GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for
tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for of-
fentlige indkøb og procedurer til støtte for forhandlingerne om adgang
for Unionens varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for of-
fentlige indkøb, KOM (2012)124 endelig
1.
Resumé
Kommissionen har den 21. marts 2012 fremsat forslag til forordning, der
skal give EU mere tyngde i forhandlingerne af internationale aftaler om of-
fentlige indkøb og dermed skabe markedsåbning i tredjelande.
Baggrunden er, at EU’s marked for offentlige indkøb er mere åbent for varer
og tjenesteydelser fra tredjelande end omvendt, og at adgangsbarrierer i tred-
jelande begrænser EU-virksomheders muligheder for at vinde offentlige
kontrakter uden for EU.
Samtidig vil forslaget klargøre og ensrette de regler, der gælder for adgan-
gen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande til EU’s indre marked for
offentlige indkøb. Forslaget giver bl.a. Kommissionen og offentlige ordregi-
vere mulighed for at udelukke varer eller tjenesteydelser fra EU-udbud i de
tilfælde, hvor det pågældende tredjeland ikke tilbyder samme markedsad-
gang.
Forslaget forventes ikke at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-
givning, men
forslaget
kan have statsfinansielle konsekvenser, hvis danske or-
dregivere afskæres fra at vælge det bedste eller billigste tilbud i forhold til
specifikke indkøb. Endvidere vil forslaget kunne få mindre administrative kon-
sekvenser gennem yderligere dokumentationskrav i udbudsprocessen.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2012) 124 endelig af 21. marts 2012 frem-
sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for
tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentli-
ge indkøb.