GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
26. april 2012
Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102.
1.
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog om skyggebanker. Skyggebanksy-
stemet varetager blandt andet udlånsvirksomhed uden for den almindeli-
ge banksektor, skaber supplerende finansieringskilder og tilbyder inve-
storerne alternativer til bankindskud. I grønbogen fremhæves det dog og-
så, at skyggebanksystemet kan udgøre en potentiel risiko for den finan-
sielle stabilitet på lang sigt, fordi der opstår ukendte risikokilder i finans-
sektoren og potentielle afsmittende virkninger til den regulære banksek-
tor.
Med grønbogen iværksætter Kommissionen en bred høringsproces, som
skal hjælpe Kommissionen i sin analyse af, hvorvidt der er behov for lov-
givningsmæssige indgreb over for skyggebanksystemer, samt hvilke lov-
givningsmæssige indgreb det i givet fald vil være relevant at gennemføre.
Grønbogen udgør en del af det igangværende arbejde med at styrke den
europæiske banklovgivning for at skabe mere stabile og ansvarlige fi-
nansmarkeder og genoprette tilliden til systemet.
Skyggebanksystemer er allerede i dag i et vist omfang reguleret af
eksisterende eller kommende EU-regulering. Alligevel fremhæver
Kommissionen, at der muligvis er et behov for specifik regulering af
skyggebanksystemer på europæisk plan. Formålet er at undgå, at den
styrkede regulering af den europæiske banksektor medfører, at bankakti-
viteter flyttes fra det almindelige banksystem til skyggebanksystemet.
2.
Baggrund
I forbindelse med den finansielle krise har man på fælleseuropæisk plan
øget fokus på reguleringen af det almindelige banksystem, hvilket samlet
set vil føre til skærpede regler på området. Der har ikke på samme måde
været fokus på skyggebanksystemet, hvorfor Kommissionen fremhæver,
at den styrkede regulering af den europæiske banksektor kan medføre, at
bankaktiviteter flyttes fra det almindelige banksystem til skyggebanksy-
stemet.