Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2012) 0271 Bilag 1
Offentligt
1143393_0001.png
N O T AT
25. juni 2012
J.nr. 3401/1001-4459
Ref. jmoe
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked
COM (2012) 271 final
1. Resume
Kommissionen offentliggjorde den 6. juni 2012 en meddelelse om vedvarende energi i EU.
Meddelelsen fastslår, at mange medlemsstater gør gode fremskridt i forhold til at opfylde de-
res målsætninger for vedvarende energi i 2020. Meddelelsen peger samtidig på, at der er be-
hov for en forbedring af de støtteordninger, medlemsstaterne anvender for at sikre udbygnin-
gen af vedvarende energi samt af de samarbejdsmekanismer om vedvarede energi mellem
medlemsstaterne, der er indeholdt i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedva-
rende energikilder. Kommissionen forventer herudover som opfølgning på meddelelsen at
lancere en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020. Meddelelsen har i første
omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov.
2. Baggrund
Det fremgår af artikel 23 i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedvarende
energikilder, at Kommissionen senest 2018 skal fremlægge en køreplan for vedvarende energi
for perioden efter 2020. Som en del af forberedelsen af en sådan køreplan har Kommissionen
uarbejdet en meddelelse om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi efter 2020.
Meddelelsen er samtidig en opfølgning på Kommissionens Energikøreplan 2050.
3. Formål og indhold
I meddelelsen beskrives en række indsatser, der vil blive sat i gang af Kommissionen i for-
længelse af offentliggørelsen af meddelelsen. Disse gennemgås nedenfor.
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fremme integrationen af vedvarende energi i det indre marked for energi
Det europæiske elmarked er under ændring i kraft af den stigende andel af el produceret med
vedvarende energi. Samtidig skal elmarkederne medvirke til at sikre de nødvendige
investeringer i produktion af vedvarende energi. Markedsordningerne skal udvikles og
forbedres i den henseende samt være i overensstemmelse med det indre marked. Dette vil
blive drøftet yderligere og analyseret i Kommissionens kommende meddelelse om det indre
marked for energi.
Udarbejde vejledning om bedste praksis og erfaringer om støtteordninger til vedvarende
energi
Enkle administrative ordninger, stabile og troværdige støtteordninger og lettere adgang til
kapital (f.eks. gennem offentlige støtteordninger) bidrager til at styrke konkurrenceevnen for
vedvarende energi. Derfor påtænker Kommissionen at udarbejde en vejledning om bedste
praksis og erfaringer med disse spørgsmål og om fornødent om en reform af støtteordningerne
for at sikre større sammenhæng i de nationale fremgangsmåder og undgå opsplitning af det
indre marked.
Fremme og vejlede om en øget anvendelse af samarbejdsmekanismer
I direktivet om vedvarende energi blev der skabt samarbejdsmekanismer, således at
vedvarende energi, der produceres i én medlemsstat, kan bidrage til målopfyldelsen i en anden
medlemsstat, blandt andet med henblik på at minimere omkostningerne ved opfyldelsen af
nationale mål for vedvarende energi. Disse muligheder er endnu ikke blevet udnyttet i større
omfang. Blot to medlemsstater har oplyst, at de vil benytte samarbejdsmekanismer til at
opfylde deres mål for 2020. Ud fra de hidtidige erfaringer vil Kommissionen udarbejde
retningslinjer for at lette handelen med vedvarende energi.
Lancere forslag til en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020
I 2007 satte Den Europæiske Union sig det mål, at 20 pct af det samlede energiforbrug og
10 pct. af transportsektorens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder i 2020. I
begyndelsen af 2012 begynder resultaterne af disse politikker at komme til syne, og EU er i
øjeblikket på rette spor til at nå sit mål.
EU-kommissionen anfører dog samtidig i meddelelsen, at den økonomiske krise har medført,
at investorerne er tilbageholdende med langsigtede investeringer i energisektoren. Der er
derfor ifølge Kommissionen behov for klarhed på længere sigt for at sikre, at de nødvendige
investeringer foretages. Kommissionens fremskrivninger i Energikøreplan 2050 viser således,
at sektorens vækst vil falde fra 6 pct. årligt til 1 pct. årligt efter 2020, hvis der ikke etableres
nye politiske rammer for anvendelsen af vedvarende energi i EU.
Med henblik på at indlede denne proces gennemgås tre politiske valgmuligheder i
meddelelsens ledsagende konsekvensanalyse. Disse er
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en valgmulighed bestående af dekarbonisering uden mål for vedvarende energi, der
bygger på CO
2
-markedet og en revideret emissionshandelsordning (direktiv
2009/29/EF);
alternativt videreføres den nuværende ordning med mål for vedvarende energi,
emissionsreduktion og energieffektivitet og øget koordination af støttesystemer
dertil kommer en valgmulighed med et mål for vedvarende energi på EU-plan og
harmoniserede støttesystemer og elmarkeder.
En skærpet regulering af anvendelsen af biomasse til energi og transport med henblik på øget
bæredygtighed indgår i alle tre valgmuligheder.
I konsekvensanalysen undersøges det, hvor effektivt de forskellige valgmuligheder tager
højde for de mange målsætninger.
Det vurderes, at valgmuligheden med et forstærket CO2-marked ville kunne skabe øget sik-
kerhed for investeringer i vedvarende energi. Det vurderes endvidere, at der vil kunne blive
skabt øgede investeringer i infrastruktur og øget integration af energimarkederne. Det anføres
samtidig, at der er en risiko for, at der vil blive igangsat mindre energiteknologisk innovation
end ved de to øvrige valgmuligheder.
Valgmuligheden, hvor den nuværende ramme videreføres med et øget mål for vedvarende
energi og tættere koordinering af nationale støttesystemer, vurderes at kunne skabe stor sik-
kerhed for investorer i vedvarende energi ved at fastsætte det fremtidige markedsvolumen
samt til at kunne føre til en mere omkostningseffektiv indretning af støttesystemerne. Herud-
over vurderes den at kunne sikre et højt niveau af energiteknologisk innovation.
Valgmuligheden med et bindende mål for vedvarende energi på EU-niveau og harmoniserede
teknologineutrale støttesystemer vurderes at kunne medføre en øget integration af energimar-
kederne og øget sikkerhed for investorerne. Det fremhæves dog også, at muligheden vil kunne
føre til centralisering af produktion af vedvarende energi i relativ stor afstand for de største
forbrugscentre og overkompensation til de billigste teknologier med mulig afledte øgede om-
kostninger til støttesystemer og infrastruktur.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-
missionen.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dog muligt,
at meddelelsen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgivningsmæssige skridt i
EU med henblik på at fremme opfyldelse af nye mål for vedvarende energi.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1143393_0004.png
7. Konsekvenser
Meddelelsen er primært et oplæg til igangsættelse af en debat om de politiske rammer for ud-
bygningen af vedvarende energi efter 2020 og har derfor i sig selv ingen konsekvenser. En
evt. udmøntning af mål og konklusioner som opfølgning på meddelelsen kan have signifikan-
te statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dog muligt,
at meddelelsen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgivningsmæssige skridt i
EU.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-
kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. De politiske valgmuligheder
for perioden efter 2020, der opstilles i meddelelsen, kan have væsentlige statsfinansielle kon-
sekvenser.
Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang elementer
af målsætningerne i meddelelsen på et senere tidspunkt gennemføres, kan dette medføre signi-
fikante samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring. Høringsfristen er fastsat til den 30. juli 2012. Der vil blive frem-
sendt et supplerede notat om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning til meddelelsen kendes ikke. Det forventes, at det kommende cyprioti-
ske formandskab vil lægge op til en proces, hvor der opnås enighed om rådskonklusioner om
meddelelsen ultimo 2012.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til at
skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer.
Regeringen lægger derfor vægt på, at EU øger anvendelsen af vedvarende energi i perioden
efter 2020 blandt andet med henblik på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne
af drivhusgasser med 80 til 95 pct. i 2050 og øger sin fremtidige forsyningssikkerhed. Rege-
ringen hilser det derfor velkommen, at Kommissionen med meddelelsen igangsætter en debat
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blandt medlemsstaterne om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi i perioden
efter 2020.
Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at fremme, at EU når sine langsigtede
klima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdet for, at der i EU fastlægges binden-
de mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020.
Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske genop-
retning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og ta-
ger hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. I den forbindelse vil det være nødvendigt
med grundige økonomiske analyser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5