1
Beskæftigelsesministeriet
Att. Specialkonsulent Rikke Harhoff/ Chefkonsulent Stig Nørgaard
Vedrørende EU kommissionens forslag til direktiv om gennemførelse af udstationeringsdirektiv
Ved e:mail af 28. marts 2012 har Beskæftigelsesministeriet forespurgt om KL’s bemærkninger til
ovenstående direktiv forslag (2012/0061 (COD)).
KL skal i den forbindelse bemærke følgende:
KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU kommissionens side. Normalt er det et
nationalt anliggende at implementerer direktiver. Medlemsstaten har her et vist råderum til at vælge
nationale løsninger inden for direktivets mål med hensyn til hvorledes de vil gennemfører direktivet i det
enkelte land så det bedst passer med den nationale kontekst.
Såfremt EU kommissionen ikke mener at implementeringen er korrekt kan den indbringe nationalstaten for
EU domstolen med henblik på at få den dømt til at foretage en korrekt implementering. Dette skete
eksempelvis for Danmark i forbindelse med dansk gennemførelse af ligelønsdirektivet.
Nu ser det ud til at medlemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver idet det nye
direktiv skal sikre en bedre og mere uniform implementering af udstationeringsdirektivet i
medlemsstaterne jævnfør artikel 1 i forslaget. Og selv om forslaget ikke udelukker enhver national
forskellighed er forslagets formål at forbedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af
medlemsstaterne. Jævnfør forslagets afsnit 3.1.
Da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering fa direktivet skete det som følge af EU
domstolens afgørelse i sagen C-341/05 Laval, jævnfør lov om ændring af udstationering af lønmodtagere
Lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenlandske tjenesteydere skulle have
mulighed for via overenskomst kendskab at få klarhed over hvad der skal betales i løn og andre ydelser.
Det nye direktivforslag understreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem
tilgængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan jo ikke EU garanterer, at de
overenskomster der indgås i Danmark opfylder disse forpligtelser.
Hvilket de for øvrigt helle ikke gør for indeværende. Men da er det hovedsagligt et nationalt spørgsmål.
Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark indklages for EU domstolen som følge af
at de danske overenskomster hverken er særlig klare eller nemt tilgængelige. Hvad de i øvrigt aldrig nogen
sinde har været - hverken på det offentlige eller det private område. Der henvises i den forbindelse til Allan
Rise, Overenskomstfortolkning ved faglig voldgift, der beskriver og illustrere hvorfor overenskomster
sjældent er særlig klare og let tilgængelige samt baggrunden herfor.