Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2012) 0068 Bilag 1
Offentligt
Orientering af Folketingets Europaudvalg
Europæisk semester:
23.02.2012
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer -
scoreboard-rapporten, herunder om Danmark
Baggrund
EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkaldte ”six-pack”),
herunder en styrkelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,
et nyt samarbejde
om makroøkonomiske ubalancer
samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer. Reformen,
der er trådt i kraft ultimo 2011, indeholder bl.a. en ny makroubalanceprocedure, som skal
implementeres første gang i 2012 som led i det europæiske semester.
Denne mere systematiske makroøkonomiske overvågning operationaliseres via en
varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et begrænset antal relevante
makroøkonomiske indikatorer med tilhørende tærskelværdier, som skal give en indledende
indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør
scoreboardet i en ’Alert Mechanism Report’ (scoreboard-rapport), som skal vurdere indikatorernes
udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.
Kommissionen gennemfører efterfølgende en dybdegående analyse af lande, som vurderes, at have
eller at være i fare for at få makroøkonomiske ubalancer. De dybdegående analyser skal udgøre et
solidt grundlag for vurderinger af de pågældende landes ubalancer, herunder disses karakter og
mulige implikationer. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til
anbefalinger eller henstillinger fra Rådet om at korrigere ubalancerne (procedurens korrigerende
del). For eurolande vil der være mulighed for sanktioner ved gentagen manglende efterlevelse af
henstillinger eller indlevering af fyldestgørende handlingsplaner om at gennemføre tiltag med
henblik på at korrigere ubalancerne.
Kommissionen har den 14. februar som led i implementeringen af den nye makroubalanceprocedure
offentliggjort sin første scoreboard-rapport. Kommissionen gennemgår alle EU-lande (udover de
fire, som er omfattet af programmer for finansiel assistance, Grækenland, Irland, Portugal og
Rumænien) og udpeger konkret Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern,
Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og UK til en videre dybdegående analyse, idet disse lande
vurderes potentielt at have væsentlige ubalancer eller være i risiko for at udvikle sådanne ubalancer.
Rapporten påpeger – idet der er forskelle på tværs af landene - udfordringer i de udpegede lande i
forhold til såvel interne som eksterne ubalancer, særligt høj gældssætning for økonomien som
helhed, herunder offentlig og privat gæld, svækket konkurrenceevneudvikling samt store og
vedvarende betalingsbalanceunderskud og faldende eksportmarkedsandele, høj nominel
lønudvikling i sammenhæng med lav produktivitetsvækst mv. samt udfordringer i forhold til
udviklingen på aktivmarkeder, herunder særligt boligmarkedet. Endelig vurderer Kommissionen
ifølge rapporten, at der er behov for en horisontal analyse af de bestemmende faktorer og
implikationer af store og vedvarende betalingsbalanceoverskud, herunder særligt i visse eurolande.
På ECOFIN den 21. februar præsenterede Kommissionen sin rapport. ECOFIN ventes at have en
egentlig substansdrøftelse af rapporten og eventuelt at vedtage rådskonklusioner på rådsmødet den
13. marts med henblik på at komme med input til Kommissionens videre dybdegående analyser.
Efterfølgende skal landene i ECOFIN - forventeligt på et af de sidste rådsmøder under dansk
formandskab – drøfte og tage stilling til den videre håndtering af lande med væsentlige ubalancer,
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder mulige anbefalinger og henstillinger efter forslag fra Kommissionen. Regeringen vil, som
det er vanlig procedure, forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg, når den er på dagsordenen
for rådsmøderne.
Der kan i øvrigt henvises til forelæggelserne for Folketingets Europaudvalg af sagen om reformen
af det økonomiske samarbejde i EU, herunder den nye makroubalanceprocedure. Der henvises
særligt til samlenotat om scoreboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1. april
2011, som er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises endvidere til
samlenotater i sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN
den 13. juli 2010, ECOFIN 19. oktober 2010 og senest til forhandlingsoplæg 11. februar 2011.
Samlenotat om den endelige aftale om reform af det økonomiske samarbejde blev forelagt
Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 4. oktober 2011.
Rapportens overordnede analyse af Danmark
Danmark er et af de EU-lande, hvor Kommissionens rapport lægger op til en dybdegående analyse,
idet Kommissionen overordnet peger på dels den svækkede konkurrenceevne, som hænger sammen
med høj lønudvikling og svag produktivitetsudvikling, og som har ført til tab af
eksportmarkedsandele, og dels den høje private bruttogæld, som er steget under boligprisboblen.
I forhold til konkurrenceevneudviklingen påpeger Kommissionen, at de nominelle lønstigninger har
været høje i en periode med overophedning og lav produktivitetsudvikling. Betalingsbalancens
løbende poster udviser meget betydelige overskud, særligt som følge af eksport af tjenesteydelser,
indtægter fra eksport af olie og gas og indtægter fra udenlandske investeringer, mens Danmark i de
senere år har tabt vareeksportmarkedsandele.
I forhold til den private bruttogæld peger Kommissionen på det høje niveau for den private sektors
gæld, herunder særligt de private danske husholdningers bruttogæld i Danmark – uagtet at gælden
modsvares af høje pensionsopsparinger mv. – og nævner, at boligprisboblen, hvis korrektion
startede i 2007, var forbundet med stor vækst i kreditgivningen til den private sektor og yderligere
stigning i den private gæld. Om end en tilpasning er i gang, vurderer Kommissionen, at niveauet for
den danske private sektors bruttogæld er meget højt og over indikatorens tærskelværdi herfor (for
2010 angives et niveau herfor på 244 pct. af BNP, hvor tærskelværdien er 160 pct. af BNP). Dette
kan ifølge Kommissionen indebære visse risici i forhold til udviklingen i konjunkturcyklen,
herunder renteudvikling, inflation, indkomstbortfald mv.
2