GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. november 2012
En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genop-
retning - ajourføring af meddelelsen om industripolitikken
(KOM(2012)582)
1.
Resumé
Kommissionen fremsendte den 10. oktober 2012 meddelelsen ”En stærkere
europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning - ajourfø-
ring af meddelelsen om industripolitikken” (KOM(2012)582)
Meddelelsen følger op på meddelelsen "En integreret industripolitik for en
globaliseret verden" (KOM(2010)614), som blev vedtaget af Kommissionen
i 2010 som led i Europa 2020-strategien.
I meddelelsen foreslår Kommissionen en ajourført EU industripolitik base-
ret på fire elementer, hhv. 1) investeringer i innovation 2) bedre markeds-
betingelser 3) adgang til finansiering og kapital 4) menneskelige ressour-
cer og kapital
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsendte den 10. oktober 2012 meddelelsen ”En stærkere
europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning - ajourføring
af meddelelsen om industripolitikken” (KOM(2012)582). Meddelelsen følger
op på meddelelsen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"
(KOM(2010)614), der blev vedtaget af Kommissionen i 2010 som led i Euro-
pa 2020-strategien.
3.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at sikre en genopretning af den
europæiske industri, således at den i 2020 udgør 20 procent af BNP mod 16
procent i dag.