Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0225 Bilag 1
Offentligt
1138815_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
En Europæisk forbrugerdagsorden – Øget tillid og vækst
1.
Resumé
Kommissionen har den 22. maj 2012 vedtaget en europæisk forbrugerdags-
orden, der indeholder Kommissionens strategi for forbrugerområdet for de
kommende år. Strategien sigter mod at maksimere forbrugernes deltagelse i
og tillid til markedet. Dagsorden er bygget op omkring fire hovedmål og sig-
ter mod at øge forbrugernes tillid ved at, styrke deres sikkerhed, give dem
øget viden, forbedre håndhævelsen og klageadgangen og tilpasse deres ret-
tigheder og forbrugerpolitikkerne til de samfundsmæssige og økonomiske
ændringer. Dagsordenen indeholder også en række centrale foranstaltninger,
som skal gennemføres frem mod 2014.
2.
Baggrund
Forbrugerdagsordenen
(KOM (2012) 225)
fastlægger en politisk ramme,
som har til formål at bringe forbrugerne i centrum af det indre marked. Den
dækker de foranstaltninger på forbrugerområdet, som Kommissionen agter at
træffe i sin mandatperiode.
Forbrugerdagsordenen indeholder foranstaltninger, der skal sikre, at målene
for EU's vækststrategi (Europa 2020-strategien) nås. Den bygger på og supple-
rer andre initiativer, som f.eks. akten for det indre marked og den digitale
dagsorden for Europa.
Forbrugerdagsordnen efterfølger Kommissionens nuværende forbrugerpoliti-
ske strategi, som løber fra 2007-2013.
3.
Formål og indhold
Forbrugerdagsordenen er bygget op omkring fire hovedmål, der skal øge for-
brugernes tillid:
1. Styrke forbrugernes sikkerhed: Med hensyn til varer, tjenesteydelser
og fødevarer skal de lovgivningsmæssige rammer styrkes og markeds-
overvågningen gøres mere effektiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1138815_0002.png
2/6
2. Øge vidensniveauet: Det er nødvendigt at øge forbrugernes vidensni-
veau for at håndtere de stadig mere komplekse markeder, hvor forbru-
gerne har brug for de rigtige redskaber og oplysninger for at forstå alt
fra de reelle forbrugerkreditomkostninger til at finde det rigtige sted at
klage. Dette er vigtigt for både forbrugere og erhvervsdrivende, og i
den forbindelse spiller forbrugerorganisationerne en central rolle.
3. Forbedre håndhævelsen og sikre klageadgangen: Korrekt håndhævelse
skal sikre, at forbrugernes rettigheder eksisterer i praksis.
4. Tilpasse forbrugerpolitikken til de samfundsmæssige forandringer, så
den er relevant for forbrugernes hverdag: Forbrugerlovgivning skal til-
passes til den digitale tidsalder, og de problemer, som forbrugerne op-
lever online, skal løses. Der skal tages hensyn til udsatte forbrugeres
behov, og det skal gøres lettere at træffe et bæredygtigt valg.
Dagsordenen har særligt fokus på forbrugernes interesser i følgende sektorer:
Fødevaresektoren: Bæredygtigheden og sikkerheden skal sikres.
Energisektoren: Det skal sikres, at forbrugerne kan få mest for pengene i det
liberaliserede marked og bedre styre deres energiforbrug.
Finanssektoren: Forbrugernes finansielle interesser skal beskyttes, og de skal
råde over redskaber til forvaltning af deres finanser.
Transportsektoren: Lovgivningen skal tilpasses til moderne rejsemønstre, og
bæredygtig mobilitet skal støttes.
Den digitale sektor: De problemer, som forbrugerne oplever, skal løses, og de-
res beskyttelse online skal garanteres.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der er tale om en meddelelse, der ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkrete for-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1138815_0003.png
3/6
slag på baggrund af meddelelsen, vil de lovgivningsmæssige og statsfinansiel-
le konsekvenser af disse forslag blive vurderet.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af meddelel-
sen, vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger af
omkostningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme måde vil
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse
med fremsættelse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.
Kommissionen har imidlertid vurderet, at strategien vil være med til at forbed-
re forbrugernes retsstilling og styrke deres tillid ved at give dem redskaberne
til at deltage aktivt i markedet, udnytte markedets muligheder, udøve deres frie
valg og sikre korrekt håndhævelse af deres rettigheder, og at en styrkelse af
EU’s 500 mio. forbrugeres retsstilling vil være et vigtigt bidrag til vækst i den
europæiske økonomi.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål. Der er på den baggrund modtaget følgende bemærk-
ninger:
Dansk Aktionærforening (DAF) finder, at der overordnet set er tale om nogle
relevante markeringer på nogle væsentlige områder. DAF finder, at agendaen i
sagens natur er holdt på et meget højt abstraktionsniveau, og at meget således
afhænger af, hvilke konkrete tiltag agendaen vil blive udmøntet i. Specielt
hvad angår gruppesøgsmål (collective redress) finder DAF, at agendaen er alt
for vag, og at det går for langsomt med at skabe fremskridt. DAF påpeger, at
bedre mulighed for collective redress er meget efterspurgt på værdipapirområ-
det.
Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at forbedre forbrugernes
retsstilling på energiområdet, herunder i særlig grad elmarkedet.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at det kan være et problem for
forbrugerne at læse elregningen.
Dansk Energi anfører endvidere, at det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid
til, at produkter, der anprises som særligt klimavenlige, faktisk er det, og at
forbrugerne skal have mulighed for at blive belønnet økonomisk for at have et
mere bæredygtigt elforbrug. Dansk Energi mener, at muligheden for timeaf-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1138815_0004.png
4/6
regning spiller en rolle her, idet forbrugerne ville kunne flytte deres elforbrug
til timer med rigelig el produktion fra vindmøller.
Dansk Energi anfører videre, at forbrugere, der står i en særligt vanskelig øko-
nomisk situation mod betaling bør være sikret at kunne modtage el leverance,
og at der fremover bør tilbydes et særligt forsyningspligtigt produkt til en regu-
leret pris, som primært rettes til kunder, som på grund af deres betalingshisto-
rik har vanskeligt ved at finde en el leverandør på markedet. Dansk Energi an-
fører i den forbindelse, at det er vigtigt med et konkurrencepræget marked, og
at et forsyningspligtigt produkt derfor kun bør leveres til en lille andel af for-
brugere.
Inden for bredbåndsområdet støtter Dansk Energi Kommissionens initiativ til
at få ryddet op i den ulovlige og vildledende markedsføring af bredbåndsha-
stigheder. Dansk Energi foreslår, at der i lighed med energimærkningsordnin-
gen for hårde hvidvarer indføres en standardiseret og lovpligtig varedeklarati-
on på bredbåndshastigheder, som kan give forbrugerne et værktøj til at sam-
menligne kvaliteten ved bredbåndsprodukter på tværs af udbyderne.
Dansk Erhverv (DE) kan støtte dagsordenen og bakker op om en øget fokus på
forbrugerreglerne i EU.
DE havde gerne set et mål i dagsordenen om totalharmonisering af de relevan-
te forbrugerregler på et højt niveau og en ensartet og effektiv håndhævelse af
reglerne, særligt ved grænseoverskridende handler som f.eks. e-handel. DE
havde endvidere gerne set et mål om en tæt dialog og inddragelse af de berørte
parter på både forbruger- og erhvervssiden om forslag til regler m.v. på for-
brugerområdet.
DE anfører, at udgangspunktet for Kommissionens meddelelse er, at mere e-
handel vil give forbrugerne mere velfærd og at forbrugertillid er vigtig for
væksten i det indre marked. Derudover gøres det til et mål at styrke forbruger-
ne. DE anfører i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at øget e-handel
giver mere velfærd. DE deler synspunktet om at forbrugertillid af afgørende
for vækst.
DE anfører endvidere, at forbrugerreglerne udgør helt afgørende rammevilkår
for virksomheder, og det er vigtigt, at de implementeres og håndhæves ensartet
på tværs af grænserne i EU, så forbrugerne sikres samme rettigheder og virk-
somhederne fair og lige konkurrence.
DE har ingen indvendinger imod målet om at styrke forbrugerne, men det un-
drer DE, at det fremstår som det eneste mål. DE mener, at det signalerer mel-
lem linjerne, at forbrugerne betragtes som svage og dårligt informerede, og at
de har svært ved at tale deres sag overfor virksomhederne. DE mener, at der er
svage forbrugere, men alle er ikke svage.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1138815_0005.png
5/6
DE deler Kommissionens opfattelse af, at forbrugerne udsættes for et overload
af information. DE mener derfor, at der er brug for en diskussion af hvilke in-
formationer, der er nødvendige og hvilke, der er overflødige og både forbru-
gerorganisationer og erhvervsorganisationer skal involveres i dette.
DE mener, at de er positivt, at dagsordenen lægges op til at styrke håndhævel-
sen.
DE påpeger, at det af dagsordenen fremgår, at kun 26 procent af detailforhand-
lerne i EU kender købelovens reklamationsregler. Dette sker med henvisning
til en eurobarometer undersøgelse om detailhandlende fra 2011. DE mener, at
denne barometerundersøgelse er behæftet med fejl som bunder i, at Kommis-
sionen ikke kender købelovgivningen. DE opfordrer kraftigt den danske rege-
ring til at gøre Kommissionen opmærksom på disse fejl, så de ikke gentages.
DE anfører, at dagsordenen lægger op til EU-kampagner for at styrke forbru-
gernes viden og interesse om deres rettigheder. DE er som udgangspunkt skep-
tiske overfor EU-kampagner, som de mener sjældent passer på de forskellige
markeder.
DE anfører endeligt, at det er meget positivt, at Kommissionen i agendaen
lægger op til drøftelser med Kina om produktsikkerhed.
Forbrugerrådet anfører, at agendaen overordnet indeholder nogle relevante
markeringer på nogle væsentlige områder. Agendaen er imidlertid i sagens na-
tur holdt på et meget højt abstraktionsniveau, og meget afhænger således af,
hvilke mere konkrete tiltag, som agendaen udmøntes i.
Specielt hvad angår gruppesøgsmål (collective redress) finder Forbrugerrådet,
at agendaen er alt for vag, og at det går for langsomt med at skabe fremskridt
på dette område.
Håndværksrådet påpeger, at Kommissionen i dagsordenen anfører, at forbru-
gerne har ret til at kende produkters miljømæssige påvirkning ud fra en livscy-
klus betragtning, og at der er brug for effektive værktøjer til at beskytte for-
brugerne mod urigtige miljø og sundhedspåstande. Håndværksrådet er af den
opfattelse, at reglerne til beskyttelse mod urigtige markedsføringspåstande al-
lerede findes i markedsføringsloven, hvorfor der ikke umiddelbart findes at
være behov for yderligere regler på området. Det er Håndværksrådets opfattel-
se, at man skal passe på ikke at pålægge virksomhederne endnu flere admini-
strative byrder. Håndværksrådet påpeger, at Kommissionen i dagsordenen selv
anfører, at forbrugeren er udsat for et informations overload, men at forbruge-
ren ikke nødvendigvis har de rigtige informationer. Dette er Håndværksrådet
enig i og advarer derfor om, at der pålægges virksomhederne yderligere infor-
mationsforpligtelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1138815_0006.png
6/6
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdning til meddelelsen kendes endnu ikke.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt kan Regeringen tilslutte sig, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse
fastlægges i en europæisk forbrugerdagsorden i forlængelse af den nuværende
forbrugerstrategi, der løber fra 2007-2013. Regeringen mener, at fællesskabs-
retten er vigtig for at sikre et højt beskyttelsesniveau, og det er Regeringens
holdning, at forbrugerpolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med udvik-
lingen af det indre marked.
Regeringen ser derfor også positivt på, at agendaen har som mål at tilpasse
forbrugerlovgivningen til den digitale tidsalder.
Regeringen finder det også positivt, at forbrugeragendaen har som mål, at
håndhævelsesmekanismer skal forbedres yderligere, og at der fokuseres på at
forbedre de lovgivningsmæssige rammer for produktsikkerhed og forbedre
rammerne for markedsovervågning.
For at opfylde målene for dagsordenen på den mest effektive måde og mind-
ske de administrative byrder, støtter Regeringen, at ethvert politisk tiltag skal
baseres på dokumentation for, hvordan markederne fungerer i praksis, og for-
brugernes adfærd.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forbrugerdagsordenen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg.