Finansudvalget 2012-13
KOM (2012) 0617 Bilag 3
Offentligt
1196892_0001.png
Hr. José Manuel Barroso
Formand for Europa-Kommissionen
Rue de la Loi 200
B-1049 Bruxelles
Det Internationale Sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Begrundet udtalelse om forslag til forordning om en Europæisk Fond for
Bistand til de Socialt Dårligst Stillede –KOM (2012) 617
Kære Hr. Barroso
Europa-Kommissionen fremsatte den 24. oktober 2012 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Bistand til
de Socialt Dårligst Stillede - KOM (2012) 617. Med forslaget oprettes en ny
EU-fond, som skal bekæmpe fattigdom, fødevaremangel og hjemløshed hos
de socialt dårligst stillede personer i EU.
Socialudvalget har på Europaudvalgets opfordring behandlet sagen på Soci-
aludvalgets møder den 29. november og den 6. december 2012. På den bag-
grund har Socialudvalget den 13. december 2012 fremsat et udkast til en be-
grundet udtalelse. Europaudvalget har tilsluttet sig udtalelsen på udvalgets
møde den 14. december 2012.
På den baggrund mener Folketinget, at forslaget er i strid med nærhedsprin-
cippet.
Folketinget finder, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse er en
meget væsentlig samfundsopgave, som det påhviler hver enkelt medlemsstat
at løse inden for rammerne af de velfærdsordninger, som de enkelte med-
lemsstater har oprettet. I den forbindelse mener Folketinget, at bekæmpelsen
af fattigdom og social udstødelse bedst kan varetages på centralt, regionalt
eller lokalt plan som en integreret del af medlemsstaternes øvrige sociale ind-
satser. Folketinget finder ikke, at denne opgave bedre varetages på EU-plan.
Folketinget skal endelig bemærke, at Kommissionens forslag ikke indeholder
en tilstrækkelig begrundelse for forslagets overholdelse af nærhedsprincippet.
Således fremgår det alene af betragtning nr. 42 til forslaget, at målet om at
fremme social samhørighed i EU og bidrage til bekæmpelse af fattigdom og
social udstødelse ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og
derfor bedre kan gennemføres på EU-plan. En sådan begrundelse lever ikke
op til kravet om en ”detaljeret analyse, som gør det muligt at vurdere overhol-
14. december 2012
Ref. 12-001386-2
Kontakt
Louise Juul
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 3337 3641
[email protected]
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1196892_0002.png
delsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ”, som omhandlet i
artikel 5 i Protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionali-
tetsprincippet.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
2/2