HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG
KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV
96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM LED I
UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSE
Indledning
Først og fremmest skal vi fra
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
tilkendegive,
at
vi
synes,
at
forslaget
til
”direktiv
om
håndhævelse
af
Udstationeringsdirektivet” er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser,
som skal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget
indeholder nogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete
håndhævelsesbestemmelser, som vil kunne modvirke den sociale dumping,
den unfair konkurrence og det massive snyd, som udstationerende
virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere og alle europæiske lande for.
Direktivet og forslagene heri er desværre nødvendige, fordi mange
hovedentreprenører, underentreprenører og bygherrer ikke overholder
gældende regler om udstationering. Faktisk spekuleres der i at omgå
overenskomster
og
myndighedskrav
under
udstationeringens
bekvemmelighedsflag.
At ”udstationering” især ligger BAT-kartellet på sinde er naturligt al den stund,
at ca. 80 pct. af al udstationering ikke bare i Danmark, men også i resten af
Europa foregår inden for bygge- og anlægsbranchen.
Det er således de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og de
største konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes.
Derfor kan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke
har sit grundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre
arbejdstagernes rettigheder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i
traktaten, hvor det alene handler om at forbedre det indre markeds funktion.
Artikel 3
I forslagets artikel 3 oplistes der en række indikatorer på, om en virksomhed
er en virksomhed, om en virksomhed må have lov at udstationere og desuden
en række indikatorer på, om den enkelte arbejdstager kan udstationeres. I
udgangspunktet er disse indikatorer alle gode, imidlertid må man sige, at den
procedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en
virksomhed må udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive
forholdsvis langsommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde
skal afveje alle disse indikatorer. Givet de særlige omstændigheder
udstationering foregår under, og da denne afvejning skal ske mellem
myndigheder i mere end et land, så er chancen for, at byggeopgaven er løst og
tilendebragt, og at virksomheden og folkene er taget hjem absolut til stede,
inden man får lavet denne vurdering og truffet en afgørelse på baggrund af
indikatorerne.