PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011-12
KOM (2012) 0085 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

10. juli 2012

EU-formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Henriette V. Norring

Sagsnr.: 2011-3740-0002

Dok.:

372010

GRUND–OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den

Europæiske Union.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 85

Resumé

Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-

bart forhold i Den Europæiske Union har til formål at lette medlemssta-

ternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og ind-

drivelse af udbytte fra grov kriminalitet. Da forslaget er omfattet af rets-

forbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december

2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-

on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet mellem

inddrivelsesmyndigheder.

I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse af

aktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver fra

kriminelle forhold.

Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-

ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen bl.a. opfordres til at foreslå ny

lovgivning om konfiskation hurtigst muligt.

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslag

til direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-

frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.

2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-

ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-

givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, i

TEUF.

Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former for

kriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af

kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-

tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-

nalitet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation af

aktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation

hos tredjepart.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel eller

delvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-

bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der skal kunne ske konfi-

skation af formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).

Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunne

konfiskere formuegoder, der ikke relaterer sig til den konkret fastslåede

kriminalitet, fra en domfældt, hvis det er sandsynligt, at disse andre for-

muegoder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan

konfiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er foræl-

det, eller hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan ske

konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-

tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.

Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end den

domfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-

bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvis

tredjemand har modtaget aktivet i ond tro og til mindre end markedsprisen.

For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at en

domstol skal kunne pålægge indefrysning af formuegoder, der er i fare for

at gå tabt, blive skjult eller ført ud af landet. Såfremt øjemedet vil forspil-

des, hvis rettens kendelse afventes, skal de kompetente myndigheder kun-

ne foretage indefrysning straks, hvilket efterfølgende skal bekræftes af ret-

ten. Forslaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosne

formuegoder.

Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt af

forslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information og

effektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser i

den henseende.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:

genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,

genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens§ 76, stk. 2.

Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-

draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-

bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i

den forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens

§ 76, stk. 4.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-

skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-

der dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere

den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-

gældende formuegode.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser som

efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som

domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-

det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner

grundlag for konfiskation, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikke be-

stod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det

samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-

ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-

det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare

handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,

hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig

måde eller for lovligt erhvervede midler.

3.2. Retsplejeloven

Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder der

nedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejens

regler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.

Beslaglæggelse

Begrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-

lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.

Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt

har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-

le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør

konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve

den tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,

der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig

for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-

krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene

som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-

bage, jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-

grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens

§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal

dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter

sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-

slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-

lig formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-

kassen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,

uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets

almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-

relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det

bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan

være erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte

formuegoder.

3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-

fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold.

Rammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-

lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,

indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles på

samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,

samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i national

strafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-

stat.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler fandtes fuldt ud at være tilstrækkelige til at gennemfø-

re rammeafgørelsen.

3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-

skaber og formuegoder fra strafbart forhold

Rammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-

ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler fandtes fuldt ud at være tilstrækkelige til at gennemfø-

re rammeafgørelsen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelse i Danmark. Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 15. august 2012.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiver

fra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-

ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,

som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-

sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-

lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle

aktiviteter.

Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-

get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangvæ-

rende høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forsla-

get. Man er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalget.