PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2012-13
KOM (2012) 0336 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kommissionens forslag til ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet

(KOM(2012) 336)

Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2012 fremsat forslag (KOM(2012) 336) til ny forord-

ning vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet. Forslaget har bl.a. til hensigt opdatere og

ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene i lyset af krisen har etableret

forskellige finansieringsmekanismer, ligesom der er gennemført reformer af det øko-

nomiske samarbejde. Desuden tilstræbes med forslaget en mere simpel beslutnings-

proces, end tilfældet er under den nuværende forordning. Derudover fastholdes gene-

relt de gældende bestemmelser. Som i dag vil betalingsbalanceinstrumentet fortsat være

forbeholdt ikke-eurolande, som opfylder forudsætningerne herfor.

1. Baggrund

Den nuværende EU betalingsbalancefacilitet

Med forordning (EF) nr. (332/2002) vedtaget i 2002, blev der indført en mekanisme for

finansiel støtte fra Unionen – EU’s såkaldte betalingsbalancefacilitet for mellemfristet

finansiel assistance. Faciliteten tager sigte på at lette ekstern finansiering i de med-

lemslande, der har vanskeligheder eller trues alvorligt af betalingsbalancevanske-

ligheder. Faciliteten kan kun anvendes af ikke-eurolande. Assistance under faciliteten

kan tage form af lån eller anden finansieringsassistance, evt. af forebyggende karak-

ter, som kan aktiveres i tilfælde af behov. Assistance under faciliteten tildeles ofte i

sammenhæng med – men er ikke betinget af – et IMF-program.

Beslutninger om assistance fra betalingsbalancefaciliteten er i dag forbundet med to

proceduremæssige trin. Et medlemsland som har behov for og ønsker mellemfristet

finansiel assistance, retter henvendelse til Kommissionen og medlemslandene, og

præsenterer et makroøkonomisk tilpasningsprogram, som skal sikre en holdbar beta-

lingsbalancesituation. Efter forslag fra Kommissionen, træffer Rådet som det første

proceduretrin under den nuværende facilitet afgørelse om gensidig bistand, jf. trakta-

ten om den europæiske unions funktionsmåde (TEUF) artikel 143. Det sker efter en

vurdering af, at det pågældende medlemsland er i vanskeligheder eller alvorligt trues

af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance. Den gensidige bistand kan fx

tage form af fælles optræden overfor internationale organisationer, ydelse af kreditter i

begrænset omfang fra de øvrige medlemslande mv. Det fastlægges imidlertid ikke

under denne beslutning, konkret hvilket instrument der potentielt skal anvendes til at

yde den gensidige bistand. Vurderes det, at bistanden skal tage form af mellemfristet

finansiel assistance fra betalingsbalancefaciliteten, træffer Rådet som det andet pro-

ceduretrin på forslag fra Kommissionen afgørelse herom, herunder om hvorvidt assi-

stancen skal tage form af et lån eller anden finansieringsassistance, assistancens

størrelse, varighed mv. samt fastlægger de økonomisk-politiske betingelser, som vil

være forbundet med assistancen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen fastlægger i forlængelse heraf i samarbejde med de relevante myndighe-

der i modtagerlandet de økonomisk-politiske betingelser (i et aftalememorandum, ”me-

morandum of understanding” – MoU), hvis opfyldelse er en forudsætning for løbende

udbetalinger fra faciliteten. Under betalingsbalancefaciliteten er Kommissionen bemyn-

diget til at optage lån på kapitalmarkederne, som videreformidles til modtagerlandet på

lignende økonomiske vilkår.

Betalingsbalancefaciliteten har en låneramme på 50 mia. euro (i lyset af krisen forhø-

jet fra oprindeligt 12 til 25 mia. euro i 2008 og fra 25 til 50 mia. euro i 2009), hvoraf i alt

9. oktober 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/8

omtrent 15 mia. euro aktuelt er stillet til rådighed for udlån til hhv. Letland, Ungarn og

Rumænien.

Forslag til ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet

Kommissionen har den 22. juni 2012 fremsat forslag til ny forordning vedr. betalings-

balancefaciliteten.

Forslaget har til hensigt opdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og euro-

landene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer, ligesom der

er gennemført reformer af det økonomiske samarbejde. Desuden tilstræbes med for-

slaget en mere simpel beslutningsproces, end tilfældet er under den nuværende for-

ordning. Som i dag vil betalingsbalancefaciliteten fortsat være forbeholdt ikke-eurolande,

som opfylder forudsætningerne herfor.

Kommissionen anfører, at der er etableret nye støtteredskaber, herunder oprettelsen

af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den kommende europæiske

stabilitetsmekanisme (ESM), som kan yde lån til og finansieret af eurolandene, samt

EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Den gældende forordning for

betalingsbalancefaciliteten holder ikke ifølge Kommissionen trit med denne udvikling,

særligt er der under disse mekanismer indført mulighed for nye forebyggende facilite-

ter for eurolandene, fx faciliteter med karakter af kreditfaciliteter, som ikke i samme

omfang er tilgængelige under betalingsbalancefaciliteten i dag.

Kommissionen fore-

slår, at den nye forordning vil give ikke-eurolande med et låne- og tilpasningsprogram

adgang til lignende finansielle faciliteter, som er tilgængelige for eurolande med pro-

grammer.

Kommissionen vurderer desuden, at der behov for at opdatere og ajourføre den eksi-

sterende forordning i lyset af styrkelsen af det økonomiske samarbejde, særligt sikre

konsistens med Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket eurosamarbejde mv.

(”two-pack”) og reformen af det økonomiske samarbejde, herunder ændringen af Sta-

bilitets- og Vækstpagten, proceduren for makroubalancer og det europæiske seme-

ster. Dette med henblik på at der skabes mere ensartede regler for medlemslande i og

uden for euroområdet, som er omfattet af låneprogrammer. Desuden indarbejdes mu-

ligheden for en styrket dialog mellem EU-institutionerne, som man tidligere er nået til

enighed om i forbindelse med reformen af det økonomiske samarbejde.

Forslaget lægger op til, at Rådets beslutninger om låne- og kreditformidling under

betalingsbalancefaciliteten kun skal følge ét proceduremæssigt trin i stedet for i dag

to, jf. ovenfor. Hensigten hermed er en mere forenklet beslutningsproces.

Derudover fastholdes generelt de gældende bestemmelser.

2. Formål og indhold

Forslaget til ny forordning for betalingsbalancefaciliteten vedrører særligt følgende:



Instrumenter til finansiel assistance



Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidling



Skærpet overvågning for lande, som modtager assistance



Konsistens med regler og procedurer i det økonomiske samarbejde



Vilkår for Kommissionens implementering af lånetransaktioner



Programovervågning under tilbagebetalingsforløb

Instrumenter til finansiel assistance

Under den nuværende facilitet er der stillet en forebyggende facilitet til rådighed for Rumænien på

betingelse af opfyldelse af en række aftalte økonomisk-politiske betingelser. Assistancen vil, hvis aktiveret,

tage form af et lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/8

Det foreslås, at assistance fra betalingsbalancefaciliteten, udover fortsat at skulle kun-

ne ydes via et lån, også skal kunne ydes via mere forebyggende finansielle faciliteter,

fx i form af såkaldte kreditfaciliteter. Formålet hermed er generelt at understøtte sunde

økonomiske politikker og virke kriseforebyggende. Disse kreditfaciliteter skal enten

ifølge forslaget kunne tage form af en forebyggende betinget kreditfacilitet (”precauti-

onary conditioned credit line” – PCCL) eller en kreditfacilitet med skærpede betingel-

ser (”enhanced conditions credit line” – ECCL), jf. nedenfor.

Den foreslåede mulighed for, at der under visse betingelser kan stilles forebyggende

finansielle faciliteter til rådighed under betalingsbalancefaciliteten, svarer til mulighe-

den herfor for eurolande under EFSF og den kommende ESM. IMF gør tilsvarende

også anvendelse af en række forskellige forebyggende långivningsinstrumenter i sit

samarbejde med programlande, som har karakter af forebyggende finansielle instru-

menter, herunder kreditfaciliteter.

Forslaget ændrer ikke på betalingsbalancefacilitetens overordnede beløbsramme for de

låne- og kreditfaciliteter, som stilles til rådighed under instrumentet. Denne ramme vil

fortsat være begrænset til i alt 50 mia. euro.

Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidling

- ydelse af lån

Forslaget fastholder generelt de nuværende betingelser for ydelsen af lån fra beta-

lingsbalancefaciliteten, idet processen herfor opdateres og ajourføres, jf. ovenfor.

Det medlemsland, der søger at opnå et lån, skal rette anmodning til Kommissionen,

ECB og den økonomiske og finansielle komité (EFC). Kommissionen m.fl. vurderer

herefter holdbarheden i medlemslandets offentlige gæld samt et finansieringsbehov.

Medlemslandet udarbejder herefter, i forståelse med Kommissionen, ECB og evt. IMF,

et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram med henblik på at sikre en holdbar

betalingsbalancesituation og en tilbagevenden til igen at kunne finansiere sig selv på

de finansielle markeder. Der vil i den forbindelse skulle tages behørigt hensyn til de

henstillinger og anbefalinger, der er blevet rettet til medlemslandet under Stabilitets-

og Vækstpagten.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,

kan beslutte at yde et lån til det pågældende medlemsland, og i så fald godkende det

makroøkonomiske tilpasningsprogram. Rådets afgørelse skal fastlægge assistancens

størrelse, den maksimale gennemsnitlige løbetid, prissætning, den periode, hvor lånet

er til rådighed mv. Kommissionen og det pågældende medlemsland indgår et aftale-

memorandum med de nærmere detaljer for tilpasningsprogrammet og de betingelser,

som vil være forbundet med udbetalingen af assistancen. Dette aftalememorandum

meddeles Rådet og Europa-Parlamentet.

Der vil, som under den nuværende forordning, være en løbende overvågning af lande

med låneprogrammer. Kommissionen overvåger i samarbejde med ECB og evt. IMF

gennemførelsen af tilpasningsprogrammet, herunder via missioner til det pågældende

land. Kommissionen underretter løbende EU’s Økonomiske og Finansielle Komité

(EFC). Ved betydelige afvigelser fra tilpasningsprogrammet, kan Rådet træffe beslut-

ning om, at et land ikke opfylder de aftalte betingelser for den finansielle støtte, hvoref-

ter udbetalingerne suspenderes.

En afgørelse om, at et medlemsland ikke overholder sit makroøkonomiske tilpas-

ningsprogram, vil ifølge forslaget skulle medføre helt eller delvis suspension af beta-

linger eller forpligtelser af midler fra EU-budgettet, jf. den såkaldte udvidede makro-

økonomiske konditionalitet, som aktuelt forhandles i forbindelse med den næste fler-

årige finansielle ramme. Betalingsbalancefaciliteten er ikke omfattet af den gældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/8

konditionalitet, som alene betinger forpligtigelser fra samhørighedsfonden til medlems-

landene på efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Det relevante udvalg i Europa-Parlamentet kan indbyde et medlemsland, som modta-

ger lån under betalingsbalancefaciliteten til at deltage i en udveksling af synspunkter

om gennemførelsen af tilpasningsprogrammet. Forslaget ligger i forlængelse af og er

ét af flere elementer i den udvidede økonomiske dialog mellem EU-institutionerne og

medlemslandene, som man opnåede enighed om i forbindelse med reformen af det

økonomiske samarbejde. Kommissionen foreslår desuden, at det berørte medlems-

lands parlament kan indbyde repræsentanter for Kommissionen til at deltage i en ud-

veksling af synspunkter med samme formål.

- kreditfaciliteter

Forslaget indebærer, at et medlemsland kan få stillet forebyggende faciliteter til rådig-

hed, herunder fx en kreditfacilitet, som der vil kunne trækkes på, hvis der vurderes

behov herfor. Forslaget indebærer to former for betingede kreditfaciliteter, jf. ovenfor, i

form af den forebyggende betingede kreditfacilitet (PCCL) og kreditfaciliteten med

skærpede betingelser (ECCL).

Der vil ikke – som i tilfældet med et lån - skulle udarbejdes et egentligt tilpasningspro-

gram og aftalememorandum for lande, som har behov for og ønsker en kreditfacilitet

under betalingsbalancefaciliteten. Forslaget indebærer derimod en tilgang, hvor ad-

gangen til en forebyggende betinget kreditfacilitet (PCCL) er forbeholdt de ikke-

eurolande, hvis økonomiske og finansielle situation fortsat er fundamentalt sund. Dette

skal vurderes på grundlag af, hvorvidt følgende kriterier er opfyldt:



Overholdelse af henstillinger og afgørelser under Stabilitets- og Vækstpagten

(lande i underskudsproceduren vil kunne få adgang til en PCCL, forudsat at

de efterlever deres henstilling)

En holdbar offentlig gæld

Overholdelse af forpligtelserne under makroubalanceproceduren (lande i pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer vil kunne få adgang til en

PCCL, forudsat at de er indstillet på at korrigere de ubalancer, som Rådet har

identificeret)

Adgang til finansiering på kapitalmarkederne på rimelige vilkår

En holdbar økonomisk stilling over for udlandet

Fravær af solvensproblemer i banksektoren, der ville indebære systemiske ri-

sici for banksystemets stabilitet



Adgangen til en kreditfacilitet med skærpede betingelser (ECCL) er åben for med-

lemslande, som ikke overholder visse af de ovenfor beskrevne kriterier, men hvis ge-

nerelle økonomiske og finansielle situation fortsat er relativt sund. Det pågældende

medlemsland, som ønsker en sådan facilitet, skal som led i aftalen om ydelsen af

kreditfaciliteten og i samarbejde med Kommissionen og ECB tage skridt, der sigter

mod at rette op på de af ovennævnte kriterier, der ikke anses for at være opfyldt.

Et land der søger om en kreditfacilitet, skal meddele dette til Kommissionen, ECB og

EFC. Kommissionen vurderer herefter i samarbejde med ECB og evt. IMF holdbarhe-

den af landets offentlige gæld og finansieringsbehov. Kommissionen mv. vurderer om

det pågældende medlemsland opfylder de nødvendige betingelser (jf. ovenfor) for at

få adgang til en forebyggende betinget kreditfacilitet eller en kreditfacilitet med skær-

pede betingelser.

Rådet, der træffer beslutning med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,

kan tildele en forebyggende betinget kreditfacilitet (PCCL) eller en kreditfacilitet med

skærpede betingelser (ECCL) for en indledende rådighedsperiode på et år. På an-

modning kan Kommissionen beslutte at forny faciliteten to gange, hver gang for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/8

periode på seks måneder, således at den samlede rådighedsperiode højst kan være

to år. Det pågældende land skal med et varsel gøre Kommissionen opmærksom på, at

den ønsker at trække på kreditfaciliteten.

Beslutningen om tildeling af en kreditfacilitet skal indeholde bestemmelser om beløbs-

rammen, prissætningen for frigivne midler, rådighedsperiode, den maksimale gen-

nemsnitlige løbetid for de lån, der trækkes mv. Kommissionen og den pågældende

medlemsstat indgår et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for kreditfaci-

liteten og muligheden for udbetalinger herfra.

Når der tildeles en kreditfacilitet, skal Kommissionen overvåge den løbende overhol-

delse af støtteberettigelseskriterierne, jf. ovenfor, og løbende underrette EFC. Kom-

missionen skal løbende revurdere, om kreditfaciliteten er hensigtsmæssig, hvis den

anvendes. Konkluderer Kommissionen, at kreditfaciliteten ikke længere er hensigts-

mæssig ift. at adressere det pågældende medlemslands vanskeligheder, kan Rådet

efter forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om, at kreditfaciliteten ikke længere

skal være til rådighed, og henstille til medlemslandet at anmode om assistance i form

af et ordinært lån i stedet.

Skærpet overvågning for lande, som modtager assistance

Når et medlemsland trækker på en forebyggende betinget kreditfacilitet eller tildeles

en kreditfacilitet med skærpede betingelser, vil der træde en såkaldt skærpet over-

vågning i kraft i den periode, hvor kreditfaciliteten er til rådighed.

Den skærpede overvågning indebærer bl.a., at et medlemsland efter anmodning fra

Kommissionen, regelmæssigt skal give Kommissionen, ECB (samt evt. IMF) og de

relevante europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”European Supervisory Authori-

ties” – ESA’er) information om udviklingen i sit finansielle system samt under tilsyn af

relevante ESA'er gennemføre stresstests mv. for at evaluere den finansielle sektors

modstandsdygtighed over for makroøkonomiske og finansielle chok. Desuden vil det

relevante medlemsland være genstand for en regelmæssig evaluering af sin banktil-

synskapacitet.

Et medlemsland der er genstand for skærpet overvågning, skal evaluere sin offentlige

sektors og delsektorers budgetgennemførelse mv. i løbet af året og rapportere regel-

mæssigt herom til Kommissionen og EFC, rapportere regelmæssigt om budgetgen-

nemførelsen i løbet af året, om effekten af diskretionære budgetmæssige tiltag på

udgifts- og indtægtssiden, udgifts- og indtægtsmål mv.

Kommissionen og de andre relevante myndigheder gennemfører missioner til det på-

gældende medlemsland med henblik på at tilse fremskridt med gennemførelsen af

eventuelle foranstaltninger i medfør af den skærpede overvågning. Vurderes det, at

der er behov for yderligere foranstaltninger, og at den finansielle situation i det pågæl-

dende medlemsland har betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet i

EU som helhed, kan Rådet på forslag fra Kommissionen henstille til medlemslandet at

anmode om assistance i form af et ordinært lån i stedet. Offentliggøres en henstilling

om yderligere foranstaltninger i medfør af den skærpede overvågning, åbnes der mu-

lighed for en udvidet dialog mellem EU-institutionerne og medlemslandene, jf. ovenfor.

Konsistens med regler og procedurer i det økonomiske samarbejde

For at undgå overlappende procedurer foreslås det, at det makroøkonomiske tilpas-

ningsprogram som aftales som led i assistancen fra betalingsbalancefaciliteten kan

erstatte dele af den øvrige økonomiske og finanspolitiske overvågning som følger af

gældende EU-procedurer, så længe tilpasningsprogrammet varer.

Det indebærer ifølge forslaget konkret, at tilpasningsprogrammet i programperioden

træder i stedet for det pågældende ikke-eurolands årlige indlevering af konvergens-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/8

program (dog ikke det nationale reformprogram, som fortsat vil skulle indleveres) og

øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt store underskud

under Stabilitets- og Vækstpagten, herunder fx rapportering om effektive tiltag med

henblik på efterlevelse af henstillinger, fastlæggelse af årlige budgetmål, den løbende

overvågning mv. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt.

procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvåg-

ning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik.

Ovennævnte ligger ligeledes i forlængelse af de bestemmelser, som forventeligt vil

skulle gælde i medfør af ”two-packen” for eurolande, som modtager ekstern lånebi-

stand i form af et låneprogram. Man har desuden i praksis allerede anvendt dette prin-

cip i forbindelse med implementeringen af fx makroubalanceproceduren, hvor lande

med låneprogrammer har været holdt ude af Kommissionens første årlige vurdering af

mulige makroøkonomiske ubalancer.

Vilkår for Kommissionens implementering af lånetransaktioner

Det foreslås, at de bestemmelser, som Kommissionen er underlagt i forbindelse med

optagelse af lån samt långivning og refinansieringer under den nuværende betalings-

balanceforordning, gøres mere fleksible for Kommissionen. Dette vurderes af Kom-

missionen hensigtsmæssig af hensyn til at imødegå vanskeligheder med at rejse mid-

ler i tilfælde af vanskelige markedsvilkår.

Som i dag vil Kommissionen under faciliteten være bemyndiget til på EU’s vegne at

optage lån på kapitalmarkederne eller i finansielle institutioner med henblik på videre-

formidling. Ligeledes vil de nærmere vilkår vedrørende de successive rater, som ud-

betales inden for rammerne af faciliteten, skulle forhandles mellem det pågældende

medlemsland og Kommissionen, ligesom der fastlægges bestemmelser om mulighe-

den for førtidig indfrielse mv.

Hvor det under den nuværende forordning er indeholdt, at låntagning og långivning

skal anvende samme rentevirkningsdatoer og ikke må indebære, at EU involveres i

transformation af løbetider mellem indlån og udlån eller påtager sig nogen form for

renterisici, fastslår forslaget bl.a. i stedet, at Kommissionen bemyndiges til at optage

lån på det mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem planlagte udbetalinger for at mini-

mere finansieringsomkostninger inden for de givne rammer mv.

Programovervågning under tilbagebetalingsforløb (postprogramovervågning)

Forslaget indebærer, at et land som har modtaget og fået udbetalt finansiel assi-

stance, vil være genstand for en fortsat overvågning i en periode herefter. En sådan

overvågning vil pågå så længe mindst 75 pct. af den samlede assistance endnu ikke

er tilbagebetalt. Et medlemsland, der er genstand for en sådan overvågning, har fort-

sat de forpligtelser, som følger af en skærpet overvågning, som Kommissionen kan

rette anmodning til det pågældende land om opfyldelsen af, jf. beskrivelsen ovenfor.

Kommissionen og ECB vil som led i en postprogramovervågning kunne gennemføre

missioner til det pågældende land.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 352, hvorefter Rådet træffer afgørelse om forsla-

get med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Rådets beslutninger om gensidig bistand til et medlemsland, som er i vanskeligheder

eller trues af alvorlige betalingsbalancevanskeligheder, har hjemmel i TEUF artikel

143. Finansiel assistance fra betalingsbalancefaciliteten vil fortsat skulle ydes iht.

TEUF artikel 143. Rådet beslutninger om mellemfristet betalingsbalanceassistance har

i dag hjemmel i forordning 332/2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/8

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ift. vedtagelsen af forordningen, som udgør en ramme for

tildelingen af assistance fra EU til ikke-eurolande, indeholder traktaten ingen anden

hjemmel end artikel 352. Jf. denne artikel gør Kommissionen indenfor rammerne af

proceduren for kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet de nationale parlamen-

ter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af TEUF artikel 352.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

formålet med betalingsbalancefaciliteten om at lette ekstern finansiering i de medlems-

lande, der har vanskeligheder eller trues alvorligt af betalingsbalancevanskeligheder

og således understøtte en holdbar betalingsbalanceudvikling, bedst kan opnås på EU-

niveau og ikke i tilstrækkelig grad af medlemslandene individuelt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.

Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, idet anvendelsesmulighederne for

betalingsbalancefaciliteten udvides. Det vil alt andet lige øge de mulige situationer,

hvor ikke-eurolande kan få stillet lån/kreditfaciliteter til rådighed under faciliteten. Det

bemærkes, at rammen for betalingsbalancefaciliteten ikke udvides. Beslutninger om

betalingsbalanceassistance vil fortsat skulle træffes af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslag om tildeling af lån eller kreditfacilitet fra EU’s betalingsbalancefacilitet har po-

tentielle statsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s budget. Dan-

mark deltager i EU’s betalingsbalancefacilitet svarende til Danmarks andel af EU-

budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Det indebærer

imidlertid ikke, at Danmark i forbindelse med lån- eller kreditgivning fra betalingsba-

lancefaciliteten skal stille midler til rådighed. Finansiering tilvejebringes ved, at Kom-

missionen med sikkerhed i EU-budgettet, optager lån på de finansielle markeder eller

hos finansielle institutioner, som genudlånes til modtagerlandet på lignende vilkår.

Danmark vil først skulle stille midler til rådighed, svarende til Danmarks andel af EU-

budgettet, i en situation, hvor lån eller kreditter fra betalingsbalancefaciliteten ikke

tilbagebetales, når disse forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation

finder det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende

tilbagebetaling.

Forslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for lande,

som modtager støtte fra EU’s betalingsbalancefacilitet, i det omfang det vil kunne un-

derstøtte den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i modtagerlande, herunder en

holdbar betalingsbalanceudvikling, hvilket kan være positivt for den økonomiske og

finansielle stabilitet i hele EU.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Andre landes holdninger

Landene forventes generelt at kunne støtte en ny forordning for EU’s betalingsbalancefa-

cilitet, men den nærmere forhandlingssituation kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/8

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt en ny forordning for EU’s betalingsbalancefacilitet som led i

at opdatere forordningen i lyset af de seneste års udvikling i det økonomiske samar-

bejde i EU og blandt eurolandene.

Regeringen støtter forslagets hensigt om, at der tilstræbes samme bestemmelser og

procedurer for eurolande og ikke-eurolande omfattet af låneprogrammer. Regeringen

støtter, at forslaget tilstræber konsistens med de fælles finanspolitiske regler i Stabili-

tets- og Vækstpagten, proceduren for makroubalancer og det europæiske semester.

Regeringen støtter en opdatering og ajourføring af betalingsbalancefaciliteten ift. de

for eurolandene tilgængelige lånefaciliteter.

Regeringen støtter, at assistance fra faciliteten fortsat vil være forbundet med økono-

misk-politiske betingelser, som har til formål at genoprette en holdbar økonomisk og

finansiel situation i modtagerlandet, herunder betalingsbalancesituation.

Regeringen lægger vægt på, at der foretages en regelmæssig høring af og rapporte-

ring til den økonomiske og finansielle komité (EFC) i forbindelse med implementerin-

gen af assistance fra betalingsbalancefaciliteten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.