Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0595 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Klima- Energi- og
Bygningsministeriet
22. november 2012
Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-
direktivet.
COM(2012) 595 Final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et (samlet) direktivforslag til ændring af VE-direktivet og
brændstofkvalitetsdirektivet. Det anføres i forslaget, at dets formål er at indlede overgangen til de
biobrændstoffer, som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede
emissioner fra indirekte arealforskydninger (benævnt ILUC – indirect land use change).
Med forslaget
fastsættes der en grænse på 5 pct. for den andel, som biobrændstoffer og flydende
biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct.
vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse i
brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begrænser
anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i direktivet.
Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtige og
avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller for
nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget
indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de
anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionen skal
inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at begrænse
ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i
bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og
statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og
Brændstofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet
direktivforslag til ændring af de to direktiver.
Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelse
skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indirekte
arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på
drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.
Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsat
er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andet
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i
arealanvendelsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en
betydelig del CO2-emissioner.
Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af
Kommissionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy
Institute´s arbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra
oktober 2011. Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige
videnskabelige grundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af
biobrændstofforbruget i EU.
Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslaget
forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, som
giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra
indirekte arealforskydninger.
Det angives således, at forslaget sigter på:
At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre ILUC
effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i transport i
2020
At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risiko
for ILUC-effekt)
At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstoffer
At forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denne
også omfatter estimerede ILUC-effekter
Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på
fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transport
i 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikke
hidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet.
Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begrænset
marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel, da
dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2.
generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstoffer
tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet. De
biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaffald,
industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (rå glycerin
m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt,
brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.
Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættes til
60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60 pct.
kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar 2017.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de
anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC, ligesom
medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter til Kommissionen om
anvendelsen af vedvarende energi.
Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med
hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre
ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.
Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge
metodologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.
5. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-
niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende
direktiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen
af de to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er at
skabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens
komplekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken på
nationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.
6. Gældende dansk ret
Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af
direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv
98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse
af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om
ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der
benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF
(brændstofkvalitetsdirektivet)
Direktiverne er gennemført ved
Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser fra transport
Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi
Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
med senere ændringer
Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed
7. Konsekvenser
Direktivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver
olieselskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af
direktivforslaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184802_0004.png
forpligtelser, de pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstrukturerne
udvikler sig på markederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstoffer.
Nedenfor gennemgås en første vurdering af direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige
områder, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre
scenarier er mulige.
Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skal
være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund i de
gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vil blive
anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korn eller
sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en
maksimumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10
pct. målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret på
restprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct.
fødevarebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de
sidstnævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod
målet, vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.
En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne
(olieselskaberne) også skal opfylde målet i Brændstofkvalitetsdirektivet om, at vugge til grav
emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010
(målt som g CO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding
end de nævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville
leverandørerne have flere muligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større
anvendelse af 2.g. biobrændstoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g.
biobrændstoffer. Der er også frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget
ikke nogen maksimumsgrænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der
kan iblandes med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.
Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstoffer
baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhænge af,
hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruktur.
Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vil være
biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anvendes
allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.
Lovmæssige konsekvenser.
En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,
der er nævnt i afsnit 6.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel af
biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der at
være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set at
være uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sig
markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,
hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget
beregninger af flere cases for opfyldelse af kravene.
Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1184802_0005.png
De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne, da
disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed
(drivhusgasemissionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder.
Bestemmelserne fremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og
Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gennemført i dansk lovgivning.
Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af
brændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører
ubetydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i
direktivet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge
Kommissionens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede,
globale emissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport,
sammenlignet med baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i
2020 med 8,6 pct. fødevarebaserede biobrændstoffer og ca. 1,5 pct. avancerede biobrændstoffer.
Der er tale om en modelberegnet global effekt.
Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringer i
niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Der vil således være en
marginal stigning i drivhusgasemissionerne i Danmark (på omkring 50.000 ton) i forhold til
basisfremskrivningen. Den marginale stigning i emissionerne skyldes primært, at dobbelttælling af
2. g. biobrændstoffer betyder, at den samlede iblanding af biobrændstoffer mindskes, hvorved der
fortrænges mindre fossile brændstoffer.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med frist d. 7. november. Generelt angives det i høringssvarene, at
intentionerne med Kommissionens forslag er gode, men at man ikke mener, at de foreslåede tiltag
reelt vil opfylde intentionerne. Det angives af de fleste, at man finder, at ILUC intuitivt er rigtigt,
men samtidig ikke mener, at grundlaget er tilstrækkeligt sikkert til faktisk at gennemføre på
nuværende tidspunkt. Generelt støttes 5 pct. begrænsningen. Dog er der enkelte, heriblandt
Landbrug og Fødevarer og nogle danske virksomheder inden for 1. generation biobrændstoffer, der
er bekymrede for, at det vil ramme markedet for denne type brændstoffer for hårdt.
Firedobbelttællingen finder de fleste er stort set uden virkning, og i værste fald vil medføre
reduceret brug af 2. generations biobrændstoffer. Det angives endvidere som positivt, at der er
kommet nogle klarere definitioner på visse brændstoffer, og at visse former for ikke
biomassebaseret methanol er taget med på listen over brændstoffer, der kan tælle firedobbelt.
Flere af høringssvarene stiller forslag til skærpelser (og lempelser). Det foreslås bl.a., at
bæredygtighedskrav kan skærpes eller - som foreslået af DONG Energy - at der stilles specifikke
iblandingskrav for 2.g. biobrændstoffer. Endvidere efterlyses mål efter 2020, og at man hurtigere
kommer frem til at kunne tilføje ILUC-faktorer. Flere nævner, at også multiplikatoren for elbiler
bør revideres, da disse med den foreslåede firedobbelttælling fore visse biobrændstoffer stilles
forholdsmæssigt ringere mod opfyldelse af VE-direktivets mål.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig er der nogle få, der anbefaler, at Danmark stemmer imod forslaget, enten fordi det er for
uambitiøst, eller fordi det i for høj grad påvirker markedet for 1. generations biodiesel.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på
tilkendegivelser på administrativt niveau vurderes det, at en række lande – typisk lande med en stor
produktion af 1. generation biobrændstoffer – er skeptiske over for forslaget om en
maksimumsgrænse på 5 procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet. Omvendt er der
en række lande, som ønsker en opstramning af forslaget, f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct.
også indføres i Brændstofkvalitetsdirektivet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsystemet
til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske
afhængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.
I lyset af den
økonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som
understøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.
Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfordring.
På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstoffer den mest
oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i
transportsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører
reelle drivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder
(indirekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret.
Regeringen arbejder derfor for at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætter
biobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen.
Regeringen er ved at analysere forskellige optioner for, hvorledes forslaget eventuelt kan forbedres,
og en mere konkret regeringsholdning vil blive fastlagt i forlængelse heraf.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6