Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri
Sagsnr.: 2012-02679
27. september 2012
FVM 071
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse tekniske foranstalt-
ninger og kontrolforanstaltninger i Skagerrak og om ændring af forordning (EF) nr.
850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008
KOM (2012) 471
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til forordning, der gennemfører de anbefalinger, der er
indeholdt i fiskeriaftalen af 4. juli 2012 mellem EU og Norge om fiskeriet i Skagerrak, her-
iblandt en gradvis indførelse af et udsmidsforbud for en række arter. Forslaget indebærer og-
så introduktion af mere selektive redskaber, samt en ændring af en række EU-forordninger
herunder forordning (EF) nr. 850/98 (tekniske bevaringsforanstaltninger) og forordning (EF)
nr. 1342/2008 (langsigtet plan for torskebestande i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kat-
tegat) som følge af forbuddet mod discard.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 471 af 29. august 2012 fremsendt forslag til Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger i
Skagerrak og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008.
Forslaget er oversendt til Rådet den 30. august 2012 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter procedu-
ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
EU og Norge indgik den 4. juli 2012 en aftale om fiskeriet i Skagerrak, der indebærer en lan-
dingsforpligtelse (udsmidsforbud) for en række nærmere specificerede arter samt en tidsplan
for, hvornår disse arter gradvis bør omfattes af forpligtelsen til at lande. Endvidere indeholder
1