PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
KOM (2012) 0394 Bilag 1
Offentligt

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T AT

30. august 2012

J.nr. 2513/1232-0006

Ref. LHO/

Kommissionens ændringsforslag til forordning 510/2011 for at fastsættelse

betingelserne for opnåelse af 2020 reduktionsmålet for CO2-emissioner fra

nye lette erhvervskøretøjer

COM(2012) 394, 11. juli 2011

1. Resumé

Ændringsforslaget bekræfter, at det gennemsnitlige emissionsmål for nye lette erhvervskøre-

tøjer på 147 g CO2/km i 2020 er gennemførligt, og det pålægges EU-Kommissionen at vurde-

re mulige tiltag og reduktionsmål for perioden efter 2020.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har den 11. juli 2012 fremlagt ændringsforslaget til forordning 510/2011.

Forslaget er oversendt til Rådet den 11. juli 2012.

Forslaget forventes behandlet første gang i Rådets arbejdsgruppe (miljø) ultimo september

2012.

3. Formål og indhold

Med forordning 510/2011 blev der fastsat et bindende gennemsnitligt emissionsloft for samt-

lige nyregistrerede lette erhvervskøretøjer på 175 g CO2/km fra 2017 og en målsætning om

147 g CO2/km fra 2020.

Emissionsloftet for det enkelte køretøj fastsættes på baggrund af dets egenvægt således, at

tunge køretøjer må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lettere køretøjer må udlede mindre.

Sammenholdes emissionerne ud fra denne fordeling mellem tunge og lette køretøjer, fås en

gennemsnitlig udledning på 175 g CO2/km i 2017. Såfremt emissionsloftet overskrides af den

enkelte fabrikant, skal denne betale en bøde af pønal karakter, som fra 2019 udgør 95 eu-

ro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges i EU.

Nærværende forslag bekræfter, at målet på 147 g CO2/km fra 2020 er opnåeligt og fastlægger

de tiltag og midler der skal sikre målet. Herudover pålægges EU-Kommissionen at vurdere

tiltag og nye emissionslofter for perioden efter 2020 inden udgangen af 2014.

Forslaget lægger til grund, at der fortsat tages afsæt i bilens egenvægt ved fastsættelsen af

emissionsloftet, og at bøden forbliver på 95 euro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges i

EU.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget undtager samtidig fabrikanter, der producerer op til 500 køretøjer om året, for for-

slagets bestemmelser om emissionsloft, rapportering m.v.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om et ændringsforslag til en eksisterende retsakt, som er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Området er reguleret ved tidligere EU-forordning 510/2011, som er umiddelbar gældende i

dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke nogen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om en

retsakt, som er umiddelbart gældende.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

EU-Kommissionen anfører, at målet på 147 g CO2/km i 2020 vil medføre en brændstofbespa-

relse på 16 pct. i forhold til målet i 2017 på 175 g CO2/km. For et gennemsnitligt køretøj be-

tyder det en besparelse på ca. 3.000 kr. det første år og op til 34.000 kr. i hele køretøjets leve-

tid (13 år). Fremstillingsomkostninger ved produktion af et køretøj forventes at stige med ca.

3.400 kr.

Sammenfattende vurderer EU-Kommissionen således en akkumuleret besparelse hos forbru-

geren.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da Danmark ikke har nogen produktion af lette erhvervskøretøjer, vil der ikke være admini-

strative konsekvenser som følge af forslaget.

Beskyttelsesniveauet

EU-Kommissionen anfører i materialet, der ledsager forslaget, at et bindende mål på 147 g

CO2/km for lette erhvervskøretøjer og 95 g CO2/km for personbiler frem til 2030 vil give en

samlet besparelse på 420 mio. tons CO2. I opgørelsen sondres der ikke mellem personbiler og

lette erhvervskøretøjer.

8. Høring

Forslaget har været i høring blandt danske interessenter og ved fristens udløb var der modta-

get kommentarer fra 8 interessenter:

WWF, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace

Overordnet ses forslaget som et skridt i den rigtige retning, men der savnes et højere ambiti-

onsniveau til gavn for klimaet, forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Såfremt ambi-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionsniveauet skulle svare til EU reguleringen for personbiler skulle det langsigtede mål være

på 118 g CO2/km og interessenterne vurderer at et mål på 110 g CO2/km fra 2020 er inden

for rækkevidde.

Endvidere ser interessenterne gerne, at der med forslaget sættes et emissionsmål for lette er-

hvervskøretøjer for 2025 og samtidig en frist for opstilling af et mål for 2030.

Dansk Transport og Logistik

Bestræbelserne og måltalene for at reducere klimabelastningen fra transportsektoren anerken-

des. Der lægges vægt på at tiltagene holder fokus på omkostningseffektivitet og minimering

af omkostninger for bilproducenterne.

Dansk Elbil Alliance (DEA)

DEA ser gerne, at der sættes strammere mål for CO2-udledningen fra 2020 og, at forslaget in-

deholder fremtidige langsigtede mål. Endvidere så gerne at bøden ved overskridelse af emis-

sionsloftet øges fra de nuværende 95 EURO pr. g/CO2 og endelig at der stilles krav til bilfa-

brikanter om at producere nul-emissions køretøjer.

Københavns Kommune

Kommunen efterlyser reduktionskrav, der svarer til reduktionskravene for personbiler. Endvi-

dere foreslås, at reguleringen indeholder andre reduktionstiltag som fx et pointsystem, der be-

lønner yderligere CO2-reduktioner og, at der stilles CO2 krav til brugte biler.

Målet på 147 g CO2/km støttes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at lande med betydelige interesser i produktionen af lette erhvervskøretøjer

vil anse EU-Kommissionens forslag for at være ambitiøst.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen anser transportsektoren som en af de store udfordringer for at nå klima- og ener-

gimålene. Samtidig konstaterer regeringen, at fabrikanterne med vedtagelsen af EU-

emissionsnormer for køretøjer – særligt personbiler – har formået at reducere udledningen be-

tragteligt. Dette viser, at systemet, hvor bilfabrikanterne skal betale bøder, hvis bilerne udle-

der for meget CO2, virker efter hensigten. Bilfabrikanterne har udviklet biler, der overholder

EU’s CO2-målsætninger, i stedet for at betale bøder.

Med vedtagelsen af forslaget vil Europa samtidig have de skrappeste krav til CO2-

udledningen fra lette erhvervskøretøjer og herigennem understøtte forskning og udvikling in-

den for grønne teknologier, hvilket anses som en investering i en grøn økonomi.

Regeringen noterer sig, at EU-Kommissionen parallelt med nærværende forslag har fremsat et

forslag om et emissionsloft for personbiler i 2020, svarende til en reduktion på 27 pct. i for-

hold i 2015. For lette erhvervskøretøjer sættes et mål, der svarer til en reduktion på 16 pct. i

forhold til 2017. Regeringen ser gerne, at man øger ambitionerne for reduktionsniveauet med

afsæt i ambitionsniveauet for personbiler. Således kunne reduktionsmålet fra 2020 sættes til

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempelvis højst 135 g CO2/km svarende til EU-Kommissionens oprindelige forslag til den

oprindelige forordning.

Ambitiøse målsætninger for de langsigtede CO2 emissioner skal også bidrage til at fastholde

den positive udvikling. Fra dansk side ser man således gerne, at EU-Kommissionens vurde-

ring af fremtidige tiltag og emissionslofter fremrykkes fra den nuværende frist den 31. de-

cember 2014.

Forslaget om et emissionsloft for personbiler, som er fremlagt parallelt med dette forslag, in-

deholder en såkaldt superkreditmekanisme, der i en treårig periode tilgodeser køretøjer, der

udleder op til 35 g CO2/km, ved, at de må indregnes med større vægt i opgørelsen af bilfabri-

kantens gennemsnitlige CO2-udledning.

Den større vægtning i bilfabrikanterens gennemsnitlige CO2-udledning betyder, at disse su-

perkreditter på den ene side anses for indirekte at begunstige køretøjer med en højere udled-

ning end gennemsnittet, mens de på den anden side giver et incitament til at producere køretø-

jer med lave emissioner.

Det er regeringens vurdering, at et gennembrud i udbredelsen af lavemissionskøretøjer, som

elbiler, plug-in hybridbiler, brintbiler m.fl., forudsætter storskala drift. Med personbilsforsla-

get gives der et incitament til storskala, såfremt superkreditterne udnyttes. Herigennem bidra-

ges til en grøn omstilling af transportsektoren.

Danmark vil i de kommende forhandlinger af forslaget for lette erhvervskøretøjer være positiv

over for tiltag som superkreditter, der kan fremme grønne køretøjers markedsandele, såfremt

disse indgår som element i fastlæggelsen af et øget reduktionsmål i 2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 4