PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0614 Bilag 3
Offentligt

Direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber

KOM(2012) 614

Frederiksholms Kanal 21

1220 København

Postboks 2123 K

www.lige.dk

1015 København K

www.km.dk

Telefon 2268 8565

E-post [email protected]

Resumé

Ministeren

Dato: 13. december 2012

J.nr. 2012-6993

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skal

sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede

selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således

medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre end

direktivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder,

hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens

medlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige

udpegningskriterier med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for det

underrepræsenterede køn senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar

2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er offentlige

virksomheder. Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver

individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i direktionen,, som skal være

opfyldt senest den 20. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om

børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skal

fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger

for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede

virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets proceduremæssige krav

til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det forudsætter dog, at det kan

dokumenteres, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for det

underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i

børsnoterede virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og stats-

finansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Side 2

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv om

en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede

virksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012) 614. Forslaget er

oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål at

sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af

mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder positiv

særbehandling. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation af

mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomhe-

der, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte,

en omsætning på over 50 mio. EURO eller en balancesum på over 43 mio EURO.

Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn

udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier med

henblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020 eller senest

den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede virksomheder, som er

offentlige virksomheder. Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-

målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af det

underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten af

det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering, hvori der

tages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater,

taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålægges

virksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendt

bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater klager over

udpegningsproceduren.

En fravigelse af 40 pct.-målsætningen kan undtagelsesvis være berettiget,

såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af

arbejdsstyrken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætningen kan endvidere siges at være opfyldt, hvis det

underrepræsenterede køn udgør mindst en tredjedel af ledelsen, uanset om

der er tale om bestyrelsesmedlemmer eller direktionsmedlemmer.

De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn om en

ligelig kønsfordeling i direktionen, som skal være opfyldt senest den 20. januar

2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som

er offentlige virskomheder.

De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og offentliggøre

oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen. De

virksomheder, som ikke

opfylder 40 pct. målsætningen for

kønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse herfor og

beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfylde

målsætningen fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved

overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Sanktionerne skal være effektive og afskrækkende og kan bl.a. omfatte

administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af et

bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område,

indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets be-

stemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse be-

stemmelser ikke medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et vel-

fungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport til

Kommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af direk-

tivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der er

indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsen

samt information om de individuelle foranstaltninger, virksomhederne har fo-

retaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i direktionen.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det

forudsætter dog, at det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at disse

nationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn at

bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder

inden de anførte tidsfrister i forslaget.

Direktivet foreslås at træde i kraft senest to år efter vedtagelsen af direktivet.

Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31. december

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vil navnlig vurdere, om mål-

sætningerne i direktivudkastet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028. Direktivet skal

efter det foreslåede gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i besty-

relsernes kønsfordeling. Kommissionen skal dog i forbindelse med sin evalue-

ring vurdere, hvorvidt der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud

over denne periode.

Europa-Parlamentets udtalelser

Side 4

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget..

Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører

ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den på-

tænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på

centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings

omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen har

anført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligelig

kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommissionens

opfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold,

at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive foranstaltnin-

ger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen,

at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfyl-

de målet om en mere ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2020.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabe

ensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved at

indarbejde princippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne

måde undgås det, at medlemsstaterne underbyder hinanden i arbejdsmarkeds-

og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange medlemsstater

formentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale

virksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne i

dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige pro-

blemer, fordi virksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktioner på

området. Det kan have en negativ indvirkning på virksomhedernes grænse-

overskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gen-

nemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF,

der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen

af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om positiv særbehand-

ling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formået

at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders

bestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra blandt andet Rå-

det og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist sig ikke at kunne

opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at

handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings

virkning bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan re-

guleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i forbin-

delse med beskæftigelse og erhverv i traktaten og idet landene endnu ikke

selvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-

somheders bestyrelser.

Gældende dansk ret

Side 5

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme ligestilling

mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige mu-

ligheder i alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at mod-

virke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lovens kapi-

tel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg,

kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen ved besættel-

se af visse bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.

Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber eller

tilsvarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have en

ligelig sammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at

anse for lige. Ledelsen i selvejende institutioner, interessentskaber, anpartssel-

skaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning,

men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”af-

balanceret sammensætning” mindst 1/3 af det ene køn.

Årsregnskabsloven

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrap-

porter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynder

de ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan

de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Samfundsansvar omfatter også fremme af ligestillingen af mænd og kvinder.

Bestemmelsen forpligter virksomhederne til at afrapportere om deres arbejde

med samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikker

for samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.

Selskabsloven fastsætter regler for stiftelsen, driften og ophøret af kapitalsel-

skaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende vis indeholder

den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksom-

heder, der driver finansiel virksomhed, m.v.

Folketinget behandler på nuværende tidspunkt to lovforslag (L 2, ændring af lige-

stillingsloven og L 17, ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en ræk-

ke andre love), der indfører krav om opstilling af måltal og politikker for at øge

det underrepræsenterede køn i ledelsen af de ca. 1.100 største danske virk-

somheder og alle statslige virksomheder, institutioner mv. Der forventes an-

denbehandling af lovforslagene den 13. december 2012 og tredjebehandling

den 19. december 2012.

Konsekvenser

Side 6

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, men dette skal analyseres nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets mulige samfundsmæssige konsekvenser skal analyseres nærmere.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

dette vil skulle analyseres nærmere.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold med frist den 28. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et ønske om

at øge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at andelen på nuværen-

de tidspunkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke, at kvoter er den rette løs-

ning på problemet. Den danske model lægger vægt på frivillighed, fleksibilitet

og ”fødekæden”, og dette anses som et blandt flere svar på Danmarks udfor-

dringer vedrørende manglende anvendelse af kvinders kompetence. DI anfø-

rer, at mangfoldighed i kompetencer gavner bestyrelsesarbejdet – men at den-

ne forudsætning ikke er bundet til køn men alene til det enkelte individ. DI me-

ner således ikke, at en kønsmæssig ubalance i virksomhedsbestyrelser er et li-

gestillingsanliggende. DI understreger, at bestyrelsesarbejde forudsætter de

rette faglige kvalifikationer i relation til den enkelte virksomheds forretning

samt den tilstrækkelige erfaring med at drive virksomhed på både et højt stra-

tegisk niveau og et operationelt niveau.

DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at fremme

virksomhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestilling mel-

lem kønnene. Dansk Erhverv mener endvidere, at erhvervslivets arbejde med

kønssammensætningen på virksomhedernes ledelsesniveauer grundlæggende

skal være forretningsdrevet og bygge på et princip om frivillighed. Dansk Erhverv

finder det derfor problematisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgs-

mål, som hvem der skal lede private virksomheder og udtrykker bekymring for at

direktivforslaget med målsætningen for menige bestyrelsesmedlemmer vil indfø-

re kvoter af bagvejen.

Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i dansk regi

for at opnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i højere grad gør, at

arbejdet med lige vilkår for begge køn kan håndteres med respekt for virksomhe-

dernes forskelle og interne muligheder. Dansk Erhverv udtrykker derfor bekym-

ring for, om undtagelsesbestemmelsen i forslaget i tilstrækkelig grad tager højde

for eksisterende nationale foranstaltninger, idet den kun gælder, såfremt det kan

dokumenteres, at de nationale foranstaltninger lige så effektivt kan opfylde mål-

sætningen om 40 pct.

Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om regler-

ne resulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de børsnoterede sel-

skabers bestyrelser set i forhold til de administrative byrder erhvervslivet pålæg-

ges med forslaget.

Grundlæggende finder Finansrådet det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer ud-

nævnes på baggrund af kvalifikationer frem for køn. Finansrådet finder det posi-

tivt, at direktivforslaget alene stiller krav om, at medlemsstaterne skal indføre

regler om, at virksomhederne skal fastsætte måltal for kvinder i bestyrelser, og

dermed ikke stiller strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog fin-

der Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd definerer et måltal

på 40 pct. Finansrådet ser hellere, at der anvendes en model, hvor virksomheder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne selv definerer deres målsætninger, hvilket også er fremgangsmåden i bl.a. re-

geringens lovforslag om indførelse af regler om måltal og politikker for den

kønsmæssige sammensætning i de øverste ledelsesorganer.

For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder Fi-

nansrådet det upassende, at virksomhederne pålægges omvendt bevisbyrde i de

tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse er blevet overholdt. Fi-

nansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal

tælle med i opgørelsen vedrørende måltallet. Endelig ønsker Finansrådet, at sank-

tionsmulighederne kun bør omfatte bøder, og ikke annullering af valget til besty-

relsesmedlem.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens direktiv-

forslag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af ligestillingen i

bestyrelser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne initiativer.

Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets målsæt-

ning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i virksom-

hedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget rummer flere elementer, der gi-

ver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker valget af bestyrelses-

medlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt medarbejderne. Fælles for

begge procedurer er, at der kan være tale om hemmelige afstemninger, hvorfor

det ikke efterfølgende vil være muligt at afgøre om de forslåede krav til udvælgel-

sesproceduren er blevet overholdt. Det er derimod muligt at anvende de forslåede

udvælgelsesprocedurer i forbindelse med fremsættelsen af kandidaterne til val-

gene. DAF finder på den baggrund, at direktivet bør omhandle de forslag til kan-

didater, som de forskellige valgforsamlinger kan vælge til virksomhedsbestyrel-

serne.

FSR – Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte direktivfor-

slag kan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig kønsfordeling i virk-

somhedsbestyrelser mv. FSR finder dog, at den i forslaget skitserede model er

vanskelig at gennemføre i praksis. Efter den danske selskabslov er det generalfor-

samlingen, der vælger bestyrelsen og FSR anfører, at det er uklart, hvordan den

forslåede model skal fungerer i forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at det

næppe vil være meningsfyldt at bede generalforsamlingen om at give tilsagn om,

at den frem mod 2020 vil sikre valg af et tilstrækkeligt antal af det underrepræ-

senterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets vegne givetvis vil være

uforpligtende for den enkelte aktionær.

FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den danske

regering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til, hvem der har

ansvaret for hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og ikke mindst er mindre

byrdefuld.

Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad tager

højde for brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det anføres, at

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en model baseret på frivillighed – som den danske model – er mere hensigtsmæs-

sig, idet den tager højde for virksomhedernes individuelle forhold.

Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne kan dog

ikke støtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til den danske

model. Lederne støtter den danske model og anfører samtidig, at rekrutterings-

processen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos virksomhederne.

Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er nødvendigt

med bindende lovgivning samt effektiv monitorering og sanktioner for at opnå en

ligelig kønsfordeling i samfundets beslutningsprocesser. Kvinderådet finder det

endvidere positivt, at direktivet indeholder krav om, at de omfattede virksomhe-

der skal formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering af bestyrel-

sesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil have den øn-

skede omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser, idet forslaget bærer

præg af at være et produkt af kompromisser, hvilket har svækket direktivets

rækkevidde.

Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og på eu-

ropæisk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri mener i ste-

det, at det er virksomhederne selv, der skal bestemme og tage ansvar for, hvordan

deres medarbejder- og ledelsessammensætning skal være.

Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere ligelig

kønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte direktivforslaget. Finansfor-

bundet støtter den danske model som forventes at kunne føre til en mere ligelig

fordeling af mænd og kvinder i ledelse. Finansforbundet opfordrer Kommissio-

nens til, at de medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da det

anses for et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i be-

styrelsen, ligesom tal viser, at medarbejderne allerede har ligestillingen for øje,

når der vælges medlemmer til bestyrelsen.

Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede køn

både sikres reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at den nød-

vendige fleksibilitet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af kønssammensæt-

ningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en model, hvor virksomhe-

derne selv er med til at fastsætte målene og metoderne til at opnå disse. IDA un-

derstreger, at dette kræver tæt opfølgning på, om både mål og midler er tilstræk-

kelig ambitiøse og efterleves samt vejledning og bistand til at sikre, at dette sker,

hvor det ikke er tilfældet. Endelig er IDA ikke enig i, at der alene bør fastsættes

mål for de menige medlemmer af bestyrelsen.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at sikre

en reel fødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig repræsen-

tation af kvinder i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet anfører generelt,

at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de anbefales, at forpligtelser og ret-

tigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet om udpegningsprocedurer

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suppleres med en adgang til på anmodning at kunne få oplysninger om de kvalifi-

kationskriterier m.v., et selskab anvender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlem-

mer. I relation til forslagets krav om yderligere individuelle tilsagn for direktionen

gøres det gældende, at bestemmelsen ikke klart gør rede for, hvad der forstås ved

en ligelig fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.

Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende skal

overveje deres sammensætning, herunder andelen af det underrepræsenterede

køn. Dog finder Forsikring og Pension, at det i det konkrete tilfælde bør overvejes

at lade nærhedsprincippet finde anvendelse. Forsikring og Pension lægger endvi-

dere vægt på, at direktivet fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg,

der afspejler aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge den mest kva-

lificerede kandidat. Endelig finder Forsikring og Pension det meget positivt, af

forslaget fastsætter, at de kvantitative mål for bestyrelsens sammensætning også

gælder medarbejderrepræsentanter.

Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen finder at,

mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate governance

anbefalinger, som fx de danske anbefalinger for god selskabsledelse. Hvis direk-

tivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge Rederiforeningen adressere ikke ba-

re køn men mangfoldighed generelt. Det bør endvidere være op til den enkelte

virksomhed selv at fastsætte egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen. Rede-

riforeningen finder afgrænsningen af de virksomheder, der er omfattet af forsla-

get, tilfredsstillende. Endvidere kan Rederiforeningen ikke støtte introduktionen

af omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnæv-

nelse et af bestyrelsesmedlem er blevet overholdt. Endelig vurderes det at være

problematisk, at forslaget åbner for en række ikke nærmere definerede sankti-

onsmuligheder som fx dagbøder.

LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO anfører, at

forskellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der ønsker at undgå

regulering, et incitament til at ændre på størrelsen af bestyrelsen. I den forbindel-

se påpeges det, at virksomhederne lettere kan nå procentsatsen, idet de medar-

bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles med. Det findes som udgangspunkt

positivt, at der indføres en forpligtelse til at anvende forud fastsatte udpegnings-

kriterier, der vil tvinge bestyrelsen til at lede uden for de traditionelle netværk.

Der er dermed potentiale til at forbedre den kvalitative sammensætning af besty-

relsen. Effekten heraf betvivles imidlertid. LO påpeger, at indholdet af direktivfor-

slagets præferenceregel forekommer indholdsløst som følge af muligheden for at

fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, at direktivforslagets gyldig-

hedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i bestyrelserne. LO an-

moder endeligt om, at sig en præcisering af en række af præamblerne, herunder

hvad der forstås ved en ”objektiv vurdering” og ”objektive kriterier”.

Side 10

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en række medlemsstater, der inden forslagets fremsættelse har ytret

modstand mod direktivet, da de finder, at kønssammensætningen af bestyrel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser m.v. bør ske på nationalt niveau. Der er også en række lande, som aktivt har

støttet Kommissionens initiativ.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 11

Regeringens foreløbige generelle holdning er positiv over for initiativer, der

kan styrke en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning er dog skeptisk på grund af uklar-

hed om rækkevidden af forpligtelserne, for så vidt angår spørgsmålet, om det

er metoden for at opnå målsætningen på de 40 pct. af det underrepræsentere-

de køn eller selve målsætningen på 40 pct., der er bindende.

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at initiativer til fremme af lige-

stilling i bestyrelser bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhe-

dernes specifikke rammer og fremme transparens. Regeringen er derfor gene-

relt imod kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at direktivforslaget bør inde-

holde en undtagelsesbestemmelse for medlemsstater, der har indført nationale

initiativer til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede

virksomheder.

Regeringen vil analysere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske,

lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser nærmere.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.