PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0643 Bilag 1
Offentligt

Kemikalier

J.nr. 001-08123

Ref. likjo

Den 4.februar 2013

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fluorholdige drivhusgasser

KOM(2012) 643

Resume

Forslagets vigtigste element er nedtrapning af mængden af HFC-gasser, der lovligt kan

markedsføres. Producenter og importører vil fremover kunne søge om at få tildelt kvoter

af denne faldende mængde. For at sikre at HFC-gasser i importerede produkter og

udstyr også er omfattet af nedtrapningen, foreslås det, at køle-, luftkonditionerings- og

varmepumpeudstyr ikke må påfyldes med HFC-gasser, før det installeres. Forslaget

indfører derudover markedsføringsforbud mod 4 nye typer af udstyr. Kommissionen

ønsker desuden med forslaget at få tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

på 10 områder. Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre en maksimal effekt på

BNP på -0,006 %. Forordningen er direkte virkende i Danmark. Danmark har siden

2002 haft nationale regler om f-gasser, som forventes fortsat at kunne opretholdes, da

forslaget indfører minimumsregler. Der vil være behov for at revidere bekendtgørelsen,

fordi der er overlap mellem den og forordningen, og der vil skulle udstedes en

bekendtgørelse om tilsyn og kontrol.

1. Baggrund

Kommissionen sendte den 7. november 2012 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-

Parlamentet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure

i TEUF artikel 294.

2. Formål og indhold

Fluorholdige gasser (herefter f-gasser) er kraftige drivhusgasser. Deres globale

opvarmningspotentiale (herefter GWP) er op til 23.000 gange stærkere end CO

. F-

gasser bruges bl.a. i køle- og luftkonditioneringsudstyr, i isoleringsskum og i

brandbekæmpelsessystemer. Udledning sker hovedsaglig under brug eller på grund af

lækage under drift og bortskaffelse af udstyr, der indeholder f-gasser. Kommissionens

forudgående undersøgelser peger på, at f-gasser i mange tilfælde vil kunne erstattes med

alternativer eller teknologier, der er mere sikre og mindst lige så energieffektive, og som

medfører en meget mindre påvirkning af klimaet.

Kommissionen har tre hovedmål med forslaget.

Det første

er få reduceret udslippet af f-

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • Fax 33 32 22 28 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gasser i EU med 79 % i 2030 i forhold til i dag.

Det andet

hovedmål er at stimulere

innovation og grøn vækst ved at opfordre til brugen af grøn teknologi baseret på

kølemidler, der er mere klimavenlige end f-gasser.

Det tredje

hovedmål er at bane vejen

for en global aftale om nedtrapning af brugen af f-gasser.

Kommissionens forslag går i hovedtræk ud på trinvist at begrænse udbuddet af de

vigtigste f-gasser (HFC-gasserne) på det indre marked, med henblik på at bringe den

tilgængelige mængde i 2030 ned på en femtedel, sammenlignet med mængden, der er

tilgængelig i dag. Samtidig indføres der forbud mod ny markedsføring af fire typer

produkter og udstyr, der indeholder f-gasser. Endelig skal forslaget forhindre udslip fra

eksisterende udstyr ved, at der indføres yderligere kontrol med udstyret, samt krav om

bedre servicering og genvinding af gasserne, før udstyret bliver til affald. Forslaget

bygger på den eksisterende forordning og opretholder langt størstedelen af dens

bestemmelser. Mange af bestemmelserne er blevet omformuleret, og strukturen er også

ændret med henblik på at forenkle og tydeliggøre de eksisterende regler.

Nye krav i forslaget sammenlignet med den gældende forordning

Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af de nye krav, som Kommissionens

forslag indeholder.

Nedtrapning

Den vigtigste ændring er indførelsen af en nedtrapning af udbuddet af HFC-gasser i EU.

Nedtrapningen begynder i 2015. Målet er, at EU i 2030 skal være nede på 21 % af den

mængde, der blev solgt i perioden 2008-2011. Der foreslås etableret et kvotesystem til

uddeling af den tilgængelige mængde af HFC-gasser. 100 virksomheder i EU forventes

at anmode om en kvote. Kommissionen mener, at nedtrapningen vil få producenter til at

skifte til alternative teknologier.

Stoffer, produkter og udstyr

Et andet centralt element er de fire nye markedsføringsforbud, beskrevet i tabellen

nedenfor. Det foreslås at forbyde brandsikringssystemer og brandslukkere, der

indeholder HFC-23, samt markedsføringen af husholdningskøle- og fryseskabe med HFC

med et GWP på 150 eller derover fra 1. januar 2015. Det foreslås endvidere, at forbyde

markedsføringen af køleskabe og frysere til kommerciel brug (hermetisk lukkede

systemer), hvis de indeholder HFC med et GWP på 2500 eller derover fra 1. januar 2017,

og fra 1. januar 2020 at udvide forbuddet til også at gælde køleskabe og frysere med

HFC med et GWP på 150 eller derover. Endelig foreslås det, at forbyde markedsføringen

af mobile lokale klimaanlæg (hermetisk lukkede systemer) med HFC med et GWP på

150 eller derover fra 1. januar 2020.

Overblik over nye markedsføringsrestriktioner

Produkter og udstyr

Dato for forbud

Anvendelse af HFC-23 i brandsikringssystemer og

brandslukkere

Husholdningskøle- og fryseskabe med HFC med GWP

på 150 eller derover

Køleskabe og frysere til kommerciel brug (hermetisk

1. januar 2015

1. januar 2017 for HFC med GWP på 2 500 eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lukkede systemer)

Mobile lokale klimaanlæg (hermetisk lukkede

systemer) med HFC med GWP på 150 eller derover

derover

1. januar 2020 for HFC med GWP på 150 eller derover

1. januar 2020

I sammenhæng med nedtrapningen foreslås det, at visse typer af udstyr der importeres til

EU, og som ikke er hermetisk lukket, først må fyldes med HFC-gasser på

installationsstedet. På den måde sikres det, at nedtrapningen ikke omgås ved at importere

HFC-gasserne indeholdt i udstyr. Forbuddet mod forudgående fyldning af udstyr foreslås

at skulle træde i kraft 3 år efter forslagets ikrafttræden.

Fra 1. januar 2020 foreslås det at forbyde genpåfyldning af eksisterende køleudstyr med

en fyldning på over 5 ton CO

-ækvivalenter med f-gasser, hvis GWP er på 2 500 eller

derover. Et anlæg, der indeholder et kølemiddel med et GWP på 2500, må derfor kun

genpåfyldes, hvis anlægget indeholder under 2 kg af dette kølemiddel.

i magnesiumstøbning foreslås totalforbudt fra 1. januar 2015.

Det foreslås at producenter skal destruere HFC-23, hvis gassen produceres som et

biprodukt i forbindelse med fremstillingsprocessen af andre gasser.

To nye HFC-gasser foreslås omfattet af bilag I. Dvs. at de bliver omfattet af kravene om

lækagekontrol, genvinding, mærkning og indberetning om produktion, import og

destruktion.

Lækagekontrol

Et eksisterende krav om lækagekontrol foreslås udvidet til også at omfatte kølelastbiler

og kølepåhængskøretøjer.

Kommissionen har foreslået, at hyppigheden af lækagekontrollen skal afhænge af

kølemidlets GWP, og ikke alene mængden af kølemidlet i udstyret. Det betyder, at

operatører skal, som det er tilfældet i dag, vide hvor mange kg kølemiddel, der er i

udstyret. Derefter skal mængdens GWP udregnes, hvilket varierer fra kølemiddel til

kølemiddel.

Registrering

Forslaget indfører nye registreringskrav. Operatører af udstyr, der indeholder f-gasser,

skal udover de pligter, der gælder i dag, oplyse hvorfor de har tilføjet f-gasser til deres

udstyr, oplyse observerede lækagerater og give identifikation af dem, der har installeret,

repareret eller demonteret udstyret. Hvis udstyret er demonteret, skal det registreres,

hvilke foranstaltninger der er truffet for at genvinde og bortskaffe f-gasserne.

Elektriske afbrydere, der indeholder SF6, foreslås omfattet af registreringspligten.

Ligeledes kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer.

Mærkning

Skummaterialer foreslås omfattet af mærkningskravet. Derudover foreslås det, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mængden af drivhusgasser, der er indeholdt i produkter eller udstyr, fra 1. januar 2017

både skal udtrykkes i vægt og i CO2-ækvivalent.

Indberetning

Det foreslås at indføre indberetningspligt for yderligere 40 f-gasser, der ikke er omfattet

af nogen restriktioner i forordningen, med henblik på at Kommissionen kan følge med i

udviklingen på markedet. Gasserne er valgt, fordi de har et betydeligt GWP, eller vil

kunne erstatte de f-gasser, der er omfattet af den gældende forordning.

Indberetningspligten gælder for mængder, der importeres, destrueres og som er indeholdt

i produkter.

Hvis en virksomhed skal indberette markedsføring af mere end 10.000 tons CO2

ækvivalenter af HFC-gasser, skal virksomheden inden indberetningen sikre, at

oplysningernes nøjagtighed kontrolleres af en uafhængig revisor. Virksomheden skal

opbevare verifikationsrapporten i 5 år.

Uddannelse og autorisation

Kommissionen foreslår, at uddannelsen i håndtering af kølemidler også skal indeholde

information om nye alternativer, og at persongruppen, der skal have en uddannelse,

udvides til at omfatte personer, som reparerer og demonterer udstyr. Autorisationer må

kun have en gyldighed på 5 år, men kan forlænges hvis personen deltager i en

obligatorisk efteruddannelse.

Personer, der installerer, servicerer, vedligeholder, reparerer og demonterer elektriske

afbrydere, der indeholder SF6, skal være autoriserede. I dag er der kun krav om

autorisation ved genvinding af SF6 fra højspændingsanlæg. Personer, der servicerer,

vedligeholder, reparerer eller demonterer mobile luftkonditioneringsanlæg, som

indeholder f-gasser, skal også være autoriserede. Lige nu er der kun et krav om

uddannelse for de personer, der genvinder f-gasser fra mobile luftkonditionerings anlæg.

For begge typer udstyr vil uddannelsen komme på linje med den uddannelse, der allerede

er etableret for arbejdet med stationære køleanlæg.

Personer, der udfører lækagekontrol, installerer, servicerer, vedligeholder, reparerer og

demonterer kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer, skal være autoriserede.

Definitioner

Kommissionen har foreslået fire nye definitioner. Derudover er der sket mindre

ændringer i nogle af de eksisterende definitioner, mens andre er helt slettet.

Forholdet til Ecodesign-direktivet

Kommissionen foreslår at indføre en undtagelse til markedsføringsforbuddet for visse

produkter og udstyr, hvis det viser sig, at produktet eller udstyret i løbet af sin livs-cyklus

vil medføre et lavere udslip af CO2 emissioner på grund af højere energieffektivitet i

driftsperioden, sammenlignet med udstyr, der opfylder de relevante krav til miljømæssigt

design og ikke indeholder f-gasser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Delegerede retsakter

For at tage hensyn til den teknologiske udvikling og udviklingen på markeder, som

berøres af forslaget, og for at sikre overholdelsen af internationale aftaler, foreslår

Kommissionen, at de skal have mandat til at ændre forordningen på 10 forskellige

områder ved delegerede retsakter. Delegerede retsakter indebærer, at Kommissionen

forholdsvis hurtigt kan foretage ændringer i forordningen der ligger indenfor mandatets

grænser. Kommissionen foreslår delegerede retsakter for en tidsubegrænset periode.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de 10 foreslåede beføjelser i den rækkefølge, de

forekommer i forslaget.

Lækagekontrol.

I artikel 3 beskrives, hvem der har pligten til at sikre, at der bliver

foretaget lækagekontrol, hvem der må foretage lækagekontrol, hvilket udstyr der er

omfattet af kontrollen, samt hvor ofte kontrollen skal foretages. Artiklen har ikke nogen

nærmere beskrivelse af, hvordan kontrollen skal foretages. Dette foreslår Kommissionen,

at den skal have beføjelse til, ligesom det foreslås, at Kommissionen skal have beføjelse

til at udvide listen med udstyr, der er omfattet af lækagekontrollen, på baggrund af

markedsudviklingen og det teknologiske fremskridt.

Genvinding.

Artikel 7 handler om genvinding, dvs. indsamling og opbevaring af f-

gasser fra produkter, udstyr eller beholdere i forbindelse med vedligeholdelse eller

servicering eller inden bortskaffelse. I artiklen er der opregnet fire typer af udstyr, for

hvilke kravet om obligatorisk genvinding gælder. Kommissionen foreslår, at de skal have

beføjelse til at udvide den liste i lyset af udstyrets voksende betydning på grund af den

kommercielle eller teknologiske udvikling.

Uddannelse og autorisation.

Artikel 8 handler om uddannelse og autorisation. I artiklen

beskrives,

hvem

der

skal

have

uddannelse

autorisation,

hvad

uddannelsesprogrammerne overordnet skal omfatte, og hvor længe en autorisation er

gyldig. Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at fastsætte minimumskrav

for uddannelse og autorisation samt fastsætte de nærmere vilkår for gensidig

anerkendelse af autorisationer.

Begrænsning af markedsføring.

Artikel 9 indeholder forbud mod markedsføring af

produkter og udstyr, der specifikt er nævnt i et bilag til forslaget (bilag III).

Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre bilaget til at omfatte andre

produkter og andet udstyr, der indeholder f-gasser med et GWP på 150 eller derover,

eller som er afhængige af disse gasser for at kunne fungere, hvis det er påvist, at der

findes alternativer til anvendelsen af f-gasser eller til anvendelsen af særlige typer f-

gasser, og at anvendelsen af disse alternativer ville give lavere samlede

drivhusgasemissioner. Ligeledes skal de have beføjelser til i givet fald og for en vis

periode at undtage visse produkt- eller udstyrskategorier for hvilke alternative stoffer,

som ligger under den angivne grænse for GWP, ikke er tilgængelige af tekniske,

økonomiske eller sikkerhedsmæssige grunde.

Mærkning og produktinformation.

Artikel 10 opremser produkter og udstyr, som skal

mærkes, før det markedsføres. Artiklen indeholder endvidere information om hvilke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger, der skal fremgå af mærkningen samt andre krav til mærkningen.

Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre kravene til mærkningen

samt udvide listen over produkter og udstyr, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af

den kommercielle eller teknologiske udvikling.

Reduceret markedsføring af HFC-gasser.

I Artikel 13 foreslår Kommissionen, at der

skal ske en nedtrapning af markedsføringen af HFC-gasser ved, at der for bestemte år

fastsættes en maksimal mængde af HFC-gasser, som må markedsføres. I bilag V til

forslaget er der en oversigt over, hvordan den maksimale mængde skal beregnes.

Producenter og importører kan søge om at få tildelt en kvote af den maksimale mængde.

Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre de maksimale mængder,

der er anført i bilag V, i lyset af udviklingen på markedet for HFC-gasser og de dermed

forbundne emissioner. Endvidere foreslår Kommissionen, at de skal have beføjelse til at

undtage visse anvendelser fra kvoteordningen, hvis det er nødvendigt at anvende HFC-

gasser af sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager, og en tilstrækkelig forsyning ellers

ikke ville være sikret.

Tildeling af kvoter til markedsføring af HFC-gasser.

I artikel 14 beskrives, hvordan

Kommissionen vil beregne, hvor store kvoter producenter og importører kan få tildelt.

Der vil for hver producent og importør, der anmoder om en kvote, blive fastsat en

referenceværdi baseret på det årlige gennemsnit af de mængder HFC-gasser, som

producenten eller importøren har indberettet som produceret eller importeret fra 2008 til

2011. Hvert tredje år foretager Kommissionen en genberegning af referenceværdien.

Kommissionen tildeler kvoter til producenter og importører for hvert år fra og med 2015

ved hjælp af kvotetildelingsordningen, som er fastsat i bilag VI. Kommissionen foreslår,

at de skal have beføjelse til at ændre mekanismen til genberegning af referenceværdierne

samt ændre eller udbygge kvotetildelingsordningen i bilag VI.

Indberetning af produktion, import, eksport og destruktion.

I artikel 17 beskrives

kravene til indberetning af produktion, import, eksport og destruktion af f-gasser samt

mængden af markedsførte f-gasser indeholdt i produkter og udstyr. For hver

indberetningskategori er der en nedre tærskel for, hvornår indberetningskravet ikke

gælder. Kommssionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre tærsklerne for,

hvornår indberetingspligten intræder, hvis det er relevant i lyset af udviklingen på

markedet for at undgå at betydelige mængder f-gasser, som produceres, importeres eller

eksporteres, ikke overvåges eller for at mindske den administrative byrde i de tilfælde,

hvor de indberettede mængder er ubetydelige.

Indsamling af emissionsdata.

Artikel 18 forpligter medlemsstaterne til at indføre

systemer til indsamling af emissionsdata. Kommissionen foreslår, at de skal have

beføjelse til at fastlægge krav til dataindsamlingssystemerne, og om der for specifikke

sektorer skal oprettes et sådant system.

Revision.

Kommissionen foreslår, at de skal have beføjelse til at ændre bilag I, der består

af en liste over de f-gasser, som er omfattet af kravene om forebyggelse af udledninger,

lækagekontrol, registrering, genvinding, begrænsning af markedsføring, mærkning og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indberetning. Kommissionen ønsker at kunne udvide listen med stoffer med et betydeligt

GWP, der anvendes som erstatning for stoffer, der allerede er opført i bilaget, og som

eksporteres, importeres, produceres eller markeedsføres i betydelige mængder.

Endvidere vil Kommissionen have beføjelse til at ajourføre bilag I, II og IV på grundlag

af ny videnskabelig viden, herunder navnlig vedrørende stoffernes GWP. Bilag II

indeholder f-gasser, hvor der alene er tilknyttet en indberetningspligt om mængden, der

produceres, importeres, eksporteres, destueres og som findes i markedsførte produkter og

udstyr. Stofferne er udvalgt, fordi de enten har et betydeligt GWP, eller fordi de vil

kunne erstatte f-gasserne anført i bilag I. Bilag IV indeholder metoden til beregning af

det samlede GWP for en blanding af f-gasser.

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen foreslår, at de på fem områder skal have gennemførelsesbeføjelser for at

sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forslaget. Ved gennemførelsesretsakter

involveres Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Nedenfor følger en beskrivelse af

indholdet af de foreslåede beføjelser. Alle gennemførelsesretsakter foreslås vedtaget efter

undersøgelsesproceduren.

Registrering.

I artikel 5, stk. 3 foreslår Kommissionen, at formatet for de registreringer,

som operatørerne skal foretage, og en præcisering af, hvordan de bør etableres og

opretholdes, kan fastlægge i en gennemførelsesretsakt.

Uddannelse og autorisation.

I henhold til artikel 8, stk. 6 skal Medlemsstaterne give

Kommissionen meddelelse om deres uddannelses- og autorisationsprogrammer.

Kommissionen foreslår i artikel 8, stk. 8, at de kan fastlægge formatet af denne

meddelelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter

Mærkning og produktinformation.

Kommissionen foreslår i artikel 10, stk. 6 at

formatet for mærkningen af produkter og udstyr kan fastlægges ved hjælp af

gennemførelsesretsakter.

Tildeling af kvoter til markedsføring af HFC-gasser.

I artikel 14, stk. 1 og 3 forelsås

følgende: Senest den 31. oktober 2014 fastsætter Kommissionen ved hjælp af

gennemførelsesafgørelser for hver producent eller importør, som har indberettet data i

henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 842/2006, en referenceværdi baseret på det

årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, som producenten eller importøren

har indberettet som produceret eller importeret fra 2008 til 2011. Ved beregningen af

referenceværdien tages der ikke hensyn til mængder, som overstiger kvoten.

Referenceværdierne beregnes i overensstemmelse med bilag V i forslaget.

Senest den 31. oktober 2017, og hvert tredje år derefter, foretager Kommissionen en

genberegning af referenceværdierne for de i stk. 1 og 2 omhandlede producenter og

importører på grundlag af det årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, der

er fremstillet eller importeret efter den 1. januar 2015, som indberettet i henhold til

artikel 17. Referenceværdierne fastsættes ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indberetning af produktion, import, eksport og destruktion.

I artikel 17, stk. 6,

foreslår Kommissionen, at de ved hjælp af gennemførelsesretsakter kan fastlægge

formatet og metoden for indberetningen af produktion, import, eksport og destruktion.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

forslaget er med til at bekæmpe klimaforandringer, der er et grænseoverskridende

problem. De enkelte Medlemsstater kan ikke løse problemerne med klimaforandinger

alene. Endvidere påpeger Kommissionen, at forslaget er relevant for det indre markeds

funktion, fordi det indeholder bestemmelser om forbud mod markedsføring og

anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder f-gasser. Forslaget bygger på

gældende EU-regler og fokuserer bl.a. på at styrke nogle af dem for at forbedre

medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af forordningen.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Der gøres opmærksom på, at der er tale om foreløbige vurderinger, og at Folketinget i et

revideret grundnotat snarest vil blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede

vurderinger af forslagets konsekvenser.

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forordninger har direkte virkning og skal ikke afspejles i hverken en lov eller

bekendtgørelse. Forordningen indeholder dog pligter til medlemsstaterne, som de skal

sørge for at gennemføre. Medlemsstaterne skal således indføre et system til at indsamle

data om emissioner, og de skal opfylde de nye krav til uddannelse og autorisation.

Danmark indsamler allerede i henhold til Kyotoprotokollen oplysninger om forbrug og

emissioner af f-gasser.

Danmark har siden 2002 haft nationale regler om f-gasser, som også kunne opretholdes

efter den gældende forordning trådte i kraft den 4. juli 2006. Bekendtgørelsen forventes

fortsat at kunne opretholdes efter ikrafttrædelse af den reviderede forordning, da

forordningen kun fastsætter minimumsregler. Som forslaget ligger nu, vil der dog være

behov for at revidere bekendtgørelsen, fordi der er overlap mellem den og forordningen.

Når forslaget er færdigforhandlet, skal der udstedes en bekendtgørelse om tilsyn og

kontrol vedrørende forordningen. Bekendtgørelsen henlægges til Miljøstyrelsen.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen vurderer, at en nedtrapning af brugen af HFC-gasser, suppleret med visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye restriktioner for brugen af f-gasser, samt udvidelsen af pligten til indeslutning og

genvinding, vil medføre en effekt på BNP på mellem -0,006 % og + 0,009 %. Det

fremgår af konsekvensanalysen, at der kun er taget hensyn til de erstatningsmuligheder,

der findes i øjeblikket og nutidige omkostninger. Et sandsynligt fald i omkostningerne,

som følge af den teknologiske udvikling og stordriftsfordele, er ikke indregnet.

Erfaringer fra den danske udfasning viser, at priserne på alternative teknologier vil falde

kraftigt.

Kommissionen vurderer, at de administrative omkostninger kan holdes forholdsvis lave

og vurderer mere konkret, at den samlede administrative omkostning i forbindelse med

nedtrapningen vil være på 2 millioner Euro om året.

Kommissionen vurderer endvidere, at effekterne på konsumentpriserne er marginale, fra

0,00 til -0,01 %, og påpeger, at der er positive effekter for innovative virksomheder, som

sælger alternativt udstyr”. Investeringer skal først finde sted, når udstyret alligevel skulle

udskiftes.

Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser forslaget har for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser.

Der kan være minimale udgifter forbundet med at tilpasse det system, der indsamler

emissionsdata.

Kommissionen vurderer, at forslaget ingen virkninger har på EU-budgettet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række danske kølefirmaer er langt fremme med udviklingen af køleanlæg, der

anvender naturlige alternativer til HFC-gasser. En vedtagelse af forslaget om nedtrapning

af HFC-gasser forventes derfor at styrke deres markedsposition i Europa.

Der forventes ingen negative samfundsøkonomiske effekter i Danmark, da Danmark

allerede har nationale regler på området

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget vil have en positiv til neutral påvirkning af

beskyttelsesniveauet i Danmark. Brugen af de omfattede HFC gasser er stort set allerede

forbudt i Danmark, men der findes dog stadig anvendelser som er undtaget i danske

regler. Som følge af markedsudviklingen under nedtrapningen kan alternativer også blive

mere rentable for disse anvendelser, og det forventes på sigt at færre danske

virksomheder som følge af nedtrapningen af HFC-gasserne, vil benytte sig af

undtagelserne i den danske bekendtgørelse.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 7. november 2012 til 64 interessenter. Der er

ved høringsfristens udløb den 30. november 2012 modtaget høringssvar fra følgende

høringsparter: Kølebranchens Miljøordning (KMO), 3F, Danfoss A/S, Advansor,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB), Dansk Energi, Dansk Køleforening,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Autoriserede Danske Flyværksteder,

Brancheorganisation for værksteder (CAD), Advokatsamfundet samt Danske

MaritimeHøringssvar fra Greenpeace er indkommet efter fristens udløb.

Sagen har endnu ikke været forelagt miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret

grundnotat blive orienteret om resultatet af specialudvalgshøringen.

Brancheorganisation for værksteder, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og

Autoriserede Danske Flyværksteder, Advokatsamfundet og Danske Maritime mente ikke

at forslaget gav anledning til kommentarer.

Bemærkningerne er opdelt efter emne.

Nedtrapningen

Danfoss A/S

bifalder nedtrapningen og bemærker, at den er ambitiøs, og at den kan

realiseres ved at anvende den nyeste teknologi, samt ved at fokusere på fortsat

innovation.

Advansor

mener, at nedtrapningen ikke er tilstrækkelig ambitiøs, og at den kan

accelereres i startfasen, fordi der med de eksisterende alternativer ikke er et teknologisk

behov for en blød indkøringsrampe. Advansor mener, at en mere ambitiøs startfase sikrer

de ønskede pionerfordele for europæiske producenter og slutbrugere, der allerede har

investeret og anvender naturlige kølemidler. Advansor mener, at det både er teknologisk

og økonomisk muligt at fremskynde nedtrapningsplanerne.

bemærker, at en nedtrapning af HFC-gasserne vil have en positiv arbejdsmiljømæssig

effekt.

Greenpeace

mener, at nedtrapningen bør gøres hurtigere. De peger på, at de første trin

tillader større mængder, end Kommissionen i konsekvensanalysen vurderer, der er behov

for. De anfører også, at der i de senere trin efter 2020 ikke er taget højde for det faldende

behov som følge af markedsføringsbegrænsningerne. Endelig bør udgangspunktet for

beregningen af kvoterne ikke være det faktiske forbrug, fordi det netop afspejler, at den

gældende forordning ikke har været efterlevet i tilstrækkelig grad. Dermed har forbruget

været større, end det burde have været, og man bliver faktisk belønnet for ikke at have

overholdt reglerne.

Stoffer, produkter og udstyr

Særligt om elektriske afbrydere, der indeholder SF6, foreslår

Dansk Energi,

”elektriske afbrydere” erstattes af ”elektriske koblingsanlæg”, fordi det begreb er mere

dækkende for de højspændingskomponenter, som forordningen bør omhandle, idet der

også findes SF6 i andre dele end afbryderne på elektriske koblingsanlæg.

AKB

roser forsalget for at modvirke brugen af f-gasser med store klimakonsekvenser og

for at forbedre markedsmulighederne for f-gasser med ringe klimakonsekvenser samt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at begrænse brugen af de mest relevante f-gasser. Modsat mener

Advansor,

ambitionsniveauet er for lavt i forholdt til at stimulere nytænkning og fremme

bæredygtig vækst, fordi målsætningerne på kort og mellemlang sigt beskriver de

løsninger, som køleindustrien allerede anvender i dag. Advansor påpeger, at forbuddet

mod at sælge køleskabe og frysere til kommerciel brug, der indeholder kølemidler med et

GWP på 2500 eller derover er uden betydning, fordi der i dag anvendes bedre løsninger

med et GWP under 5. Advansor mener endvidere, at køleanlæg i supermarkeder, der

indeholder kølemidler med et GWP over 5, kan forbydes fra 2020. Advansor påpeger

også, at disse anlæg udgør et af de største områder for emission af kraftige drivhusgasser,

og at der i dag allerede findes en lang række løsninger med et GWP under 5.

Danfoss A/S

foreslår, at forbuddet mod forudgående påfyldning af udstyr fjernes fra

forslaget, fordi anlæggets fyldmængde har betydning for anlæggets energieffektivitet, og

et fabriksfyldt anlæg har en betydelig mere præcis fyldning, end et manuelt fyldt anlæg

vil have. Danfoss A/S mener, at forbuddet vil indebære en stor risiko for at reducere

energieffektiviteten over en bred kam.

Advansor

bemærker, at den GWP-grænse (under 2500), der er sat for f-gasser, der må

bruges til servicering efter 2020, er uden betydning, fordi der allerede i dag findes bedre

løsninger med f-gasser, der har et GWP under 1500.

Dansk Køleforening

bemærker, at

det bliver et voldsomt tabelmateriale, der skal udregnes og følges for at bestemme, om et

givet køleanlæg med en given type kølemiddel må genfyldes efter 2020. Dansk

Køleforening påpeger, at fyldningsgrænserne vil være forskellige for de respektive

kølemidler med et GWP på 2500 eller derover. De mener, at det vil være mere

hensigtsmæssigt at fastlægge en faktuel grænse i kg for kølemidler med et GWP over

2500, idet man så kan lave en liste med de kølemidler, som har et GWP på 2500 kg og så

sætte en fælles fyldningsgrænse for denne gruppe af kølemidler og ikke en forskellig

grænse for hvert kølemiddel.

Greenpeace

mener, at det er muligt at udvide markedsføringsbegrænsningerne i forslaget

til at omfatte flere typer udstyr. De peger på, at det i Kommissionens baggrundsrapport er

anført, at der eksisterer anvendelige alternativer for en række anvendelser, som ikke er

omfattet i Kommissionens endelige forslag.

Dansk Køleforening

bemærker om Kommissionens forslag om at kunne undtage (ved

delegerede retsakter) visse produkt- eller udstyrskategorier fra markedsførings-

begrænsningen, at fremtidens dispensationer bør gives restriktivt. Dansk Køleforening

oplyser, at branchen i et vist omfang oplever, at det er nemt at få dispensationer i forhold

til den danske bekendtgørelse på grund af beskrivelser, som ikke er helt fyldestgørende

rent teknisk. De foreslår, at der indføres en form for fagteknisk støtte til dem, der giver

dispensationer, i form af et udvalg med teknisk indsigt.

Lækagekontrol

KMO

udtrykker bekymring over, at hyppigheden for lækagekontrol af udstyr afgøres af

f-gassernes GWP og ikke kun den mængde af f-gasser, der findes i udstyret. KMO

mener, at det vil give anledning til diskussioner mellem de parter, der skal afgøre, om der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal foretages kontrol, og/eller hvor omfattende kontrollen skal være. KMO mener, at det

er en forstyrrende faktor, som med sikkerhed ikke vil forhindre udslip men snarere

forøge udslip, da der vil blive foretaget et antal forkerte beslutninger.

Dansk Køleforening

er enig med

KMO

og bemærker, at denne form for grænser for

lækagekontrol absolut ikke er operationelt, og at det ikke forenkler håndteringen af

forordningen, som er et af formålene med forslaget. Dansk Køleforening mener, at det vil

være hensigtsmæssigt, at fastholde et system som i den gældende forordning, da dette er

operationelt. Dansk Køleforening er dog åben for at en enkelt eller to gradueringer med

GWP påvirkning i intervaller, så de kraftige GWP-stoffer kontrolleres lidt oftere, og de

foreslår at et GWP på 2500 anvendes som grænse.

Registrering

Dansk Energi

foreslår, at der for elektriske koblingsanlæg med instrumenter til visning af

trykket af SF6 ikke skal stilles obligatoriske krav om, at det skal være autoriserede

personer, som skal verificere, at en reparation har været effektiv. Dansk Energi mener, at

det er tilstrækkeligt, at en uautoriseret person aflæser trykket på koblingsanlægget en

måned efter reparationen og sammenligner det med trykket lige efter reparationen, og

registrerer det.

Dansk Energi efterspørger, hvad det konkrete formål er med at registrere hvert stykke

udstyr, der indeholder f-gasser, og foreslår en omformulering af artikel 5 for ikke at

bruge unødvendige ressourcer på et register, som ikke har noget formål. Dette vil lette

den administrative byrde for netselskaberne.

Mærkning

Danfoss A/S

foreslår, at der i bestemmelsen om hvilket type udstyr der skal mærkes,

indføres en bagatelgrænse for hermetisk lukkede beholdere, sådan at disse kun skal

mærkes, hvis de har en fyldning på mere end 0,1 ton CO2 ækvivalent. Dette vil undtage

termostatiske fyldninger i reguleringsventiler, som kun udgør omkring 1 promille eller

mindre af anlæggets totale fyldning. Danfoss A/S ønsker denne bagatelgrænse af to

årsager. Den ene er, at fyldningens komposition er fortrolig information, der af

konkurrencemæssige årsager ønskes hemmeligholdt. Med et mærkningskrav vil den

specifikke komposition af fyldningen kunne aflæses af konkurrerende virksomheder.

Den anden årsag er, at mærkningen vil udgøre en direkte omkostning, som Danfoss A/S

vurderer som ikke ubetydelig.

Indberetning

Ingen bemærkninger fra organisationerne.

Uddannelse og autorisation

Dansk Energi

påpeger, at det kun giver mening at sætte krav til autorisation til den del af

arbejdet på SF6 holdige elektriske afbrydere, hvor der kan forekomme risiko for kontakt

med selve SF6 gassen og dermed risiko for udslip. Dansk Energi pointerer, at eftersom

forordningens hensigt er at nedbringe udledningen af f-gasser, herunder SF6, er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentligt, at forordningen reelt kun omhandler opgaver med konkret risiko for udslip af

disse gasser.

Advansor

mener, at efteruddannelse hvert 5. år er utilstrækkeligt i forhold til

teknologiudviklingens hastighed. Frekvensen bør som minimum være hvert 2. år for at

opnå momentum for alternativerne og for at stimulere essentiel erfaringsudveksling på

personligt plan. Advansor mener, at der bør indføres obligatorisk prøve i forbindelse med

efteruddannelse.

Dansk Køleforening

mener, at det er en god ide med obligatorisk efteruddannelse, men

påpeger, at det giver branchen væsentlige ekstraomkostninger ved efteruddannelse. De

bemærker, at det samtidig giver en stor administrativ byrde til dem, der skal sikre sig, at

efteruddannelserne rent faktisk er gennemført.

KMO

mener, at der i forordningen bør fremgå, hvor omfattende efteruddannelserne skal

være og er usikre på, om kravet om efteruddannelse også gælder for autobranchen. KMO

påpeger desuden, at det er helt afgørende, at alle virksomheder som erhverver HFC er

godkendt til netop den opgave, de har kompetence til, og at det ville være en fordel,

kontrolmæssigt set, hvis kun firmaer kunne købe HFC.

Kommissionen foreslår, at enhver person der tildeler opgaven med installering m.m. til

en anden part skal sikre, at den anden part har de fornødne autorisationer.

Dansk

Køleforening

bemærker, at dette må betyde, at en slutbruger som beder et kølefirma om

at servicere et køleanlæg skal kende disse regler og sikre sig, at kølefirmaet og montøren

er autoriseret. Dansk Køleforening mener, at dette bliver vanskeligt at få udført i praksis,

da slutbrugeren af anlægget i høj grad støtter sig til det kølefirma, som de ringer til. De

mener, at det vil være hensigtsmæssigt med en formulering om, at kølefirmaet skal sørge

for at overholde gældende regler ved udførelse af arbejde på køleanlæg for slutbrugere.

Definitioner

KMO

mener at begrebet ”operatør”, som det er formuleret i forordningen ikke har nogen

mening. KMO mener endvidere, at definitionen af ”genanvendelse” er blevet skærpet på

en uhensigtsmæssig måde, fordi den hindrer, at et aftappet kølemiddel kan aftappes og

genanvendes på samme anlæg, medmindre det er blevet renset.

I definitionen af et ”hermetisk lukket system” er et af kravene, at kølemiddelkredsløbet

ikke behøver at blive åbnet. KMO vil gerne vide, hvad der skal forstås ved ”åbnet”.

Danfoss A/S vil gerne vide, om den nye definition omfatter ventiler med ”hat” eller

”cap” – hvis ikke, mener de, at definitionen skal være uændret i forhold til ordlyden i

dag.

Danfoss A/S

vil også gerne have en definition af ”produkter” og ”udstyr”.

Forholdet til Ecodesign-direktivet

Dansk Køleforening

bemærker, at beskrivelsen bør formuleres mere læsevenlig, så det

fremgår klart, hvad formålet er. De anfører endvidere, at undtagelsen sandsynligvis er

overflødig, idet et anlæg uden HFC kan være det bedste under alle omstændigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danfoss A/S bemærker, at det er vigtigt, at man ikke slækker kravene til

energieffektivitet, til anlæg og systemer under Ecodesign-direktivet, på vegne af valg af

kølemidler med lille GWP. Det er teknisk unødvendig og komplicerer forståelsen af love

og forordninger. F-gas forordningen bør være det eneste instrument, som bruges for at

fremme nedtrapningen af HFC-gasser

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingen er påbegyndt på arbejdsgruppeniveau den 11. januar 2013.

Formandskabet vil i januar og februar forestå en første gennemgang af forslaget. På

baggrund af kommentarer og forslag fra medlemsstater vil formandskabet efter

miljørådsmødet den 21. marts 2013 udsende et revideret forslag. På møderne er der

hovedsagligt blevet stillet uddybende og kritiske spørgsmål til Kommissionens forslag.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, og støtter behovet for en

yderligere regulering af f-gasser. Regeringen vurderer dog, at forslaget visse steder kan

gøres mere ambitiøst, fordi der allerede findes mange anvendelige alternativer.

Regeringen mener, at det er vigtigt at nedbringe udslippet af f-gasser målt i CO2

ækvivalenter. Et formindsket udslip af f-gasser fra resten af EU vil også have en positiv

effekt i Danmark.

Regeringen finder det positivt, at forslaget giver mulighed for at stimulere grøn vækst.

Det er vigtigt for Regeringen, at det danske beskyttelsesniveau ikke svækkes, og

Regeringen anser det som en fordel, hvis EU-reglerne kommer op på niveau med de

danske regler.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.