PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2011-12
KOM (2012) 0131 Bilag 3
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

April 2012

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv

om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatio-

nering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-

nesteydelser, KOM (2012) 131 endelig

J.nr. 2012-1692

JAIC/shn

Revideret notat – afsnit om høring udfyldt

1. Resumé

Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse af ud-

stationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dag

ikke håndhæves effektivt nok, og Kommission har gjort forslaget til et nøgleinitiativ

i Akten for Det Indre Marked.

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføre

regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form af

hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-

brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-

tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-

serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunder

pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-

ansvar, 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-

formationssystemet for det indre marked (IMI).

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af et

gældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-

plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-

gernes rettigheder, forbedre den fri bevægelighed og er i overensstemmelse med

regeringens egne bestræbelser på at bekæmpe social dumping, som har nogle ne-

gative samfundsøkonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-

nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, der

som led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere til

en anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdet

er underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:



udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egen

regning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-

ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)

udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-

cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterne

udstationeringer)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-

hed, der er etableret i en anden medlemsstat

Uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på arbejdsforholdet, skal

en udstationeret arbejdstager under udstationeringen være omfattet af værtslandets

lovgivning, herunder almengyldige overenskomster, om arbejdsmiljø, mindsteløn,

mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-

skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn og

unge.

I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemer

med ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-

stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunne

klarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne være

begrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-

tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus på

flere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-

stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-

formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterne

blev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-

rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, en

mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgang

til oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledes

et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanter

for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-

lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.

Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-

Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-

nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,

som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-

Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne med

gennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.

Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagde

den 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:



skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrke-

udbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-

der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidt

angår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering af

tjenesteydelser



indføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-

tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldte

Monti-

forordning),

og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonflikter

vedrørende anvendelsen af direktivet.

Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det Indre

Marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede den

som en af de tolv løftestænger følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,

anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-

tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-

brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-

re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-

men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-

nen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet af

den almindelige lovgivningsprocedure.

Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag til

forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Grund- og nærhedsnotat

vedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.



3. Formål og indhold

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføre

regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form af

hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.

Indholdet kan grupperes i følgende:

Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)

Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår

Administrativt samarbejde over grænserne

Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger

Håndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en

direkte underentreprenør (kædeansvar)

6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne

7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)

Ad 1) hindring af misbrug og omgåelse

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for en

række kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land og

for at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-

stationeret. Der er tale om indikative kriterier, og vurderingen skal altid foretages

konkret.

For virksomheder drejer det sig om:

a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,

hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et

erhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige organisationer

b) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hverves

c) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden

indgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunder

d) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det har

administrativt personale

e) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableringsmedlemsstaten.

For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,

at:

a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat

b) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori eller

hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde

c) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptage

sit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efter

udførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun var

udstationeret

d) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, der

udstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det sker

e) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af den

samme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.

Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår

Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-

stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-

tente myndigheder, der har ansvaret for information.

Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder i

oversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i det

nationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-

te.

Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserne

Myndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-

ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-

stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,

hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang til

andre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.

Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-

formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.

Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligere

initiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet på

tværs af grænser.

Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger

Artikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Der

er tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-

missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-

ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-

telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videre

end at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-

tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efter

implementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af

nationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventuelt

nødvendige ændringer.

Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-

staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarlige

for fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,

hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikre

alternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.

Ad 5) Håndhævelse - herunder solidarisk ansvar

Forslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-

ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over - og indlede retslige

skridt mod - arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.

Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelse

for uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnes størrelse og

kvaliteten af boligen.

Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstageren

med dennes samtykke

Artikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden for

byggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørs

manglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-

tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.

Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendig

omhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-

yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.

Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-

dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-

gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig for

krav ved at have udvist nødvendig omhu.

Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samråd

med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-

vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-

ger.

Ad 6) Inddrivelse af administrative bøder

Der gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-

fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-

ges en lang række modaliteter i forbindelse hermed.

Ad 7) IMI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Informationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrative

samarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelse

med inddrivelse af administrative bøder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:

”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv

96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-

ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomi

med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-

skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.

Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørende

med hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-

skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-

vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungerer

ordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at

skabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivet

yder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-

ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-

digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-

plan.

Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-

terne, men kræver en indsats på EU-plan.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-

gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.

Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-

synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-

givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-

de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det

drejer sig om:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-

den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-

steydelsen.

5) Tjenesteydelsens branchekode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-

ringsperiodens varighed.

Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen

i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest

8 dage efter ændringen.

Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-

begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvis

tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og

gartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig

virksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,

rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-

mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-

ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-

slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.

Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-

synet.

Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere

som led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-

ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere

m.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.

Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-

se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer til

og fra Danmark.

En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sag

her i landet.

En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-

den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-

bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-

rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået i

forbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,

uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.

Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endvidere

fremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-

hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-

ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-

ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-

tioneres i henhold til disse regler.

Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning til

regler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-

nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedre

mulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på at

sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er

forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde

som over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-

landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-

komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-

den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-

ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-

komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne

skal betales.

Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, sker

håndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-

kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landes

myndigheder.

Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,

vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-

handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-

mæssige.

Der vil skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder der er udstedt

inden for rammerne af udstationeringsdirektivets anvendelsesområde.

Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-

ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vis

mindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-

komst. I givet fald vil der skulle fastlægges regler herom, og der vil således skulle

fastlægges regler om ”fornøden omhu”, og samspillet med anmeldelsespligten til

RUT - og hvervgiveransvaret i forbindelse hermed - skal afklares.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Social dumping har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser i form

af dårlige arbejdsvilkår, unfair fortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor re-

geringen har intensiveret kampen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et ud-

valg vedr. social dumping og styrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsy-

net, SKAT og politiet. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er

tale om redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence

og udbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til

at skabe fornyet vækst i Danmark. Forslaget indebærer derfor nogle positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,

men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.

Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansielle

konsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-

met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-

res nærmere.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Henset til det begrænsede henvendelser, der har været mellem andre landes myn-

digheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere henvendel-

ser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpelse af so-

cial dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendelser. Det

harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vil under den

forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde med andre landes

myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI. IMI har til

formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det forventes på

denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænseoverskri-

dende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at være tilfældet

på de områder, hvor IMI pt. benyttes.

Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-

bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-

det på længere sigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere at tje-

nesteyder inden for byggesektoren. Det vil dog i givet fald afhænge af, hvorledes

kravene til nødvendig omhu udformes, herunder hvorledes disse vil spille sammen

med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.

Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndigheder

via IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes

administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet i

EU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra

virksomhederne til de relevante myndigheder.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget svar fra følgende medlemmer:

LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt be-

mærkninger.

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-

slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-

neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.

LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives som

hjemmel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De finder, at forslagets

artikel 3

er en absolut kernebestemmelse, men at den ikke

er særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,

der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LO

og FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-

lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-

somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-

hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-

ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover bør

det være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, at

den pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-

blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på en

uhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere en

angivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. For

arbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 i

TEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.

artikel 5

er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne at

sikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-

lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-

forme.

artikel 6,

stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, der

kan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-

trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-

nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.

Artikel 9,

stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølge

LO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen ville

acceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-

son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-

ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-

ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.

Bestemmelsen i

artikel 10,

stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkender

medlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-

hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-

sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,

de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-

der.

I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen i

artikel 11,

stk. 3, ifølge LO og

FTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikke

kræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det er

organisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-

bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-

teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-

des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-

ne håndhæver overenskomsterne”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-

nes med ”nødvendige ordninger”.

LO og FTF er enige i forslaget til

artikel 12

om solidarisk hæftelse og finder, at en

sådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.

1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilket

giver mening - at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-

lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-

digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der er

fuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-

melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationale

myndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-

svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.

2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?

Artikel 13 og 14

indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansk

sammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-

lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter dansk

ret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-

kel 14.

DA:

DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-

samarbejde.

DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om et

hæftelsesansvar.

DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-

des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslået

fremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.

DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-

ringen ifølge DA skal:



Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-

tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-

steydelser på tværs af landegrænserne

Arbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrol

og håndhævelse ved udstationering

Sikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-

rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-

løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomster

Sikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-

ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-

sesmodel

Sikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler eller

fagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetence

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse for

det første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-

sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-

ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvar

Hvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel

12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/due

diligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret i

nationale ordninger som det danske RUT-system

Sikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikke

lægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-

dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører de

pligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivs

artikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dette

præciseres i § 12, stk. 1, b)

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under de

overskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelse

er forkortet:

Indledning

Efter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sig

med sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-

ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parter

under hele forhandlingsforløbet af forslaget.

Præcisering af udstationeringsbegrebet

Direktivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornår

en virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-

ger er udstationeret.

DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed for

at kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne for

at omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at de

nævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri,

ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skulle

opfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurdering tilli-

ge stride mod EU-retten.

Gensidig bistand

Det skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-

kelig vis i udlandet.

Nationale kontrolforanstaltninger

DA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund af

krav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-

opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må således

efter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.

Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er et

krav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-

tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-

Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-

ringskrav i en belgisk ordning.

Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-

for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-

ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.

er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, om

der skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-

Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.

Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-

de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenøren

har udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til et

hæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-

mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikke

lægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-

hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.

Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,

også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører således

ifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til den

danske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der i

øvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.

DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-

telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.

Lettere klageadgang

DA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herunder

som fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveau

fastsættes regler herfor.

Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer af

danske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.

Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslaget

på denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforstående

kendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger de

faglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-

målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektive

overenskomst på virksomheden.

DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsadgang/ klage-

adgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder, som fagli-

ge organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomstforholdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmålsadgang

uden at bygge på et konkret mandatarforhold.

DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,

stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finder

ikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,

som kræver en direktivløsning.

Solidarisk hæftelse

DA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-

skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-

hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.

DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse i

artikel 12 og vikardirektivet.

Modvirker indre marked

Direktivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at bruge

udenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling af

udenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i denne

vurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådan

forskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.

DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – og

har afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektive

overenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.

Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-

lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-

somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådt

en overenskomst.

På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der er

forankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alene

vedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-

ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-

bestemt egentlig mindstelønssats.

DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-

ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra dansk

side er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,

bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-

nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-

dig forudsætning i den danske model.

Udokumenteret grundlag

DA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.

De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-

relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte land

er meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-

gen, der kan overføres til en EU-løsning.

Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-

viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,

reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”

DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-

ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-

vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trods

af de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.

Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives på

EU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-

ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.

DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-

sekvenser for virksomhederne for utroværdige.

Til skade for mindre virksomheder

DA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre og

mellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politik

herom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,

og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.

DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,

der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.

Brug af underentreprise bygger på legale hensyn

DA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-

slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-

ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvar

en række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-

prenører.

Hæftelse skaber omgåelse

DA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selv

henviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, at

markedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,

der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidste

kan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.

Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der i

forvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-

me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger og

administrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske model

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-

rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked ved

gennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skal

medføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-

nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er ved

senere lovændringer af loven blevet bekræftet.

Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-

krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at når

Danmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre de

kollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-

mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-

slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).

Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-

sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-

ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).

En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamps-

kridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-

vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, der

opfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 og

stk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagets

artikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-

doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gør

brug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-

tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-

randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med en

udenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-

se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-

ter overenskomsten har krav på.

En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-

ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-

ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ord

ville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-

den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanlige

danske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.

Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark i

det omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektive

overenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,

der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.

Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariske

hæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderes

løn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger af

udstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvis

det sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhånd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-

reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel

3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.

stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.

Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikke

direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller erga

omnes for vilkår i kollektive overenskomster.

DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, har

man i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn til

overenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene er

omtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane i

form af yderligere stramninger.

DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre en

hæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger de

maksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som i

forslaget her minimumskrav.

Nødvendig omhu/due diligence

Efter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvist

nødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandt

andet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.

Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:

Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-

lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men et

selvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.

Due diligence er en omkostning

Efter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,

hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i den

foreslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås i

international sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende og

metodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-

slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.

Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv bygger

på en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-

modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragt

af virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretage

en kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-

tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-

landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.

Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføre

en kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-

til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-

get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anser

Tyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.

DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden for

byggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter den

danske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-

turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar i

forhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidarisk

hæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.

DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-

der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltninger

såsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-

ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.

Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,

hvorefter dette:

”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviser

fra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra de

nationale myndigheder.”

Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-

gende sætning tilføjes:

”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-

henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med de

nationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that the

contractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the national

control measures as set out in article 9.”

KL:

KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU kommissionens

side. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-

staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivets

mål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, så

det bedst passer med den nationale kontekst.

KL finder, at såfremt EU kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-

rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få den

dømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-

lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv om

forslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-

bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnfør

forslagets afsnit 3.1

KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering af

direktivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-

val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-

hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-

derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-

gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølge

KL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-

pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.

Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-

klages for EU domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken er

særlig klare eller nemt tilgængelige.

FA:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede af

forholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-

ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, og

bestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.

I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-

dende.

I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-

bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.

BAT-kartellet:

BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, som

skal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholder

nogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,

som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-

sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere og

alle europæiske lande for.

Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og de

største konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derfor

kan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sit

grundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes ret-

tigheder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alene

handler om at forbedre det indre markeds funktion.

Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at den

procedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhed

må udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-

sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disse

indikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-

gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes i

hvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skal

være opfyldt for, at man kan udstationere.

En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-

hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikke

får en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomheden

eksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derfor

er A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind på

denne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men de

bør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbende

men vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og om

arbejdstagere kan udstationeres eller ej.

Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med de

nationale kontrolforanstaltninger i

Artikel 9.

Det vil således være hensigtsmæssigt,

om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-

tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-

menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.

BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-

me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kan

gøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan og

må udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindel

ifølge BAT også mindskes væsentligt.

I artikel 9, punkt 1d)

finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-

son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandat

til at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, men

også kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-

komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man har

en sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, som

tegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”up

front”.

Kædeansvar i Artikel 12

er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt element

i direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationerede

arbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-

res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-

mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over for

hovedentreprenøren.

BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage en

såkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at finde

ud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.

Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der er

dels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.

Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenør

eller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, den

tekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-

ve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-

lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-

tet, dens bankgarantier osv.

Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisk

er den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-

kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.

I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” af

ens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de fleste

udstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse er

virksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-

vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deres

optik.

Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kan

fralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,

forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due dilligence” vil

blive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-

gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overfor

kunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-

godehavender?

Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-

ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-

tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BAT

ikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.

BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-

svar.

Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positiv

karakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den under

ingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrig

og bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.

I artikel 10

vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- og

arbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der har

retten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gerne

have tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, og

som tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes af

værtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-

enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår er

opfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækning

på det danske arbejdsmarked.

Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-

bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund af

bedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne type

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-

der.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt over for forslaget, idet

enkeltelementer dog vil skulle analyseres. Enkelte lande forventes at være skepti-

ske over for forslaget om solidarisk ansvar.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirke

social dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-

vægelighed for redelige virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.