Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0341 Bilag 1
Offentligt
1154597_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse: ”En europæisk strategi for centrale støtte-
teknologier – En bro til vækst og jobs” (KOM(2012)341)
1.
Resumé
Kommissionen fremsendte den 26. juni 2012 meddelelsen ”En europæisk
strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og jobs”
(KOM(2012)341)”.
Meddelelsen skitserer en strategi for seks såkaldte støtteteknologier’, der af
Kommissionen er udpeget som særlig centrale for vækstskabelse i Europa
Det drejer sig om hhv.: mikro- og nanoelektronik, nanoteknologi, fotonik,
avancerede materialer, industriel bioteknologi og avancerede fremstil-
lingsteknologier.
Meddelelsen følger samtidig op på den første meddelelse om centrale støt-
teteknologier fra 2009 (KOM(2009)512) og anbefalingerne fra højniveau-
gruppen for centrale støtteteknologier, der blev etableret i 2009 og afleve-
rede sin endelige rapport til Kommissionen i juni 2011.
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsendte den 26. juni 2012 meddelelsen ”En europæisk stra-
tegi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og jobs”
(KOM(2012)341)”, der fokuserer på seks strategiske nøgleteknologier (KETs),
som kan skabe vejen for et konkurrence- og bæredygtigt Europa, hhv.: mikro-
og nanoelektronik, nanoteknologi, fotonik, avancerede materialer, industriel
bioteknologi og avancerede fremstillingsteknologier.
Nøgleteknologier karakteriseres, ifølge Kommissionen, som teknologier, der
har et særligt stort potentiale i forhold til at udvikle nye innovative produkter,
styrke konkurrenceevnen, skabe og fastholde produktion i Europa og sikre en
bæredygtig udvikling. Kommissionen har udpeget centrale støtteteknologier
som en prioritet i sin Europa 2020-strategi og i flagskibsinitiativerne "Innova-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0002.png
2/7
tion i EU" (KOM(2010) 546), "En integreret industripolitik for en globaliseret
verden" (KOM(2010) 614) og "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010)
245).
Meddelelsen følger op på den første meddelelse om centrale støtteteknolo-
gier fra 2009 (KOM(2009)512) og anbefalingerne fra højniveau-gruppen for
centrale støtteteknologier, der blev etableret i 2009 og afleverede sin endeli-
ge rapport til Kommissionen i juni 2011.
3.
Formål og indhold
Meddelelsen peger på en række udfordringer, der skal løses førend det fulde
vækstpotentiale i nøgleteknologier kan realiseres, herunder udfordringer i
forhold til kommercialisering af innovativ forskning, sammenhæng mellem
indsatsen i medlemsstater og på EU-niveau, den internationale konkurrence-
situation og manglende adgang til finansiering.
Med henblik på at løse disse udfordringer, foreslår Kommissionen i medde-
lelsen en samlet strategi for centrale støtteteknologier. Strategien har, ifølge
Kommissionen, til formål at:
-
fokusere EU-politikker i det næste flerårige finansielle rammepro-
gram på forskning og innovation og prioritere EIB's långivningsakti-
viteter til fordel for anvendelse af centrale støtteteknologier
sikre samordning af EU-aktiviteter og nationale aktiviteter for at op-
nå synergieffekter og sammenhæng mellem disse aktiviteter
etablere en ekstern gruppe for spørgsmål vedrørende centrale støtte-
teknologier, som skal rådgive Kommissionen i politikspørgsmål ved-
rørende centrale støtteteknologier
mobilisere nuværende handelspolitiske instrumenter for at sikre fair
konkurrence og ensartede internationale spilleregler.
-
-
-
For så vidt angår finansiering af forskning og innovation vedrørende centra-
le støtteteknologier, har Kommissionen bl.a. under Horizon2020 foreslået at
tildele 6.663 mia. EUR til støtte til pilot- og demonstrationsprojekter vedrø-
rende centrale støtteteknologier. Derudover har Kommissionen identificeret
centrale støtteteknologier som en af investeringsprioriteterne for regional fi-
nansiering af innovation i sit forslag til revision af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU).
Som led i strategien foreslår Kommissionen bl.a., at der sammen med EIB
udarbejdes en aftale, der definerer centrale støtteteknologier som et gensi-
digt prioritetsområde.
Derudover vil Kommissionen revidere de såkaldte
rammebestemmelserne
for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation,
som udgør grundlaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0003.png
3/7
for at vurdere statsstøtte til forsknings-, udviklings- og innovationsaktivite-
ter i EU i forbindelse med centrale støtteteknologier. Kommissionen finder,
at moderniserede regler bør fremme behandlingen af statsstøtte, som er vel-
udformet, rettet mod konstaterede markedsfejl og har en klar tilskyndelses-
virkning og begrænset indvirkning på konkurrencen.
Kommissionen vil ligeledes gennemføre innovationsorienterede offentlig-
private partnerskaber (OPP’er) for de centrale støtteteknologier samt gene-
relt udvikle partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.
Sidstnævnte blandt andet gennem klyngedannelse med fokus på centrale
støtteteknologier.
For så vidt angår den internationale konkurrencesituation vil Kommissionen
bl.a. arbejde for at undgå international markedsfordrejning, øge beskyttelsen
af intellektuel ejendomsret og fremme gensidighed (reciprocitet), navnlig i
forbindelse med offentlige indkøb.
For at sikre kvalificeret arbejdskraft vil Kommissionen under Horizon2020
fortsætte og styrke foranstaltninger for at tiltrække unge til centrale støtte-
teknologier.
Med henblik på at fremme udvekslingen af best practices medlemslandene
imellem, vil Kommissionen endvidere iværksætte en undersøgelse af natio-
nale politikker vedrørende centrale støtteteknologier
Derudover vil Kommissionen i 2013 etablere en overvågningsmekanisme
vedrørende centrale støtteteknologier, som skal indeholde relevante mar-
kedsoplysninger om udbud af og efterspørgsel efter centrale støtteteknologi-
er i EU og andre regioner.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0004.png
4/7
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-
ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. I den forbindelse er der indkommet føl-
gende bemærkninger:
Ingeniørforeningen IDA anerkender betydningen og værdien af støttetekno-
logierne i forhold til at skabe vækst, jobs og løse centrale, samfundsudfor-
dringer som Danmark, EU og resten af verden står overfor og hilser en fo-
kuseret og sammenhængende indsats på tværs af EU’s politikker velkom-
men, herunder i Horizon2020, samhørighedspolitikker og EIB’s långiv-
ningsaktiviteter.
Ingeniørforeningen IDA mener, at vi i Danmark har en række styrkepositio-
ner, der vil få glæde af en fokusering af EU’s, de nationale og regionale ind-
satser, herunder bl.a. vedrørende fotonik.
Ingeniørforeningen IDA mener, at strategien med fordel kunne fokusere
endnu mere på udfordringerne vedrørende at få bragt den forskningsbasere-
de viden om støtteteknologierne ud til de mindre virksomheder og manglen
på kompetent arbejdskraft. Ingeniørforeningen IDA foreslår tiltag såsom
sikring af simple og ubureaukratiske regler og kontrakter samt en styrkelse
af de studerendes samarbejde med de mindre virksomheder, fx gennem
praktikordninger.
Derudover mener Ingeniørforeningen IDA, at strategien i endnu højere grad
bør fokusere på, hvordan vi får flere arbejdstagere med de rette relevante
uddannelser samt hvordan vi får flere fra resten af verden til at komme til
EU og Danmark for at studere og arbejde.
LO mener, at afsnit 5.6.om færdigheder er meget centralt, men pointerer, at
Kommissionen i sin beskrivelse overser vigtigheden i at styrke det erhvervs-
faglige uddannelsessystem. Det er, ifølge LO, afgørende for EU’s globale
konkurrenceposition at styrke de erhvervsfaglige uddannelser. Et af de afgø-
rende parametre for at bevare og udvikle ny industriproduktion i Europa er,
ifølge LO at sikre et sammenspil mellem medarbejderen med erhvervsfagli-
ge kompetencer og den akademiske medarbejder.
LO beklager, at Kommissionen sammenstiller øget udbud af erhvervsfaglige
medarbejdere med forslag om virksomhedsinternt udstationerede (ICT),
som behandles i Rådet og Europa-Parlamentet. LO mener ikke, at der er en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0005.png
5/7
sammenhæng mellem ICT-direktivet og behovet for en særlig europæisk
indsats for at sikre flere erhvervsfagligt uddannede såvel som højtuddannet
akademisk arbejdskraft i EU.
DI understreger, at EU’s næste rammeprogram for forskning, udvikling og
innovation,
Horizon 2020,
bør indrettes, så arbejdet med teknologiplatfor-
mene videreføres og suppleres med egentlig produktionsforskning, så der
kan udvikles svar på,
hvordan europæisk produktion og værdiskabelse
(vækst) bedst udvikler sig i den globaliserede verden.
DI noterer med stor tilfredshed, at landene i slutningen af maj 2012 blev
enige om den såkaldte delvis generelle løsning for
Horizon 2020,
så der i én
søjle satses på at imødegå syv store samfundsudfordringer og samtidig etab-
leres endnu en søjle om industrielt lederskab, hvor arbejdet med de centrale
støtteteknologier er helt centralt.
DI ser helt overordnet positivt på den struktur for
Horizon 2020
og opfatter
Kommissionens meddelelse om de centrale støtteteknologier som et positivt
initiativ til at sikre europæisk konkurrenceevne og værdiskabelse gennem et
bredt, strategisk EU-samarbejde om at udvikle de centrale nøgleteknologier
frem til kommerciel anvendelse.
I relation til de videre forhandlinger om selve rammeprogrammet for forsk-
ning, udvikling og demonstration mener DI, at muligheden for at etablere
projekter på tværs af Grand Challenges og Industrial Leadership er overor-
dentlig vigtig og har gode vækstperspektiver. Det er, ifølge DI, eksempelvis
vigtigt, at projekter, som både bidrager til udvikling af den strategiske nøg-
leteknologi, IKT, og til løsning af en af de store samfundsudfordringer, kan
modtage finansiering fra begge dele af
Horizon 2020.
DI er også interesseret
i, at projekter, som bidrager til avanceret produktion og samtidig bidrager til
løsning af eksempelvis fødevareudfordringen, kan etableres med finansie-
ring fra begge dele.
Det er DI’s håb, at det inden 2014 lykkes at implementere
Horizon 2020,
så-
ledes at danske virksomheder får lettere adgang til deltagelse. Dette er, iføl-
ge DI, nødvendigt for at forbedre virksomhedsdeltagelsen, så koblingen
mellem forskning, innovation og vækst forstærkes.
DI ser meget positivt på Kommissionens arbejde med støtteteknologierne og
deres fokus på kommercielle resultater. Meddelelsen om, at EU-politikkerne
bør samordnes herom, og at der bør ske en samordning af EU-aktiviteterne
og de nationale aktiviteter herom, bør ifølge DI finde dansk støtte.
DI ser på den baggrund frem til, at den danske innovations- og vækstpolitik
på samme måde retter fokus mod dansk deltagelse i initiativerne om at ska-
be kommercielle resultater på basis af de centrale støtteteknologier. Det er
DI’s håb, at der bliver skabt en governance struktur og fastlagt procedurer,
som giver bedst mulig adgang for dansk deltagelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0006.png
6/7
Landbrug & Fødevarer hilser med tilfredshed den foreslåede indsats inden
for nye nøgleteknologier (LEIT initiativet), herunder muligheden for etable-
ring af stor-skala pilotanlæg og demonstrationsaktiviteter, velkommen. Et
eksempel, ifølge Landbrug og Fødevarer, på et centralt område, hvor dette
initiativ kan være vigtigt, er i forbindelse med etablering af pilot- og demon-
strationsanlæg inden for bioraffinering med avanceret udnyttelse af afgrøder
og anden biomasse til samtidig produktion af fødevarer, foder, nonfood pro-
dukter og energi samt recirkulering af næringsstoffer til anvendelse som
gødning. Dette vil, ifølge Landbrug og Fødevarer, være et vigtigt redskab til
at realisere et ressourceeffektivt, bæredygtigt og fossil-uafhængigt konkur-
rencedygtigt Europa.
Aktiviteterne bør, ifølge Landbrug og Fødevarer, tage sit udgangspunkt i er-
hvervslivets behov, og bør således være bottom up orienteret, for på den
måde at kunne bidrage til at skabe industrial leadership.
For at sikre at indsatsen får en reel effekt over for væsentlige erhvervssekto-
rer, som skal understøttes at nøgleteknologier, finder Landbrug & Fødevarer
det helt afgørende, at der bliver mulighed for samfinansiering og samtænk-
ning med Horizon 2020 aktiviteterne under ”Samfundsmæssige udfordrin-
ger”.
Hvis det skal lykkes at engagere virksomhederne yderligere i forsknings- og
innovationssamarbejder, finder Landbrug & Fødevarer det afgørende, at der
sker en reel forenkling og afbureaukratisering af forsknings- og innovati-
onsprogrammerne.
Dansk Metal hilser det tværgående fokus i Horisont 2020 velkomment. Det
er, ifølge Dansk Metal, vigtigt, at der ikke kun fokuseres strategisk på speci-
fikke samfundsmæssige udfordringer, men at disse udfordringer også sam-
mentænkes med tværgående strategiske forsknings- og udviklingsindsatser
som f.eks. produktionsforskning, som ikke knytter sig til én bestemt sektor
men bidrager til at optimere alle typer fremstillingsproduktion. Her er de
centrale støtteteknologier, ifølge Dansk Metal, vigtige, da de tager sigte på
at udvikle nøgleteknologier frem til kommerciel anvendelse, og bruge dem
til at omsætte en videnbase til konkrete varer og tjenester.
Særligt vigtigt er, ifølge Dansk Metal, det, at projekter som både inkluderer
teknologiske løsninger af væsentlige samfundsproblemer og udvikling af
strategiske produktionsteknologier kan modtage støtte fra både Grand Chal-
lenges søjlen og Industrial Leadership søjlen.
Dansk Metal finder efteruddannelse inden for de nye støtteteknologier afgø-
rende for fremtidens innovation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1154597_0007.png
7/7
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der generelt vil være opbakning til meddelelsen fra de øvrige
medlemsstater.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser overordnet set Kommissionens meddelelse velkommen.
Generelt vurderes det positivt, at Kommissionen fremadrettet vil understøtte
udviklingen af de identificerede centrale støtteteknologier, ikke mindst ved at
skabe bedre rammebetingelser for udviklingen og anvendelsen af disse tekno-
logier i Europa. Regeringen finder det dog vigtigt, at dette strategiske fokus
ikke udelukker støtte til udviklingen af andre teknologiområder.
Det vurderes ligeledes positivt, at Kommissionens klyngepolitik understøtter
EU's strategi for centrale støtteteknologier ved at fremme samarbejdet mellem
relevante klynger, i det indsatsen primært bør understøtte et forstærket samar-
bejde mellem eksisterende klynger.
Regeringen finder det endvidere centralt, at EU's strategi for centrale støttetek-
nologier tager udgangspunkt i virksomhedernes udviklingsbehov, både når det
gælder leverandører og brugere (slutbrugere) af teknologiske løsninger.
For så vidt angår henvisninger til såvel samhørighedspolitikken som Hori-
sont 2020 er det vigtigt at understrege, at disse indgår som en del af de sam-
lede forhandlinger om EU’s næste budgetramme 2014-2020. Da disse for-
handlinger fortsat pågår, er det vigtigt, at strategien ikke præjudicerer forde-
lingen og anvendelsen af midler indenfor disse.
Regeringen er enig i, at statsstøtte skal målrettes mod konstaterede markeds-
fejl og have en klar tilskyndelsesvirkning med begrænset forvridning
af konkurrence og samhandel på det indre marked. Regeringen finder
det desuden vigtigt, at rammebestemmelserne fortsat muliggør støtte til alle
former for forskning, udvikling og innovation på en teknologineutral måde.
For så vidt angår den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan regeringen
støtte at EIB og Kommissionen identificerer investeringsaktiviteter for cen-
trale støtteteknologier.
Endelig støtter regeringen målsætningen om, at sikre et gunstigere handels-
miljø og globale spilleregler, idet det dog er centralt for regeringen, at denne
målsætning ikke forfølges ved at indskrænke adgangen til EUs markeder.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.