PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2012) 0280 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

27. september 2012

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af

en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, KOM (2012) 280.

Resumé

Kommissionen har d. 6. juni 2012 fremsat sit længe ventede

lovgivningsforslag vedr. krisehåndtering i den finansielle sektor. Direktivet

skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling

og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt

nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (investerings-

selskaber). Forslaget indeholder bl.a. muligheden for nedskrivning af

tilgodehavender for bankernes aktionærer og kreditorer for at finansiere

en ordnet afvikling (såkaldt “bail-in”) og dermed mindske risikoen for, at

de offentlige finanser påføres omkostninger ved kriser i den finansielle

sektor. Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om

krisehåndtering og afvikling af banker samt af Finanstilsynets beføjelser i

forhold til kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne

for afvikling af realkreditinstitutter skulle tilpasses.

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande (både

globalt og i EU) har været behov for betydelig statslig intervention i den

finansielle sektor i form af statslige kapitalindskud, garantier o.l., er der

blandt andet i G20 igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reglerne for

krisehåndtering.

Formålet med dette arbejde er at skabe klarere rammer for krisehåndtering i

den finansielle sektor og at mindske omkostningerne ved sådanne kriser for

de offentlige finanser ved at sikre, at den finansielle sektor via bidrag, men

også via ejere og kreditorer i bankerne – og ikke skatteyderne – i

udgangspunktet selv bærer tabene forbundet med afvikling af et

kreditinstitut gennem nedskrivning og konvertering af deres tilgodehavender

(såkaldt ”bail-in”).

Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB) udarbejdet

internationale standarder for afvikling af finansielle institutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/24

Kommissionens forslag skal således ses i sammenhæng med de globale

drøftelser på området. Det skal bemærkes, at Kommissionen den 12.

september fremsatte et forslag om en fælles tilsynsramme, der skal gælde

for eurolandene – evt. med frivillig deltagelse for ikke eurolande. For så vidt

angår nærværende forslag, er der tale om et almindeligt EU-

lovgivningsforslag på det finansielle område, som gælder EU27 og drøftes i

den normale EU-lovgivningsprocedure. Såfremt der træffes beslutning om

at etablere en fælles tilsynsramme, vil det nødvendiggøre tilpasninger af

nærværende forslag.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt

afviklingssystem, hvor banksektoren og investorer selv bærer tab i

forbindelse med afvikling af banker gennem nedskrivning af deres

tilgodehavender. Det har i Danmark været lagt til grund, at sektoren mv.

skulle betale for afvikling af nødlidende banker, således at der er tale om en

afkobling af statskassen.

Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni.

Formål og indhold

Formålet med direktivet er at sikre ensartede regler for håndtering, herunder

gennem afvikling mv., af nødlidende og potentielt nødlidende

kreditinstitutter på tværs af grænser. Ensartede regler vil gøre det nemmere

at håndtere og afvikle finansielle institutter, der opererer i flere lande og

samtidig sikre, at der skabes mere lige konkurrencevilkår ved, at

institutterne er underlagt det samme regelsæt. Herudover er formålet at få et

regelsæt, der ikke er baseret på, at skatteyderne betaler for afviklingen.

Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed (artikel 1-3)

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket betyder, at både

pengeinstitutter og realkreditinstitutter er omfattet af reglerne. For så vidt

angår det danske system, omfatter

Bankpakke III og IV ikke

realkreditinstitutter.

Endvidere er investeringsselskaber omfattet af forslaget

(i den danske lovgivning betegnet fondsmæglerselskaber).

Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig

afviklingsmyndighed. Myndigheden kan enten være selvstændig eller være

en del af et lands tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig

administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en

anden myndighed, skal der være funktionsadskillelse mellem de

forpligtelser, der er forbundet med afvikling af et institut og myndighedens

øvrige forpligtelser. Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at

benytte de afviklingsredskaber, som direktivet fastsætter.

Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklings-

værktøjerne på de institutter, der er autoriseret i det pågældende

medlemsland. For institutter med aktiviteter i flere lande skal de pågældende

landes afviklingsmyndigheder samarbejde på samme måde, som det i dag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/24

kendes fra tilsynsmyndighederne i grænseoverskridende koncerner, jf. også

nedenfor. Dette betyder således, at hovedreglen er, at det er

afviklingsmyndigheden i hjemlandet for koncernen, der er hovedansvarlig

for koncernafvikling, hvorimod det er afviklingsmyndigheden i landet med

datterselskaberne, der er hovedansvarlig for disse institutters afvikling.

Forenklede forpligtelser for visse institutter (artikel 4)

Forslaget indeholder et målrettet proportionalitetsprincip, der gør det muligt

for tilsyns- og afviklingsmyndigheden at beslutte i hvilket omfang, kravet

om genopretnings- og afviklingsplaner skal gælde under hensyntagen til det

enkelte instituts størrelse, forretningsmodel og forhold til det finansielle sy-

stem som sådan.

Genopretnings- og afviklingsplaner (artikel 5 – 12)

Som et centralt element i krisehåndteringen opstiller direktivet et krav om,

at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde

nærmere retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin

økonomiske situation i tilfælde af en væsentligt forværring af denne.

Genopretningsplanen skal ajourføres mindst én gang om året. Den nationale

tilsynsmyndighed er forpligtet til at foretage en vurdering af

genopretningsplanen og kan om nødvendigt kræve, at instituttet udarbejder

en revideret plan. For så vidt angår koncerner, skal der både udarbejdes en

genopretningsplan for hele koncernen og for de enkelte institutter i

koncernen. En særlig administrator kan i forbindelse med tidlig indgriben

kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan gennemføres.

Derudover skal den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til

forslaget udvikle tekniske standarder vedr. eksempelvis anvendelsen af

genopretningsplanerne.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at

afviklingsmyndigheden, i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal

udarbejde en afviklingsplan for hvert institut, som skal ajourføres mindst én

gang om året. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke

afviklingsbeføjelser afviklingsmyndigheden skal gøre brug af, såfremt

instituttet skulle opfylde kriterierne for afvikling. For så vidt angår

koncerner skal der både udarbejdes en afviklingsplan for hele koncernen og

for de enkelte institutter i koncernen.

Såfremt der er uenighed mellem tilsyns- eller afviklingsmyndigheder i flere

lande omkring genopretnings- eller afviklingsplanen for en koncern, så kan

EBA foretage (bindende) mægling i spørgsmålet.

Endelig skal kravene til genopretnings- og afviklingsplaner være

proportionale i forhold til institutternes størrelse, forretningsmodel og

kompleksitet. Det samme gælder i forhold til de informationer, de enkelte

institutter til hver en tid er forpligtet til at kunne levere til

afviklingsmyndigheden.

Beføjelser til at forberede et institut til afvikling (artikel 13 - 16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/24

Afviklingsmyndigheden skal på baggrund af afviklingsplanen vurdere,

hvorvidt et institut vil kunne afvikles. Denne vurdering baseres på, hvorvidt

det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden at opløse instituttet

via afviklingsværktøjerne uden at skabe betydelige negative effekter for det

finansielle system – dette både i det enkelte land og i EU.

Hvis myndigheden vurderer, at instituttet ikke er afviklingsegnet, kan

myndigheden kræve forskellige ændringer af instituttet. Der kan

eksempelvis stilles krav om, at koncernstrukturen ændres, at funktioner

adskilles, at der indgås serviceaftaler for videreførelse af kritiske funktioner

eller at rapporteringskrav øges m.v.

I forhold til koncerner skal denne vurdering koordineres og ske i samarbejde

mellem koncernafviklingsmyndigheden, afviklingsmyndigheden for det

enkelte selskab i koncernen samt EBA. For at sikre at vurderingen af

afviklingsegnetheden sker på en ensartet måde, vil EBA blive tildelt en

central rolle i forbindelse med beskrivelse af de kriterier, der skal lægges til

grund i forbindelse med vurderingen (dette via udarbejdelse af tekniske

standarder). Såfremt der er uenighed mellem afviklingsmyndigheder i flere

lande – fx i tilfælde af en grænseoverskridende koncern med datterselskaber

i flere lande - foreslås det i direktivet, at EBA skal kunne foretage

(bindende) mægling i spørgsmålet.

Koncernintern finansiel støtte (artikel 17-22)

Som endnu et element i forbindelse med kriseforebyggelse indeholder

direktivet regler om muligheden for - under en række forudsætninger – at

yde økonomisk støtte i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af

aktiver mellem selskaber inden for samme koncern. Det foreslås her som en

værnsregel, at den tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med det selskab, der

yder støtte, har mulighed for at modsætte sig eller begrænse støtten, hvis

den vurderes at være en trussel mod det ydende selskabs likviditet eller

solvens eller den finansielle stabilitet i det land, hvor det ydende selskab er

etableret. Det vil være særligt relevant i tilfælde, hvor de to selskaber ligger

i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få

betydning for den finansielle stabilitet i et andet land. Direktivforslaget

lægger endvidere op til, at der skal ske offentliggørelse af den

koncerninterne finansielle støtte.

Myndighedsgodkendelse af aftalen om koncernintern finansiel støtte skal

som udgangspunkt træffes i fællesskab mellem de berørte tilsyns-

myndigheder. Hvis der ikke kan opnås en fælles beslutning, træffer den

konsoliderede tilsynsmyndighed beslutning under hensyntagen til de øvrige

myndigheders synspunkt. EBA kan i sidste ende foretage (bindende)

mægling i spørgsmålet.

Tidlig indgriben – herunder særlig administrator (artikel 23-26)

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af tilsynsmyndighedens mulighed

for tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder eller er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/24

tæt på ikke at overholde kravene til at kunne drive virksomhed som

kreditinstitut. Konkret tillægges tilsynsmyndigheden bl.a. kompetence til



at kræve, at

hele eller dele af instituttets genopretningsplan

gennemføres,

at kræve at ledelsen indkalder til generalforsamling,

at kræve, at instituttet fjerner et eller flere bestyrelsesmedlemmer,

at kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler

med kreditorer,

at tage kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af

instituttet.

Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan

erstatte ledelsen i instituttet med en særlig administrator (special manager) i

tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig indgriben ikke er tilstrækkelige for

at forbedre situationen. Administratoren vil få fuld kontrol med instituttet.

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern, skal

den relevante tilsynsmyndighed orientere de øvrige myndigheder eventuelt

gennem tilsynskollegiet

. Såfremt der er uenighed mellem tilsyns-

myndigheder i flere lande, kan EBA foretage (bindende) mægling i

spørgsmålet.

Afviklingsbetingelser og generelle principper (artikel 27-30)

Forslaget indeholder en række overordnede principper for afvikling og

fastsætter herunder hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at et institut

kan afvikles. Der opstilles tre betingelser for, at der kan igangsættes en

afviklingsproces;

(i)

(ii)

tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller

forventeligt vil blive det,

der er ikke udsigt til, at privat eller tilsynsmæssigt initiativ kan

forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig

tidsfrist, og

afvikling er nødvendig af hensyn til den offentlige interesse.

(iii)

Forslaget indeholder endvidere krav om, at anvendelsen af

afviklingsbeføjelserne sker under hensyntagen til en række generelle

betingelser, herunder



at aktionærerne er de første til at tage tab,

Der er etableret tilsynskollegier omkring alle kreditinstitutter med grænseoverskridende

aktiviteter i EU. Tilsynskollegierne består af tilsynsmyndighederne fra de lande, hvor kre-

ditinstituttet har aktiviteter. I kollegierne drøftes generelle tilsynsmæssige forhold omkring

instituttet herunder tilsynsbeslutninger, der kan få betydning for de lande, hvor instituttet

har aktiviteter. Tilsynsmyndigheden i det land, hvor instituttet er etableret træffer den ende-

lige afgørelse om tilsynsbeslutninger. Uenigheder mellem tilsynsmyndighederne kan i visse

tilfælde indbringes for EBA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/24



at kreditorerne tager tab i henhold til den kreditorrækkefølge, som

direktivet foreslår,

at ledelsen erstattes og står til ansvar,

at kreditorer inden for samme klasse behandles ens, medmindre andet er

fastsat i direktivet,

at ingen kreditor lider et større tab i afviklingen, end de ville have gjort,

hvis instituttet var gået konkurs under normale konkursregler.

Forslaget indeholder også principper for værdiansættelse af aktiver og

passiver i forbindelse med afvikling, herunder at værdiansættelse skal ske

baseret på markedsværdi. Herudover skal værdiansættelsen foretages af en

uafhængig ekspert. Hvis der ikke er tilstrækkelig tid hertil, kan

myndigheden dog foretage en foreløbig vurdering.

Afviklingsredskaber og beføjelser (artikel 31-64)

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsredskaber, som en

afviklingsmyndighed som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse

afviklingsredskaber udelukker forslaget ikke, at det enkelte land kan have

andre yderligere afviklingsredskaber, såfremt disse ikke er til hinder for en

effektiv afvikling af koncerner og er i overensstemmelse med direktivets

generelle afviklingsprincipper. De fire redskaber er:



Frasalg (”Sale of business”): Giver afviklingsmyndigheden muligheden

for at sælge hele eller dele af et institut på markedsvilkår uden

aktionærernes samtykke. Salget sker til en køber, der ikke er et

overgangsinstitut.

Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver

afviklingsmyndigheden mulighed for at sælge hele eller dele af et

instituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til et overgangsinstitut

(svarende til modellen under Bankpakke III og medgiftsordningen i

Bankpakke IV model II i Danmark, hvor Finansiel Stabilitet er

overgangsinstitut), som senere kan videresælges som led i en ordnet

afvikling. Overgangsinstituttet skal være helt eller delvist ejet af en eller

flere

administrative

myndigheder,

som

også

kan

være

afviklingsmyndigheden.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklings-

myndigheden mulighed for at frasælge værdiforringede aktiver til et

offentligt ejet selskab (”asset management vehicle”) med henblik på

afvikling af disse aktiver. Det skal samtidig sikres, at det afgivende

institut undergår en omstrukturering.

“Bail-in”: Giver afviklingsmyndigheden mulighed for,

a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder

kapitalkravene ved at

konvertere

gæld til egentlig

kernekapital. Det undgås dermed, at det pågældende institut

skal afvikles, da den ansvarlige kapital således genoprettes.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/24

For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at

gældskonvertering medfører en realistisk mulighed for, at

instituttet efterfølgende kan overleve på lang sigt. Der skal i

denne forbindelse udarbejdes en restruktureringsplan,

ligesom der skal udpeges en administrator, som skal

udarbejde og gennemføre denne plan.

b) at

konvertere

gæld til egentlig kernekapital eller at

reducere

hovedstolen

på den samlede gæld som led i overdragelsen af

aktiver og passiver fra en nødlidende bank til et

overgangsinstitut, således at overgangsinstituttet kun

overtager gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af

de overtagne aktiver (svarende til modellen under Bankpakke

III i Danmark).

Redskaberne kan bruges hver for sig eller i kombination undtagen for

udskilning af aktiver, som skal bruges sammen med et eller flere af de andre

afviklingsredskaber. Afviklingsredskaberne vil som hovedprincip skulle

bruges, før der kan blive tale om brug af offentlige midler.

Afviklingsmyndigheden skal tillige have beføjelser til at kræve alle

nødvendige oplysninger samt tage kontrol over og erstatte ledelsen i et

institut, der er under afvikling m.v.

Direktivet stiller endvidere krav om, at et institut til enhver tid skal have et

minimum af gældsinstrumenter, som kan anvendes til konvertering eller

nedskrivning (gæld der kan anvendes til “bail-in”). Hvor stor summen af

denne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmere kriterier,

herunder det kapitalniveau, der er nødvendigt for at opfylde minimumskrav

og sikre den nødvendige markedstillid, et instituts forretningsmodel,

risikoprofil og størrelse samt den mulige afsmitningseffekt på den

finansielle stabilitet. Kriterierne vil blive nærmere specificeret ved, at

afviklingsmyndighederne

informerer

EBA

det

krævede

minimumsniveau i deres medlemsland. EBA informerer herefter

Kommissionen, der gennem en delegeret retsakt fastlægger kriterier for

fastsættelse af minimumsniveauer. Dette sker med mulige referencer til

forskellige kategorier af institutter samt dertilhørende procentsatser af

minimumsgæld for disse kategorier. Herudover skal medlemslandene sørge

for, at institutterne forpligtes til at sikre, at muligheden for konvertering

eller nedskrivning fremgår af de gældskontrakter, som de måtte indgå.

En række gældsinstrumenter er undtaget fra brugen af bail-in, herunder

indlån, som er sikret ved Indskydergarantiordningen, sikrede fordringer som

eksempelvis covered bonds (særligt dækkede obligationer som f.eks.

realkreditobligationer) samt repo-forretninger mv. Endvidere er forpligtelser

til medarbejdere (dog undtaget variabel løn) ligeledes undtaget fra kravet

om “bail in”. Fordringer med en oprindelig løbetid på under en måned er

derudover generelt undtaget fra brugen af bail-in.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/24

Hvad angår indlån og sikret gæld, så kan afviklingsmyndigheden vælge at

nedskrive på den del af gælden, der overstiger den sikrede del. Det vil sige

den del af lånet, der overstiger værdien af den underliggende sikkerhed. I

forbindelse med denne mulighed kan landene imidlertid vælge at undtage

covered bonds.

Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kan

undtages bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at opretholdelsen af

disse forpligtelser er nødvendige for at sikre videreførelsen af institutters

kritiske funktioner og/eller afviklingsmyndigheden vurderer, at bail-in på

disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.

Indenfor disse rammer skal tab i forbindelse med “bail-in” i udgangspunktet

fordeles i overensstemmelse med gældende nationale konkursregler.

Direktivet vil imidlertid gå forud for nationale konkursregler i forhold til de

nævnte undtagelser for “bail-in”, som vil skulle gælde, selvom der vil være

tale om en fravigelse af de nationale konkursregler.

Begrænsninger i opsigelsesrettigheder m.v. og værnsregler for modparter

(artikel 61-73)

Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber

fremgår det af direktivforslaget, at afviklingsmyndigheden skal tillægges

beføjelse til midlertidigt at udsætte betaling eller levering indtil kl. 17.00

den efterfølgende dag. Endvidere har afviklingsmyndigheden mulighed for

at suspendere de normale opsigelsesrettigheder i henhold til kontrakter

indgået med et institut under afvikling Disse muligheder skal sikre, at

afviklingsmyndigheden får tid til at vurdere de forskellige kontrakter og

vurdere, hvilke af disse der skal overføres m.v. I forhold til det nuværende

danske system, som er baseret på afvikling over en weekend, tillægges

afviklingsmyndigheden i henhold til direktivet således flere beføjelser end

afviklingsselskabet har i dag i det danske system.

I forbindelse med anvendelsen af afviklingsredskaberne indeholder

direktivet ligeledes værnsregler for modparter, som bl.a. er med til at sikre,

at der ikke sker opsplitning af kontrakter m.v., som er forbundne. Der er

endvidere visse beskyttelsesregler for aktionærer og kreditorer, hvis det

viser sig, at de modtager mindre betalinger, end tilfældet ville have været,

hvis instituttet havde været under konkursbehandling.

Appelmulighed og normal insolvensprocedure (artikel 78 og 79)

Afviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut

skal kunne appelleres til domstolene. Appelmuligheden kan dog kun føre til

erstatning og således ikke til, at selve afviklingsbeslutningen er ugyldig og

skal omgøres.

Derudover følger det af direktivet, at hvis et institut opfylder betingelserne

for afvikling, må en normal insolvensprocedure ikke indledes, medmindre a)

afviklingsmyndigheden har givet retten besked om, at myndigheden ikke vil

foretage afvikling af instituttet, eller b) såfremt der er gået 14 dage fra den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/24

dag, hvor afviklingsmyndigheden har fået besked om, at der er indgivet

begæring om normal insolvensprocedure.

Grænseoverskridende afvikling (artikel 80-83)

Kommissionens forslag er udarbejdet særligt for at kunne håndtere afvikling

af store og grænseoverskridende koncerner. Derfor foreslås det, at både

genopretningsplaner og afviklingsplaner skal udarbejdes for hele koncernen

under hensyntagen til den enkelte koncerns struktur og ansvarsdelingen

mellem hjem- og værtsland. På den baggrund indeholder forslaget også en

lang række regler om samarbejde mellem myndighederne i de forskellige

medlemslande. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til

at oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppe-

afviklingsplaner m.v. og sikre samarbejde med tredjelandes afviklings-

myndigheder. Afviklingskollegierne skal sætte rammerne for gruppe-

afviklingsmyndigheden. I tilfælde af uenigheder i kollegierne kan EBA

foretage (bindende) mægling i spørgsmålet.

Forholdet til tredjelande (artikel 84-89)

Mange koncerner inden for EU har også aktiviteter i lande uden for EU, og

derfor indeholder forslaget også regler om samarbejde med

tredjelandsmyndigheder. Forslaget lægger op til, at der skal forhandles

samarbejdsaftaler med relevante tredjelande. Udgangspunktet vil i denne

situation være anerkendelse af tredjelandes afviklingssystemer, medmindre

anerkendelsen vil have negativer konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Finansiering (artikel 90-99)

Direktivet fastsætter, at der skal etableres nationale finansieringsordninger

således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklings-

redskaberne. På den baggrund kræver direktivet, at der inden for en 10-års

periode opbygges en forhåndsfinansieret fond med en formue på mindst 1

pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, at perioden kan forlænges med op

til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra ordningen, som overstiger 0,5

pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være mulighed for at

opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft

tilstrækkelige midler til at dække en afvikling.

Landene kan, såfremt visse betingelser er opfyldt, vælge, at den nationale

indskydergarantifond også skal finde anvendelse som afviklingsfond. I det

tilfælde skal der derfor ikke opbygges en separat afviklingsfond.

Det fastsættes endvidere – som tilfældet også var i Kommissionens

oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne

– at landene skal sikre, at den nationale afviklingsfond, eller

indskydergarantiordning, hvis de anvendes samlet, har mulighed for at låne

fra alle de andre finansieringsordninger inden for EU, når det målniveau, der

er for den nationale ordning, ikke er tilstrækkeligt til at dække tab. En

national ordning, hvor afviklingsmyndigheden vurderer, at den ikke selv vil

have tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er imidlertid ikke

forpligtet til at yde långivning. Under alle omstændigheder skal en ordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/24

ikke være forpligtet til at låne mere end halvdelen af de midler ud, som den

nationale ordning har på det tidspunkt, hvor låneanmodningen kommer.

Kommissionen skal udarbejde en delegeret retsakt, hvori det skal

specificeres, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at långivningen kan

finde sted. Det skal i denne retsakt endvidere specificeres, hvilke betingelser

långivningen skal ske under, og ikke mindst hvordan det skal vurderes, om

en fond har tilstrækkelige midler til at finansiere en afvikling i nær fremtid.

Endelig skal landene i forhold til afvikling af koncerner sikre, at alle de

nationale ordninger, som vedrører koncernen, bidrager til finansieringen af

koncernens afvikling.

Sanktioner (artikel 100-102)

Medlemslandene skal sikre, at de krav, som stilles til institutterne i

forbindelse med afvikling, suppleres med muligheden for at sanktionere en

manglende overholdelse. Dette for at sikre, at afviklingsreglerne er så

effektive som muligt.

Ikrafttræden m.v.

Endelig indeholder forslaget forskellige mindre ændringer af visse

selskabsretlige direktiver samt en bestemmelse om, at Kommissionen inden

1. juni 2018 skal evaluere direktivet og dets anvendelse.

Medlemslandene skal anvende bestemmelserne i direktivet fra 1. januar

2015. Det er dog muligt at implementere reglerne om “bail-in” senere, dog

skal reglerne i så fald senest kunne anvendes fra 1. januar 2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange

banker opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, at

kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter

sker på en hensigtsmæssig måde. Herudover udgør meget forskellige natio-

nale regler på området en risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet

der er en stor risiko for, at store grænseoverskridende kreditinstitutter ikke

på nuværende tidspunkt kan håndteres på en koordineret og hensigtsmæssig

måde.

Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering og

finder endvidere, at en fælles ramme og ensartede regler på området er nød-

vendige for at skabe lige konkurrencevilkår i EU. Det er på den baggrund

regeringens foreløbige generelle vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/24

Regeringen vil dog undersøge nærmere, om etableringen af en obligatorisk

gensidig låneordning mellem de nationale afviklingsfonde er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om

finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De

nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer mv.

Forebyggelse

Efter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet

først og fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at

indsatsen står i forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tid-

ligt tidspunkt har Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel virk-

somhed at foretage nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens øko-

nomiske stilling er således forringet, at indskydernes interesser er udsat for

fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådan

grad, at tilladelsen skal trækkes. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte et

solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også betragtes som en

form for tidlig indgriben.

Koncernintern finansiel støtte

Der findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engage-

menter kræver tilladelse fra Finanstilsynet.

Afvikling

Der er med Bankpakke III og IV indført regler om afvikling af nødlidende

pengeinstitutter i Danmark, som på mange måder minder om de afviklings-

redskaber, som direktivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke

omfatter afvikling af realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor

reglerne for afvikling af denne type af institutter beskrives nedenfor.

En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i

den nuværende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i hen-

hold til dansk ret har valgfrihed i forhold til afviklingsform. Dette er i mod-

sætning i direktivet, hvor det er afviklingsmyndigheden, der træffer beslut-

ning herom.

Det følger således af lov om finansiel stabilitet, at hvis et pengeinstitut ikke

længere opfylder kapitalkravene, og Finanstilsynet har fastsat en frist for op-

fyldelse af kapitalkrav i medfør af lov om finansiel virksomhed, skal besty-

relsen i det nødlidende pengeinstitut træffe beslutning om, hvorvidt penge-

instituttet vil lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, eller om instituttet

alternativt vil lade sig afvikle ved rekonstruktion eller konkurs ved indgivel-

se af begæring herom til skifteretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/24

Såfremt pengeinstituttet ønsker at lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S,

skal der straks indgås betinget aftale om henholdsvis overdragelse eller af-

hændelse af instituttet.

Bankpakke III-overdragelse

En overdragelse under Bankpakke III sker først og fremmest ved, at et dat-

terselskab til Finansiel Stabilitet A/S overtager den enkelte simple kreditors

krav mod pengeinstituttet i det omfang, at det kan indeholdes i et eventuelt

krav, som pengeinstituttet har mod indskyderen. Derudover overtager dat-

terselskabet til Finansiel Stabilitet A/S en forholdsmæssig andel af den til-

bageværende del af kravene mod det nødlidende pengeinstitut, jf. nedenfor.

Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital overtages ikke

og bliver dermed tilbage i ”skallen” efter det nødlidende institut.

Datterselskabet overtager det nødlidende pengeinstituts aktiver, herunder al-

le pengeinstituttets medarbejdere, og den del af pengeinstituttets passiver,

der er nedskrevet svarende til aktivernes værdi. Dvs. at datterselskabet til

Finansiel Stabilitet A/S overtager de krav, der kan dækkes af aktivernes

værdi. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finan-

siel Stabilitet A/S, således at datterselskabet opfylder kapitalkravene i lov

om finansiel virksomhed.

Bankpakke IV-afhændelse

Såfremt et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravene, og der af Fi-

nanstilsynet er fastsat en frist i medfør af lov om finansiel virksomhed, og

instituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville lade sig

afvikle efter Bankpakke III, kan:



Garantifonden for Indskydere og Investorer medvirke til, at et sundt

pengeinstitut overtager aktiver og passiver fra det nødlidende pengein-

stitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af samtlige pen-

geinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (medgiftsordningen).

Finansiel Stabilitet A/S, sammen med Garantifonden for Indskydere og

Investorer, beslutte at medvirke til, at et sundt pengeinstitut overtager

aktiver og passiver fra det nødlidende pengeinstitut ved at stille midler

til rådighed for afviklingen svarende til det forventede tab på en indivi-

duel statslig garanti i instituttet (udvidede medgiftsordning model I). Fi-

nansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at en

sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter

Bankpakke III, som ovenfor beskrevet.

Finansiel Stabilitet A/S kan beslutte at medvirke til en afvikling af pen-

geinstituttet ved selv at overtage og dække samtlige pengeinstituttets ik-

ke-efterstillede kreditorer mod, at medgiften fra Garantifonden for Ind-

skydere og Investorer ydes til Finansiel Stabilitet A/S (udvidede med-

giftsordning model II). I umiddelbar forlængelse af overtagelsen sælger

Finansiel Stabilitet A/S de grønne dele af det nødlidende pengeinstitut



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/24

videre, mens de røde dele afvikles i regi af Finansiel Stabilitet A/S. Fi-

nansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at en

sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter

Bankpakke III, som ovenfor beskrevet.

Finansiering af afvikling

Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev det indført, at pengeinstitutternes

indbetaling til pengeinstitutafdelingen i Garantifonden for Indskydere og

Investorer fremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andel på

2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8 mia. kr.

Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidraget kan for-

højes. Hvis formuen opnår en størrelse svarende til 1 pct., af institutternes

dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5 mia. kr., ophører bidrags-

betalingerne. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længere over-

stiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.

Det påhviler Garantifonden for Indskydere og Investorers bestyrelse at sikre

en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen, hvorfor likviditeten til en-

hver tid skal udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud, p.t. svarende til

ca. 5,8 mia. kr.

Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 blev afviklingsafdelingen i Garantifonden

for Indskydere og Investorer udvidet således, at den, udover eventuelle om-

kostninger ved afvikling efter Bankpakke III eller Bankpakke IV, tillige skal

være med til at dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusio-

ner, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende.

Den nye afviklings- og restruktureringsafdeling besidder en separat formue

på 3,2 mia. kr. i indeståelser til brug for afvikling. Der besiddes endvidere

en formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante indbetalinger

til brug for restruktureringer, dvs. omkostninger forbundet med udtrædelser

fra datacentraler. Afdelingens samlede formue er således som udgangspunkt

ex post finansieret, men da den også kan bestå af kontante indbetalinger,

kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragene kontant, dvs. ex-ante.

Afvikling af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III eller IV.

Årsagen hertil er blandt andet, at realkreditinstitutters forretningsmodel er

væsentlig mere simpel end pengeinstitutters, og at kapitalstrukturen ikke på

samme måde som hos pengeinstitutter indeholder mulighed for

nedskrivning af gæld. Derudover modtager realkreditinstitutter ikke

indskud, hvorved der ikke er risiko for “bank run” (hvor usædvanligt mange

kunder vil hæve deres penge), hvis instituttet skulle blive nødlidende.

Afvikling af et konkursramt realkreditinstitut vil derfor i dag skulle ske efter

specifikke regler for denne type af institutter. Hovedtrækkene i disse regler

er følgende:

Et realkreditinstitut opdeler typisk sin virksomhed i såkaldte kapitalcentre,

hvor fra der ydes lån og udstedes de hertil hørende obligationer. I disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/24

kapitalcentre indgår der serier af obligationer, eller grupper af serier, for

hvilke der er oprettet en såkaldt seriereservefond. Alt hvad der ikke indgår i

et kapitalcenter, herunder serier for hvilke der ikke er oprettet en

seriereservefond, kan betegnes som ”instituttet i øvrigt”.

I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut indsættes der en kurator, der i vi-

dest muligt omfang skal fortsætte eller genoptage honoreringen af realkre-

ditinstituttets forpligtelser.

Dette sker, for kapitalcentrenes vedkommende, ved at anvende kapitalcen-

trenes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling

mv.) til betaling af krav fra indehavere af RO’er (Realkreditobligationer),

SDO’er (Særligt Dækkede Obligationer) og SDRO’er (Særligt Dækkede

Realkreditobligationer) i det pågældende kapitalcenter. Modparter på finan-

sielle instrumenter indgået til afdækning af risici i kapitalcentre sidestilles

konkursretligt med indehaverne af RO’er, SDO’er eller SDRO’er i det på-

gældende kapitalcenter og har således også fortrinsret. Herefter dækkes den

gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende

sikkerhed (Junior Covered Bonds, JCB). Eventuelle overskydende midler

indgår herefter i konkursmassen i henhold til konkursloven, jf. nedenfor.

For ”instituttet i øvrigt” gælder, at erklæres et realkreditinstitut konkurs, da

anvendes midler (opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behand-

ling m.v.) til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og an-

dre værdipapirer, der ikke er udstedt i kapitalcentre. Eventuelle overskyden-

de midler indgår herefter i konkursmassen i henhold til konkursloven, jf.

nedenfor.

Konkursmassen anvendes til betaling af kreditorerne i henhold til den sæd-

vanlige konkursorden. Forud for betaling af de almindelige simple kredito-

rer betales dog resterende krav fra indehavere af RO, SDRO, SDO, refinan-

sieringsobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra konkursde-

kretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Det bemærkes, at

JCB stilles på linje med øvrige simple kreditorer i konkursmassen.

Opstår der tab i forbindelse med afvikling af et realkreditinstitut, da ses det

således af ovenstående beskrivelse, at sådanne tab først vil blive fordelt til

alle de kreditorer, der ikke er indehaver af hverken RO’er, SDRO’er,

SDO’er, er modpart på

finansielle instrumenter indgået til afdækning af

risici i kapitalcentre eller er indehaver af JCB’er. Såfremt der er yderligere

tab, vil indehavere af JCB’er lide tab. Først i tilfælde af, at ovenstående ikke

er tilstrækkeligt, kan indehaverne af

RO’er, SDRO’er, SDO’er lide tab.

Afvikling af fondsmæglerselskaber

Investeringsselskaber er, jf. ovenfor, ligeledes omfattet af forslaget (i den

danske lovgivning betegnet fondsmæglerselskaber). Dette er selskaber, som

blandt andet handler med finansielle instrumenter for egen regning, eller

som stiller afsætningsgarantier i forbindelse med emissioner på grundlag af

en fast forpligtelse. Sådanne investeringsselskaber er omfattet af det største

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/24

krav til startkapitalen, et krav der i Danmark er fastsat til (modværdien af) 1

mio. EUR.

Årsagen til, at fondsmæglerselskaber i EU skal være omfattet af forslaget,

er, at eksempelvis Lehman Brothers’ nedbrud viste, at også lukninger af

sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvorlige systemiske

konsekvenser.

Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III eller IV.

Det vil ikke være muligt at anvende en bankpakke-løsning på et

fondsselskabs forretningsmodel, hvor der ikke på samme måde som hos

pengeinstitutter er gæld, der kan nedskrives i tilfælde af behov for afvikling.

Afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab vil derfor i dag skulle ske

efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling som

udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige

regler.

Da danske fondsmæglerselskaber er relativt små og opbevarer typisk ikke

kundemidler eller har kundeaktiver. Ophørssagerne er relativt enkle, og en

afvikling medfører typisk ikke problemer for kunder, kreditorer m.v. Det

kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende eller komplicerede sager vil

kunne forekomme i fremtiden.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Afviklingsmyndighed

I henhold til gældende dansk lovgivning er opgaver i relation til afvikling i

dag delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S. I henhold til

nærværende direktivforslag vil der imidlertid være behov for at præcisere

lovgivningen, bl.a. henset til at Finanstilsynet i dag varetager nogle af de

opgaver, der i direktivet tillægges afviklingsmyndigheden. Den kommende

afviklingsmyndigheds primære løbende opgave vil være at godkende de af-

viklingsplaner, som alle omfattede virksomheder skal udarbejde.

Forebyggelse og tidlig indgriben

Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærme-

re proces omkring disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virk-

somhed. Det samme vil kravet om, at tilsynsmyndigheden (Finanstilsynet)

skal have mulighed for at kræve hele eller dele af denne plan gennemført.

Direktivets øvrige nye muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunne

gribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil også indebære æn-

dring af lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relati-

on til indførelse af muligheden for at udpege en særlig administrator.

Reglerne om koncerninterne engagementer skal ændres som følge af direk-

tivets forslag til regler om koncernintern støtte. Det er særligt samarbejdet

mellem myndigheder fra forskellige lande omkring godkendelsen, som vil

kræve ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/24

Der vil endvidere skulle ske en afklaring af visse juridiske problemstillinger

i forhold til reglerne om forebyggelse og tidlig indgriben, herunder i relation

til den almindelige selskabsret og konkurslovgivningen.

Afvikling

Der vil være behov for justeringer i lov om finansiel stabilitet med henblik

på at tilpasse de eksisterende afviklingsværktøjer til direktivet. Der er dog

allerede i dag i vid udstrækning danske regler vedrørende de fire afviklings-

værktøjer, der indføres med direktivet - frasalg (”Sale of business”), etable-

ring af et overgangsinstitut (”Bridge institution”), udskilning af aktiver

(”Asset separation”) og ”Bail-in”.

I forhold til ”bail-in” så findes denne mulighed allerede i dansk ret i regi af

Bankpakke III, hvor investorer og store indskydere kun får en del af deres

fordring flyttet med over i datterselskabet under Finansiel Stabilitet A/S.

Den resterende del af fordringen forbliver i skallen efter det nødlidende in-

stitut og må derfor i praksis oftest anses for tabt. Der findes imidlertid ikke i

dag hjemmel til, at myndighederne kan konvertere gældsposter til egenkapi-

tal. En sådan hjemmel vil skulle indføres ved lov.

Herudover er gæld med en løbetid under 30 dage ikke i dag undtaget fra

muligheden for ”bail-in” i forbindelse med afvikling.

Der vil endvidere skulle ske en afklaring af visse juridiske problemstillinger,

herunder i relation til domstolenes kompetence på insolvensområdet i for-

hold til forslagets regler om afviklingsredskaberne og ”bail-in”. Anvendel-

sen af Bankpakke III (der indeholder mulighed for ”bail-in”) beror på frivil-

lighed, idet et nødlidende institut ikke er tvunget til at benytte sig af denne

afviklingsform. Kommissionens forslag går videre end Bankpakke III, idet

afviklingsmyndigheden kan anvende afviklingsredskaberne mv. uden sam-

tykke fra det nødlidende institut.

Endelig vil der skulle ske tilpasninger af lovgivningen i forhold til afvikling

af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til etablering af afvik-

lingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.

Finansiering af afvikling

De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning

direktivets bestemmelser. Der skal tages stilling til, om man fra dansk side

vil vælge at slå Garantifonden for Indskydere og Investorers

afviklingsafdeling sammen med pengeinstitutafdelingen, som direktivet

giver mulighed for.

Der vil skulle indføres mulighed for, at udenlandske afviklingsordninger

kan låne af den danske afviklingsordning, ligesom direktivets bestemmelser

i forhold til finansiering af afvikling af grænseoverskridende institutter vil

skulle indføres i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/24

Afvikling af realkreditinstitutter

Afvikling af realkreditinstitutter er i dag reguleret i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. Denne lovgivning vil formentlig skulle tilpasses,

da realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for

håndtering og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Denne tilpasning vil i

nødvendigt og relevant omfang svare til ændringerne for pengeinstitutter. I

forlængelse heraf vil direktivets bestemmelser kunne ses som yderligere

værktøjer, der kan anvendes til krisestyring sammen med de allerede gæl-

dende regler herom.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndig-

hed, EBA, i form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mæg-

ling mellem nationale tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af

henholdsvis medlemsstaterne (60 pct.) via EU’s budget og af Kommissio-

nen (40 pct.). Forslaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013

og ca. 19 mio. kr. i 2014, hvoraf den danske stat skal bidrage med knap 0,25

mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014.

Herudover vil forslaget betyde et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet sær-

ligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner, yderligere fokus på

forebyggelse og tidlig indgriben m.v. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes

gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er di-

rekte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende pengeinstitutter afholdes af

den finansielle sektor via Garantifonden for Indskydere og Investorers

afviklingsafdeling. Lån til en udenlandsk afviklingsfond vil i forlængelse

heraf medføre risiko for tab for en eventuel dansk afviklingsfond.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget.

Kommissionen forventer, at institutternes udlånsrenter vil stige grundet

minimumskravet til nedskrivningsbar (“bail-in-able”) gæld. Dette da der

opstår mere eksplicitte risici ved udlån til banker i forbindelse med risikoen

for “bail-in” (hvor myndighederne har mulighed for at konvertere eller

nedskrive på kreditorers tilgodehavender i forbindelse med restrukturering).

Udlånsrenterne forventes endvidere at stige som følge af udgifter til en

eventuel afviklingsfond. Dermed stiger prisen på kapital i samfundet som

sådan, hvilket alt andet lige vil kunne reducere BNP.

Omvendt forventes direktivet at reducere risikoen for en systemisk krise i

den finansielle sektor, ligesom den foreslåede tilgang, hvor kreditorer tager

tab uden økonomisk støtte fra staten, forventes at resultere i mindre risici på

statsgæld og dermed billigere udstedelse for staterne som sådan. På denne

baggrund er det Kommissionens vurdering, at forslaget på tværs af EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/24

samlet set vil have årlige positive nettoeffekter svarende til mellem 0,7 pct.

og 1 pct. af EU’s BNP.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en

positiv effekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for

afvikling af nødlidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og

mindske risikoen for systemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil

endvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og kreditorer bærer tabene i for-

bindelse med afvikling af institutterne, således at skatteyderne i langt min-

dre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette vurderes at mindske

overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder og forbedre

ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhed

på risiko i institutterne. Forslaget forventes endvidere at have en positiv ef-

fekt for danske institutter, da der med forslaget vil blive skabt rammerne for

lige konkurrence i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for de omfattede

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i form af en mulig stigning i låne-

omkostninger, ligesom udviklingen af genopretningsplaner og afviklings-

planer må forventes at være ressourcekrævende for de omfattede virksom-

heder.

10.

Høring

Elementerne i forslaget har været fremlagt i høring i EU-Specialudvalget for

den finansielle sektor.

Finansrådet (FR) hilser generelt forslaget meget velkomment, da det anses

for afgørende, at reglerne for håndtering af nødlidende, og potentielt

nødlidende, banker harmoniseres i det mindste i EU, men også på globalt

plan. I denne forbindelse fremhæver FR, at det anses for meget vigtigt, at

forslaget på de centrale punkter er fuldt harmoniseret, hvorved der ikke er

mulighed for nationale undtagelser og valgmuligheder. I forlængelse heraf

ønsker FR, at implementering af “bail-in” sker før 2018.

FR finder endvidere, at ingen usikrede forpligtigelser bør kunne undtages

fra bail-in og særligt skal det ikke være muligt konkret at undtage derivater.

Hvis derivater skal undtages fra bail-in, bør det være på baggrund af harmo-

niserede regler. Samtidig finder FR undtagelsen for kortsigtet gæld uhen-

sigtsmæssig.

FR stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at fastsætte et

minimumsniveau af gæld, der kan underlægges bail-in, hvis man laver

rækkevidden for bail-in bred. I forhold til bail-in pointerer FR endelig, at

forbuddet mod bestemmelser, der kan hindre bankerne i at konvertere gæld

til egentlig kernekapital, er i strid med de danske muligheder for

værnsregler, der kan modvirke fjendtlige overtagelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/24

Ønsket om fuld harmonisering går igen, når FR fremhæver, at der ønskes

fuldt harmoniserede triggere for initiering af genopretnings- og

afviklingsfasen, der tager udgangspunkt i reglerne i Kapitalkravsforordning

og –direktiv (CRR/CRD IV). I forlængelse heraf mener FR, at triggeren for

genopretningsfasen bør være, når der er klare indikationer på, at instituttet

inden for en kortere periode vil komme i konflikt med kapital- eller

likviditetskravene. I forlængelse heraf mener FR, at afviklingsfasen skal

initieres, når betingelserne for at inddrage tilladelsen til at drive

bankvirksomhed er tilstede, og der er klare indikationer på, at banken ikke

kan genoprettes inden for en rimelig tidshorisont. For både afviklings- og

genopretningsfasen mener FR derudover, at EBA skal udarbejde bindende

tekniske standarder, og ikke kun vejledninger, sådan som direktivet

foreskriver.

I forhold til kravene til afviklings- og genopretningsplaner pointerer FR, at

disse skal fastsættes proportionalt i forhold til instituttets størrelse og

kompleksitet. Det fremhæves endvidere, at genopretningsplanerne bør indgå

som en del af Søjle II-processen.

For genopretnings- og afviklingsplanerne pointerer FR videre, at disse skal

ses som en oversigt over de tiltag, banken kan anvende, hvis den finansielle

situation forværres, men at planen ikke på forhånd skal fastlægge, hvilke

tiltag banken skal tage. For afviklingsplanerne argumenterer FR endvidere

for, at der vil være store synergier forbundet med, at tilsynsmyndigheden og

afviklingsmyndigheden er snævert organisatorisk forbundet. FR

understreger derudover, at der er følsomme oplysninger i både

genopretnings- og afviklingsplaner, hvorfor disse skal holdes strengt

fortrolig uden krav om offentliggørelse.

I forlængelse af ovenstående pointerer FR desuden, at det skal

harmoniseres, hvorvidt overtrædelse af et Søjle II-krav er en betingelse for

afvikling eller alternativt tidlig indgriben. Endvidere ønskes det klargjort, at

anvendelse af kapital- eller likviditetsbufferne i CRR/CRD i stressscenarier

ikke udløser intervention i relation til krisedirektivet.

FR finder derudover, at det skal understreges, at tilsynsmyndigheden eller

krisehåndteringsenheden ikke skal kunne påvirke bl.a. organisering og

forretningsmodel i sunde banker. FR finder derudover udpegning af en

særlig administrator meget problematisk af hensyn til dels den normale

ansvarsfordeling og dels, at dette vil kunne mindske sandsynligheden for, at

banken vil kunne fortsætte som “going concern”.

FR støtter muligheden for koncernintern finansiel støtte men påpeger

vigtigheden af, at det er den enkelte bank, der har eneretten til at beslutte,

hvorvidt - og i så fald hvordan - den vil indgå i sådanne aftaler. Samtidig

fremhæves det, at sådanne aftaler bør kunne indgås, uden at gruppens

kapitalkrav øges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/24

I forhold til finansiering støtter FR, at Garantifonden for Indskydere og

Investorer kan anvendes til finansiering til brug for afvikling. FR finder det i

den forbindelse vigtigt, at den samlede funding til en sådan fond ikke

overstiger 1 pct. af de dækkede indskud, samt at reglerne for indbetaling og

fordeling af bidrag er fuld harmoniseret.

FR er imod en obligatorisk låneordning, som vurderes at være i strid med

formålet med forslaget, som er at mindske smitteeffekten af nedbrud i det

finansielle system.

Realkreditforeningen (RKF) mener ikke, at der er behov for en fælles

afviklingsordning, der omfatter realkreditinstitutter. Dette begrundes med, at

der allerede eksisterer en afviklingsordning for realkreditinstitutter, som det

ikke anses for nødvendigt at ændre eller udbygge. Endvidere pointerer RKF,

at skal der ske ændringer i den eksisterende ordning, da skal det ske på

baggrund af konkrete problemstillinger i lovgivningen og ikke alene ud fra

et ønske om ensretning for penge- og realkreditinstitutter.

I forlængelse af ovenstående ønsker RKF enten, at visse typer af institutter

helt skal undtages fra ordningen eller alternativt, at der arbejdes for, at den

nuværende danske ordning kan rummes i direktivet, hvorved det nationalt

kan bestemmes, hvilke typer af instrumenter, der skal anvendes på

realkreditinstitutter, fx at man ikke bruger bail-in instrumentet.

I forhold til bail-in støtter RKF undtagelsen af covered bonds. Det

fremhæves dog, at da covered bonds udgør langt størstedelen af passivsiden

i realkreditinstitutter, vil et minimumsniveau af gæld, der kan “bailes in”,

betyde, at realkreditinstitutterne tvinges til at oprette nye usikrede

gældsposter alene med dette formål. RKF mener derfor, at kravet om en vis

mængde gæld til bail-in ikke skal finde anvendelse på denne type af

institutter – hverken før eller efter kravene fastlægges af Kommissionen via

en delegeret retsakt.

RKF støtter direktivets krav om, at ingen kreditor må blive stillet ringere,

end tilfældet ville have været i konkurs. Som følge af den danske ordning

ved konkurs af realkreditinstitutter mener RKF, at dette sætter relativt

snævre grænser for, hvad man kan gøre før en konkurs. RKF ønsker i

forlængelse heraf, at man kan anvende forskellige ordninger for penge- og

realkreditinstitutter, hvorved det reflekteres, at behandlingen i konkurs

ligeledes er forskellig.

RKF fremhæver afslutningsvist, at det ikke fremgår af direktivet, hvorvidt

muligheden for at bibeholde nationale instrumenter betyder, at man kan

skelne mellem forskellige typer af institutter. Dette mener RKF ville være

ønskværdigt.

Realkreditrådet (RR) fremhæver indledningsvist, at det er vigtigt, at der ved

introduktion af tværnational krisestyringslovgivning tages behørigt hensyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/24

til allerede eksisterende omfattende og hensigtsmæssig national lovgivning

for afvikling af realkreditinstitutter.

RR finder det positivt, at særligt dækkede obligationer undtages fra

muligheden for bail-in. Det påpeges dog, at muligheden for at undtage for

nedskrivning af den del af det sikrede passiv, som overstiger aktivets værdi,

i forslaget kun omfatter SDO’er, SDRO’er og RO’er. RR mener, at også

JCB’er og derivater i cover-poolen

skal kunne undtages.

RR påpeger endvidere, at de foreslåede regler i direktivet harmonerer dårligt

med den regulering, der knytter sig til realkreditinstitutternes

kapitalcenterstruktur og den indbyrdes relation mellem disse, herunder

hvordan “frie midler” skal fordeles mellem disse centre.

RR finder, at direktivets krav om, at et institut altid skal have et vist niveau

af gæld, der kan underlægges bail-in, harmonerer dårligt med den måde, et

realkreditinstitut afvikles på. RR mener ikke, at det er nødvendigt at

nedskrive gæld, når der ikke er garanterede indskydere, der skal beskyttes.

Endvidere vurderes gældskravet at skabe ulige konkurrencevilkår mellem

forskellige typer af institutter, ligesom gælden vil fordyre långivningen for

realkreditkunderne.

RR mener, at finansiering af de nationale afviklingsfonde skal differentieres.

Dette begrundes med, at realkreditinstitutterne ikke vil opleve et

afviklingsforløb, hvor afviklingsfonden vil blive anvendt, og endvidere da

realkreditinstitutterne har en lav risiko sammenlignet med størrelsen på

deres balance. RR vurderer det derfor urimeligt, hvis bidraget beregnes ud

fra et instituts samlede passiver.

Afslutningsvist mener RR, at der er en mulig inkonsistens imellem

direktivforslaget og kapitalkravsforordningen (CRR), bl.a. i forhold til

håndteringen af hybrid kernekapital. Det fremhæves derfor, at der er behov

for at se nærmere på samspillet mellem behandlingen af kapitalinstrumenter

i de to regelsæt.

Danmarks Nationalbank (DN) støtter overordnet set forslaget og finder, at

fælles rammer for krisehåndtering er vigtige uanset udfaldet af drøftelser om

en bankunion. DN pointerer dog samtidig, at sådanne fælles rammer vil

være et vigtigt element i en eventuel bankunion.

En cover-pool er en ”kasse”, hvor et obligationsudstedende institut har samlet de sikker-

heder, der ligger til grund for udstedelse af bestemte obligationer. De sikkerheder, der læg-

ges i cover-poolen, kan være pantebreve med sikkerhed i fast ejendom, hvilket er det typi-

ske for realkreditinstitutter i Danmark, men det kan også være statsobligationer eller andre

former for værdifaste aktiver. De finansielle instrumenter, der indgår i cover-poolen, er op-

rettet for at sikre, at institutterne overholder det såkaldte balance-princip, som beskriver,

hvilken sammenhæng der skal være mellem långivning og finansiering.

Modparter på fi-

nansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i kapitalcentre sidestilles konkursret-

ligt med indehaverne af RO’er, SDO’er eller SDRO’er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/24

DN påpeger, at direktivet skal ses som Kommissionens første skridt mod en

egentlig bankunion, DN mener, at det vil være i dansk interesse at deltage

fuldt ud i arbejdet med forberedelse af en sådan bankunion.

DN finder det positivt, at direktivet har fokus på forebyggelse og tidlig

indgriben og mener i den forbindelse, at tilsynsmyndigheden skal have de

redskaber, der er nødvendige for rettidigt at kunne rette op på situationen.

I forhold til bail-in finder DN, at så mange klasser af gæld som mulig skal

kunne anvendes. DN finder det i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at

kortfristet gæld er undtaget fra bail-in. Derimod mener DN, at det er

afgørende, at gæld garanteret med sikkerheder undtages.

I forhold til bail-in på allerede udstedt gæld mener DN, at der kan være

visse legale og konstitutionelle begrænsninger, hvorfor der er behov for

mere arbejde på dette område. Afslutningsvist pointerer DN behovet for, at

muligheden for bail-in fremadrettet fremgår af gældskontrakterne.

Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR)

vurderer, at kravet om genopretnings- og afviklingsplaner vil medføre

væsentlige omstillingsbyrder for de omfattede institutter og koncerner. I den

sammenhæng finder CKR det positivt, at direktivet indeholder

proportionalitetsbestemmelser og mener, at det er vigtigt, at denne

bestemmelse fastholdes.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Behandling af forslagspakken blev indledt i rådets arbejdsgruppe den 18.

juni 2012 under det danske formandskab. Der forventes generelt at være op-

bakning til forslaget.

Særlige problemstillinger i forslaget forventes at vedrøre ansvarsfordelingen

mellem hjem- og værtslande, den europæiske banktilsynsmyndigheds

(EBA’s) rolle, proportionalitet, finansiering, ”bail-in”, mulige juridiske pro-

blemstillinger i forhold til bl.a. national selskabs- og konkurslovgivning

m.v.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da det vurderes at

skabe incitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande og mindsker risikoen

for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle

kriser. Endvidere bidrager forslaget til at skabe lige konkurrencevilkår i EU.

For regeringen er det særligt positivt, at forslaget vil bringe afviklingsmo-

dellen i Danmark og andre EU-lande på linje med hinanden, samt at forsla-

get giver mulighed for ”bail-in”, som også er et centralt element i Bankpak-

ke III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/24

Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at SDO’er, SDRO’er og RO’er

undtages fra muligheden for ”bail-in”, da der er stillet særlig sikkerhed bag

sådanne forpligtelser. Videre vil regeringen arbejde for, at det præciseres, at

finansielle instrumenter, der indgår i cover-poolen for sådanne obligationer,

ligeledes undtages fra muligheden for ”bail-in”.

Regeringen finder endvidere, at mulighederne for at undtage Junior Covered

Bonds fra ”bail-in” skal klarlægges.

Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere

og Investorer i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde medlems-

landenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og afviklingsfonde, som man

finder mest hensigtsmæssigt.

Regeringen vil arbejde for, at kortfristet gæld (løbetid under 30 dage) ikke

undtages fra forslagets mulighed for ”bail-in”, da det giver bankerne utilsig-

tet incitament til kortsigtet finansiering. Desuden er kort gæld ikke undtaget

normale konkurser, jf. gældende dansk konkurslovgivning, og en sådan for-

skelsbehandling mellem ordnet afvikling og konkurs kan vanskeliggøre

brugen af ordnet afvikling i praksis.

For så vidt angår krav om minimumsniveau for gæld, som kan anvendes til

”bail in”, vil regeringen arbejde for, at der ved myndighedernes fastlæggelse

af dette minimumsniveau tages højde for det givne instituts forretningsmo-

del, fx hvorvidt det er tale om et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Regeringen vil endvidere klarlægge muligheden for tvungen långivning

imellem nationale afviklingsfonde med henblik på at vurdere, om der er be-

hov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger på dette punkt.

Regeringen vil arbejde for, at de nuværende bestemmelser om, at kravene til

genopretnings- og afviklingsplaner skal være proportionale i forhold til in-

stitutternes størrelse, forretningsmodel og kompleksitet fastholdes. Dette er

af hensyn til den særlige struktur i den danske banksektor, der rummer man-

ge mindre pengeinstitutter, for hvem de administrative omkostninger ved at

udfærdige sådanne planer ikke modsvares af planernes værdi for den finan-

sielle stabilitet.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at det bliver mere transparent, hvilke

betingelser, som skal være opfyldt for, at et institut skal underkastes regler-

ne for hhv. genopretning og afvikling. Det vurderes afgørende i forhold til

transparens på de finansielle markeder, herunder for kreditorerne.

Endelig vil regeringen arbejde for, at reglerne omkring indsættelse af en

særlig administrator modificeres. Indsætning af en sådan administrator,

mens instituttet er i genopretningsfasen, vurderes at være vidtgående og vil

muligvis blot forstærke problemets omfang.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/24

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud får

ECOFIN den 22. juni 2012 samt den 10. juli 2012.