det? Kunne vi ikke bare lige få det sådan udfoldet en anelse, når nu det her er så skadeligt.

Ordføreren.

Hvad er det, der er så skadeligt, når en køber vil købe et produkt og en sælger vil sælge et produkt og de er enige om prisen? Hvad er problemet i det? Det, der jo grundlæggende ligger bag hr. Frank Aaens argumentation, er, at han ikke bryder sig om det kapitalistiske system, og det er fair nok, at det er hr. Frank Aaens politik, og så arbejder hr. Frank Aaen på at finde forskellige midler til at bekæmpe det. Jeg synes bare, at det virker mærkeligt, når der er bred enighed om, at frihandel er godt. Vi skal sørge for at fjerne barrierer, for at vi kan handle frit og åbent med hinanden, men lige når det gælder det her, vil hr. Frank Aaen altså lægge told på.

Hr. Frank Aaen.

Det er jo det rene sludder, der kommer ud af ordførerens – undskyld, må jeg sige det? Det er lige på kanten. Så er det, der kommer ud ad munden, ikke overvejelser, som man kunne forestille sig? Jeg mener, kapitalismen voksede jo voldsomt, da al handel foregik herinde lige på den anden side, hvor dem, der handlede på Børsen, stod og rakte hånden op, når de ville købe en aktie og de ville sælge en. Det tog lang tid at købe og sælge en aktie. Det fungerede da glimrende. I dag har man et system, hvor aktier skifter ejer hvert 22. sekund, og det synes jeg måske godt at man kunne begrænse en anelse ved at lægge en lille afgift på for at stoppe den spekulation. Hvad skulle skaden være ved det? Det er bare det, jeg spørger om. Hvad skulle skaden være ved, at vi begrænser hyppigheden af, at den samme aktie skifter ejer?

Ordføreren.

Men hvad er problemet ved, at aktien skifter ejer? Hvis der er en, der har en vare, vedkommende vil sælge, og der er en, der vil købe den, er det jo en regulering og en begrænsning i den frie markedsøkonomi. Så simpelt er det. Jeg ved ikke, hvor lang karensperioden så skal være, i forhold til at hr. Frank Aaen mener, at det så er en legitim tidsfrist, man har holdt sin vare, inden man sælger den. Det er derfor, at det er så nemt at være liberal, fordi jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvornår folk synes at de gør en god handel eller en dårlig handel. Det overlader jeg trygt til den enkelte selv at afgøre. Det må jeg så konstatere at vi ser forskelligt på. Jeg mener ikke, at det er hjælpsomt, at vi gør international samhandel og varers og kapitals bevægelser over grænserne mere besværlige. Jeg tror sådan set, at vi alle bliver rigere af, at vi har lettest mulig adgang til at handle frit med hinanden, og sådan ser vi så forskelligt på verden.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Tak for det, og tak for muligheden for at diskutere regulering og beskatning af den finansielle sektor – en regulering, som i Socialdemokraternes øjne er fuldstændig nødvendig.

Krisen har jo med al ønskelig tydelighed vist, at vi skal stille større krav, regulere skrappere og sætte grænser for finansmarkederne, og når man hører debatten herinde, kunne man godt få det indtryk, at regeringen ikke går ind for en strammere regulering af finanssektoren, at regeringen har afvist at beskatte de finansielle transaktioner. Det er jo ikke korrekt. Regeringen har faktisk i regeringsgrundlaget forpligtet sig til at gå forrest i EU i kampen for at sikre en global beskatning af finansielle transaktioner og måske endnu vigtigere presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren, der skal forhindre fremtidige kriser.

Det var en afgørende del af det danske formandskab, og selv om vi langtfra er i mål, har vi faktisk i al beskedenhed taget nogle gode skridt på vejen. Og det er absolut nødvendigt; den finansielle sektors størrelse er eksploderet i forhold til realøkonomien, og alt imens har verden og det politiske niveau set passivt til eller argumenteret for øget deregulering. Mange af de højreorienterede politiske ledere har troet blindt på markedet. Finanskræfterne har fået frit spil, og det endte jo som bekendt langtfra lykkeligt for lønmodtagerne, huskøberne og samfundsøkonomien. Derfor skal vi sikre, at vi ikke igen ender i den situation.

Vi går forrest i bestræbelserne på at få en stærkere og klogere regulering af finanssektoren, og for os handler det sådan lidt banalt sagt om to ting: At sætte nogle rammer, som gør, at vi ikke igen kører økonomien ud over kanten, og at sikre, at den finansielle sektor lægger lidt mere i fællesskabets kasse.

Når vi i dag diskuterer Europa-Kommissionens nyeste forslag til en transaktionsskat, må vi bare konstatere, som økonomi- og indenrigsministeren også har redegjort for, at der er nogle problemer, at der er nogle risici for tab af arbejdspladser. Der er en hel række uafklarede spørgsmål: Kan man fra EU's side opkræve en skat i USA, når de handler med europæiske værdipapirer? Skal pengene gå i EU's kasse? Vil det have konsekvenser for aktiviteten i de lande, der er med osv. osv.? For slet ikke at tale om, hvordan vi sikrer de lande, der står uden for, imod urimelig konkurrence i forhold til dem, der har indført skatten.

Så regeringens modstand mod det konkrete forslag er ikke udtryk for en ideologisk modstand mod at beskatte finansielle transaktioner eller en modstand mod at regulere finanssektoren hårdere. Det er et udtryk for en praktisk og konkret vurdering af det forslag, der ligger på bordet.

Men problemerne med det konkrete forslag bør ikke stå i vejen for alle de andre diskussioner, for sagen er, at vi kan gøre og gør rigtig meget andet for at nå vores mål. Vi har allerede sikret, at der bliver stillet større krav til bankers likviditet, så de selv kan beskytte sig og ikke skal reddes af samfundet, næste gang de skulle blive ramt af krisen; vi har styrket reguleringen af derivathandelen – en handel, som spillede en afgørende rolle under den sidste krise, vi oplevede. Og for så vidt angår finanssektorens bidrag til fælleskassen, er der også andre veje at gå. Som vi har demonstreret i Danmark, kan man hæve lønsumsafgiften. Det er allerede gjort af den nuværende regering, og der kunne tænkes mange andre veje, man kunne gå.

Så mens de borgerlige synes overbevist om, at finanssektoren skal have lov at gøre, mere eller mindre hvad der passer den, så har vi en anden holdning. Jeg er lidt usikker på, hvordan det konkrete forslag ender, og hvilken skæbne det vil lide, men jeg vil være meget ked af, hvis det konkrete forslag og den skæbne, det måtte lide, skulle komme til at stå i vejen for den helt nødvendige diskussion af, hvad vi ellers kan og skal gøre med hensyn til reguleringen af finansmarkederne.

Tak til ordføreren. Så er der en enkelt, der har en kort bemærkning, og det er hr. Frank Aaen.

Selvfølgelig er der jo endnu uløste problemer ved at lave sådan en finansiel skat på transaktioner, som der er lagt op til. Det er der ingen, der er i tvivl om, for der arbejdes jo på det for fuld kraft nede i EU. Problemet er bare, at Danmark har den holdning, at vi ikke er med. Altså, den danske regering har vedtaget, at vi ikke er med til at lave den og siger stadig væk, at først når den er global, det vil altså sige, når den fjerneste ø i Atlanterhavet er omfattet, støtter vi den.

Jeg fatter ikke, det kan være Socialdemokratiets politik. Det kan godt være liberalisternes politik, men da ikke Socialdemokratiets politik. Kan man ikke arbejde for, at vi går konstruktivt ind i det arbejde med at få indført en skat, der omfatter så mange lande som overhovedet muligt så hurtigt som muligt?

Værsgo.

Det er ikke rigtigt, at vi afviser at kunne lave beskatning af finansielle transaktioner, medmindre det er globalt. Vi siger: Hvis man gør det globalt, undgår man mange af de problemer, som er i det nuværende forslag. Men som ministeren har sagt og vi fra socialdemokratiets side også har sagt flere gange, er det klart, at kan man finde robuste løsninger på de konkrete udfordringer, som der er med det forslag, der ligger på bordet, så er vi selvfølgelig også klar til at genoverveje det. Men på nuværende tidspunkt er der flere spørgsmål end svar i den aktuelle diskussion, og det er derfor, at vi siger: For nuværende skal vi ikke være med.

Hr. Frank Aaen.

Man kunne jo bare gå sammen med de 11 lande og være det 12. land. Det er der ikke noget problem i. Det er jo ikke det samme, som at man så lige pludselig har sagt, at sådan skal det se ud. Det ville da være enormt positivt, hvis Danmark var land nr. 12 i EU, der sagde: Vi arbejder for det her. Og jeg forstår simpelt hen ikke, at vi ikke bare er land nr. 12.

Må jeg så spørge: Hvad er problemet i virkeligheden? Som jeg har forstået det, mener man, at nogle spekulanter kunne finde ud af at rejse til udlandet. Er det noget problem? Kan vi ikke bare sige: Hej, hej, så slipper vi for jeres ødelæggende virksomhed? For det er jo det, vi har set op til 2008. Jeg har ikke noget problem. Jeg synes, jo færre spekulanter, vi har tilbage i Danmark, jo bedre er Danmark. Hvordan ser Socialdemokratiet på det?

Ordføreren.

Jeg tror altså, Socialdemokratiet har det, ligesom Enhedslisten har det med de onde spekulanter, og vi synes måske også, at der er mange spekulanter, men sagen er jo, at det er lidt svært at lave en maskine, som kan sortere i spekulanter alt efter dem, der vil det gode, og dem, der vil det onde. Det er bare det, vi i al beskedenhed siger, altså at når vi ikke har den mekanisme, der kan sortere al den sunde aktivitet fra den usunde aktivitet, så skulle vi måske hellere kigge efter den et andet sted, og det er jo også derfor, vi lige nu diskuterer, hvordan man f.eks. kan indhegne eller regulere den her højfrekvente handel, altså den her computerhandel, som hr. Frank Aaen også tidligere har talt om.

Vi er faktisk meget enige med Enhedslisten i, at man også bør kigge på det for at se, om man kan begrænse det, og om det er sundt for samfundsøkonomien med den måde, det har været på. Der er jo ingen tvivl om, at det før krisen og som en del af optakten til krisen har været alt for udbredt, men det er jo ikke sikkert, at en skat er det rigtige instrument. Måske skal vi regulere os ud af den del i forhold til at forbyde det, vi ikke kan lide, og så i øvrigt sørge for at hive pengene ind til fælleskassen på en anden måde.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

For at sige det kort fra starten af kan vi ikke bakke op om ideen om en skat på finansielle transaktioner. Vi synes, det er et rigtig dårligt forslag, og det sagde vi også sidst for et års tid siden, da vi havde en tilsvarende forespørgsel, og vi har ikke skiftet holdning siden. Vi synes, der er rigtig mange gode grunde til, at man skal være imod en skat på finansielle transaktioner.

For det første skal man holde sig for øje, at der ikke er tale om en skat imod banker eller finansfolk. Det her er en skat, der rammer ganske almindelige folk, der har pensioner; folk, der sparer op; folk, der investerer. For det andet er det slet ikke EU's opgave, synes vi, at harmonisere landenes skattesystemer – eller for den sags skyld i det her tilfælde, at man går over til, at det nu er 11 lande inden for EU, der vil til at lave det. Det mener vi simpelt hen grundlæggende ikke er en idé, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte op om. For det tredje siger tilhængerne jo, at en sådan skat på finansielle transaktioner skal være med til at forhindre fremtidige kriser, og det mener jeg simpelt hen ikke har noget med hinanden at gøre. Den seneste finanskrise blev jo ikke udløst af kortfristet spekulativ handel med værdipapirer, men derimod af en overdreven låntagning og långivning specielt i USA, hvor man lånte stort ud til folk, der ikke var kreditværdige. Det brugte de så til at spekulere i boligmarkedet, hvor man hele tiden regnede med, at boligpriserne ville stige og stige. De samme så man bl.a. i Danmark. Og det var det system, der kollapsede. Det var altså ikke, fordi man handlede med aktier eller værdipapirer. Så her ville det ikke løse noget. Et fjerde argument imod er, at finansskatten jo, som ministeren også redegjorde for, bare kan få pengene til at flytte til andre lande, som ikke har den her skat. Og så har man altså ikke løst noget som helst, andet end at det vil komme til at koste arbejdspladser, og at det vil komme til at skade væksten.

Der er rigtig mange negative konsekvenser ved sådan en skat på finansielle transaktioner. Det giver en dårligere konkurrencekraft, det giver yderligere omkostninger ved finansiering af nye projekter, og det er rigtig vigtigt med en ny finansiering for at skabe vækst. Det giver øgede omkostninger ved hjemtagning af udbytter. Det mindsker den fri bevægelighed af kapital, og så gør den det dyrere at låne penge, hvilket sætter en bremse for væksten.

Så konklusionen i mit indlæg skal være, at vi bestemt ikke synes, at det er en god idé, at man indfører en skat på finansielle transaktioner.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt kommentar. Hr. Frank Aaen.

Ja, det er jo rart at vide, at Dansk Folkeparti synes, det er vigtigere at beskytte spekulanterne end at begrænse spekulationen. Det er en holdning, man må have lov at have, det er bare rart at få den frem, så alle kan høre det.

Jeg vil bare sige igen, at påstanden om, at det her skulle ramme almindelige mennesker, intet har på sig. For første er skatten så lille, at hvis man bare handler, så ligger vi nede i nærheden af, hvad bankerne i forvejen tager i alt for høje gebyrer, må jeg så indrømme. Men hvis det er sådan, at man holder sig til bare at handle, når det er fornuftigt, fordi man gerne vil sælge en aktie eller købe en ny eller sælge en obligation, fordi man skal have belånt sit hus, så er der ikke noget problem for almindelige mennesker. Det rammer kun spekulationer, og jeg kunne godt lige tænke mig at få en kommentar: Hvor rammer det her almindelige danskere?

Ordføreren.

Det er ikke korrekt, at det kun rammer spekulanter. Jeg synes egentlig, hr. Jens Joel sagde det meget godt: Man kan jo ikke sortere mellem, hvilke handler der er de dårlige, og hvilke der er de gode. Skal man ud at refinansiere lånet i sit hus eller sælge sine aktier, som f.eks. hr. Frank Aaen har i A.P. Møller - Mærsk A/S, er det så en sund spekulation eller en usund spekulation, og hvem vurderer egentlig det?

Med hensyn til, om det rammer almindelige mennesker, kan jeg sige, at da vi havde debatten sidst, og der kom nogle beregninger fra Europa-Kommissionen selv på, hvad det ville have af konsekvenser i forhold til deres eget forslag på det tidspunkt, havde man regnet sig frem til, at det ville have en negativ beskæftigelseseffekt på 0,2 pct. på langt sigt. Det svarer til 440.000 færre job i EU, hvilket i forhold til Danmarks størrelse ville sige 5.000 job – alene i Danmark. Det er da en forskel, der vil betyde noget. Lønningerne ville falde med cirka 1½ pct. Det er da vel også noget, der har en effekt i forhold til den almindelige dansker.

Så jo, selv økonomerne i EU, som egentlig var kommet med det oprindelige, tåbelige forslag, siger selv, at det vil have nogle ret negative konsekvenser.

Hr. Frank Aaen.

Det er lidt det samme, som ministeren siger, man forholder sig til nogle ting, som er et år gamle. Man kunne måske godt gøre sig lidt umage med at kigge på, hvad der er kommet af nyere bidrag til at forklare, hvad det er, Kommissionen foreslår, og hvad de 11 lande arbejder for. Der snakker man ikke om tab af økonomisk vækst, der taler man om øget økonomisk vækst, hvis man bruger pengene fornuftigt. Og så er det, at jeg siger 2050, men der var også det andet tal, det var også 2050. Så jeg synes bare, man skal lade være med at bruge forældede argumenter.

Så vil jeg bare sige, at så vidt jeg husker lige nu, har realkreditinstitutterne en bidragsprocent på 0,29. Det kan godt være, at det er lidt forkert, men jeg tror, det er deromkring, 0,29. Så en skat på 0,1 pct. en gang sammenlignet med, at realkreditinstitutterne hæver 0,29 pct. hvert år, har jo ingen betydning over 30 år. Det er jo ligegyldigt. Og derfor er der ikke nogen mennesker, der overhovedet tager skade af det her andet end spekulanterne.

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke rigtigt. Der er ikke så mange spørgsmål, jeg kan komme med, men det skal man jo heller ikke i en kort bemærkning, man kan godt bare komme med en kommentar. Hvis man ser på bankerne alene, vil det, hvis man så indfører sådan en skat på finansielle transaktioner, naturligvis betyde, at de får en mindre indtjening. Den kan de så vælge at føre over på deres kunder – på den måde går også ud over den almindelige dansker – eller de kan vælge at sige, at de bare selv klarer omkostningerne uden at sende regningen videre. Når man mindsker bankernes overskud, gør man det også sværere for dem at styrke deres kapital, som vi stiller krav til i EU. Og når man gør det, bliver der færre udlån til bl.a. virksomhederne eller folk, der skal købe huse, ergo bliver væksten mindre.

Så det har altså en række vidtgående konsekvenser, lige meget om det er Europa-Kommissionens forslag eller det nye, der ligger på bordet. Og det er altså ikke rigtigt, at man alene rammer spekulanter, for hvem sorterer det, som jeg også spurgte om i mit tidligere spørgsmål, hvem er de dårlige spekulanter, og hvem er de gode spekulanter, og hvad er problemet i det hele taget i, at folk handler med deres aktier og deres værdipapirer? Jeg kan altså ikke se noget grundlæggende problem i det.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Mange tak for det. Vi er jo fra radikal side ikke interesseret i at indgå i arbejdet med en FTT-ordning på linje med de 11 europæiske lande, der er ved at etablere sådan en. Det er vi ikke, fordi vi synes, det er en dårlig idé, der i vores analyse kommer til at flytte transaktioner ud af Europa. Desuden er der en fordyrelse ved f.eks. handel med realkreditobligationer mellem danske købere, hvis vi deltager, og det fordyrer livet for almindelige låntagere på samme maner som andre handler, der rammes af afgifter. Vi kan sige, at lande, der indfører FTT-ordningen, vil få større omkostninger end lande, der ikke gør det. Derfor mener vi også, at det er klogt at stå uden for.

Vi har to gange forhøjet lønsumsafgiften for den finansielle sektor, og det er sådan, vi ønsker at beskatte den finansielle sektor. Det mener jeg er en mindre skadelig måde at gøre det på. Så vi er ikke uenige i, at man beskatter den finansielle sektor. Det er bare en forkert metode, de 11 lande her har valgt mener vi. Dette siger jeg, vel vidende at vi ikke kender den endelige udformning. Der udestår sikkert store slagsmål, før vi er fremme ved den endelige udformning af forslaget. Det følger vi tæt. I mellemtiden ønsker vi ikke at indgå i et sådant arbejde.

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Frank Aaen.

Jeg kan godt forstå, man ikke vil skrive under på, at sådan skal det se ud, for der er ingen, der ved lige præcis, hvordan det skal se ud. Der arbejdes med det. Jeg kan bare ikke forstå, hvad det er, der gør, at man ikke melder sig i kredsen af de lande, der arbejder på det. Det er det, der undrer mig fundamentalt, nemlig at vi har en regering, der er centrum-venstre, og som så holder sig uden for et arbejde, som, hvis man vil, altså begrænser spekulation og skaffer nogle penge. Det forstår jeg ikke en brik af.

Ordføreren.

I mit tidligere arbejdsliv arbejdede jeg for forskellige ngo'er, der arbejdede med udvikling i den tredje verden. Det var på det tidspunkt, hvor Tobinskatten blev omtalt første gang, og der tænkte man, at det da var smart med en international skat på finansielle transaktioner, der så blev brugt til at hjælpe i den fattige verden. Det var et synspunkt, jeg dengang så på med stor sympati.

Men det er jo ikke det spørgsmål, vi har her foran os. FTT'en er en skat, en transaktionsskat på finansielle transaktioner. Vi mener som sagt, at hvis man skal beskatte det her område, og det mener vi at man skal, så er det bedre gjort med en lønsumsafgift, end det er med en transaktionsskat, fordi vi tror, at denne skat vil flytte transaktioner uden for EU-området og i øvrigt være fordyrende. Vi har som sagt ikke noget imod, at der er en skat. Vi mener ikke, den skal ligge her, fordi vi mener, det har nogle ikke tilsigtede konsekvenser.

Hr. Frank Aaen.

Jeg har bare det enkle spørgsmål: Hvad er det for en spekulation, der kunne tænkes at flytte ud af Danmark – som er skadeligt for dansk økonomi?

Ordføreren.

[Lydudfald] ... der flytter ud, men jeg tror, det bliver ganske almindelige finansielle transaktioner. Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på, hvad karakter de kan have, men ud over det, som hr. Frank Aaen opfatter som rent spekulativt, er jeg sikker på, at det også vil være ganske almindelige bankforretninger af forskellig slags, der vil finde sted på et sted, hvor de ikke vil være underlagt skatten.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

I SF er vi ideologiske tilhængere af en finansskat. Vi er rigtig glade for, at der i regeringsgrundlaget står, at vi skal arbejde for en global skat på finansielle transaktioner. Computeriserede handler, visse former for derivater og lidt for kreative finansielle instrumenter har spillet en stor rolle i den finansielle krise, som for alvor startede, da Lehman Brothers krakkede i september 2008. Vi ønsker altså en skat på finansielle transaktioner af to grunde: for det første for at mindske risikoen for fremtidige bobler og kriser, for det andet, fordi vi mener, at finanssektoren simpelt hen har en regning at betale for krisen.

Men som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, er der en række uafklarede spørgsmål: Vil virksomheder flytte deres hovedsæde til Cayman Islands? Hvad gør vi konkret med Storbritannien? De er ikke med, og City i London står for 75 pct. af alle handler i EU. Der er konkrete udeståender, som det heller ikke ligger lige for bliver løst af de 11 lande.

SF støtter regeringens afventende position. Som ministeren har sagt: Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet med at indføre en FTT, som den ligger på bordet nu, er regeringen åben over for at overveje sin position på ny. Regeringen er ikke ideologisk imod en skat på finansielle transaktioner, og Danmark stillede sig derfor heller ikke i vejen for, at de interesserede lande indfører en FTT. Regeringen støttede derfor på Ecofin-mødet i januar bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde.

Regeringen har arbejdet benhårdt for at sikre en fornuftig regulering. Økonomi- og indenrigsministeren arbejdede rigtig hårdt for at få et godt kapitalkravsdirektiv på benene og et antihvidvaskdirektiv og regnskabsdirektivet, og vi har Det Europæiske Råd, som mødes i morgen og skal diskutere skattely og aggressiv skatteplanlægning. Der foregår rigtig, rigtig meget, og der er momentum lige i øjeblikket. Det synes jeg vi alle sammen skal være rigtig glade for.

De her ting fungerer bedst i internationalt regi. Det er også derfor, jeg på SF's vegne kan sige, at vi er rigtig glade for de ting, der sker i EU lige nu. Men som sagt, når ikke alle EU-lande er med på det her og der er nogle udeståender bl.a. med City i Storbritannien, støtter vi op om regeringens afventende position. Vi kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg kunne trods alt høre, at vi er lidt tættere på SF end på de fleste andre partier.

Det var ikke muligt at høre det heroppe.

Jeg prøver igen: Jeg kunne trods alt høre, at vi er lidt tættere på SF end på de andre partier.

O.k., jeg forventede et spørgsmål. Det var derfor jeg lige blev slået lidt ud af kurs, det beklager jeg.

Jeg vil gerne kort kommentere, at de tre partier, der er i regeringen, jo er enige om, at det er en rigtig god idé med en skat på finansielle transaktioner. Og jeg mener også helt alvorligt, at der er nogle konkrete problemer og udfordringer med det, som det ligger lige nu. Helt konkret synes jeg, at det er et kæmpe handicap for det, de 11 lande skal gå videre med, at City i Storbritannien har så stor en andel af handlerne.

Men jeg vil da også selv sige, at vi jo er politiske naboer så at sige, så jeg kvitterer for bemærkningen.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. I slutningen af ordførerens tale blev der sagt, at SF ikke kunne støtte en europæisk version. Det kan jeg godt forstå at SF siger som en del af regeringen, men jeg skal bare forstå, hvordan det så hænger sammen med, at SF mener, at det skal man arbejde for i Europa-Parlamentet. Jeg skal bare vide, hvad det er for et SF, jeg hører tale nu.

Ordføreren.

Jeg er ordfører for et regeringsparti, og det, som vi har lagt op til i vores valgprogram til Europa-Parlamentet, er, at de kandidater, som skal føre valgkamp og senere arbejde i Europa-Parlamentet, skal blive ved med at holde debatten i kog. For det kan jo godt være, at der efter næste års valg stadig væk er en diskussion om det her. Jeg tror i hvert fald ikke, at der, som ministeren også var inde på, ligger en løsning lige rundt om hjørnet. Derfor ser vi gerne, at vores medlemmer af Europa-Parlamentet fortsat diskuterer det her, og hvordan man kan fremme den dagsorden om finansiel regulering, herunder om der kan findes en god løsning på de problemer, som jeg remsede op, i forhold til en FTT.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes, det er rart at vide, at SF går ind for en skat på finansielle transaktioner i Europa i Europa-Parlamentet, og at SF som regeringsparti går ind for en skat på finansielle transaktioner, hvis den er global.

God fornøjelse med arbejdet i SF!

Ordføreren.

Det synes jeg er ekstremt morsomt kommende fra Venstre, for man har da kunnet læse et og andet om Venstres forskellige kandidater og medlemmer af Parlamentet. Men jeg vil gerne uddybe det lidt, hvis det her er så morsomt.

Når vi har medlemmer af Europa-Parlamentet siddende dernede, vil vi også gerne have, at de diskuterer de her ting, herunder finansiel regulering, og det var et af de to ben, som jeg nævnte var grunden til, at vi gerne ser en finansskat.

Jeg synes, vi skal differentiere tingene lidt. Hvis vi taler om finansskat, taler vi sådan lidt mere generelt. Den FTT, som ligger på bordet lige nu, er den, vi har nogle konkrete problemer med, som jeg gerne skal gentage igen: Hvad gør vi, når f.eks. Storbritannien står udenfor og 75 pct. af alle handler foregår i City? Hvad gør vi, hvis visse virksomheder flytter deres hovedsæde til Cayman Islands for ikke at blive inkluderet i det her?

Jeg tror, at ordføreren prøver at lægge mig det i munden, at vi er imod en finansskat. Det er vi ikke. Vi er rigtig glade for, at der i regeringsgrundlaget står, at vi skal arbejde for en finansskat. Så der er ikke noget mærkeligt i det her. Men vi ser nogle helt konkrete problemer med det forslag, der ligger lige nu.

Jeg siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Den her evige insisteren fra Enhedslistens side på, at man skal have en skat på finansielle transaktioner, ligger i fin forlængelse af Enhedslistens øvrige politik, som jo altid går ud på, at staten skal være rig, men samfundet skal være fattigt. Enhedslisten vil have en stærk og rig stat, også selv om det sker på bekostning af samfundet, som bliver svagt og fattigt. Hver eneste gang Enhedslisten har mulighed for at opkræve en skat, så ønsker Enhedslisten at gøre det, for en skat, der ligger i statskassen, er en velsignelse for Enhedslisten, mens en skat, der er ude hos virksomheder og borgere, er en forbandelse. Og det er det her også udtryk for. Man vil gøre samfundet fattigt for at gøre statskassen rig.

En følge af en transaktionsskat vil være, at investeringerne i virksomhederne vil falde. Når investeringerne falder, vil reallønnen, som de ansatte modtager, også alt andet lige falde – eller ikke udvikle sig så positivt. Danske pensionsopsparere vil opleve, at deres opsparing alt andet lige vil falde, og danske husejere vil opleve, at de får store omkostninger forbundet med at optage lån eller at konvertere lån. De seneste tal, jeg har set, kommer fra Realkreditrådet, som vurderer, at hvis den transaktionsskat, som Enhedslisten hylder, bliver vedtaget i EU, vil det koste 8.000 kr. mere at optage et lån på 1 mio. kr., og at det vil koste 7.000 kr. mere at komme af med et lån på 1 mio. kr. – altså at opkøbe sin egen obligation. Alt i alt vil transaktionsskatten, hvis man gerne vil konvertere et lån på 1 mio. kr., medføre en udgift på 15.000 kr. ifølge Realkreditrådet.

Det er jo bare et billede på, at Enhedslisten er ligeglad med virksomheder, med borgere og med samfundet som et hele, men vil berige statskassen, fordi Enhedslistens forestilling om et lykkeligt samfund er, at staten har alt, og at samfundet ingenting har. Alt skal jo være statsejet i Enhedslistens lykkesamfund. Det er jo den østeuropæiske planøkonomi, som Enhedslisten stræber efter, og det her er bare et lille skridt på vejen mod at skabe denne lykketilstand, som Enhedslisten efterlyser.

Vi vender os selvfølgelig imod det og er glade for, at økonomi- og indenrigsministeren holdt så klar en tale her, som vi næsten lige så godt kunne have holdt.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det var ikke pænt at genere ministeren på den måde, synes jeg ikke. Det må ministeren selvfølgelig håndtere på egen hånd, men jeg synes ikke, det er pænt gjort.

Jeg vil også sige med hensyn til det der med Realkreditrådet, at hvis de er så bekymrede, kan de bare sætte deres bidragsprocent en anelse ned; så er det problem jo løst. Men det gør de jo ikke, de sætter bidragsprocenten op alt det, de kan komme af sted med – uanset hensyn til boligejerne.

Men er det ikke korrekt, at det her vil komme til at koste Saxo Bank penge? Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk ikke at det i særlig høj grad vil gøre. Jeg gætter på, at Saxo Bank ligesom alle andre banker og realkreditinstitutioner vil tage den her skat og pålægge sine kunder omkostningen. Det er jo også det, jeg siger her i talen: at det er kunderne, der kommer til at betale det her.

Hr. Frank Aaen.

Vi er sådan set enige i, at banker til enhver tid vil prøve at score så mange penge fra kunderne som overhovedet muligt. Det er jeg ikke spor i tvivl om, og derfor har vi også nogle forslag til, hvordan man kan regulere det lidt. Men vi er enige om, at der er en regning, og så kan det være, at Saxo Bank ikke vil sende den til sine aktionærer, men til sine kunder. Så må man jo lade være med at være kunde i Saxo Bank.

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke noget at sige. Det var jo bare en kommentar, og jeg har ikke nogen yderligere kommentarer.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative.

Alle skatter, alle afgifter virker hæmmende for handel, virker hæmmende for udvikling. Så en skat på finansielle transaktioner, som Enhedslisten foreslår endnu en gang her i dag i forbindelse med forespørgselsdebatten, vil virke hæmmende for aktiviteten i det danske samfund, på europæisk plan, og vil virke hæmmende for skabelsen af arbejdspladser i en region, som i forvejen er presset, og som har den laveste økonomiske udvikling af alle regioner i verden i øjeblikket.

Hvorfor vil det så være en dårlig idé? Jo, det siger sig selv, at når man skal investere, når man skal skabe en vækst, har man brug for kapital. Væksten kommer jo ikke af ingenting. Udvikling af nye produktionsformer, investering i produktionsapparater og udvikling af nye produkter kommer jo af, at man investerer nogle penge. De penge bliver skabt af, at der bliver investeret også i nogle andre ting.

Så når man går ind og lægger skat på finansielle transaktioner, lægger man altså også en skat på omsætning, så lægger man en skat på handel, så lægger man en skat på aktiviteter, så lægger man en skat på arbejdspladser. Og specielt inden for den finansielle sektor skal man ikke undervurdere, at det er en stor og velfungerende sektor, ikke mindst i Danmark. Der er i tusindvis af arbejdspladser, som med et fingerknips kunne blive flyttet til andre lande – et fingerknips! – fordi teknologien gør og digitaliseringen medfører, at arbejdspladser ikke behøver at være et fysisk fast sted.

Så hvis man lægger en transaktionsskat f.eks. i Danmark, vil det betyde med usvigelig sikkerhed, at arbejdspladser vil flytte ud af Danmark, at handel og aktivitet vil flytte ud af det danske samfund. At der så samtidig er en masse andre negative effekter af det, f.eks. at danske boligejere og virksomheder vil blive ramt af en sådan skat, uanset om vi deltager eller ej, skyldes, at vores realkreditobligationer handles direkte på kapitalmarkedet på linje med andre værdipapirer. Derfor vil danske realkreditobligationer blive ramt af beskatning, hvis Danmark indfører en beskatning af finansielle transaktioner, eller ved salg til investorer i de lande, som vil blive omfattet af det forstærkede samarbejde. Hvis man samtidig vil have en fri markedsøkonomi og man vil have en åben økonomi og tror på, at det skaber vækst og beskæftigelse, så skal man jo ikke lægge nogen hindringer i vejen i form af nye skatter, i form af nye afgifter.

Så Det Konservative Folkeparti er både af praktiske årsager, ideologiske årsager og af principielle årsager meget imod Enhedslistens forslag og kan selvfølgelig ikke støtte det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jamen det er bare, fordi der også er nogle, der lytter med uden for, og jeg synes de skal vi vide, om det var en fortalelse eller det var ment, at vi har en finansiel sektor, der er velfungerende.

Ordføreren.

Vi har en finansiel sektor i Danmark, som er velfungerende, som skaber mange produktive arbejdspladser – i tusindvis af dem – som genererer vækst i det danske samfund. Hvis vi ikke havde en finansiel sektor i Danmark, som var velfungerende, så havde vi et erhvervsliv, som var skudt helt i bund. Så havde vi ikke nogen vækst, så havde vi ikke nogen produktion i det danske samfund.

Så jo, vi er kommet op igen efter 2008. Efter at Lehman Brothers krakkede og papkasserne blev båret ud rundt omkring i verden, har vi fået en dansk finansiel sektor, som er kommet nogenlunde til hægterne igen.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan jeg forstå, at hr. Frank Aaen vil have en afsluttende bemærkning.

Det skal jeg gøre meget kort. Altså, jeg vil bare sige, at det med, at der er ting, der flytter ud af landet, i øvrigt allerede blev sagt før. Jeg er sikker på, at kunne man spare penge på at flytte elektroniske transaktioner ud af landet, havde man allerede gjort det. Så jeg tror ikke, at der er noget, der flytter ud på den måde overhovedet.

Hvad angår det med at skabe penge til nye arbejdspladser, vil jeg sige, at der er ikke en eneste virksomhedsejer, der tænker på måske at skulle betale 0,1 pct. på at udstede aktier, sammenlignet med hvad de ellers skal bruge af penge på at etablere en virksomhed. Altså, det har intet på sig.

Hvad angår husejerne, er gebyret i realkreditinstitutionerne – det vil typisk sige Danske Bank eller Nordea – meget større end det, der kan komme på tale her.

Så jeg mener, at der er rigtig mange dårlige argumenter imod den her skat, og at man i virkeligheden prøver at skræmme.

Så bliver der spurgt: Hvordan sorterer vi spekulanter? Det er et godt spørgsmål. Det vil jeg for en gangs skyld overlade til spekulanterne selv, for det er sådan, at en skat på 0,1 henholdsvis 0,01 pct. for almindelige mennesker, der laver en fornuftig investering eller laver fornuftige køb og salg af værdipapirer, ikke vil betyde noget som helst i den reale økonomi. Men spekulanten vil tænke sig godt om. Når man altså handler en aktie hvert 22. sekund, eller når cirka halvdelen af alle handler i Danmark og to tredjedele af handlerne i USA foregår computerstyret på millisekunder, så vil man tænke sig godt om. Så spekulanten vil tænke sig godt om – almindelige mennesker vil bare gøre det, der er fornuftigt. Så lad dem sortere sig selv; det synes jeg da er et godt tilbud.

Så kan jeg ikke forstå, at man på den måde forholder sig negativt over for noget, der kan give danske virksomheder, herunder danske finansielle virksomheder, men også andre virksomheder, en udgift, men at staten ved at stå uden for vil undgå at få en andel af provenuet. Det synes jeg er et spørgsmål, som vi bliver nødt til at dyrke lidt mere, altså om det overhovedet er klogt, for uanset hvad man mener, er det da uklogt at sige farvel til måske 7 mia. kr., når der skal betales alligevel.

Så til sidst: Ministeren og regeringen har sagt, vi skal finde nogle robuste løsninger. Det vil jeg tage som et tilsagn, som vi kan tage med i udvalgsarbejdet med det her forslag, om at finde nogle robuste løsninger på de problemer, der er nævnt. Jeg mener, at de fleste af dem, der er nævnt, er relativt langt væk fra det, som der arbejdes med nede i EU i øjeblikket. Og husk nu: Jeg er ikke nogen tilhænger af EU-systemet, jeg er ikke nogen tilhænger af Merkel, men jeg synes alligevel, at når de har bevæget sig ind på en fornuftig vej her, bør man jo støtte dem.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted torsdag den 23. maj.

(Talen er under udarbejdelse)