Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0064 Bilag 2
Offentligt
1094297_0001.png
Journalnummer: 12-053607
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
om
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen (omarbejdning)
(KOM(2012) 64)
1. Resumé
Forslaget tager sigte på at erstatte forordning (EF) nr. 450/2008 (moderniseret toldkodeks) med
en omarbejdet forordning, hvorved forordningen tilpasses dels til Lissabontraktaten, dels til de
praktiske aspekter og udviklingen i EU-lovgivningen, samtidig med at der gives tilstrækkelig tid
til udviklingen af de ledsagende IT-systemer ved en udskydelse af anvendelsesdatoen for en række
af disse systemer.
Forslaget kan få IT-systemmæssige og ressourcemæssige konsekvenser i Danmark, eftersom for-
slaget indeholder en lang række delegationer til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter
på områder med betydning for ressourcer og systemer.
Forslaget kan betyde, at den danske toldlov og toldbehandlingsbekendtgørelse skal ændres, sær-
ligt hvis den danske sikkerhedsstillelsesordning for toldskyld ikke kan opretholdes.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 64 af 20. februar 2012 fremsendt forslag om EU-
toldkodeksen. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. februar 2012 i dansk sprogversion. Forsla-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
get er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 33, 114 samt 207 og skal behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er en omarbejdning (recast) af den allerede vedtagne Moderniserede Toldkodeks fra
2008 (forordning nr. 450/2008), som er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse, idet der
endnu ikke foreligger gennemførselsbestemmelser. I det nye forslag ændres navnet fra ’Moderni-
seret Toldkodeks’ til ’EU-toldkodeksen’. Årsagen til, at toldkodeks skal omarbejdes, er dels at til-
passe den til Lissabontraktatens nye bestemmelser om delegation til Kommissionen i form af en-
ten delegerede retsakter eller gennemførselsretsakter, dels at foretage ændringer de steder, hvor
der gennem arbejdet med gennemførselsbestemmelserne har vist sig at være uhensigtsmæssige el-
ler upraktiske bestemmelser, og endelig er en væsentlig årsag at udskyde gennemførselsdatoen for
en række IT-systemer, der skal implementeres, idet det har vist sig umuligt at blive klar til juni
2013, som er fastlagt i Moderniseret toldkodeks som sidste frist for anvendelse af reglerne og
dermed for idriftsættelse af de nødvendige IT-løsninger.
Den Moderniserede toldkodeks finder anvendelse senest 24. juni 2013, og det er hensigten at EU-
toldkodeksen skal være vedtaget inden da, således at sidstnævnte kan ophæve den Moderniserede
toldkodeks.
Eftersom forslaget er en omarbejdning af et eksisterende forslag behandles i dette notat kun de
ændringsforslag, som omarbejdningsforslaget opstiller. Der foreligger en aftale i form af en brev-
veksling mellem Rådet, KOM, de økonomiske operatører i Kommissionens erhvervskontaktgrup-
pe samt Europa-Parlamentet om ikke at åbne diskussioner på områder, som KOM ikke har frem-
lagt ændringsforslag til.
Til orientering indsættes et uddrag af rammenotat, der blev udarbejdet i forbindelse med fremsæt-
telse af forslaget til Moderniseret Toldkodeks:
”Kommissionen anfører, at den nugældende Toldkodeks ikke har fulgt med tiden, og at der, som
følge af udviklingen og den nye økonomiske virkelighed, som vi nu ser, er behov for en ny Told-
kodeks, der indeholder klare, simple og gennemskuelige regler på toldområdet. Derfor lægges der
op til en radikal forenkling samt en gennemgribende og grundig modernisering af toldreglerne og
toldprocedurerne.
Målet med en modernisering af Toldkodeksen er således at:
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094297_0003.png
-
Skabe grundlaget for en implementering af e-toldinitiativet – herunder etablering af regler for
fælles standarder for IT-systemer
-
-
-
-
-
Opfylde forpligtelserne om bedre lovgivning
Skabe økonomisk vækst
Øge sikkerheden ved de ydre grænser
Mindske risikoen for svig
Bidrage til bedre sammenhæng med andre Fællesskabspolitikker som eksempelvis miljø og
sundhed
-
Sikre en mere effektiv EU-beslutningsproces”
Kommissionens forslag skal ses i lyset af den såkaldte E-told beslutning fra 2008 (Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 70/2008/EF) hvori der bliver fastlagt rammer for udvikling
af alle IT-systemerne, lagt en arbejdsdeling mellem Kommissionen og medlemslandene i udvik-
ling af systemerne samt fastsat de finansielle bestemmelser for udviklingen af systemerne.
3. Formål og indhold
Selve forslagets opbygning følger den vedtagne form for omarbejdninger (recast format), som
følger af den inter-institutionelle aftale af 28. november 2001 (OJ C 77, 28.3.2002). Det vil sige,
at forslaget er opbygget således, at den allerede vedtagne Moderniserede Toldkodeks udgør
grundteksten, og det fremgår så i forhold til denne grundtekst, hvad der er tilføjet, ændret eller
slettet.
Forslaget til EU-toldkodeksen er ligesom den Moderniserede Toldkodeks inddelt i følgende 9 af-
snit:
Afsnit 1 (art
1-48) indeholder bestemmelser om toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyn-
dighedernes ansvar, definitioner, personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivnin-
gen og om valutaomregning og tidsfrister.
Afsnit 2
(art 49-64) indeholder bestemmelser om den fælles toldtarif, tarifering, præference op-
rindelse og varers toldværdi.
Afsnit 3
(art 65-113) indeholder bestemmelser om toldskyld og sikkerhedsstillelse.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afsnit 4
(art 114-129) indeholder bestemmelser om varer der føres ind i Unionens toldområde
(summarisk indpassagetilladelse, frembydning, losning og undersøgelse af varer)
Afsnit 6
(art 172-179) indeholder bestemmelser om overgang til fri omsætning og fritagelse for
importafgifter
Afsnit 7
(art 180–227) indeholder bestemmelser om særlige procedurer (forsendelse, oplagring,
særlig anvendelse og forædling)
Afsnit 8
(art 228-242) indeholder bestemmelser om varer der føres ud af Unionens toldområde
Afsnit 9
(art 243-247) indeholder bestemmelser om delegation af beføjelser, udvalgsprocedure og
afsluttende bestemmelser.
I alle 9 afsnit er der indsat nye bestemmelser om hvilken beføjelse, der foreslås tillagt Kommissi-
onen til at fastsætte regler på et givent område. I langt den overvejende del af beføjelsesbestem-
melserne, foreslås det, at Kommissionen får tillagt beføjelser til at fastsætte regler ved delegeret
retsakt efter TEUF artikel 290, mens Kommissionen kun foreslås tillagt beføjelser til at fastsætte
regler ved gennemførelsesretsakter i et begrænset antal situationer.
Sammenlignet med de beføjelser, der blev fastlagt i den moderniserede toldkodeks kan nævnes, at
de tidligere beføjelser under forskrifts-proceduren med kontrol systematisk er ændret til delegere-
de retsakter. Derudover er en række af de tidligere beføjelser under forskrifts-proceduren samt
forvaltningsproceduren også ændret til delegerede retsakter. Kommissionen har begrundet denne
udbredte anvendelse af delegerede retsakter primært i, at der er kigget på alle beføjelser med nye
øjne, og Kommissionen har analyseret disse beføjelser i forhold til de regler, der fastlægges i
TEUF for, hvornår delegerede retsakter skal anvendes. Dermed begrunder Kommissionen denne
store mængde delegerede retsaktsbeføjelser ud fra, hvad de mener, er objektive kriterier for an-
vendelse af TEUF artikel 290.
Den udtrykkelige angivelse af hvilken beføjelse Kommissionen tillægges i de enkelte situationer,
har bevirket, at EU-toldkodeksen er ’vokset’ med 59 paragraffer i forhold til den Moderniserede
Toldkodeks.
En række af de beføjelsesbestemmelser, der ændres, vedrører områder, såsom fastsættelse af for-
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skellige tidsfrister, der kan have en betydning for de danske toldsystemer samt anvendelsen af res-
sourcer på toldområdet i Danmark. Derudover kan erhvervslivet blive påvirket af dette, såfremt
tidsfrister ændres i forhold til de systemer, der eksisterer i dag. Om og hvilken betydning dette får,
afhænger af hvad Kommissionen fastlægger i de delegerede retsakter.
Af væsentlige indholdsmæssige ændringer kan desuden nævnes følgende af særlig interesse:
Bestemmelsen som kunne muliggøre opretholdelse af den danske sikkerhedsstillelses-
ordning for toldskyld i den Moderniserede Toldkodeks er slettet fra forslaget til EU-
toldkodeksen (artikel 80 i forslaget). Der foreslås i stedet at tildele Kommissionen be-
føjelser til at fastsætte de nærmere regler for dette gennem delegerede retsakter. Dette
kan gøre det vanskeligt at opretholde den danske model, som har gjort det nemt og bil-
ligt for erhvervslivet at stille sikkerhed, og ordningen har været let at administrere for
myndighederne. Det afhænger af Kommissionens forslag til delegerede retsakter, om
den danske sikkerhedsstillelsesordning vil kunne opretholdes.
Der indføres et krav om specifik angivelse til midlertidig opbevaring. I Moderniserede
Toldkodeks anså man varer for at være angivet til midlertidig opbevaring, når varerne
var omfattet af en summarisk indpassageangivelse eller lignende. Denne ændring kan
betyde administrative byrder for erhvervslivet.
Endelig skal nævnes, at udskydelsen af anvendelsesdatoen for en række af de IT-systemer, der
skal udvikles i forbindelse med denne lovgivning, er konstrueret på følgende måde:
I artikel 6, stk. 1, fastsættes, at al udveksling af data mellem toldmyndigheder og økonomiske
operatører samt toldmyndigheder imellem skal foregå elektronisk. Dette gælder også for lagring
af data i denne forbindelse. I artikel 6, stk. 2, beskrives en række undtagelser, hvor elektronisk
udveksling ikke er påkrævet. Undtagelse kan ske på permanent grundlag, hvis typen af dataud-
veksling ikke kan retfærdiggøre udviklingen af et system, eller når brugen af edb ikke er hen-
sigtsmæssig for en given procedure. Undtagelse kan ske på midlertidigt grundlag, hvis et IT-
system går ned, eller hvis systemet til understøttelse af udvekslingen af data endnu ikke er anven-
deligt.
Det er den sidste undtagelsesmulighed, der reelt udskyder anvendelsesdatoen for en række af de
IT-systemer, der ikke er udviklede endnu. Ved forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til ved-
tagelse af delegerede retsakter for at fastsætte, på hvilke områder de nævnte undtagelser kan an-
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094297_0006.png
vendes. I praksis bliver det således Kommissionen, der gennem vedtagelsen af delegerede retsak-
ter bestemmer, hvornår de forskellige IT-systemer skal være klar. Der indføjes dog en endelig
deadline i forslaget, som betyder, at alle systemer skal være færdigudviklede ved udgangen af
2020.
Kommissionen har endvidere forpligtet sig til at fremlægge en handlingsplan for IT-systemerne
indenfor 6 måneder efter ikrafttrædelsen af EU-toldkodeksen, og gennemførselsretsakter og dele-
gerede retsakter skal være færdige senest 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget skal behandles i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Der er
endnu ikke udpeget rapporteur i udvalget.
IMCO har den 1. december 2011 vedtaget en resolution på eget initiativ om modernisering af
toldvæsnet i EU (2011/2083(INI)). Denne resolution beskriver bl.a., at en udskydelse af anvendel-
sen af den moderniserede toldkodeks er nødvendig, men foreslår 2016 som en ny deadline for en
fuld anvendelse af denne. Der udtrykkes også ønske om, at der findes løsninger for centraliseret
toldbehandling, og at moms-problemer i forbindelse med dette løses. Der udtrykkes dog også for-
ståelse for, at der er behov for noget fleksibilitet i de forskellige medlemslande. Der gives også
udtryk for, at økonomiske operatører i højere grad bør få gavn af en status som autoriseret øko-
nomisk operatør.
5. Nærhedsprincippet
Da forslaget har hjemmel i Lissabon-traktatens art. 33, 114 samt 207 som vedrører hhv. toldunio-
nen, konkurrenceregler for det indre markeds funktion samt den fælles handelspolitik, og eftersom
disse områder hører under Unionens enekompetence, er forslaget ikke i strid med nærhedsprin-
cippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning og er direkte gældende i Danmark. I Danmark indeholder toldloven
primært bestemmelser om kontrolbeføjelser samt sanktionsmuligheder, men også enkelte be-
stemmelser, der relaterer sig til toldkodeksen, bl.a. udformning af den danske sikkerhedsstillelses-
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094297_0007.png
ordning
1
. Toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder regler, der relaterer sig til den praktiske
anvendelse af toldreglerne.
7. Konsekvenser
Lovmæssige
Der vil sandsynligvis skulle ændres i toldbehandlingsbekendtgørelsen. Muligvis skal der også
ændres i toldloven, såfremt forslagets bestemmelser om sikkerhedsstillelse bevares i sin nuværen-
de form.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske
Kommissionen angiver, at de budgetmæssige konsekvenser er de samme som for den Modernise-
rede Toldkodeks. Der er heller ikke foretaget nogen fornyet konsekvensanalyse af dette omar-
bejdningsforslag, eftersom Kommissionen oplyser, at den, der blev udarbejdet i forbindelse med
den Moderniserede Toldkodeks, stadig er relevant. Derfor ændres der ikke noget ved de budget-
mæssige rammer ved dette forslag om en omarbejdning.
De finansielle rammer vedrørende udviklingen af de nødvendige IT-systemer er beskrevet i E-told
beslutningen fra 2008, som beskrevet under punkt 2. Eventuelle budgetmæssige ændringer vil
derfor følge af en ændring af denne beslutning. Der er ikke på nuværende tidspunkt fremlagt for-
slag fra Kommissionen til ændring af denne beslutning.
EU-andelen af IT-udviklingen dækkes af det eksisterende Customs 2013 program, og det foreslås
videreført i forslaget til det afløsende program, FISCUS, der pt. forhandles i Rådet, og som vil
dække EU’s finansiering frem til 2020..
De nationale budgetmæssige rammer følger således af den allerede vedtagne Moderniserede
Toldkodeks, E-told beslutningen fra 2008 samt det igangværende E-told projekts fase 1-3 i
SKAT. Det nye forslag til en EU-toldkodeks ændrer ikke ved disse rammer.
Eventuelle ændringer af de budgetmæssige rammer kan følge af Kommissionens vedtagelse af de-
1 Under den danske sikkerhedsstillelsesordning betaler alle importører 2,5 promille af toldbeløbet til toldmyn-
dighederne, der så med dette beløb dækker eventuelle manglende betalinger af told
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094297_0008.png
legerede eller gennemførselsretsakter, idet beslutninger om hvornår hvilke IT-systemer skal træde
i kraft vil følge af disse. Derfor vil SKAT løbende vurdere de forslag til delegerede retsakter eller
gennemførselsretsakter, der fremlægges i de relevante komitéer eller i Rådet. Forslag med bud-
getmæssige eller ressourcemæssige konsekvenser vil blive sendt i høring hos relevante nationale
offentlige interessenter, og der foretages, hvor nødvendigt, en fornyet national procedure på disse
forslag. Finansieringen af eventuelle merudgifter, der følger af vedtagelse af delegerede eller gen-
nemførselsretsakter følger gældende budgetregler.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der gives i forslaget beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter på en række
områder, der kan have betydning for erhvervslivet, bl.a. fastlæggelse af tidsfrister indenfor hvilke
der skal være afgivet forskellige former for angivelser. Disse frister har betydning for, hvordan
operatører planlægger og kontrollerer deres forsyningskæder samt for deres IT-systemer og pro-
cesplanlægning.
Derudover kræves der, som nævnt, angivelse til midlertidig opbevaring, hvilket kan betyde ekstra
administrative byrder for erhvervslivet.
Eventuelle ændringer i den danske sikkerhedsstillelsesordning vil berøre størstedelen af import-
virksomheder i Danmark i nogen grad. Eftersom de specifikke regler for fastsættelse af garanti fo-
reslås fastlagt i delegerede retsakter, kan det endnu ikke siges, hvad det vil komme til at betyde.
Derfor vil SKAT løbende vurdere de forslag til delegerede retsakter eller gennemførselsretsakter,
der fremlægges i de relevante komitéer eller i Rådet. Forslag med større konsekvenser for er-
hvervslivet vil blive sendt i høring hos relevante nationale offentlige interessenter og der vil, hvor
det skønnes nødvendigt, blive foretaget en fornyet national procedure på disse forslag.
8. Høring
Forslaget sendes i ekstern høring i SKATs eksterne kontaktudvalg for told. På nuværende tids-
punkt er høringsperioden ikke afsluttet. Når høringsperioden er afsluttet fremsendes et høringsno-
tat.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ved de indledende drøftelser i forbindelse med fremsættelse af forslaget har en række medlems-
lande fremført kritiske kommentarer angående den store andel af beføjelser til delegerede retsak-
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1094297_0009.png
ter i forslaget. Flere medlemslande mener, at den store andel af delegerede retsakter er bekymren-
de, fordi beslutninger om en række procedurer, der skal gennemføres af toldadministrationerne i
medlemslandene, med systemmæssige og ressourcemæssige konsekvenser, skal vedtages af
Kommissionen uden nogen formel mulighed for medlemslande til at påvirke dette.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er generelt positivt indstillet overfor dette forslag fra Kommissionen. Danmark finder
det nødvendigt, at tidsfristerne for implementering af en række IT-systemer udskydes for at etab-
lere korrekte og anvendelige systemer til gavn for både erhvervslivet og toldmyndighederne. Der-
udover anerkendes behovet for en tilpasning til Lissabontraktaten i forbindelse med beføjelser til
Kommissionen. Dog deler Danmark den bekymring, der er udtrykt fra andre medlemslande om-
kring det store antal af beføjelser til delegerede retsakter, da der på en lang række områder delege-
res beføjelser til Kommissionen til at vedtage retsakter, der kan få systemmæssige og ressource-
mæssige konsekvenser for Danmark.
Derudover bør forenklinger for erhvervslivet opretholdes i det nye forslag. Den danske sikker-
hedsstillelsesordning bør kunne bevares, da denne fungerer effektivt og uden store administrative
byrder for toldmyndighederne samt erhvervsliv.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er ikke tidligere fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 9