PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KOM (2012) 0663 Bilag 1
Offentligt

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T AT

10. januar 2013

J.nr. 3401/1001-4916

Ref. SVF/camho

Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”

KOM 2012(663)

Revideret notat

1. Resumé

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-

de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-

dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blev

fremlagt den 15. november 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesrig

gennemførelse af det indre marked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der er

gjort, og det påvises hvad der udestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre mar-

ked for el og gas. Meddelelsen slutter med en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiati-

ver, som Kommissionen enten har påbegyndt eller agter at påbegynde i den kommende tid og

afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne sigter på at sikre gennemførelsen af direkti-

verne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagelse, modernisere EU’s energisystemer

og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventioner i energisektoren.

På rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling af

synspunkter. Det kommende irske formandskab har annonceret, at man sigter på at der ved-

tages rådskonklusioner om det indre energimarked på rådsmødet den 7. juni 2012.

2. Baggrund

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den

nationale gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger,

herunder for eksempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldte

grid-codes for netadgang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i

februar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, der

udestår og fremlægger en handlingsplan.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, der

skal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understre-

ger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energi-

markedernes funktionsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart ener-

gisystem, en faldende konkurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt hen

imod en dekarbonisering. EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikke

alene har en del medlemslande endnu ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange med-

lemslande fører efter Kommissionens opfattelse en indadskuende og nationalt orienteret poli-

tik, der forhindrer det indre energimarked i at fungere efter hensigten.

For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:



Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flere

elleverandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK,

Belgien, Irland og Tjekkiet.

Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øget

grænsehandel og markedsintegration.

Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellem

medlemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen med

gas mellem selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashan-

delsplatforme (”gas hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øget

handel med skibstransporteret flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifer-

gas-”revolutionen” i USA.

Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en ex-

ceptionel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektive

prissignaler fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor der

var brug for den, og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningerne

til forbrugerne forblev intakte.

EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationer

bedre, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden er

det lykkedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiom-

rådet, navnlig med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.



Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:



Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.

Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagne

energieffektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi og

mikrogeneration, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpe

markedet til at udvikle sig i den rigtige retning.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater har

fuld implementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har re-

struktureret elsektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvæk

meget.

Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommende

fælleseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet.

Fra 2013 vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og pro-

fitere af lavere transaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.

For at indfri målsætningen om en gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er det nød-

vendigt at tackle en række udfordringer hurtigst muligt.

Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt el-

ler agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne

sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive del-

tagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes

interventioner i energisektoren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfang

meddelelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede om-

kostninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for

nærmere vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.

Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre marked

for energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.

Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Sagen blev desuden

behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor

der fremkom følgende bemærkninger:

Det Økologiske Råd var skeptisk overfor Kommissionens hensigt, når der henvises til behovet

for væsentlige ændringer i energimarkedernes funktionsmåde samt betvivler udsagnet i udkast

til meddelelse om årsag til elprisernes relative stigning i forhold til primærenergi. DØR støtter

udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal inkluderes i forhold til den

dynamiske prissætning.

Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarke-

det for finansielle investorer både ift. produktion og distribution.

Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet elleve høringssvar fra hhv.

Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Energi, DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI),

Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi, Greenpeace, Advokatsamfundet, Danmarks Alme-

ne Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-industri. De fire sidstnævnte meddelte, at man ingen

bemærkninger havde. Resultatet af høringen kan resumeres således:

Generelle bemærkninger

Greenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser medde-

lelsen velkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, som

finder at meddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- og

gasmarkeder.

Gennemførelse af eksisterende lovgivning

Dansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den alle-

rede vedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger.

Også DONG Energy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som en

central forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andel

af vedvarende energi. DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliver

en rettesnor for det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.

Detailmarkedet og regulerede priser

Dansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, som

stadig finder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktive

tjenester og skræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede pri-

ser afskrækkende på nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med allerede

etablerede virksomheder. Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, at

selvom der med regulerede priser kan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, at

det ikke sender det rette prissignal til at sikre effektive investeringer. Investorerne opfatter

dem snarere som et tegn på politisk indgriben, hvilket kvæler investeringerne.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere kon-

kurrerer og hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser i

detailledet.

DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skal

fjernes. Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flere

konkrete udspil fra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En given

forsyningspligt bør tage udgangspunkt i ”supplier of last ressort”.

Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugere

Vedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til be-

skyttelse af forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- og gas-

markederne. Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombination af

elsalg med teleabonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovet for at et

organ til beskyttelse af forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behov for at

kræve simpelhed i el-og gastilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud og sam-

menligne dem. Ved at kombinere el- og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementer kan

det være meget svært at sammenligne de forskellige tilbud. Den slags abonnenter bør derfor

undgås. Til gengæld kan der være fordele ved at kombinere el- og gassalg med salg af energi-

besparelser og evt. vedvarende energi, for at støtte omstillingen til vedvarende energi. Vedva-

rende Energi mener ikke, at øget konkurrence på forbrugermarkedet kan beskytte alle forbru-

gere mod højere priser. Uden nationale organer, der kan sikre rimelige priser for småforbruge-

re, vil øget konkurrence snarere give højere priser for de små forbrugere end lavere priser.

Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil komme med retnings-

linjer for definitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskel-

lige EU lande bruger dette som argument for regulerede priser.

Nationale kapacitetsmarkeder

Dansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationa-

le initiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategi-

ske reserver til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 ka-

pacitetsbetaling. Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalin-

ger skal indføres i 2015. Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapaci-

tet opstår, da indtjeningen på de europæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan få

afdækket de faste omkostninger (kapacitet) via elmarkederne.

Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en euro-

pæisk tilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionen

påpeger, at hvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationen

i Europa. Det er Dansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lance-

rede offentlige høring, som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samt

Kommissionens evt. efterfølgende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er for

Dansk Energi afgørende, at de nationale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsba-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

serede og i overensstemmelse med lige og fair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs af

lande grænser.

Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af,

hvordan forsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en sti-

gende andel af vedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore nabob-

lande, og hvilken indflydelse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurrencesi-

tuation. Eksempelvis integration og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelse af

markederne for systemydelser på tværs af grænser.

Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikker-

heden i Danmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseret

system for betaling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangs-

periode, hvor det eksisterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling til

decentrale værker ikke forlænges i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklin-

gen af betaling for kapacitet i naboområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføre

en metode i 2015. Det kan, også i Danmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede ka-

pacitetsmarkeder som en overgangsløsning (ud over det eksisterende marked for el og sy-

stemydelser) for sikre kapacitet nok til opretholdelse af forsyningssikkerheden.

DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsynings-

sikkerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarende

energikilder. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere og

holde eksisterende fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstræk-

kelig produktionskapacitet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikre

tilstrækkelige kapacitet skal koordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes med

henblik på at løse specifikke lokale og nationale udfordringer for at forhindre konkurrence-

forvridende virkninger på samhandelen og negative effekter på forsyningssikkerheden for til-

stødende områder. Desuden bør sådanne foranstaltninger i almindelighed udformes på en så-

dan måde, at de minimerer forvridende effekter på eksisterende markeder og deres prissigna-

ler.

Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationale

kapacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokus

på elproduktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibel

forsyning. Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lag-

ring, og en satsning på kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intel-

ligente net, regionale samkøringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarende

energiteknologier og effektivitetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om en

detaljeret vurdering af EU’s kapacitetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiske

strategier, der fremmer vedvarende energi og energieffektivitet.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støttesystemer for vedvarende energi

Vedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE,

lave en vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttel-

se mht. støtte til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne.

Vedvarende Energi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fælles

støttesystemer for vedvarende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have be-

grænset den udvikling af VE, vi har haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesy-

stemer: faste afregningspriser i en fastsat periode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, at

der er behov for at fremme integration af støttesystemer på tværs af landegrænser, men der-

imod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellem EU-landene. Derfor foreslår Vedvaren-

de Energi, at EU Kommissionen ikke opfordres til at lave vejledninger om støtteordninger for

VE og til at arbejde for integration af støttesystemer på tværs af landegrænser. Til gengæld fo-

reslår Vedvarende Energi, at Kommissionen organiserer et permanent forum for udveksling af

erfaringer med støtteordninger for vedvarende energi, hvor Kommissionen og landene i fæl-

lesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer for VE.

Miljødumping

Vedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU sker

uden nogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimport

ofte sker fra elproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg i

EU. For eksempel importerer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Pe-

tersborg området, hvor en stor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen,

svarende til det Ignalina-værk, som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraft-

sikkerheden indenfor EU. Der er en tilsvarende situation med import af el fra Ukraine fra

gamle kulkraftværker. Den slags import giver et skævt marked, hvor producenter udenfor EU

ikke har de samme miljøkrav som producenter indenfor EU. EU bør arbejde for et marked

med lige vilkår for alle producenter, indenfor som udenfor EU. Derfor må EU kræve at anlæg,

der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkrav som elproducenter i EU.

Distribution

DONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’

og timebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den må-

de kan værdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. ud-

nyttelse af distributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktive

forbrugere og innovative forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessi-

oner til bl.a. drift af distributionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-

diskriminerende grundlag. De potentielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Ener-

gy A/S’s opfattelse uklare, men man gør opmærksom på det faktum, at distributionsnettene er

naturlige monopoler og repræsenterer en betydelig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellem

ejerskab af nettene, langsigtede investeringsbeslutninger og prioriteringer i forbindelse med

den daglige drift af nettene. Investeringerne har typisk en 40 års horisont, og det er derfor en

nødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at aktiverne vil bevare deres værdi også i det

lange løb

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rollefordelingen mellem monopol og marked

Dansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol og

marked skal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at den

danske ”engrosmodel” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fra

dansk side arbejdes proaktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og eu-

ropæisk harmonisering på detailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, at

kommercielle operatører kan agere i et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs af

EU. Det kunne fx ske ved harmonisering af markedsmodeller på detailmarkedsniveau, med

den danske engrosmodel som udgangspunkt. Derfor anbefaler Dansk Energi, at Kommissio-

nens såkaldte ”Smart-Grid Task Force” bør opstille og anbefale et egentligt markedsdesign –

og ikke kun en datamodel, som arbejdet pt. alene har fokus på.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var en indledende udveksling af synspunkter på rådsmødet den 3. december 2012. Med-

lemslandene kommenterede meget bredt om alt fra støttesystemer til vedvarende energi, nu-

klear sikkerhed, kapacitetsmarkeder/-mekanismer, energiisolation, energifattigdom og forbru-

gerhensyn, infrastruktur, manglende implementering af 3. liberaliseringspakke og samspillet

med energieffektivitet og ETS. En række af de nye medlemslande lagde særlig vægt på at in-

tensivere arbejde med at sikre indfrielsen af 2015-målet vedr. afslutning af energiisolation,

besluttet på Det Europæiske Råd i februar 2010. Andre lande betonede fuld implementering

af gasdirektivet under 3. liberaliseringspakke, håndtering af problemet med loop-flows, har-

moniseringsgraden af EU’s 27 forskellige støttesystemer til vedvarende energi og nye mål for

vedvarende energikilders andel. En række lande adresserede spørgsmålet om forbrugerhensyn

og behovet for at beskytte sårbare kunder og håndtere energifattigdom, mens andre lande be-

tonede, at der ikke skal føres socialpolitik gennem energipolitikken. Endvidere blev emnet

kapacitetsmarkeder/-mekanismer taget op af flere medlemsstater, hvor der generelt var enig-

hed om bekymring ved nationale, ikke-koordinerede tiltag til styrkelse af back-up-kapaciteten

i et elsystem, der i tiltagende grad er baseret på fluktuerende vedvarende energikilder. Om-

vendt mente enkelte medlemsstater ikke, at etablering af kapacitetsmarkeder er problematisk,

så længe indsatsen ligger inden for det indre markeds regelsæt. Enkelte lande var utilfredse

med Kommissionens retorik i meddelelsen fsva regulerede priser som et negativt og uønsket

aspekt i det indre marked. Endelig var der en opfordring til Kommissionen til at fremsætte

klare retningslinjer ift. fortolkningen af el- og gasdirektivernes unbundlingbestemmelser mhp.

at muliggøre et investeringsflow fra institutionelle investorer til såvel produktion som trans-

mission.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøf-

telse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordan

man kommer videre. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambiti-

øs med hensyn til den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Råd

i februar 2011, kan blive indfriet.

Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres

sammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkre-

te initiativer bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøt-

ter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virk-

somhedernes konkurrenceevne.

Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastruktu-

ren. Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner til

drift af distributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår, som et princip der kan medvirke til at

øge effektiviteten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette ud-

sagn kan imidlertid være ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig kon-

sekvensanalyse, der også omfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsent-

lige. Det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også at

omfatte dette spørgsmål. I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægt

på, at rammerne for finansielle investorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur som

produktion gøres så klare som muligt, samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkes

krav om ejermæssig adskillelse, nemlig at fjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning,

ikke undergraves.

Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løse

spørgsmål knyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge af

mangel på kapacitet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes,

og nationale kapacitetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringen

anerkender imidlertid, at der kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger der-

for udviklingen nøje og vurderer løbende, om der er behov for nye mekanismer til at sikre den

nødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens kommende høring

om behov for kapacitetsmekanismer velkommen, som eventuelt efterfølges af retningslinjer

for opbygningen af kapacitetsmekanismer. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes er

det afgørende, at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på principperne

for det indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2012 forud

for rådsmødet (energi) den 3. december 2012.

Side 9