Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0131 Bilag 1
Offentligt
1104650_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
April 2012
Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-
ydelser, KOM (2012) 131 endelig
J.nr. 2012-1692
JAIC/shn
1. Resumé
Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse af ud-
stationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dag
ikke håndhæves effektivt nok, og Kommission har gjort forslaget til et nøgleinitiativ
i Akten for Det Indre Marked. Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet
men har til formål at indføre regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterle-
velse af direktivet i form af hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i
form af 1) hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2)
forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administra-
tivt samarbejde over grænserne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger,
5) håndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direk-
te underentreprenør (kædeansvar, 6) inddrivelse af administrative bøder over
grænserne, samt 7) brug af informationssystemet for det indre marked (IMI). Rege-
ringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af et gælden-
de EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Re-
geringen er overordnet positiv for forslaget, der kan styrke arbejdstagernes ret-
tigheder og forbedre den fri bevægelighed og er i overensstemmelse med regerin-
gens egne bestræbelser på at bekæmpe social dumping, som har nogle negative
samfundsøkonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-
nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, der
som led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere til
en anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdet
er underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:
udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egen
regning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-
ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)
udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-
cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterne
udstationeringer)
udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-
hed, der er etableret i en anden medlemsstat
Uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på arbejdsforholdet, skal
en udstationeret arbejdstager under udstationeringen være omfattet af værtslandets
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovgivning, herunder almengyldige overenskomster, om arbejdsmiljø, mindsteløn,
mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-
skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn og
unge.
I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemer
med ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-
stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunne
klarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne være
begrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-
tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus på
flere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-
stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-
formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterne
blev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-
rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, en
mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgang
til oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledes
et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanter
for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-
lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.
Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-
Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-
nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,
som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-
Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne med
gennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.
Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagde
den 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:
skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrke-
udbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-
der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidt
angår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering af
tjenesteydelser
indføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-
tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldte
Monti-
forordning),
og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonflikter
vedrørende anvendelsen af direktivet.
Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det Indre
Marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede den
som en af de tolv løftestænger følgende:
"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,
anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-
tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-
brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1104650_0003.png
re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-
men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".
Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-
nen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-
slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet af
den almindelige lovgivningsprocedure.
Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag til
forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-
ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Grund- og nærhedsnotat
vedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.
3. Formål og indhold
Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføre
regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form af
hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.
Indholdet kan grupperes i følgende:
Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)
Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår
Administrativt samarbejde over grænserne
Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger
Håndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en
direkte underentreprenør (kædeansvar)
6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne
7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)
1)
2)
3)
4)
5)
Ad 1) hindring af misbrug og omgåelse
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for en
række kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land,
og for at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt
udstationeret.
Der er tale om indikative kriterier, og vurderingen skal altid foretages konkret.
For virksomheder drejer det sig om.
a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,
hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et
erhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige organisationer
b) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hverves
c) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden
indgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunder
d) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det har
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1104650_0004.png
administrativt personale
e) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i
etableringsmedlemsstaten.
For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,
at:
a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat
b) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori eller
hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde
c) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptage
sit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efter
udførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun var
udstationeret
d) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, der
udstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det sker
e) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af den
samme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.
Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår
Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-
stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-
tente myndigheder, der har ansvaret for information.
Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder i
oversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i det
nationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-
te.
Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserne
Myndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-
ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-
stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,
hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang til
andre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.
Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-
formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.
Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligere
initiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet på
tværs af grænser.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1104650_0005.png
Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger
Artikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Der
er tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-
missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-
ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-
telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videre
end at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-
tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.
Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efter
implementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af
nationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventuelt
nødvendige ændringer.
Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-
staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarlige
for fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,
hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikre
alternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.
Ad 5) Håndhævelse - herunder solidarisk ansvar
Forslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-
ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over - og indlede retslige
skridt mod - arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.
Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelse
for uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnes størrelse og
kvaliteten af boligen.
Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstageren
med dennes samtykke
Artikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden for
byggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørs
manglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-
tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.
Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendig
omhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-
yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.
Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-
dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-
gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig for
krav ved at have udvist nødvendig omhu.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1104650_0006.png
Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samråd
med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-
vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-
ger.
Ad 6) Inddrivelse af administrative bøder
Der gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-
fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-
ges en lang række modaliteter i forbindelse hermed.
Ad 7) IMI
Informationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrative
samarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelse
med inddrivelse af administrative bøder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:
”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv
96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-
ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomi
med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-
skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.
Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørende
med hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-
skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-
vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungerer
ordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at
skabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivet
yder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-
ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-
digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-
plan.
Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-
terne, men kræver en indsats på EU-plan.”
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Udstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-
gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-
synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-
givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-
de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det
drejer sig om:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-
den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-
steydelsen.
5) Tjenesteydelsens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-
ringsperiodens varighed.
Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen
i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest
8 dage efter ændringen.
Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-
begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvis
tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og
gartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig
virksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,
rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-
mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-
ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-
slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.
Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-
synet.
Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-
ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere
m.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.
Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-
se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer til
og fra Danmark.
En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sag
her i landet.
En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-
den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-
bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-
rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået i
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,
uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.
Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endvidere
fremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-
hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-
ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-
ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-
tioneres i henhold til disse regler.
Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning til
regler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-
nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedre
mulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunne
opnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på at
sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er
forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde
som over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-
landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-
komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-
den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-
ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-
komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne
skal betales.
Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, sker
håndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-
kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landes
myndigheder.
Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,
vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-
handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-
mæssige.
Der vil skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder der er udstedt
inden for rammerne af udstationeringsdirektivets anvendelsesområde.
Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-
ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vis
mindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-
komst. I givet fald vil der skulle fastlægges regler herom, og der vil således skulle
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastlægges regler om ”fornøden omhu”, og samspillet med anmeldelsespligten til
RUT - og hvervgiveransvaret i forbindelse hermed - skal afklares.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Social dumping har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser i form
af dårlige arbejdsvilkår, unfair fortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor re-
geringen har intensiveret kampen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et ud-
valg vedr. social dumping og styrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsy-
net, SKAT og politiet. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er
tale om redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence
og udbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til
at skabe fornyet vækst i Danmark. Forslaget indebærer derfor nogle positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Den styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,
men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.
Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansielle
konsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-
met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-
res nærmere.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Henset til det begrænsede henvendelser, der har været mellem andre landes myn-
digheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere henvendel-
ser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpelse af so-
cial dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendelser. Det
harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vil under den
forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde med andre landes
myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI. IMI har til
formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det forventes på
denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænseoverskri-
dende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at være tilfældet
på de områder, hvor IMI pt. benyttes.
Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-
bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-
det på længere sigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere at tje-
nesteyder inden for byggesektoren. Det vil dog i givet fald afhænge af, hvorledes
kravene til nødvendig omhu udformes, herunder hvorledes disse vil spille sammen
med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.
Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndigheder
via IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes
administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet i
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra
virksomhederne til de relevante myndigheder.
8. Høring
Direktivforslaget er sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmar-
kedet og Sociale Forhold med frist fro bemærkninger d. 18. april 2012.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt over for forslaget, idet
enkeltelementer dog vil skulle analyseres. Enkelte lande forventes at være skepti-
ske over for forslaget om solidarisk ansvar.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirke
social dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-
vægelighed for redelige virksomheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10