PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0130 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

April 2012

Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for

rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, KOM

(2012) 130 endelig

J.nr. 2012-1692

JAIC/shn

1. Resumé

Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til forordning om udøvelse af

retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie

udveksling af tjenesteydelser. Formålet er at præcisere de generelle principper og

regler på EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage

kollektive skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og

den frie etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseover-

skridende situationer. Forslaget bestemmer, at de forskellige rettigheder skal re-

spektere hinanden, at de nationale domstole i tilfælde af konkrete sager skal vurde-

re, at konflikter ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilstræbte formål, at

der skal være lige adgang til uformelle konfliktløsningsmekanismer, samt at der

skal ske varsling af berørte medlemsstater og Kommissionen ved særligt alvorlige

konflikter. Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har til-

strækkeligt underbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der

er behov for en nærmere analyse heraf. Regeringen lægger stor vægt på holdnin-

gen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dialog med parterne om forsla-

get

2. Baggrund

Domstolen anerkendte for første gang i dommene i sagerne Viking Line og Laval,

at retten til kollektive skridt, herunder retten til at strejke, som en grundlæggende

rettighed, der udgør en integreret del af de generelle principper i EU-retten, som

Domstolen skal sikre overholdelsen af. Den udtrykte også klart, at eftersom EU ik-

ke blot har et økonomisk, men ligeledes et socialt, formål, skal de rettigheder, der

følger af traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for varer, personer,

tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med

social- og arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkåre-

ne, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet. Derudover an-

erkendte den, at retten til at tage kollektive skridt for at beskytte arbejdstagerne ud-

gør et mål af almen interesse, der i princippet kan begrunde restriktioner i de

grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret af traktaten. Beskyttelsen af

arbejdstagerne udgør således et af de tvingende almene hensyn, som er anerkendt

af Domstolen.

Domstolen fastslog omvendt, at retten til konflikt skal holde sig inden for EU-

rettens grænser vedr. retten til etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser. Dette aspekt af dommene rejste en bred og intens debat om konsekvenserne

heraf for beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder og mere gene-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relt, i hvilket omfang fagforeningerne fortsat kan beskytte arbejdstagernes rettighe-

der i grænseoverskridende situationer.

I rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagde

den 9. maj 2010, bemærkedes det, at dommene har

"på ny taget fat om en gammel

splittelse, som aldrig er blevet helet: svælget mellem dem, der går ind for mere

markedsintegration, og dem, som føler, at kravet om økonomiske friheder og ned-

brydning af lovbarrierer udgør en trussel mod sociale rettigheder, som er beskyttet

på nationalt plan".

Han påpegede endvidere, at

"nu, da dette svælg dukker op igen,

vil der kunne ske det, at en del af offentligheden, arbejderbevægelser og fagfor-

eninger, som i tidens løb har været vigtige tilhængere af økonomisk integration,

vender sig fra det indre marked og EU".

Han anbefalede derfor i forbindelse med

en omtale af udstationeringsdirektivet at

”indføre en bestemmelse, som sikrer ret-

ten til at strejke efter modellen i artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

(den såkaldte Monti-forordning), og en mekanisme til uformelle løsninger af ar-

bejdskonflikter vedrørende anvendelsen af direktivet.”

Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for det indre

marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede den

som en af de tolv løftestænger følgende:

"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,

anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-

tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-

brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-

re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-

men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-

nen det bebudede forslag til præcisering af rettighedernes indbyrdes forhold i form

af forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af

etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, kendt som ”Monti

II”. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 352, hvilket kræver enstemmig-

hed i Rådet og godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Samtidig fremlagde Kommissionen det førstnævnte bebudede initiativ i form af

forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Grund- og nærhedsnotat

vedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.



3. Formål og indhold

Forslaget er fra Kommissionens side set som en del af en pakke. Sammen med for-

slaget til et direktiv om håndhævelse udgør det et initiativ til at afklare samspillet

mellem udøvelsen af sociale rettigheder og udøvelsen af den frie etableringsret og

den frie udveksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten i EU i overens-

stemmelse med traktatens hovedmål, "en social markedsøkonomi med høj konkur-

renceevne", uden dog at ændre Domstolens retspraksis.

Formålet er ifølge Kommissionen at præcisere de generelle principper og regler på

EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage kollektive

skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseoverskridende

situationer. Dets anvendelsesområde omfatter ikke blot den midlertidige udstatio-

nering af arbejdstagere til en anden medlemsstat med henblik på grænseoverskri-

dende udveksling af tjenesteydelser, men også enhver påtænkt omstrukturering

og/eller flytning, der involverer mere end en medlemsstat.

I forslaget til artikel 1 understreges det, at forordningen på ingen måde berører

udøvelsen af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, her-

under retten eller friheden til at strejke eller til at træffe andre foranstaltninger, der

er omfattet af specifikke arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne i overens-

stemmelse med national lovgivning og praksis. Den berører heller ikke retten til at

forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at gennemføre faglige

aktioner i overensstemmelse med national ret og praksis. En sådan bestemmelse

(”Monti-klausul”) kendes fra tidligere EU-retsakter, jf. ovenfor under ”Baggrund”.

Af forslaget til artikel 2 fremgår, at i udøvelsen af retten til etablering og fri ud-

veksling af tjenesteydelser, der er nedfældet i traktaten, skal den grundlæggende ret

til kollektive skridt, herunder retten eller friheden til at strejke, respekteres, og om-

vendt skal disse økonomiske friheder respekteres i udøvelsen af den grundlæggen-

de ret til kollektive skridt, herunder friheden til at strejke.

Efter forslaget til artikel 3 skal udenlandske virksomheder have samme adgang

som indenlandske virksomheder til uformelle konfliktløsningsmekanismer, der

måtte findes i medlemsstaterne, uden at det må berøve muligheden for at bruge an-

dre retsmidler, og uden at det må indskrænke nationale domstoles rolle til at afgøre,

hvorvidt og i hvilket omfang sådanne kollektive skridt i medfør af nationale regler

og den overenskomst, der gælder for disse skridt, ikke går videre end, hvad der er

nødvendigt for at opnå det forfulgte mål, uden at det berører EU-Domstolens rolle

og kompetencer. Efter artiklen kan parterne på europæiske plan – i overensstem-

melse med traktaten – oprette uformelle konfliktløsningsmekanismer.

Med artikel 4 foreslås et system for tidlig varsling, hvorefter medlemsstaterne, for

at forhindre og begrænse de potentielle skader mest muligt, skal oplyse og informe-

re de berørte medlemsstater og Kommissionen straks i tilfælde af alvorlige hand-

linger eller forhold, der enten forårsager en alvorlig forstyrrelse af det indre mar-

keds funktion eller skaber alvorlig social uro.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:

”Da ingen udtrykkelig bestemmelse i traktaten giver de fornødne beføjelser er

nærværende forordning baseret på artikel 352 i TEUF. Artikel 153, stk. 5, i TEUF

udelukker strejkeretten fra den række af spørgsmål, som kan reguleres i EU ved

hjælp af minimumsstandarder gennem direktiver. Domstolens domme har imidler-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tid klart vist, at kollektive skridt ikke som sådan udelukkes fra EU-rettens anven-

delsesområde, fordi artikel 153 ikke finder anvendelse på strejkeretten.

Forordningens mål: at præcisere de generelle principper og EU-regler, der gælder

for udøvelsen af den grundlæggende ret til at gennemføre faglige aktioner inden

for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret,

herunder behovet for at forene dem i praksis i grænseoverskridende situationer,

kræver handling på EU-plan og kan ikke opfyldes af medlemsstaterne alene.

I overensstemmelse med traktaten skal ethvert initiativ på dette område desuden

respektere ikke blot arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, men også de forskel-

lige sociale modeller og forskellige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne.

Hvad angår forslagets indhold, sikres nærhedsprincippet yderligere ved anerken-

delse af de nationale domstoles rolle, når det gælder fastlæggelsen af sagens sam-

menhæng, og hvorvidt foranstaltningerne opfylder mål af almen interesse, hvorvidt

de er egnede til at nå disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå disse.

Forslaget anerkender ligeledes betydningen af de eksisterende nationale love og

procedurer for udøvelsen af retten til at strejke, herunder de eksisterende alternati-

ve konfliktløsningsinstitutioner, som ikke vil blive ændret eller påvirket. Forslaget

skaber ikke en mekanisme til uformel bilæggelse af arbejdstvister på nationalt plan

med henblik på at indføre en form for præjuridisk kontrol med fagforeningernes til-

tag (som foreslået i Montirapporten fra 2010), men begrænser sig til at fremhæve

de alternative og uformelle løsningsmekanismer, der findes i en række

medlemsstater.

Dette forslag går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.”

Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har tilstrækkeligt un-

derbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der er behov for

en mere detaljeret begrundelse for behovet for EU-regulering samt nærmere analy-

se heraf.

6. Gældende dansk ret

Som en direkte konsekvens af Laval-sagen, jf. ovenfor under baggrund, blev det i

lov om udstationering af lønmodtagere præciseret, at med henblik på at sikre udsta-

tionerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til

at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde som over

for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske tje-

nesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst. Det er

en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forinden over for

den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive overens-

komster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og

som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den

fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne skal betales.

Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, sker

håndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system. Uformel konflikt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsning i form af mæglingsmøder osv. sker uden forskel mellem danske og uden-

landske virksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som nævnt under baggrund har forslaget ikke til hensigt at ændre EU-Domstolens

praksis, og forslaget vil derfor ikke kræve ændringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, idet den foreslåede

varslingsmekanisme kun finder anvendelse ved særlige alvorlige konflikter.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold med frist for bemærkninger d. 18. april 2012.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et enkelt land meldte ud allerede kort tid efter fremsættelsen, at det ikke kan støtte

forslaget. En række lande forventes enten at stille spørgsmålstegn ved merværdien

af forslaget, eller udtrykke bekymring over rækkevidden.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen modsætter sig indskrænkninger i konfliktretten. Regeringen noterer sig

Kommissionens intention med forslaget, der udtrykkeligt ikke har til hensigt at æn-

dre EU-Domstolens praksis. Regeringen finder, at der er behov for en mere detalje-

ret begrundelse fra Kommissionen for, at nærhedsprincippet er opfyldt. Regeringen

lægger stor vægt på holdningen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dia-

log med parterne om forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.