GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
April 2012
Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for
rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, KOM
(2012) 130 endelig
J.nr. 2012-1692
JAIC/shn
1. Resumé
Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til forordning om udøvelse af
retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie
udveksling af tjenesteydelser. Formålet er at præcisere de generelle principper og
regler på EU-niveau med hensyn til udøvelsen af den grundlæggende ret til at tage
kollektive skridt inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser og
den frie etableringsret, herunder behovet for i praksis at forene dem i grænseover-
skridende situationer. Forslaget bestemmer, at de forskellige rettigheder skal re-
spektere hinanden, at de nationale domstole i tilfælde af konkrete sager skal vurde-
re, at konflikter ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilstræbte formål, at
der skal være lige adgang til uformelle konfliktløsningsmekanismer, samt at der
skal ske varsling af berørte medlemsstater og Kommissionen ved særligt alvorlige
konflikter. Regeringen finder ikke, at Kommissionen i sine begrundelser har til-
strækkeligt underbygget, at nærhedsprincippet er overholdt og finder derfor, at der
er behov for en nærmere analyse heraf. Regeringen lægger stor vægt på holdnin-
gen hos arbejdsmarkedets parter og vil gå i en tæt dialog med parterne om forsla-
get
2. Baggrund
Domstolen anerkendte for første gang i dommene i sagerne Viking Line og Laval,
at retten til kollektive skridt, herunder retten til at strejke, som en grundlæggende
rettighed, der udgør en integreret del af de generelle principper i EU-retten, som
Domstolen skal sikre overholdelsen af. Den udtrykte også klart, at eftersom EU ik-
ke blot har et økonomisk, men ligeledes et socialt, formål, skal de rettigheder, der
følger af traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for varer, personer,
tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med
social- og arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkåre-
ne, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet. Derudover an-
erkendte den, at retten til at tage kollektive skridt for at beskytte arbejdstagerne ud-
gør et mål af almen interesse, der i princippet kan begrunde restriktioner i de
grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret af traktaten. Beskyttelsen af
arbejdstagerne udgør således et af de tvingende almene hensyn, som er anerkendt
af Domstolen.
Domstolen fastslog omvendt, at retten til konflikt skal holde sig inden for EU-
rettens grænser vedr. retten til etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydel-
ser. Dette aspekt af dommene rejste en bred og intens debat om konsekvenserne
heraf for beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder og mere gene-