PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0369 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed: JURMED

Sagsbeh.: hbj

Sags nr.: 1208105

Dok. nr.: 1044435

Dato:

Dok nr.:

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kliniske forsøg med

humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF

(KOM(2012) 369)

1. Resumé

Kommissionen har den 17. juli 2012 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af

direktiv 2001/20/EF. Hovedformålet med forordningsforslaget er at fremme antallet af

kliniske lægemiddelforsøg i EU, herunder forsøg med det samme lægemiddel i flere

EU-lande.

Forslaget fremsættes som en forordning for at sikre ens regler både for godkendelse og

for den samlede gennemførelse og overvågning af kliniske forsøg i hele EU.

I forslaget fastholdes centrale principper fra det gældende direktiv 2001/20/EF om god

klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg. Som et generelt princip

må et klinisk forsøg kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og

velfærd beskyttes, og hvis data fra forsøget bliver pålidelige og robuste. Desuden vide-

reføres en række kvalitetsstandarder for de forskellige forsøgsfaser og for håndteringen

af data.

Forslaget indeholder også væsentlige ændringer i forhold til det eksisterende system

for kliniske forsøg. Der introduceres bl.a. en ny model for indsendelse af og samarbejde

om godkendelsen af forsøg. Ansøgninger om kliniske forsøg skal indsendes til en fæl-

les EU-portal med tilhørende database, således at al information om forsøg i EU er

samlet ét sted. Ved forsøg, der ønskes gennemført i flere lande, samarbejder de berør-

te lande om godkendelsen. Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur

yder teknisk bistand til den fælles vurdering. Vurderingen af de etiske aspekter ved

forsøg skal dog kun ske særskilt i hver medlemsstat.

Desuden foreslås, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en national erstatnings-

ordning for skader, der påføres forsøgspersoner i visse kliniske forsøg. Erstatning skal

ydes under hensyntagen til landenes egne bestemmelser om erstatningsansvar. Af

andre ændringer omfatter forslaget bl.a. regler om forsøg i akutte situationer, risikoba-

serede krav til ansøgningsmateriale, kortere tidsfrister i sagsbehandlingen og forenkle-

de regler om sikkerhedsindberetning i forsøgsperioden.

2. Baggrund

Forordningsforslaget omfatter, ligesom det gældende direktiv 2001/20/EF, kliniske for-

søg med lægemidler på mennesker, hvor lægemidlerne anvendes uden for normal

klinisk praksis på grundlag af en forsøgsprotokol.

I kliniske forsøg undersøges bl.a. lægemidlets farmakologiske virkninger, bivirkninger

og behandlingsmæssige fordele og ulemper. Kliniske forsøg gennemføres til brug for

mange forskellige formål, især til dokumentation i ansøgninger om markedsføringstilla-

delse til lægemidler og til dokumentation for patientbehandlingen med lægemidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kliniske forsøg er uundværlige for udviklingen af lægemidler og for overvågningen af

sikkerheden ved markedsførte lægemidler – og dermed for forbedring af medicinsk

behandling.

I EU/EØS indgives der hvert år omkring 4400 ansøgninger om kliniske forsøg. Ca. 60

% af dem sponsoreres af medicinalindustrien og 40 % af andre interessenter, fx forske-

re. Ifølge Kommissionens oplysninger ønskes omkring 24 % af de ansøgte forsøg i EU

gennemført i mindst to medlemsstater, såkaldte multinationale forsøg. I denne fjerdel af

forsøgene deltager ca. 67 % af alle forsøgspersoner; dvs. at forsøg med mere end 40

forsøgspersoner i gennemsnit gennemføres i mere end én medlemsstat. Kliniske for-

søg, der kun gennemføres i én medlemsstat, indskrænker sig til mindre undersøgelser

med et begrænset antal forsøgspersoner.

Direktiv 2001/20/EF har på vigtige områder forbedret kliniske forsøgs sikkerhed, deres

etiske forsvarlighed og pålideligheden af forsøgsdata. Alle aktører på området - patien-

ter, industri og forskere - har imidlertid også kritiseret direktivet, idet man finder, at dets

bestemmelser har forsinket godkendelsesprocessen og forhøjet udgiftsniveauet for

gennemførelse af forsøg. Kritikken understøttes af tilgængelige data. Antallet af kliniske

forsøg er faldet med 25 % i perioden fra 2007 til 2011. Den gennemsnitlige forsinkelse

for iværksættelse af kliniske forsøg er vokset med 90 % til 152 dage, og omkostninger-

ne til gennemførelse af kliniske forsøg er vokset. Industriens sponsorer har således

brug for dobbelt så meget personale (107 %) til at håndtere godkendelsesprocessen for

kliniske forsøg i forhold til før direktiv 2001/20/EF, og for små virksomheder er behovet

vokset endnu mere. For ikke-kommercielle sponsorer har de øgede administrative krav

som følge af direktiv 2001/20/EF ført til en stigning på 98 % i de administrative omkost-

ninger. Desuden er forsikringsbyrderne for industriens sponsorer steget med 800 %

siden gennemførelsen af direktivet.

Selv om den faldende aktivitet i gennemførelsen af kliniske forsøg ikke udelukkende

skyldes kravene i direktiv 2001/20/EF, er det Kommissionens vurdering, at det aktuelt

er nødvendigt med ændringer i reglerne.

3. Formål og indhold

Formål

Hovedformålet med forslaget er at imødegå de problemer, som direktiv 2001/20/EF har

medført. Med forordningsforslaget ønskes etableret en moderne lovramme for indgivel-

se og vurdering af ansøgninger om kliniske forsøg, der tager hensyn til det multinatio-

nale forskningsmiljø. Ny lovgivning skal også tages hensyn til den globale dimension af

kliniske forsøg, bl.a. ved mål for overholdelse af standarderne for god klinisk praksis

ved forsøg, der udføres i tredjelande.

Operationelle mål skal sikre en hurtigere iværksættelse af kliniske forsøg. Samtidig

tilstræbes en reduktion af de administrative byrder og driftsomkostninger, herunder

også i forhold til udgifterne til en årlig sikkerhedsrapport og en obligatorisk forsikrings-

og erstatningsordning.

Målsætningen er desuden at etablere lovkrav som er tilpasset praktiske forhold, be-

grænsninger og behov - uden at det går ud over forsøgspersonernes sikkerhed, velbe-

findende og rettigheder - og uden at det går ud over tilliden til forsøgsresultaterne. Re-

sultaterne skal være nøjagtige, robuste og pålidelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget fremsættes som en forordning for at sikre ens regler for gennemførelse af

kliniske forsøg i EU, herunder sikre en sammenhængende godkendelsesprocedure og

samme krav til sikkerhedsindberetning og mærkning af forsøgslægemidler.

Indhold

Anvendelsesområde

(kapitel 1 og 2)

Anvendelsesområdet for forordningsforslaget er det samme brede anvendelsesområde

som for direktiv 2001/20/EF, dvs. alle kliniske forsøg med lægemidler, der indeholder

en indgriben i forhold til normal klinisk praksis. Udelukket fra forslaget er kun de såkald-

te ikke-interventionsundersøgelser (fx undersøgelser blandt læger hvor lægemiddelbe-

handlingen følger normal praksis), der er reguleret af direktiv 2001/83/EF om lægemid-

ler til mennesker.

Godkendelsesprocedure og godkendelsesdossier

(indgivelse, vurdering, beslut-

ning; kapitel 2, 3, 14 og 15)

Med forslaget indføres en ny godkendelsesprocedure for kliniske forsøg. Som et gene-

relt princip må et klinisk forsøg kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder,

sikkerhed og velfærd beskyttes, og hvis de data, der udvikles i forsøget, vurderes at

blive pålidelige og robuste.

Ansøgninger om forsøg, der kun ønskes gennemført i ét medlemsland, skal indgives til

en fælles EU-portal for kliniske forsøg. Vurderingen af ansøgningen skal som hidtil be-

handles af myndighederne i det land, hvor forsøget ønskes gennemført. Sagsbehand-

lingen af ansøgningen skal foregå via EU-portalen.

Et centralt element i de foreslåede regler er et samarbejde medlemslandene imellem

om forsøg, der ønskes gennemført i to eller flere lande. For hver ansøgning skal udar-

bejdes en vurderingsrapport, der består af 2 dele. Del I, jf. artikel 6, omfatter lægemid-

lets egenskaber, behandlingsmæssige gevinst, risici og ulemper, og den udarbejdes af

et land, der er udpeget som ”rapporterende medlemsstat”. Del II, jf. artikel 7, omfatter

etiske aspekter og andre forhold af national eller lokal art, og den udarbejdes af hvert af

de berørte lande. Vurderingen af etiske aspekter ved de enkelte forsøg skal kun ske

individuelt i hver medlemsstat.

Det er tanken, at de to aspekter skal vurderes sideløbende - således at samarbejdet

omkring ansøgningen løber i et spor, mens medlemsstaterne parallelt vurderer de for-

hold, der er af national art. Den enkelte medlemsstat skal koordinere vurderingen hos

sine egne myndigheder - dvs. etiske komiteer og lægemiddelmyndigheder – og bidrage

med en ”single opinion”. Herefter vurderes ansøgningen, undtagen de etiske forhold, i

fællesskab af de berørte lande. Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur

skal kun yde teknisk bistand i forbindelse med den fælles vurdering.

Forslaget regulerer ikke hvilke organer, der skal behandle ansøgningerne i de enkelte

medlemsstater. Hver enkelt medlemsstat kan selv fastsætte den organisatoriske op-

bygning og de interne kompetencer til brug for vurdering af godkendelser af kliniske

forsøg. Internationale retningslinjer for assessorer forudsættes overholdt. Der stilles

ikke krav om et eventuelt samarbejde mellem de etiske komitéer i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En medlemsstat har i visse tilfælde mulighed for at erklære sig uenig i den rapporteren-

de medlemsstats konklusioner ”kvalificeret opt-out”. Det kan bl.a. være, hvis medlems-

staten vurderer, at forsøget vil give forsøgspersonerne en ringere behandling end nor-

mal klinisk praksis i den stat, eller hvis forsøget vil indebære en overtrædelse af med-

lemsstatens lovgivning vedr. stamceller. Uenighed kan betyde, at forsøget ikke gen-

nemføres i det pågældende land.

Den nye godkendelsesprocedure omfatter i øvrigt følgende hovedelementer:



Et harmoniseret godkendelsesdossier, der delvist kodificerer de eksisterende

retningslinjer fra Kommissionen.



En ”enkelt portal” for indgivelse af ansøgninger om gennemførelse af kliniske

forsøg, der er forbundet med en EU-database. Denne database skal forvaltes

af Kommissionen og være gratis for sponsorer. Det nærmere indhold af fælles-

portalen er ikke klarlagt i forslaget.



En klar fremgangsmåde til udpegning af en ”rapporterende medlemsstat”.



En fleksibel og hurtig vurderingsprocedure, der overvejende er underlagt med-

lemsstaternes kontrol. Alle medlemsstater, hvor sponsor agter at gennemføre

det kliniske forsøg, er involveret i vurderingen.



Differentierede krav ved forsøg med henholdsvis høj og lav risiko for forsøgs-

personerne.



Frister for de berørte medlemsstaters tilbagemelding til den rapporterende

medlemsstat. Kortere frister ved forsøg med lav risiko.



Klare frister for hvornår et manglende svar anses som ”stiltiende godkendelse”.



Etablering af et nyt forum for koordinering og rådgivning til at behandle spørgs-

mål i forbindelse med godkendelsesproceduren. Dette forum ledes af Kommis-

sionen, der også varetager formandskabet.



En hurtig procedure for ”udvidelse” af et klinisk forsøg til yderligere medlems-

stater.



Ændringer af godkendte forsøg skal kun forelægges til ny godkendelse, hvis

ændringen har væsentlig betydning for forsøgspersonernes sikkerhed og ret-

tigheder eller for validiteten af forsøgets resultater.

Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke

(kapitel 5)

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der indeholder direktiv 2001/20/EF regler om beskyttelse af forsøgspersoner og om frit

og informeret samtykke fra dem. Forordningsforslaget ændrer ikke ved substansen i

disse regler.

Da det gældende direktiv imidlertid ikke tager højde for de særlige situationer, hvor det

på grund af situationens hastende karakter ikke er muligt at indhente frit og informeret

samtykke fra forsøgspersonen eller dennes juridiske repræsentant, er der i forslaget

tilføjet særlige bestemmelser om kliniske forsøg i akutte situationer.

Disse regler, der svarer til eksisterende internationale retningslinjer, indebærer, at der

på visse betingelser kan indhentes informeret samtykke og gives information om det

kliniske forsøg

efter

forsøgets påbegyndelse. Dette kræver, at det ikke har været muligt

at indhente informeret samtykke eller informere forsøgspersonen

inden

forsøget - på

grund af situationens hastende karakter som følge af en pludselig livstruende sygdom

eller anden pludselig alvorlig sygdom. Som andre betingelser foreslås,

der ikke har

været en juridisk repræsentant til rådighed,

forsøgspersonen ikke tidligere har frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ført indvendinger, som investigator er bekendt med,

forsøgene vedrører en sygdoms-

tilstand, som gør det umuligt at indhente forudgående samtykke og give forudgående

information, og

det kliniske forsøg medfører en minimal risiko og en minimal byrde

for forsøgspersonen.

Personoplysninger om forsøgspersoner, der deltager i et klinisk forsøg, vil ikke indgå i

EU-databasen for forsøg.

Sikkerhedsindberetning

(kapitel 7)

I forordningsforslaget er de gældende regler om sikkerhedsindberetning i forsøgsperio-

den blevet forenklede og opdaterede på følgende felter:



Investigator kan undlade at indberette hændelser til sponsor, hvis dette er fast-

sat i forsøgsprotokollen.



Sponsor kan foretage direkte indberetning af formodede alvorlige uventede bi-

virkninger til den europæiske database Eudravigilance, der indgår i systemet

for lægemiddelovervågning for markedsførte lægemidler. Hvis sponsor ikke har

ressourcer til at foretage denne indberetning, skal indberetning ske til den med-

lemsstat, hvor denne bivirkning indtraf.



Sponsors årlige rapport om sikkerheden ved hvert forsøgslægemiddel kan ind-

sendes elektronisk til Det Europæiske Lægemiddelagentur. For godkendte for-

søgslægemidler, der anvendes til den godkendte indikation, udarbejdes ikke en

årlig sikkerhedsrapport til agenturet, idet disse lægemidler omfattes af de al-

mindelige regler for lægemiddelovervågning.

Det Europæiske Lægemiddelagentur skal fremsende de indberettede oplysninger til de

berørte medlemsstater, herunder den årlige sikkerhedsrapport.

Nærmere krav til sikkerhedsindberetning i forsøgsperioden anføres i et bilag til forord-

ningen med henblik på løbende opdatering ved delegerede retsakter.

Forsøgets gennemførelse

(kapitel 8)

Bestemmelser om den faktiske gennemførelse af kliniske forsøg foreslås samlet i for-

ordningsforslaget.

I dag er der kun få bestemmelser om den faktiske gennemførelse af kliniske forsøg i

direktiv 2001/20/EF. Reglerne står i stedet i Kommissionens direktiv 2005/28/EF om

principper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med test-

præparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller

import af sådanne præparater og supplerende i Kommissionens retningslinjer.

Forsøgslægemidler og hjælpelægemidler, fremstilling og mærkning

(kapitel 9 og

10)

Bestemmelser om fremstilling, import og mærkning af forsøgslægemidler og hjælpelæ-

gemidler foreslås samlet i forordningsforslaget.

I dag står reglerne om fremstilling, import og mærkning af lægemidler til forsknings- og

udviklingsforsøg direktiv 2001/20/EF, i Kommissionens direktiv 2005/28/EF om princip-

per og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparater

til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af så-

danne præparater og supplerende i Kommissionens retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gældende begreb ”forsøgslægemiddel” videreføres i forslaget, men det fremgår

tydeligere af de nye bestemmelser, at et forsøgslægemiddel både kan være et nyt pro-

dukt uden markedsføringstilladelse og et lægemiddel med markedsføringstilladelse

efter direktiv 2001/83/EFom lægemidler til mennesker.

Desuden indeholder forslaget regler om fremstilling og mærkning af de såkaldte hjæl-

pelægemidler. Det er lægemidler, som anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg,

men som ikke er forsøgslægemidlet. Disse hedder i dag ”ikke-testpræparater”.

Sponsorer, medsponsorering, EU-kontaktperson

(kapitel 11)

Ethvert klinisk forsøg skal have en ”sponsor”, dvs. en fysisk eller juridisk person, der er

ansvarlig for at igangsætte og lede det kliniske forsøg. Det er Kommissionens vurde-

ring, at det er mest hensigtsmæssigt med én sponsor for hvert forsøg. Hermed kan

man bedst sikre, at alle oplysninger om forsøget forelægges de myndigheder, der over-

våger forsøget.

Forordningsforslaget indfører imidlertid et nyt begreb ”medsponsorering” for at tage

hensyn til den udvikling, at kliniske forsøg i stigende omfang igangsættes af løse net-

værk af videnskabsmænd eller videnskabelige institutioner i én eller flere medlemssta-

ter. I nogle tilfælde har disse netværk af praktiske eller juridiske grunde svært ved at

aftale, hvem der skal fungere som ”fællessponsor”, og forslaget giver derfor medspon-

sorerne mulighed for at dele ansvaret for det kliniske forsøg imellem sig. Selv om an-

svaret deles, er alle medsponsorer dog stadig ansvarlige for at udpege én sponsor,

som kan træffe de foranstaltninger, som en medlemsstat kræver, og som kan give op-

lysninger om det kliniske forsøg i sin helhed.

Forpligtelserne for sponsor er de samme – uanset om sponsor er etableret i EU eller i

et tredjeland. Hvis sponsor er etableret i et tredjeland, skal der udpeges en EU-

kontaktperson, således at der kan sikres en effektiv overvågning af forsøget. Myndig-

hedernes kommunikation med EU-kontaktpersonen anses som kommunikation med

sponsor.

Skadeserstatning

(kapitel 12)

Med direktiv 2001/20/EF blev indført krav om en obligatorisk forsikrings- eller erstat-

ningsordning for skade, der påføres forsøgspersoner i kliniske lægemiddelforsøg. Det

konkrete erstatningsansvar afhænger af national lovgivning.

Der er ikke dokumentation for, at antallet af skader eller de udbetalte skadesbeløb er

steget siden direktivets ikrafttræden i maj 2004. Direktivets krav om erstatning for even-

tuelle skader har imidlertid medført en væsentlig forøgelse af omkostningerne til forsik-

ringer. Dette har især har været byrdefuldt for de ikke-kommercielle sponsorer.

I forordningsforslaget lægges derfor op til at indføre forskellige erstatningsmuligheder

for forsøg med henholdsvis lav og høj risiko for forsøgspersonerne. Det er Kommissio-

nens vurdering, at såkaldte kliniske lav-interventionsforsøg ikke i alle tilfælde vil inde-

bære en yderligere risiko, eller kun en ubetydelig højere risiko, for forsøgspersonerne -

sammenholdt med behandling i normal klinisk praksis. For interventionsforsøg med lav

risiko finder Kommissionen på den baggrund, at det ikke er nødvendigt med en særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skadeserstatningsordning, idet lægens eller institutionens forsikring eller produktansvar

vil give tilstrækkelig dækning.

Ved forsøg hvor et klinisk forsøg udgør en yderligere risiko, stiller forslaget krav til

sponsor om at sikre, at der ydes erstatning for skader, som påføres førsøgspersonerne.

Skadeserstatningen ydes uafhængigt af sponsors og forsøgslederens finansielle kapa-

citet, idet medlemsstaterne forpligtes til at etablere en national erstatningsordning.

Det skal være gratis for sponsor at anvende den nationale erstatningsordning, når for-

søget ikke gennemføres med henblik på at opnå markedsføringstilladelse til et læge-

middel. For andre kliniske forsøg kan der indføres et gebyr for anvendelse af ordnin-

gen, men således at gebyret fastsættes uden hensigt om fortjeneste.

Inspektioner

(kapitel 13)

Forordningsforslagets regler om inspektioner af kliniske forsøg er overvejende baseret

på de gældende bestemmelser i direktiv 2001/20/EF. Medlemsstaterne skal således

fortsat udpege inspektører til at føre tilsyn med, at forordningen overholdes.

Som en ny tilsynsbestemmelse foreslås, at Det Europæiske Lægemiddelagentur koor-

dinerer samarbejdet om inspektioner mellem medlemsstaterne og samarbejdet om

inspektioner, som medlemsstaterne foretager i tredjelande. Som et andet nyt tiltag skal

landene fremover via EU-portalen indsende inspektionsrapporter til EU-databasen for

kliniske forsøg.

Endvidere får Kommissionen en ny beføjelse til at kontrollere, om medlemsstaterne

fører korrekt tilsyn med forordningens overholdelse.

Nedsættelse af en koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg

(artikel

81)

Forordningsforslaget lægger op til, at der etableres en koordinerende og rådgivende

gruppe for kliniske forsøg (Clinical Trials Coordination and Advisory Group – ”CTAG”),

der skal bestå af en repræsentant fra hver enkelt medlemsstat.

Det foreslås, at gruppen skal støtte udvekslingen af oplysninger mellem medlemssta-

terne og Kommissionen om erfaringerne med gennemførelsen af forordningen. Desu-

den skal gruppen bistå Kommissionen i dennes arbejde med at støtte medlemsstater-

ne, herunder støtte til landenes samarbejde inden for godkendelsesprocedurerne.

Gruppen skal holde møde med regelmæssige mellemrum samt efter behov efter an-

modning fra Kommissionen eller en medlemsstat. Kommissionen varetager formand-

skabet i gruppen og sekretariatsarbejdet.

Gebyrer

(kapitel 16)

Forordningsforslaget berører ikke medlemsstaternes mulighed for at opkræve gebyr for

de aktiviteter, der er beskrevet i forordningen.

Det foreslås dog, at gebyrer skal fastsættes på en gennemsigtig måde og på grundlag

af princippet om omkostningsdækning. Desuden må medlemsstaterne ikke foretage

gebyropkrævning i flere omgange hos forskellige organer i forbindelse med vurderinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretaget under godkendelsesproceduren, herunder ved ændringer i løbet af godken-

delsesproceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forordningsforslaget er ligesom direktiv 2001/20/EF baseret på artikel 114 og artikel

168, stk. 4, litra c i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I di-

rektiv 2001/20/EF - og med forordningsforslaget – fastlægges udtømmende regler for

kliniske forsøg på EU-plan.

Kommissionen finder, at en harmoniseret regulering af kliniske forsøg er forenelig med

nærhedsprincippet. Da næsten alle større kliniske forsøg i EU gennemføres i mere end

én medlemsstat, er det vigtigt med fælles regler, som giver mulighed for at henvise til

resultaterne af kliniske forsøg i ansøgninger om tilladelse til markedsføring af et læge-

middel i EU.

Ved udformning af forordningsforslaget er dog samtidig taget hensyn til begrænsnin-

gerne for harmonisering i de eksisterende traktater. Det gælder først og fremmest i

forhold til de etiske og de erstatningsmæssige aspekter, herunder reglerne om informe-

ret samtykke fra forsøgspersoner eller deres juridiske repræsentanter og om erstat-

ningsansvaret for skader på forsøgspersoner. Disse forhold er i forslaget overladt til

national kompetence.

Regeringen finder, at forordningsforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Regeringen kan generelt tilslutte sig behovet for en harmonisering af reglerne for

tilladelse til og gennemførelse af kliniske forsøg, idet regeringen samtidig er enig i, at

de etiske og erstatningsretlige forhold bedst reguleres på nationalt plan.

6. Gældende dansk ret

Den danske lovgivning er en gennemførelse af reglerne i direktiv 2001/20/EF.

De lægemiddelfaglige forhold er reguleret i lægemiddellovgivningen og de etiske for-

hold i lovgivningen om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-

ningsprojekter. Et klinisk forsøg med lægemidler må først iværksættes, når Sundheds-

styrelsen har givet tilladelse til det. Ved forsøg på mennesker skal der desuden forelig-

ge tilladelse fra en videnskabsetisk komité.

Forsøgs- og hjælpelægemidler

Definitionen af et forsøgslægemiddel er følgende: ”En lægemiddelform af et virksomt

stof eller placebo, der afprøves eller anvendes som referencepræparat i et klinisk for-

søg, herunder et præparat med en markedsføringstilladelse, når dets anvendelse eller

formulering (udseende eller pakning) adskiller sig fra den godkendte form, eller når det

anvendes til en ikke-godkendt indikation, eller for at opnå yderligere oplysninger om en

godkendt anvendelse.”

Andre lægemidler, der anvendes i forbindelse med et forsøg kaldes i dag ”ikke-

testpræparater”, og i forordningsforslaget kaldes de ”hjælpelægemidler”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dag er kun forsøgslægemidler – og ikke hjælpelægemidler – omfattet af fællesskabs-

regulering.

Sponsor og investigator

Sponsor

defineres som ”den person, virksomhed eller institution, der påtager sig ansva-

ret for igangsætning, ledelse samt eventuelt finansiering af et klinisk forsøg”.

Investigator

defineres som den læge, tandlæge eller dyrlæge, der er ansvarlig for for-

søgets praktiske gennemførelse.

Nye forsøg

Når Sundhedsstyrelsen har modtaget en behørigt udformet ansøgning om gennemfø-

relse af et klinisk forsøg, træffer den afgørelse inden 60 kalenderdage. Fristen forlæn-

ges ved forsøg med lægemidler til visse behandlingsformer, fx genterapi.

Ændringer til godkendte forsøg

Sundhedsstyrelsen skal i visse tilfælde godkende ændringer i forsøgsprotokollen for et

allerede tilladt klinisk forsøg, inden de må iværksættes. Det gælder bl.a., hvis ændrin-

gerne kan få indvirkning på forsøgspersonernes sikkerhed, på fortolkningen af den

videnskabelige dokumentation, som afviklingen af forsøget bygger på og ændringerne

må anses som væsentlige.

Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke

Et klinisk forsøg må kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder og sikkerhed

beskyttes. Ved behandlingen af en ansøgning om et klinisk lægemiddelforsøg på men-

nesker afvejes risici og ulemper i forhold til gevinsten for den enkelte forsøgsperson og

for andre nuværende og fremtidige patienter. Forsøget må kun påbegyndes, hvis det

vurderes, at den forventede gevinst i terapeutisk henseende og for folkesundheden kan

berettige risikoen. Forsøget må kun fortsættes, hvis det hele tiden kontrolleres, at dette

krav er opfyldt.

Forsøgspersonen eller dennes stedfortræder skal give samtykke til deltagelse i forsø-

get, og et samtykke kan på ethvert tidspunkt kaldes tilbage. Inden der tages stilling til

samtykke, skal forsøgspersonen informeres skriftligt og mundtligt om forsøgets indhold

og dets forudsigelige risici og fordele. Informationen skal være tilpasset modtagerens

individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Sikkerhedsindberetning og årlige sikkerhedsrapporter

I forsøgsperioden skal risici ved forsøget overvåges og indberettes.

Investigator skal indberette uventede hændelser til sponsor. Sponsor skal sikre, at alle

oplysninger om uventede og alvorlige formodede bivirkninger, som er dødelige eller

livstruende, registreres og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Indberetningerne fra inve-

stigator og sponsor skal ske inden for bestemte tidsfrister, der afhænger af, hvor alvor-

lig hændelsen eller bivirkningen er.

I hele forsøgsperioden skal sponsor en gang årligt udarbejde en liste over alle alvorlige

formodede bivirkninger, som er indtruffet i forsøgsperioden, og en rapport om forsøgs-

personernes sikkerhed og indsende dem til Lægemiddelstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skadeserstatning

I dag har patienter – via Patientforsikringen - adgang til erstatning fra det offentlige for

lægemiddelskader i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-

væsenet. Lægemiddelskade defineres som ”fysisk skade som følge af egenskaber ved

lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling e.l.”

Med patienter sidestilles personer, der deltager i kliniske forsøg, der ikke indgår som

led i diagnostik eller behandling af personens sygdom.

Forsøget skal foregå indenfor Patientforsikringens dækningsområde. Forsøg udført af

private firmaer eller lignende er kun omfattet af Patientforsikringens dækningsområde,

hvis forsøget udføres under direkte ansvar af et sygehus, en statslig højere uddannel-

sesinstitution eller en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson. Udføres forsø-

get uden for Patientforsikringens dækningsområde, skal der tegnes en særskilt forsik-

ring.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil indebære, at alle de danske regler om kliniske forsøg, der

er en gennemførelse af direktiv 2001/20/EF skal ophæves og erstattes af forordnings-

forslaget. Da der er tale om en forordning, skal regelsættes ikke juridisk set implemen-

teres i dansk ret.

Som forordningsforslaget foreligger i dets nuværende form, er der krav om, at med-

lemsstaterne skal etablere en national erstatningsordning. En sådan ordning findes

allerede i Danmark gennem Patientforsikringen.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et skøn over de statsfinan-

sielle konsekvenser ved forordningsforslaget. På en række centrale områder vil udgif-

terne afhænge af de kommende forhandlinger og den konkrete udformning af regelsæt-

tet.

Samlet må det forventes, at en gennemførelse af forslaget vil medføre visse merudgif-

ter for staten: Dels til IT-løsninger, dels til administrative og videnskabelige ressourcer

til vurdering og overvågning af forsøg. I den forbindelse kan bemærkes, at hvis antallet

af kliniske forsøg øges – således som det er hensigten med forslaget – vil det kræve

øgede ressourcer, men samtidig bidrage til nyudvikling af lægemidler og flere arbejds-

pladser.

For så vidt angår udgifterne til IT-løsninger, har Kommissionen oplyst, at etablering af

den fælles EU-portal for data om kliniske forsøg vil blive finansieret via EU’s eget bud-

get inden for det såkaldte sundhedsprogram fra november 2011. Desuden vil Kommis-

sionen søge at etablere løsninger, hvor formaterne i EU-portalen kan håndteres i de

nationale IT-systemer. Kommissionen har dog også oplyst, at der ikke vil blive stillet IT-

support til rådighed i forbindelse med brugen af databasen. Samlet må det forventes, at

der vil komme merudgifter for medlemsstaterne – af både administrativ og teknisk art -

til den øgede elektroniske udveksling af forsøgsdata.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behovet for øgede administrative og videnskabelige ressourcer i Danmark vil afhænge

af omfanget af kliniske forsøg, der gennemføres herhjemme. Ressourcebehovet vil

også afhænge af fordelingen mellem henholdsvis danske og multinationale forsøg. For

så vidt angår de sidstnævnte, vil det også få betydning for udgiftsniveauet i hvilket om-

fang Danmark vælges som ”rapporterende medlemsstat” med ansvaret for vurdering og

koordination mellem de berørte lande. Den foreslåede forkortelse af sagsbehandlingsti-

derne vil i sig selv medføre et forøget ressourcetræk på myndighederne.

For mange medlemsstaterne, men ikke i Danmark, vil der også komme merudgifter

som følge af det nye krav om indførelse af nationale forsikrings- eller erstatningsord-

ninger. Det forventes, at vores eksisterende erstatningsordning med Patientforsikringen

vil kunne videreføres inden for rammerne af forordningen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget ventes generelt at indebære administrative og økonomiske lettelser, især for

de ikke-kommercielle forskere. Lettelser kan i særlig grad ventes ved gennemførelse af

en centraliseret procedure for indsendelse af og vurdering af ansøgninger om forsøg,

en forenkling af sikkerhedsindberetninger og ved indførelse af statslige erstatningsord-

ninger.

8. Høring

Forslaget har i august 2012 været i høring hos Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Farmaceutiske Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Den

nationale videnskabsetiske komité (DNVK), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),

GCP-enheden ved Københavns Universitetshospital, GCP-enheden ved Odense Uni-

versitetshospital, GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser, Styrelsen for forskning og innovation, Serum Instituttet og Tandlægefor-

eningen.

Høringssvar er indsendt fra: Danmarks Apotekerforening, Danske Regioner, Den Nati-

onale Videnskabsetiske Komité (DNVK), Det Frie Forskningsråd, GCP-enheden ved

Odense Universitetshospital, GCP-enheden ved Århus Universitetshospital, Lægefor-

eningen, Lægemiddelindustriforeningen, Pharmadanmark, Region Hovedstaden, Regi-

on Sjælland, Region Nordjylland, Tandlægeforeningen.

Danmarks Apotekerforening og Tandlægeforeningen

har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til høringen.

Resumé af de øvrige høringssvar:

Generelt til forslaget

Danske Regioner, Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK), Det Frie For-

skningsråd, Lægeforeningen, Pharmadanmark og Region Sjælland

kan tilslutte sig

den foreslåede forenkling og effektivisering med ensartede procedurer for godkendelse

af kliniske lægemiddelforsøg. De finder det positivt med intentionerne om at fjerne eksi-

sterende forhindringer – for dermed at skabe bedre rammer for forskningen, som kan

medvirke til at øge antallet af forsøg inden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

kan generelt støtte de foreslåede processer og

tidsfrister. Foreningen fremhæver samtidig behovet for at nedsætte de administrative

omkostninger til gennemførelse af forsøg.

Region Sjælland

opfordrer til, at der tages hensyn til de forskerinitierede lægemiddel-

forsøg, der gennemføres på ikke-kommercielle vilkår. Forordningen må udformes såle-

des, at disse værdifulde forsøg ikke påføres større administrative byrder og omkostnin-

ger end i dag.

Danske Regioner, DNVK, Lægeforeningen, Region Nordjylland og Region Sjæl-

land

fremhæver, at den største bekymring ved forslaget er i forhold til konsekvenserne

for den videnskabsetiske vurdering af kliniske forsøg i Danmark. Forslaget vil medføre

behov for væsentlige ændringer i det nuværende danske komitésystem. De opfordrer

til, at der fortsat sker en selvstændig videnskabsetisk vurdering af forholdet mellem

gevinst og risiko for forsøgspersonerne, og at deres sikkerhed, rettigheder og helbreds-

tilstand prioriteres forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.

Fælles procedurer for ansøgninger, vurdering og godkendelse

Det Frie Forskningsråd, Lif og Lægeforeningen

kan tilslutte sig princippet om en

enstrenget ansøgningsprocedure med indsendelse af ét enkelt ansøgningsdossier, der

skal leve op til definerede og harmoniserede krav. En forenkling af de administrative

procedurer vil lette administrationen for sponsor og investigator.

Valg af rapporterende medlemsstat

DNVK

finder, at der bør sikres, at processen for udvælgelse af den rapporterende med-

lemsstat ikke på sigt giver mulighed for at “shoppe” mellem medlemsstater.

Ansøgningsdossier

Det Frie Forskningsråd, Lif og Lægeforeningen

finder det positivt med en mere risi-

kobaseret godkendelse af forsøg, herunder at dokumentationskravene bliver proportio-

nale med forsøgets risici. Forskningsrådet henviser til et klassificeringssystem foreslået

af OECD, der også vil kunne bruges i EU-sammenhæng.

GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital

finder, at der i ansøgningen skal

kunne henvises til forsøg udført i henhold til det gældende GCP-direktiv.

Lægemiddelfaglig og etisk vurdering

Lif

støtter forslaget om, at der i hvert medlemsland træffes én samlet beslutning vedrø-

rende godkendelse af ansøgninger om kliniske forsøg. Da forordningen ikke specifikt

omtaler videnskabsetiske komitéer må det forventes, at mange medlemsstater vil til-

passe deres processer og lovgivning omkring den videnskabsetiske vurdering. Lif fore-

slår i den forbindelse, at der etableres et øget samarbejde mellem de videnskabsetiske

komitéer, fx via en EU-finansieret platform for videnskabsetiske komitéer.

Lægeforeningen

peger på, at kan være et problem, at den etiske vurdering af ansøg-

ninger fortsat skal varetages nationalt. Foreningen foreslår, at der tilstræbes indført et

fælles regelsæt og grundlag for det etiske komitearbejde, herunder for indhentelse af

informeret samtykke fra forsøgspersonerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DNVK, Region Sjælland og Region Nordjylland

finder generelt, at komitésystemet

skal inddrages i den samlede godkendelsesprocedure. Komitésystemet bør deltage i

processen med at afgive vurderingsrapport - både vedrørende rapportens del I og II –

når Danmark er rapporterende medlemsstat eller en berørt medlemsstat.

Godkendelsesprocedure for en væsentlig ændring

GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital

ønsker en klar definition på en ”væ-

sentlig ændring”, som kræver ny godkendelse af et forsøg.

Stiltiende godkendelse

Region Sjælland, GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital og Den Viden-

skabsetiske Komité for Region Nordjylland

finder det problematisk, såfremt en

manglende tilbagemelding anses for en stiltiende bekræftelse. Bl.a. for akademiske

sponsorer uden administrativ støtte, kan det være vanskeligt at overholde korte frister.

Personer, der vurderer ansøgningen

Lif

kan tilslutte sig, at både lægmænd og patienter involveres i vurderingen af ansøg-

ninger om kliniske forsøg.

DNVK, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og GCP-

enheden ved Aarhus Universitetshospital

foreslår, at procedurer for udpegning af

lægmand overlades til national kompetence. Procedurer må sikre udpegning af perso-

ner med et bredt folkeligt mandat og uafhængighed af sponsor. Det foreslåede krav om

at tage hensyn til mindst en patients holdning må præciseres nærmere. Bl.a. må afkla-

res om denne patient skal tilhøre patientgruppen i forsøget, og om kravet også skal

gælde, når forsøget alene omfatter raske forsøgspersoner.

For at sikre en regulær videnskabsetisk vurdering – og undgå en svækkelse af læg-

mandselementet - må der være krav til ansøger om, at denne sammen med ansøgnin-

gen indsender et protokolresumé på det relevante sprog i hvert af de lande, som for-

øget ønskes gennemført i.

Lif, DNVK, Region Hovedstaden og Region Sjælland Region

finder det vigtigt, at

processerne med identifikation, udpegning og involvering af patienter til denne opgave

ikke kommer til forsinke sagsbehandlingen og vurderingen af ansøgninger om kliniske

forsøg.

Tidsfrister

Lif

kan tilslutte sig de foreslåede tidslinjer for myndighedernes vurdering af ansøgnin-

ger. Korte tidsfrister er afgørende for at fastholde EU’s konkurrencedygtighed med hen-

syn til iværksættelse af kliniske forsøg.

DNVK, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og

Den Viden-

skabsetiske Komité for Region Nordjylland

finder, at tidsfristerne for den fælles be-

slutningsprocedure er meget korte. Da der kun skal afgives én beslutning pr. medlems-

stat skal der være tid nok til koordinering internt i hver stat - og medlemsstaterne imel-

lem. Lægemiddelforsøg er ofte komplekse, og af hensyn til forsøgspersonernes sikker-

hed er det vigtigt, at der er tilstrækkelig tid til en videnskabsetisk vurdering af forsøge-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt de foreslåede stramme tidsfrister i den fælles beslutningsprocedure fastholdes,

vil der herhjemme blive behov for at ændre organiseringen af den videnskabsetiske

vurdering af kliniske lægemiddelforsøg, Der må formentlig indføres en centralisering af

vurderingen, hvilket kan føre til forskellig praksis for den etiske vurdering af kliniske

lægemiddelforsøg – i forhold til vurderingen af anden klinisk forskning.

Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke

DNVK

finder ikke, at forslagets bestemmelser om den information forsøgspersoner skal

have forud for indhentelse af deres informerede samtykke til forsøget er tilstrækkelig

detaljerede. DNVK foreslår, at forordningen eller dens bilag suppleres med uddybende

krav til indholdet af den skriftlige og mundtlige information.

Akutte forsøg

DNVK og Lægeforeningen

er tilfredse med, at der fremover kan gennemføres læge-

middelforsøg i akutte situationer uden forudgående samtykke fra forsøgspersonen.

Det foreslåede krav om at forsøgspersonen ikke tidligere skal have fremført indvindin-

ger mod at deltage i et forsøg må præciseres.

Forum for koordinering og rådgivning

Lif

opfordrer til, at den koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg (CTAG)

gives et klart mandat til at fremme en fælles beslutning, når der er forskellige holdninger

til en ansøgning blandt de implicerede medlemsstater.

Afvisning af forsøg i Danmark og ankemulighed

Danske Regioner, DNVK, Region Hovedstaden og Den Videnskabsetiske Komité

for Region Nordjylland

finder, at det må afklares, hvilken betydning det har for beslut-

ningsprocessen, når en enkelt medlemsstat kommer med en negativ vurdering af for-

holdene i vurderingsrapporten del II om de nationale, lokale og etiske forhold. Der skal

være mulighed for, at man ved uenighed kan træde ud af processen, således at forsø-

get ikke gennemføres i Danmark.

DNVK

foreslår i den forbindelse, at det overvejes at indføre en adgang i Danmark til at

anke beslutninger truffet efter forordningen. Ved anke til en myndighed, der er uaf-

hængig af den fælles europæiske godkendelsesproces, vil der være mulighed for kon-

kret at tage stilling til forsøgets mulige gennemførelse her i landet.

Pharmadanmark

fremhæver, at godkendelsesprocessen ikke må forsinkes på grund af

uenighed landene imellem.

Sikkerhedsindberetninger

Lif

kan tilslutte sig, at der indføres opdaterede krav til sikkerhedsindberetning og juste-

ringer i forhold til den nye EU-logivnng om overvågning. Lif fremhæver bl.a., at reglerne

bør tage stilling til håndteringen af alle formodede bivirkninger, som observeres i forlø-

bet at et klinisk studie. De mere detaljerede krav til format og tidsfrister for de enkelte

sager og forskellige typer af forsøg kan udformes i guidelines.

En række forhold om sikkerhedsovervågningen af forsøg må præciseres nærmere. Det

gælder bl.a. proces for medlemsstaternes samarbejde om vurdering af sikkerhedsin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formation, herunder inddragelse af den rapporterende medlemsstat, og sikkerhedsrap-

porteringen til investigatorer og videnskabsetiske komitéer.

GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

finder, at definitionen af en hændel-

se bør ændres, så begrebet dækker en uønsket medicinsk hændelse fra forsøgsperso-

nens indtræden i forsøget – og ikke først efter personens behandling med et lægemid-

del. Hermed omfattes også uacceptable sikkerhedsrisici, der opstår før den første dosis

af forsøgslægemidlet gives til forsøgspersonen, fx som følge af ophør med brug af tidli-

gere medicin. Desuden bør definitionen omfatte unormale analyseresultater.

GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital

finder det uklart, om det foreslåede

krav til sponsor om årlig underretning til indehaveren af markedsføringstilladelsen om

formodede alvorlige bivirkninger ved godkendte lægemidler, kun omfatter godkendte

forsøgslægemidler, eller om det også omfatter hjælpelægemidler.

GCP-enheden ser gerne, at der overvejes indført en dispensationsmulighed for at frita-

ge investigator for at registrere alle alvorlige hændelser – fx ved forsøg med meget

syge patienter hvor visse alvorlige hændelser er forventelige.

EU-portal, database for kliniske forsøg og andre databaser

Lif m.fl.

støtter forslaget om etablering af en elektronisk portal og en tilhørende data-

base, der på EU-niveau vil være én indgang og arbejdsværktøj i forbindelse med ind-

sendelse og behandling af data relateret til kliniske forsøg.

Lif finder, at det bør sikres, at den nye database for kliniske forsøg i Kommissionens

regi ikke får opgaver, der også varetages i de eksisterende databaser for lægemiddel-

overvågning mv.: Det Europæiske Lægemiddelagenturs EudraVigilance database og

EudraCT-database. Overlap med eksisterende databaser vil føre til ineffektivitet og

unødvendige omkostninger for både virksomheder og myndigheder. Ligeledes bør

dobbelte indberetninger til både EU-databasen og et WHO-akkrediteret primært for-

søgsregister undgås.

Region Sjælland

peger på muligheden for at etablere en global og offentlig database i

samarbejde med WHO. Ved vurdering af data her vil man kunne undgå at iværksætte

forsøg, der er gennemført i forvejen.

Skadeserstatning

Lif

er af den opfattelse, at forslagets bestemmelser om erstatning til forsøgspersoner i

vid udstrækning vil imødekomme de berørte aktørers ønsker til forbedring af de eksiste-

rende regler. Som følge af uensartede erstatningsforhold i de enkelte medlemslande

fremhæver Lif samtidig, at det vil være nødvendigt med en yderligere harmonisering af

de proceduremæssige forhold for at de forsøgsansvarlige ikke skal få for store admini-

strative byrder.

Offentlig indsigt

Lif

kan støtte, at offentligheden i videst mulig udstrækning får indsigt i data med relation

til kliniske forsøg. Foreningen gør dog opmærksom på, at offentliggørelse af forsøgsda-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ta fra en lægemiddelvirksomhed vil kunne udnyttes af andre virksomheder til at opnå

godkendelse af lægemidler i lande med svag databeskyttelse.

Lif finder derfor, at adgangen til EU’s database om kliniske forsøg bør reguleres, så der

sker en balancering af på den ene side berettigede behov hos eksterne interessenter

og på den anden side en nødvendig hensyntagen til forsøgspersoner og virksomheder.

For at sikre virksomhedernes innovative potentiale i EU må det præciseres i forordnin-

gen, hvad der udgør ‘kommercielt fortrolige oplysninger” og “personoplysninger som

skal behandles fortroligt”. Samtidig må det overvejes at indføre særlige krav til offent-

lighedens adgang til data; det kan fx være krav til videnskabelighed, kvalitet og transpa-

rens i omgangen med de offentliggjorte data.

Revision

LIF

foreslår, at forordningen underkastes en regelmæssig revision, fx hvert 5. år.

Ved en regelmæssig revurdering kan sikres, at reglerne om kliniske forsøg til stadighed

er relevante og fyldestgørende i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvik-

ling.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på enkelte møder i Rådets arbejdsgruppe for lægemidler og

medicinsk udstyr, hvor medlemslandene overordnet synes positivt indstillet til en revisi-

on af de gældende regler for kliniske lægemiddelforsøg. Der er dog allerede udtrykt

skepsis til centrale elementer i forslaget, herunder til den foreslåede procedure for god-

kendelse af forsøg og EU-portalens opbygning og finansiering. Flere har fremhævet

behovet for justeringer af godkendelsesproceduren for forsøg, der skal foregå i mere

end ét medlemsland, for at den kan fungere i praksis. Det gælder bl.a. i forhold til de

foreslåede tidsfrister for vurderingen af ansøgninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig umiddelbart positivt til Kommissionens forslag, idet man fra dansk

side kan støtte, at der med en forordning etableres ensartede rammer for gennemførel-

se af kliniske lægemiddelforsøg i EU. Fra dansk side anses det for vigtigt, at reglerne

for forsøg beskytter forsøgspersonernes sikkerhed og rettigheder bedst muligt. Samti-

dig skal reglerne sikre gode rammer for den europæiske lægemiddelforskning – til gavn

for den fremtidige udvikling og forbedring af lægemidler – og dermed patientbehandlin-

gen. Under forhandlingerne vil man derfor generelt arbejde for en udformning af regel-

sættet, der kan minimere de oplevede byrder ved gennemførelse af forsøg.

Anvendelsesområde

Regeringen kan støtte forslagets brede anvendelsesområde. Krav om god klinisk prak-

sis i forbindelse med lægemiddelforsøg omfatter hermed alle kliniske lægemiddelfor-

søg, hvor et lægemiddel anvendes uden for normal klinisk praksis. Det vil sige også

akademisk forskning, der gennemføres af ikke-kommercielle sponsorer eller videnska-

belige institutioner.

Ansøgning og godkendelsesprocedure

Regeringen stiller sig overordnet positivt til, at krav til ansøgningsmateriale om forsøg

og procedurer for vurderingen af ansøgninger justeres – samt at kravene til forsøg ge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerelt differentieres i forhold til risikoen ved de enkelte forsøg. Regeringen kan også

støtte en stramning af tidsfristerne for vurderingen af forsøg med det forbehold, at

sagsbehandlingstiden fortsat skal være tilstrækkelig til at tilgodese forsøgspersonernes

sikkerhed.

Desuden støttes som udgangspunkt etableringen af en ”EU-portal” for indgivelse af

ansøgninger om forsøg i mere end én medlemsstat, idet de eksisterende procedurer

kan være byrdefulde for iværksættere af forsøg. Regeringen finder dog, at det skal

være frivilligt for ansøger, om denne vil ansøge via EU-portalen til fælles europæisk

vurdering. Det vurderes, at nogle ansøgere til disse multinationale forsøg vil foretrække

sagsbehandling i hvert af de berørte lande, når et forsøg kun ønskes gennemført i et

begrænset antal medlemsstater. Et sådant system kendes allerede for de procedurer,

der gælder for godkendelse af lægemidler. For så vidt angår forsøg, der kun ønskes

gennemført i én medlemsstat, finder regeringen, at det vil være mest hensigtsmæssigt,

at ansøgninger herom fortsat indsendes til og behandles af den berørte stat.

Regeringen stiller sig som udgangspunkt positivt til den foreslåede fremgangsmåde

med henholdsvis fælles vurdering af lægemiddelaspekterne og national vurdering af de

etiske aspekter ved forsøg. Det vil være vanskeligt at nå til enighed om fælles regler for

den videnskabsetiske vurdering, da organiseringen heraf varierer landene imellem.

Der er behov for nærmere afklaring af en lang række forhold ved gennemførelse af

godkendelsesproceduren i praksis, herunder national koordinering mellem lægemiddel-

og etiske aspekter, koordinationen mellem rapporterende medlemsstat og de berørte

medlemsstater, de enkelte landes adgang til at afvise forsøg og tidsfristerne for de en-

kelte led i vurderingen. Under forhandlingerne vil regeringen bl.a. arbejde for mindre

detaljerede krav til antallet af personer til national vurdering af ansøgninger.

Et centralt element i de videre forhandlinger om forslaget vil være EU-portalens opbyg-

ning og finansiering. Et udbygget og velfungerende IT-system er afgørende for samar-

bejdet landene imellem og for den samlede proces for godkendelsen af de enkelte for-

søg.

Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke

Regeringen kan tilslutte sig de forbedrede muligheder for at foretage kliniske forsøg i

akutte situationer.

Sikkerhedsindberetning

Regeringen kan støtte de foreslåede ændringer og forenklinger af sikkerhedsindberet-

ningerne under gennemførelsen af kliniske lægemiddelforsøg. Man finder det positivt,

at indberetning af hændelser og formodede bivirkninger skal ske direkte til den europæ-

iske database for lægemiddelovervågning, og at de berørte medlemsstater får besked

om indberetningerne fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. Regeringen ser gerne,

at medlemsstaterne også får mulighed for at få sponsors årlige sikkerhedsrapport for

henholdsvis godkendte og ikke-godkendte forsøgslægemidler.

Forsøgslægemidler og hjælpelægemidler, fremstilling og mærkning

Regeringen kan tilslutte sig, at reglerne om forsknings- eller udviklingsforsøg, fremstil-

ling, import og mærkning samles i forordningsforslaget. Introduktion af en definition af

begrebet ”hjælpelægemidler” kan accepteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sponsorer, medsponsorering, EU-kontaktperson

Efter regeringens vurdering er det vigtigt, at der kun er én sponsor, som har det samle-

de ansvar for et klinisk forsøg.

Skadeserstatning

Med hensyn til forslaget om skadeserstatning kan Danmark tilslutte sig, at der indføres

krav om nationale erstatningsordninger til kompensation for skader, som personer påfø-

res ved deltagelse i kliniske lægemiddelforsøg. Det er dog vores holdning, at erstat-

ningsordninger skal omfatte alle kliniske forsøg, idet en forsøgsperson bør kunne opnå

erstatning for en forvoldt skade - uanset om risikoen ved deltagelse i forsøget vurderes

at være høj eller lav. Dette svarer til de gældende danske regler for erstatning for læ-

gemiddelskader.

Inspektioner

Regeringen kan tilslutte sig, at medlemsstaterne udpeger inspektører til at føre tilsyn

med, at reglerne i forordningen overholdes. Regeringen kan ligeledes som udgangs-

punkt støtte, at Det Europæiske Lægemiddelagentur koordinerer samarbejdet om in-

spektioner mellem medlemsstaterne og i tredjelande. Dansk stillingtagen kræver en

nærmere forståelse af lægemiddelagenturets funktioner i praksis. Tilsvarende er der

behov for en afklaring af den foreslåede kompetence til Kommissionen til at kontrollere,

om medlemsstaterne fører korrekt tilsyn med forordningens overholdelse.

Nedsættelse af en koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at der etableres en koordinerende og rådgi-

vende gruppe til at bistå medlemslandene i forbindelse med bl.a. godkendelsesproce-

durerne. Der er behov for nærmere afklaring af gruppens opgaver og funktioner i prak-

sis.

Gebyrer

Regeringen er enig i, at forslaget ikke skal have indflydelse for medlemsstaternes mu-

lighed for at opkræve gebyrer til finansiering af de aktiviteter, der er beskrevet i forsla-

get. Regeringen vil under forhandlingerne arbejde for en løsning med mindre detaljere-

de regler for gebyropkrævningen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.