PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0352 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

12. december 2012

Forslag til forordning om dokumenter med central information til

investeringsprodukter, KOM(2012) 352/3

Resumé

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordning om central

information til investeringsprodukter, KOM(2012)352/3 (Packaged

Retail

Investment Products

PRIPs). Formålet med forslaget er, at detailinvestorer

skal have lettere adgang til en mere ensartet produktinformation og derved

blive i stand til at træffe en mere informeret beslutning om, hvilken

investering der passer til dem og deres behov. Derudover søger forslaget at

øge ensartetheden af investorinformationen for derved at fremme

sammenligneligheden. Forslaget stiller på den baggrund krav om, at

detailinvestorer, forinden de foretager en investering i et pakket

investeringsprodukt, skal have adgang til et dokument med central

information for investeringsprodukter. Dokumentet skal give investoren

kort, klar og letforståelig information om det enkelte investeringsprodukts

væsentligste karakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder mv.

Da forskellige typer pakkede investeringsprodukter i vidt omfang kan

bruges til det samme investeringsformål for investoren, skal reglerne gælde

for alle typer produkter med henblik på at undgå regelarbitrage. Der er

endnu ikke kendskab til, hvornår forordningen forventes at træde i kraft.

Baggrund

I 2007 anmodede Ministerrådet for økonomi- og finansministre (ECOFIN)

Kommissionen om at undersøge sammenhængen i den eksisterende EU-

lovgivning, som gjaldt for forskellige investeringsprodukter solgt til

detailinvestorer.

Kommissionen konkluderede i 2009 i sin undersøgelse, at der, grundet

inkonsistens mellem lovgivningen for de forskellige finansielle sektorer

(bank, værdipapirhandel og forsikring/pension), kun kunne opnås en

bæredygtig og tilfredsstillende regulering for salg af investeringsprodukter

til detailinvestorer gennem lovgivningsmæssige ændringer på EU-niveau.

Kommissionen fremhævede, at dette mål kunne opnås ved ændring af såvel

regler for salg af investeringsprodukter som regler for information om

investeringsprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/13

Nærværende forslag adresserer sidstnævnte i form af en tværsektoral

forordning, som fastsætter krav til produktoplysninger om pakkede

investeringsprodukter,

som

sælges

til

detailinvestorer.

Detailinvestorbegrebet omfatter detailkunder, som defineret i MiFID-

direktivet (Direktiv 2004/39/EF), samt kunder som omhandlet i

forsikringsformidlingsdirektivet (Direktiv 2002/92/EF). Dette er en

forholdsvis bred kundekategori, som, ud over almindelige privatpersoner,

bl.a. også dækker virksomheder med en balancesum under 20 mio. EUR (ca.

150 mio. DKK), en nettoomsætning under 40 mio. EUR (ca. 300 mio.

DKK) og en egenkapital under 2 mio. EUR (ca. 15 mio. DKK).

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten

(TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel

294 i TEUF.

Forslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende

i medlemslandene og vil medføre følgelovgivningsmæssig tilpasning af

bekendtgørelser, der regulerer oplysningsforpligtelser for udbydere og

formidlere af investeringsprodukter til detailinvestorer.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at øge gennemsigtigheden af

investeringsprodukter solgt til detailinvestorer med henblik på at øge

investorbeskyttelsen.

Konkret foreslås det, at der for alle ”pakkede investeringsprodukter”, som

sælges direkte til detailinvestorer, skal laves et dokument med Central

Information til investeringsprodukter (CI). Dette CI skal indeholde de

væsentligste oplysninger om produktets karakteristika, risici og

omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden

vedkommende træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal være kort og

skal være skrevet i letforståeligt sprog, så det kan forstås af den

gennemsnitlige detailinvestor.

Et ”pakket investeringsprodukt” er en fællesbetegnelse for

investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på et eller flere underliggende

aktiver, og som er designet med henblik på at levere et afkast over en

mellemlang eller lang investeringsperiode. Derudover indeholder et pakket

investeringsprodukt en investeringsrisiko for investoren (visse produkter har

dog hovedstolsgaranti, hvilket betyder, at investoren som minimum er

garanteret at få sit indskudte beløb tilbagebetalt). Produkterne markedsføres

ofte direkte til detailinvestorer og udgør kernen i detailinvestorers

investeringer. Eksempler på pakkede investeringsprodukter er

investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investeringsprodukter (fx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/13

livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter og strukturerede

indlån.

Da pakkede investeringsprodukter, trods forskellig juridisk status, har

ensartede karakteristika og kan tjene samme investeringsformål hos

investoren (fx langsigtet opsparing), vurderer Kommissionen, at det er

hensigtsmæssigt, at produkterne er underlagt samme regler om

produktoplysninger, når de sælges til detailinvestorer. Derved bliver

produktinformationen iflg. Kommissionen på en række nøgleparametre

mere overskuelig, og detailinvestorerne kan nemmere sammenligne

produkterne på tværs af produkttype.

Kommissionens forslag omfatter kun pakkede investeringsprodukter, der

sælges til detailinvestorer, da disse produkter grundet deres ”pakning” er

særligt vanskelige at gennemskue for detailinvestorerne, for så vidt angår

omkostninger og risici.

Kommissionen har over for Finanstilsynet bekræftet, at danske

realkreditobligationer med mulighed for førtidig indfrielse ikke er omfattet

af forslaget.

Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i forslaget.

Forslagets anvendelsesområde (art. 2 og 24)

Kommissionen foreslår, at investeringsproduktudviklere, som fx forvaltere

af investeringsinstitutter, forsikringsselskaber og banker, skal lave et CI for

pakkede investeringsprodukter, som sælges til detailinvestorer.

Direkte investeringer, som fx aktier og obligationer, herunder danske

realkreditobligationer, er ikke omfattet af forslaget. Ligeledes er almindelige

indlån samt forsikringer, der kun indeholder en forsikringsdel, som ikke er

afhængig

værdien

underliggende

aktiver,

undtaget.

Arbejdsmarkedspensionsordninger og andre lovfæstede pensionsordninger

er også undtaget.

Da investeringsforeningsbeviser (UCITS) i dag allerede er underlagt

lignende krav i UCITS-reguleringen (Direktiv 2009/65/EU), er disse

undtaget fra kravet i en overgangsperiode på fem år efter forordningens

ikrafttræden. Herefter det skal vurderes, om de skal inkluderes gennem en

revision af forordningen.

Ansvaret for at producere og levere CI’et (art. 5, 12 og 13)

Det foreslås, at investeringsproduktudvikleren, som ofte vil være identisk

med udbyderen af investeringsproduktet, har ansvaret for at udarbejde et CI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/13

for hvert af de investeringsprodukter, som denne udbyder til

detailinvestorer. Investeringsproduktudvikleren skal ligeledes gøre en

version af CI’et tilgængelig på sin hjemmeside.

Såfremt der foretages substantielle ændringer i et investeringsprodukt, vil

der i henhold til forslaget være tale om et nyt produkt, hvorved der stilles

krav om, at der skal udarbejdes et nyt CI. Den der foretager ændringerne –

hvad enten det er den oprindelige investeringsproduktudvikler eller en

tredjepart, som foretager ændringer i et eksisterende produkt og udbyder

dette i en ny form til detailinvestorer – er også ansvarlig for at udarbejde et

nyt CI og gøre dette tilgængeligt, jf. ovenfor.

Produktformidleren, dvs. den fondsmægler, forsikringsmægler eller bank,

der rådgiver om og/eller sælger investeringsproduktet, skal som

udgangspunkt tilbyde CI’et til detailinvestoren i god tid, inden denne træffer

sin investeringsbeslutning. CI’et skal være gratis for detailinvestoren, og det

skal udleveres på papir eller andet varigt medium. CI’et kan også tilbydes til

detailinvestoren via en hjemmeside, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i den

givne situation, og såfremt en række krav om tilgængelighed er opfyldt.

Form og indhold af CI’et (art. 6-10)

Formålet med forslagets krav om, at der skal udarbejdes et CI er, at

detailinvestorer skal have nøgleinformation om det enkelte

investeringsprodukt præsenteret på en kort, klar og ensartet måde – uanset

hvilken juridisk form investeringsproduktet har. Dette skal dels skabe en

bedre gennemsigtighed for detailinvestorerne, dels give bedre grundlag for

at sammenligne forskellige produkter uden at have et indgående

produktkendskab.

Det foreslås, at CI’et skal udarbejdes som et særskilt dokument, der er klart

adskilt fra markedsføringsmateriale. Dokumentet skal være skrevet, så det er

letforståeligt for detailinvestorer, dvs. uden brug af finansiel jargon og med

så få tekniske termer som muligt.

For at opnå en ensartethed, der skal sikre bedre mulighed for

sammenligning af forskellige investeringsprodukter, stilles der i forslaget

krav til, at alle CI’er opbygges således, at de redegør for nogle i

forordningen prædefinerede spørgsmål om produktet, som anses for vigtige

for investoren at kende svarene på. Det er fx spørgsmål som: ”Hvilken form

for investering drejer det sig om?”, ”Kan jeg risikere at miste penge?”,

”Hvilke risici er der tale om, og hvad kan jeg eventuelt få ud af

investeringen?” og ”Hvilke omkostninger drejer det sig om?”. Derudover

skal der for så vidt angår pensionsprodukter under overskriften ”Hvad kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/13

jeg tænkes at få, når jeg går på pension?” opstilles prognoser for fremtidige

resultater.

Kommissionen foreslår, at den gennem delegerede retsakter skal fastsætte,

hvordan det specifikke indhold til ovenstående skal præsenteres.

Kommissionen foreslår også, at de fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder for

hhv. banker (EBA), værdipapirer (ESMA) og forsikring/pension (EIOPA)

skal udvikle tekniske standarder for, hvordan risiko og afkastprofil

præsenteres samt, hvordan omkostninger skal udregnes.

Der påhviler iflg. forslaget investeringsproduktudvikleren en forpligtelse til

løbende at holde CI’et opdateret.

Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuld CI (art. 11)

Kommissionen foreslår, at en investor skal kunne kræve erstatning fra

investeringsproduktudvikleren, hvis vedkommende har lidt tab som følge af

fejl- eller mangelfuldt CI.

Hvis investoren kan påvise, at vedkommende har tabt penge ved i sin

investering at forlade sig på information fra CI’et, lægges bevisbyrden over

på produktudvikleren, således at det er op til denne at bevise, at CI’et er

udarbejdet i overensstemmelse med forordningens regler.

Klageadgang og – behandling (art. 14-17)

Det foreslås, at investeringsproduktudviklere skal etablere forhold og

procedurer, der sikrer, at klager over investeringsproduktudviklerens CI

besvares fyldestgørende og rettidigt.

Derudover er en investeringsproduktudvikler eller en produktformidler

forpligtet til at deltage i et ankenævns behandling af en klage indgivet mod

denne.

Administrative sanktioner (art. 18-22)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal lave regler for passende,

effektive og proportionelle administrative sanktioner for brud på visse af

forordningens regler vedr. CI’ets indhold, informationer, revision og

distribution.

De mulige administrative sanktioner skal give den kompetente myndighed i

investeringsproduktudviklerens hjemland mulighed for at forbyde eller

suspendere markedsføringen af et investeringsprodukt, samt udstede og

offentliggøre advarsler mod den, der er ansvarlig for bruddet. Der kan

endvidere gives påbud om at udarbejde et nyt CI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/13

Administrative sanktioner skal i henhold til forslaget offentliggøres og skal

specificere, hvad overtrædelsen består af, og hvem der har begået den, med-

mindre dette vil påføre en uproportionel skade på de involverede parter.

Yderligere

kan

kompetent

myndighed

pålægge

investeringsproduktudvikler eller -formidler, at informere de berørte

investorer direkte om en administrativ sanktion, som er blevet pålagt denne,

samt informere investorerne om, hvor de kan indgive en klage.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Der foreligger

endnu ingen tidsplan for Europa-Parlamentets behandling af

Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver således, at da der i stigende

grad ses handel med investeringsprodukter på tværs af landegrænser, vil

målene med forslaget bedst gennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt

medlemsstat.

Derudover fremhæver Kommissionen, at forslaget fremsættes i

forordningsform, som vil blive suppleret med delegerede retsakter.

Forordningsformen er valgt af hensyn til at sikre, at de centrale oplysninger

om investeringsprodukter bliver givet på så ensartet en måde som muligt, så

detailinvestorerne får bedre mulighed for at sammenligne produkter og

produkttyper. De friere rammer for implementering, som ville være forbundet

med reguleringen i direktivform, vil ifølge Kommissionen medføre en

forskelligartet implementering, som vil være til skade for såvel

detailinvestorerne som for virksomhederne, som ikke vil få lige

konkurrencevilkår.

Regeringens foreløbige vurdering er på den baggrund, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, da øget grænseoverskridende

konkurrence fordrer fælles regler.

Gældende dansk ret

Regler om oplysninger om investeringsprodukter er i dansk ret reguleret i

flere forskellige bekendtgørelser, som dog ikke stiller formkrav til

produktoplysningerne.

Krav om oplysninger til kunder om finansielle instrumenter er fastsat i

investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

Heraf

fremgår

det,

værdipapirhandleren skal give en kunde en generel beskrivelse af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/13

finansielle instrumenters art og de dermed forbundne risici, herunder bl.a.

evt. gearing, kursudsving, evt. forpligtelser for kunden samt evt.

marginkrav.

Produktoplysninger om livsforsikrings- og pensionsprodukter reguleres i

bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler. Heraf fremgår det,

at investoren bl.a. skal oplyses om de enkelte forsikringsydelser og om

eventuelle valgmuligheder, forsikringsydelsens størrelse og præmie, samt

om hvorvidt ydelser, præmier, omkostninger mv. er garanteret. Endvidere

skal investoren, såfremt ydelsen er afhængig af udsving på kapitalmarkedet,

oplyses om de investeringsmæssige forudsætninger for de oplyste ydelser.

Af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,

investeringsforeninger mv. følger krav om en række informationer, som skal

gives til private kunder ved opfordring til køb. Disse oplysninger omfatter

bl.a. produktets væsentligste karakteristika og prisen inkl. moms. Der skal

bl.a. gives tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, samt

relevante produkttyper på markedet. Af de særlige regler for

forsikringsselskaber følger lignende krav om afgivelse af væsentlige

oplysninger om den pågældende forsikring.

UCITS-produkter er, som nævnt ovenfor, allerede underlagt regler, som

pålægger produktudbydere at udarbejde et dokument om central

investorinformation til detailinvestorer. For at sikre konsistens mht. oplysning

for lignende produkter har man i dansk lovgivning lavet tilsvarende regler om

central investorinformation for specialforeninger og hedgeforeninger.

Investorbeskyttelsesbekendtgørelsen pålægger formidlere af disse produkter at

oplyse om og gøre dokumentet med den centrale investorinformation

tilgængelig for detailinvestorer.

Det skal i øvrigt bemærkes, at bekendtgørelse om risikomærkning af

investeringsprodukter (rødt, gult og grønt lys) vil finde anvendelse parallelt

med denne forordning i forbindelse med salg af investeringsprodukter. Selvom

der i CI’et er mulighed for at medtage yderligere oplysninger, hvis disse

vurderes nødvendige for, at detailinvestoren kan træffe en velfunderet

investeringsbeslutning, så er det ikke umiddelbart muligt at inkorporere

risikomærkningen i CI’et. Det skyldes, at det er investeringsproduktudvikleren,

der er ansvarlig for at udarbejde CI’et for investeringsproduktet, mens det er

investeringsproduktformidleren, der er ansvarlig for at risikomærke de

investeringsprodukter, som vedkommende sælger til detailinvestorer.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/13

Kommissionens forslag vil medføre en tilpasning i form af følgelovgivning på

området. Specifikt vil det kræve tilpasninger i bekendtgørelse om god skik for

finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. samt i bekendtgørelse

om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Med forslaget udvides omfanget af oplysninger om investeringsprodukter, der

skal gives til detailkunder. Tilsvarende vil forslaget betyde øgede

tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet.

Konkret vil det være forbundet med en ikke ubetydelig arbejdsbyrde for

Finanstilsynet løbende at indsamle og registrere CI’er fra virksomhederne. Da

der, for så vidt angår tilsynet med CI’er for UCITS, er direktivbestemte regler,

der stiller krav herom, må det forventes, at der tilsvarende vil komme krav om,

at tilsynsmyndighederne indsamler CI’er for pakkede investeringsprodukter.

Derudover vil det kræve øgede ressourcer at føre tilsyn med, om indholdet af

CI’erne lever op til forordningens krav. Yderligere vil der være en betydelig

arbejdsbyrde forbundet med at bidrage i arbejdet med udvikling af delegerede

retsakter samt retningslinjer og tekniske standarder for, hvordan risiko,

afkastprofil og omkostninger udregnes og præsenteres.

Forslaget vil derfor medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.

Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor,

hvorfor der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet

hermed.

Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for det

danske bidrag hertil.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anslår, at forslaget vil medføre positive samfundsmæssige

konsekvenser, idet bedre produktinformation dels vil gøre det lettere for

detailinvestorer at forstå og navigere mellem forskellige produkter, dels fordi

bedre produktoplysninger kan bidrage til bedre investeringsbeslutninger samt

bidrage til en reduktion af fejlsalg. Kommissionen estimerer, at selv en

reduktion på 1 pct. af mængden af fejlsalg vil reducere investorernes

beholdninger af uegnede produkter med 10 mia. EUR (ca. 75 mia. DKK) eller

4 mia. EUR (ca. 30 mia. DKK) hvis UCITS, som allerede er omfattet af

lignende bestemmelser, fraregnes.

Dertil kommer eventuelle positive effekter af forslaget som fx en øget

forbrugertillid til branchen samt en reduktion i omkostninger forbundet med

klagebehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/13

Generelt er det dog på nuværende tidspunkt vanskeligt mere præcist at

opgøre de samfundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om de

bestemmelser, hvor indholdet skal fastlægges gennem delegerede retsakter

til Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til udarbejdelse af

reguleringsmæssige tekniske standarder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Af Kommissionens konsekvensanalyse fremgår det, at et groft estimat på de

forventede omkostninger for erhvervslivet vil være engangsomkostninger på

171 mio. EUR (ca. 1,3 mia. DKK) og løbende omkostninger på 14 mio. EUR

(ca. ca. 105 mio. DKK) pr. år for den europæiske union. Det forventes, at det

hovedsageligt vil være investeringsproduktudviklerne, som er ansvarlige for

udarbejdelse af CI’et, der vil bære de øgede omkostninger. Produktformidlerne

forventes at blive berørt i mindre omfang, men vil dog opleve øgede

omkostninger forbundet med bl.a. undervisning af rådgivere og tilpasning af

IT. Disse estimater for evt. øgede omkostninger er baseret på erfaringerne fra

indførelsen af de gældende regler om central investorinformation for UCITS.

Usikkerheden forbundet med omkostningsestimaterne skyldes bl.a., at de vil

være afhængige af, hvilke bestemmelser, der bliver fastlagt i de delegerede

retsakter, jf. ovenfor. Her vil betydningen af belastningen for den danske

branche fx afhænge af, om omkostningsnøgletallet til CI’et kommer til at

afvige væsentligt fra beregningsmodellen i den danske branches

omkostningsinitiativer.

10. Høring

Kommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Nedenfor

sammenfattes hovedindholdet af høringssvarene.

Generelle bemærkninger

InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet anfører, at det er væsentligt, at

CI’et i videst muligt omfang kommer til at være identisk med UCITS-KIID

i form og indhold. InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet nævner også,

at det ikke er muligt at lave kort, klar og letforståelig information og

samtidig opnå den detaljerigdom, der er nødvendig for ansvarspådragende

materiale. Det skal derfor være klart, at CI’et skal suppleres med

muligheden for at få udleveret et prospekt for det enkelte

investeringsprodukt.

Finansrådet finder, at der overordnet set også bør være mulighed for at

supplere CI’et med oplysninger om, hvilken produktkategori produktet

tilhører i den danske risikomærkningsordning af investeringsprodukter.

Endelig påpeger Finansrådet, at en implementering af forordningen også vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/13

være forbundet med administrative konsekvenser for produktformidlerne,

bl.a. i form af udgifter til opdatering af relevante IT-systemer og

efteruddannelse af rådgivere.

Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening finder, at forbrugeren bør have

samme rettigheder over for værdipapirhandlere, der modtager provision,

som forbrugeren har over for investeringsproduktudbyderen ifølge forslaget.

Forsikringsmæglerforeningen udtrykker tilfredshed med det foreliggende

udkast, og er især glade for den foreslåede CI-ordning, som fastlægger

ansvarsforholdene mellem investeringsproduktudvikler og detailinvestor.

Forsikringsmæglerforeningen finder det også tilfredsstillende, at forslaget

fremsættes i form af en forordning, således at muligheden for forskellig

implementering begrænses.

Forslagets anvendelsesområde

For at undgå fortolkningstvivl om rækkevidden af forslaget, foreslår

InvesteringsForeningsRådet, at der udarbejdes en liste med produkter, hvor der

er pligt til at udarbejde et CI. Tilsvarende opfordrer Finansrådet til, at der

skabes klarhed over, hvilke indlånstyper og pensionsordninger, der vil være

omfattet.

Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Aktionærforening og Realkreditrådet samt

Realkreditforeningen anfører, at danske realkreditobligationer med mulighed

for førtidig indfrielse ikke bør være omfattet af forslaget. Dette begrundes bl.a.

med, at muligheden for førtidig indfrielse til kurs pari er en indbygget

egenskab og ikke en selvstændig handelbar option for investor. Derudover

regnes danske realkreditobligationer som et ikke-komplekst instrument i

MiFID-direktivet (Direktiv 2004/39/EF), og de bør således ifølge

organisationerne undtages af forslaget på lige fod med statsobligationer og

aktier.

Dansk Aktionærforening finder der beklageligt, at pensionsopsparing i

arbejdsmarkedspensioner og andre lovfæstede pensionsordninger ikke er

omfattede af forslaget, da disse for de fleste forbrugere udgør den største

investering.

Ansvaret for at producere og levere CI’et

InvesteringsForeningsRådet anfører, at der kun bør være pligt til at udlevere

et CI til investoren forud for salget, og at det således er tilstrækkeligt, at

reviderede CI’er gøres tilgængelige for investorerne på en hjemmeside.

InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet nævner, at det er uklart, om der

med definitionen af investeringsproduktudviklere menes udstederen eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/13

manageren. Det er derfor uklart, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse af

indholdet i CI’et.

Form og indhold af CI’et

InvesteringsForeningsRådet anfører, at det skal specificeres konkret, hvilke

omkostninger, som skal medtages i CI’et. Ligeledes bør man forholde sig

til, hvordan man under punktet ”past performance” håndterer produkter, der

ikke har nogen historik.

Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet finder, at det skal være klart for

forbrugeren, at et CI er knyttet til et bestemt produkt, og at et CI ikke er

generel

information

produkttype.

Finansrådet

InvesteringsForeningsRådet opfordrer også til, at der laves en ramme for

formen af CI’er for forskellige produkttyper, da der er forskel på, hvad der

er relevant for forskellige produkter.

Finansrådet finder også, at sproget i CI’et bør ramme niveauet for den

erfarne investor og advarer mod, at investorinformation helt uden fagtermer

kan medføre, at meningen forsvinder, og at CI’et bliver misvisende.

For så vidt angår levering af CI’et, finder både Dansk Aktionærforening og

Forbrugerrådet, at det klart skal fremgå, at CI’et skal leveres inden

investeringsbeslutningen finder sted, og at adgangen til at levere CI’et

efterfølgende bør begrænses yderligere. Forbrugerrådet anfører også, at

muligheden for at henvise til en hjemmeside i stedet for at udlevere CI’et på

et varigt medium bør begrænses yderligere.

Forsikring og Pension anfører, med henvisning til den ”digitale modenhed” i

Danmark, at en udlevering via website bør være hovedreglen i Danmark.

CI’et bør ifølge Finansrådet, Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening

også indeholde et omkostningsnøgletal svarende til det danske ÅOP (årlige

omkostninger i procent).

Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening finder også, at CI’et skal

indeholde en risikoberegning på baggrund af et standardiseret

investeringsbeløb samt oplysninger om provisioner, når produktudbyderen

betaler sådanne til tredjeparter.

Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CI

Forbrugerrådet anfører, at en værdipapirhandler bør pålægges bevisbyrden

for, at CI’et er udleveret korrekt til kunden, da det erfaringsmæssigt er

meget vanskeligt for kunden at løfte denne bevisbyrde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/13

Klageadgang og – behandling

Forbrugerrådet finder, at det specifikt bør fremgå af forordningen, at en

investeringsproduktudvikler eller – formidler skal deltage i et ankenævns

behandling af en klage, uanset om betingelserne i artikel 15, stk. 1 litra a-f

er opfyldt eller ej. Forbrugerrådet bemærker i øvrigt, at det danske

ankenævnssystem ikke ses at opfylde betingelserne i forordningsforslaget.

Dansk Aktionærforening finder ligeledes, at bestemmelserne om

ankenævnsbehandling bør ændres, således at det danske system herfor

opfylder betingelserne.

Administrative sanktioner

Advokatrådet finder det betænkeligt, at der ifølge forordningsforslaget skal ske

offentliggørelse af eventuelle overtrædelser i ikke-anonymiseret form. Dette

vurderes at være et uproportionelt middel, som strider mod anbefalingerne i

Betænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af

kontrolresultater, afgørelser mv.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forhandles på arbejdsgruppeniveau. Medlemsstaterne har generelt

udtrykt støtte til forslaget. Der er bl.a. enighed blandt medlemsstaterne om,

at forslaget vil øge investorbeskyttelsen.

Det kan dog forventes at en større gruppe medlemsstater ønsker flere

pensionsprodukter undtaget fra forslagets anvendelsesområde.

Det er forventningen, at der i lighed med forhandlingerne af andre forslag på

det finansielle område vil være fokus fra medlemsstaternes side på

spøgsmålet om forslagets sanktionsbestemmelser.

12. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige holdning, at det fremsatte forslag generelt kan

støttes, idet det på en omkostningseffektiv måde vurderes at kunne forbedre

investorbeskyttelsen på tværs af de finansielle sektorer – såvel

værdipapirhandel og banksektoren som forsikring og pension.

Regeringen støtter desuden forslagets anvendelsesområde, og regeringen

vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at fx indskud med et afkast som fastsættes

i forhold til en rentesats, samt værdipapirer, der ikke indeholder andre

mekanismer end direkte besiddelse, er undtaget fra forslaget, da disse er

simple produkter, der ikke indeholder en komplicerende ”pakning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/13

Regeringen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det danske

omkostningsnøgletal, ÅOP, også fremadrettet kan anvendes for pakkede

investeringsprodukter. Danmark vil derfor arbejde for, at forordningen vil

indeholde fleksibilitet til, at investeringsproduktudviklere kan inkludere ÅOP

eller nært beslægtede nøgletal i CI’ets oplysninger om omkostninger.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.