PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0614 Bilag 1
Offentligt

Direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber

KOM(2012) 614

Frederiksholms Kanal 21

1220 København

Postboks 2123 K

www.lige.dk

1015 København K

www.km.dk

Telefon 2268 8565

E-post [email protected]

Resumé

Ministeren

Dato: 7. december 2012

J.nr. 2012-6993

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skal

sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede

selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således

medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre end

direktivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder,

hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens

medlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige

udpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for det

underrepræsenterede køn senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar

2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er offentlige

virksomheder. Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver

individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i direktionen,, som skal være

opfyldt senest den 20. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om

børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skal

fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger

for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede

virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav

til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det forudsætter dog, at det kan

dokumenteres, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for det

underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i

børsnoterede virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og stats-

finansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Side 2

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv om

en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede

virksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012) 614. Forslaget er

oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål at

sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af

mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder positiv

særbehandling. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation af

mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomhe-

der, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte,

en omsætning på over 50 mio. EURO eller en balancesum på over 43 mio EURO.

Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn

udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier med

henblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020 eller senest

den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er

offentlige virksomheder. Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-

målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af det

underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten af

det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori der

tages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater,

taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålægges

virksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendt

bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater klager over

udpegningsproceduren.

En fravigelse af 40 pct.-målsætningen kan undtagelsesvis være berettiget,

såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af

arbejdsstyrken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætningen kan endvidere siges at være opfyldt, hvis det

underrepræsenterede køn udgør mindst en tredjedel af ledelsen, uanset om

der er tale om bestyrelsesmedlemmer eller direktionsmedlemmer.

De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn om en

ligelig kønsfordeling i direktionen, som skal være opfyldt senest den 20. januar

2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som

er offentlige virskomheder.

De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og offentliggøre

oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen. De

virksomheder, som ikke

opfylder 40 pct. målsætningen for

kønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse herfor og

beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfylde

målsætningen fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved

overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Sanktionerne skal være effektive og afskrækkende og kan bl.a. omfatte

administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af et

bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område,

indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets be-

stemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse be-

stemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-

fungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport til

Kommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af direk-

tivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der er

indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsen

samt information om de individuelle foranstaltninger, virksomhederne har fo-

retaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i direktionen.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det

forudsætter dog, at det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at disse

nationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn at

bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder

inden de anførte tidsfrister i forslaget.

Direktivet foreslås at træde i kraft senest to år efter vedtagelsen af direktivet.

Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31. december

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vil navnlig vurdere, om mål-

sætningerne i direktivudkastet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028. Direktivet skal

efter det foreslåede gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i besty-

relsernes kønsfordeling. Kommissionen skal dog i forbindelse med sin evalue-

ring vurdere, hvorvidt der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud

over denne periode.

Europa-Parlamentets udtalelser

Side 4

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget..

Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører

ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den på-

tænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på

centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings

omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen har

anført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligelig

kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommissionens

opfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold,

at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive foranstaltnin-

ger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen,

at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfyl-

de målet om en mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2020.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabe

ensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved at

indarbejde princippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne

måde undgås det, at medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds-

og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange medlemsstater

formentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale

virksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne i

dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige pro-

blemer, fordi virksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktioner på

området. Det kan have en negativ indvirkning på virksomhedernes grænse-

overskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gen-

nemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF,

der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen

af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehand-

ling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formået

at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders

bestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra blandt andet Rå-

det og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunne

opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at

handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings

virkning bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan re-

guleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i forbin-

delse med beskæftigelse og erhverv i traktaten og idet landene endnu ikke

selvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-

somheders bestyrelser.

Gældende dansk ret

Side 5

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme ligestilling

mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mu-

ligheder i alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at mod-

virke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapi-

tel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg,

kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen ved besættel-

se af visse bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.

Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber eller

tilsvarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have en

ligelig sammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at

anse for lige. Ledelsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-

skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning,

men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”af-

balanceret sammensætning” mindst 1/3 af det ene køn.

Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrap-

porter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynder

de ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan

de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Samfundsansvar omfatter også fremme af ligestillingen af mænd og kvinder.

Bestemmelsen forpligter virksomhederne til at afrapportere om deres arbejde

med samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikker

for samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.

Selskabsloven fastsætter regler for stiftelsen, driften og ophøret af kapitalsel-

skaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende vis indeholder

den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksom-

heder, der driver finansiel virksomhed, m.v.

Folketinget behandler på nuværende tidspunkt to lovforslag (L 2, ændring af lige-

stillingsloven og L 17, ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en ræk-

ke andre love), der indfører krav om opstilling af måltal og politikker for at øge

det underrepræsenterede køn i ledelsen af de ca. 1.100 største danske virk-

somheder og alle statslige virksomheder, institutioner mv. Der forventes an-

denbehandling af lovforslagene den 13. december 2012 og tredjebehandling

den 19. december 2012.

Konsekvenser

Side 6

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets mulige samfundsmæssige konsekvenser skal analyseres nærmere.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

dette vil skulle analyseres nærmere.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold med frist den 28. november 2012.

Høringssvarene oversendes til Folketingets Europaudvalg i et supplerende

grund- og nærhedsnotat.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 7

Der er en række medlemsstater, der inden forslagets fremsættelse har ytret

modstand mod direktivet, da de finder, at kønssammensætningen af bestyrel-

ser m.v. bør ske på nationalt niveau. Der er også en række lande, som aktivt har

støttet Kommissionens initiativ.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er positiv over for initiativer, der

kan styrke en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning er dog skeptisk på grund af uklar-

hed om rækkevidden af forpligtelserne, for så vidt angår spørgsmålet, om det

er metoden for at opnå målsætningen på de 40 pct. af det underrepræsentere-

de køn eller selve målsætningen på 40 pct., der er bindende.

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at initiativer til fremme af lige-

stilling i bestyrelser bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhe-

dernes specifikke rammer og fremme transparens. Regeringen er derfor gene-

relt imod kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at direktivforslaget bør inde-

holde en undtagelsesbestemmelse for medlemsstater, der har indført nationale

initiativer til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede

virksomheder.

Regeringen vil analysere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske,

lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser nærmere.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.