PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2012-13, Beskæftigelsesudvalget 2012-13, Beskæftigelsesudvalget 2012-13
KOM (2012) 0727 Bilag 1, KOM (2012) 0728 Bilag 1, KOM (2012) 0729 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

14. januar 2013

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens Unge-

pakke, KOM(2012) 727, 728 og 729

J.nr. 2012-10515

JAIC/rmh

AMS

SFR

1. Resumé

Kommissionens unge-pakke blev fremlagt den 5. december 2012 og repræsenterer

Kommissionens vurdering af situationen for unge. Pakken giver overblik over

Kommissionens forslag til, hvilke beskæftigelsespolitiske tiltag der kan benyttes,

både i medlemslandene og på EU-plan, for at afhjælpe situationen. Kommissionen

mener, at alle relevante aktører skal inddrages. Pakken består af 2 meddelelser og

et udkast til rådshenstilling. Pakken fokuserer på 4 overordnede initiativer:



Medlemslandene opfordres til hurtigst muligt at vedtage henstillingen om

etablering af unge-garantier



Arbejdsmarkedets parter skal arbejde for en kvalitetsramme for praktikop-

hold (traineeships)



Kommissionen vil starte en europæisk alliance for lærlingeuddannelser

(apprenticeships)



Kommissionen vil udvikle et ”EURES-jobs for unge”-program for at

fremme europæisk mobilitet

Unge-pakken forventes ikke at give anledning til ændringer af gældende dansk lov-

givning.

2. Baggrund

Kommissionen har den 5. december 2012 fremlagt sin længe ventede unge-pakke.

Pakken består af 2 meddelelser samt et udkast til en rådshenstilling:



Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)



Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold”

(KOM(2012) 728)



Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti”

(KOM(2012) 729)

Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)

Meddelelsen udgør rammen for de 2 øvrige dokumenter i pakken og varsler samti-

dig en række øvrige, kommende initiativer på unge-området. Krisens enorme kon-

sekvenser for Europas unge beskrives. Disse står i dag over for en arbejdsløsheds-

procent på 22,7% (mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed i EU

på 9,2%). Udover krisevirkningerne indebærer strukturelle problemer i både ud-

dannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, at overgangen mellem skole og arbejde

bliver svær for mange unge i Europa.

I meddelelsen anerkendes det, at der er store forskelle i situationen blandt EU-

landene. Ungdomsarbejdsløsheden i de værst ramte lande er mere en fem gange så

høj som i landene med den laveste ungdomsarbejdsløshed. Danmark ligger i denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse i den lave ende (kun Tyskland, Holland og Østrig har lavere ungdoms-

arbejdsløshed end Danmark). Som supplement til meddelelsen har Kommissionen

lavet et arbejdsdokument med beskrivelse af situationen i samtlige EU-lande.

Mange lande har allerede sat gang i initiativer for at hjælpe unges beskæftigelse på

vej. Blandt andet i regi af Kommissionens handlingsteams, som er indsat i 8 af de

hårdest ramte lande i 2012 samt ved brug af midler fra bl.a. den Europæiske Social-

fond (ESF). Det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger har også

fokuseret på situationen for unge i 2012, ligesom Kommissionens nyligt offentlig-

gjorte Årlige Vækstredegørelse opfordrer medlemslandene til at gøre mere for at

bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.

Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)

728)

I sin beskæftigelsespakke fra april 2012 meddelte Kommissionen, at der ville

komme et initiativ til en kvalitetsramme for praktikophold inden udgangen af 2012.

Som led i processen blev der iværksat en høring af forskellige interessenter for at

afdække behovet for et sådant initiativ.

I svaret på denne høring bad arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om at blive

konsulteret formelt, før Kommissionen fremsatte evt. forslag. Der blev på den bag-

grund iværksat en første fase af denne høring i september 2012.

Det er denne hørings anden fase, der fremlægges med meddelelsen.

Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)

729)

Som introduktion til henstillingen henvises bl.a. til det danske EU-formandskabs

uformelle møde for beskæftigelses- og socialministre i Horsens i april 2012, hvor

der blev afholdt en workshop om veje til at opfylde en unge-garanti på. Her blev

det bl.a. understreget, at uddannelsespolitikken skal spille sammen med beskæfti-

gelsespolitikken, og at indsatsen især skal fokuseres på unge uden kvalifikationer.

Derudover skal tilgangen skal tilpasses de nationale forhold og omstændigheder.

Offentlige myndigheder skal støtte de unge, men de unge har også selv ret og pligt

til at engagere sig i processen.

I selve henstillingen henvises bl.a. til, at en unge-garanti vil bidrage til opfyldelsen

af 3 af EU’s 2020-mål: En beskæftigelsesrate på 75%, reduktion af tidligt skolefra-

fald med 10%, og at flytte mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom. Der henvises

ligeledes til en række tidligere Kommissions-dokumenter, rådskonklusioner, op-

fordringer fra Europa-Parlamentet og udtalelser fra Det Europæiske Råd om unge-

garantier. Senest henvises til Kommissionens Årlige Vækstredegørelse for 2013,

hvori medlemslandene opfordres til at sikre overgangen fra skole til arbejde og ud-

vikle unge-garantier, således at alle unge under 25 år sikres et tilbud om uddannel-

se eller beskæftigelse inden for 4 måneder.

Det understreges, at unge-garantier skal tage hensyn til forskellighederne i med-

lemslandenes situationer og udgangspunkter, herunder også medlemslandenes fi-

nansielle situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger er TEUF artikel 292.

Henstillingen skal vedtages med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)

Som nævnt udgør meddelelsen rammen for de 2 øvrige dokumenter i unge-pakken,

ligesom der varsles en række øvrige, kommende initiativer på unge-området.

Det fremgår af meddelelsen fra Kommissionen, at der er indikationer af, at unges

muligheder for at finde arbejde er bedre i lande, hvor en større andel af uddannel-

serne til de unge studerende indeholder en læreplads, arbejde eller praktikpladser

som en del af deres uddannelse. Geografisk mobilitet kan også hjælpe unge med at

overkomme lokale mis-match-problemer mellem udbud og efterspørgsel af ar-

bejdskraft, som følge af konjunkturerne.

Når det lykkes unge at finde job, er deres ansættelser typisk mere ustabile – unge

mennesker er overrepræsenteret i midlertidige og deltidsjob. Selvom midlertidige

jobs kan være starten på permanent ansættelse, rejser det alligevel både økonomisk

og social bekymring hos Kommissionen, når overrepræsentationen blandt unge er

så markant. Tidligt skolefrafald, opgivenhed blandt unge ledige samt kompetence-

mis-match skaber også problemer for unges jobmuligheder. På trods af krisen er

der 2 mio. ledige jobs i EU, ofte fordi der ikke er arbejdskraft med de rette kompe-

tencer på det lokale jobmarked. Selvom mobiliteten fra Sydeuropa til Nordeuropa

er stigende, udgør manglende kendskab til fremmedsprog, uvidenhed om regler og

arbejdstagerrettigheder og vanskeligheder med anerkendelse af kompetencer barri-

erer for mobiliteten i EU.

Kommissionen opfordrer i meddelelsen alle medlemslande til hurtigt at indføre en

unge-garanti, der betyder, at alle unge skal have et tilbud om beskæftigelse, fortsat

uddannelse, en læreplads eller en praktikplads indenfor 4 måneder efter de er ble-

vet ledige. Kommissionen præsenterer i den sammenhæng et udkast til en henstil-

ling fra Rådet om etablering af unge-garantier (se

nærmere nedenfor).

Selvom un-

ge-garantier indebærer en udgift på kort sigt, opvejes denne udgift ifølge Kommis-

sionen ved på lang sigt at undgå de endnu højere omkostninger ved arbejdsløshed,

inaktivitet og tabt produktivitet. At være arbejdsløs som ung indebærer langvarige

negative effekter både for den enkelte og for samfundet.

Kommissionen præsenterer dernæst i meddelelsen tre initiativer på EU-plan:

1. ”En kvalitetsramme for praktikophold” (se

nærmere nedenfor)

– Kommis-

sionen gennemfører pt. en 2. høring af arbejdsmarkedets parter og vil præ-

sentere et forslag i 2013.

2. En ”europæisk alliance for lærlingeuddannelser” (herunder også vekselud-

dannelse) – der er behov for at forbedre udbuddet og kvaliteten af praktik-

pladser i EU. Modellen med at kombinere skole og arbejde kan smidiggøre

overgangen fra uddannelse til arbejde. Det kræver engagement fra virk-

somheder og arbejdsgivere og skal være en integreret del af uddannelses-

systemet. Kommissionen vil på denne baggrund starte en europæisk allian-

ce for praktikpladser, der skal samle myndigheder, erhvervsliv, arbejds-

markedets parter, uddannelsesforskere og -udøvere samt ungerepræsentan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter. Det er dog ikke nærmere angivet, hvornår denne alliance skal startes

eller hvordan.

3. Mobilitet for unge – EU-intern mobilitet kan give unge mennesker bedre

adgang til beskæftigelsesmuligheder. I den forbindelse er især EURES-

systemet relevant, ligesom også initiativet om ”Dit første EURES-job”

fremhæves. På den baggrund vil Kommissionen i 2013 lancere et initiativ

om offentlige arbejdsformidlinger. Sigtet er at forbedre det europæiske ar-

bejdsmarkeds funktion og at mindske konjunkturelle mis-match-problemer

i fremtiden i form af et specifikt ”EURES-jobs for unge”-program. Kom-

missionen henleder samtidig opmærksomheden på vigtigheden af at sikre

nok EU-midler allerede i 2013 til at videreføre ”Dit første EURES-job” og

til medlemslandenes videreudvikling af EURES-baserede programmer.

Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)

728)

Formålet med meddelelsen er at indhente synspunkter fra arbejdsmarkedets parter

på EU-niveau mhp. afklaring af, om parterne ønsker at indlede forhandlinger om en

europæisk kvalitetsramme for praktikophold i henhold til TEUF artikel 154.

På baggrund af tidligere høringer udgør den foreliggende meddelelse den anden fa-

se i høringen af parterne om forslaget til en europæisk kvalitetsramme for praktik-

ophold.

Meddelelsen præsenterer i den forbindelse et sammendrag af de vigtigste resultater

fra den første fase af høringen. Der er bred enighed om praktikopholds vigtige rolle

ift. at lette overgangen fra skole til arbejde. Den europæiske fagbevægelse efterly-

ser klare regler for praktikophold, så unge sikres ordentlig beskyttelse og social

sikring og ikke fastholdes på ubestemt tid i stillinger, der svarer til reelt arbejde,

men uden de tilsvarende fordele. Arbejdsgiverne på europæisk plan understreger

vigtigheden af at skelne mellem praktikophold og vekseluddannelse og stiller

spørgsmålstegn ved nytten af et europæisk initiativ.

Praktikophold defineres i meddelelsen som ”en

afgrænset periode af jobtræning i

en virksomhed, offentlig enhed eller nonprofit-institution for studerende og unge,

der for nylig har afsluttet deres uddannelse, for at få værdifuld praktisk arbejdser-

faring, inden der tages normal beskæftigelse”.

Ifølge Kommissionen bør en effektiv kvalitetsramme for praktikophold give ret-

ningslinjer til arbejdsgiverne ift. at oprette flere praktikpladser, der både er til for-

del for virksomhederne, og som kan give den enkelte praktikant et værdifuldt

springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet. Manglen på gennemsigtighed om

praktikophold og store nationale forskelle udgør barrierer for grænseoverskridende

praktikophold. På den baggrund vurderer Kommissionen, at der er et presserende

behov for at forbedre kvaliteten af praktikophold på europæisk niveau.

Kommissionen fremlægger i meddelelsen en række forskellige bud på, hvad der

kan gøres på EU-niveau, f.eks. en egentlig kvalitetsramme med konkrete bestem-

melser for praktikophold, et kvalitetsmærke for praktikophold eller etablering af et

informationswebsted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen stiller afslutningsvis i meddelelsen en række konkrete spørgsmål til

arbejdsmarkedets parter, bl.a. om holdningen til en egentlig kvalitetsramme for

praktikophold, samt om hvorvidt parterne vil indlede egentlige forhandlinger om et

sådant forslag.

Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)

729)

I henstillingen opfordres medlemslandene til at ”sikre

at alle unge under 25 år

modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en lære-

plads eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være blevet ledig eller at

have forladt en formel uddannelse”.

Det foreslås, at unge-garantier baseres på følgende overordnede retningslinjer:



Partnerskabsbaseret tilgang – både myndigheder/arbejdsformidlinger, de

unge, arbejdsgivere, fagforeninger, private aktører og unge-organisationer

bør involveres i forskellige faser.



Tidlig indsats og aktivering – det kan bl.a. overvejes at oprette ”kontakt-

punkter”, der sikrer koordinering mellem alle involverede institutioner og

aktører. Desuden anbefales det at sikre, at beskæftigelsessystemerne kan

give individuel vejledning og planlægning.



Støtteredskaber til bedre integration på arbejdsmarkedet – sigtet er bl.a. at

adressere evt. mis-match mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt, samt

sikre bedre IT-kundskaber og anerkendelse af kompetencer fra uformelle

læringsaktiviteter. Der kan ligeledes bruges målrettede ansættelsestilskud

og gøre mere reklame for jobtilbud, ligesom der kan gives øget tilskud til

start af selvstændig virksomhed.



Brug af EU’s strukturfonde – bl.a. fuld brug af Samhørighedsfondene, her-

under især den Europæiske Socialfond.



Vurdering og fortsat forbedring af unge-garantisystemer – bl.a. overvåg-

ning og evaluering af systemerne mhp. evidens-baserede politikker.



Implementering af unge-garantier – så hurtigt som muligt, gerne fra starten

af den nye EU-budgetperiode 2014-20.

Som supplement til medlemslandenes indsats vil Kommissionen hjælpe medlems-

landene med den bedst mulige brug af ESF-midler og indsamle eksempler på ”best

practise” under det nye PSCI

-program. Kommissionen vil samtidig overvåge og

rapportere om status for medlemslandenes unge-garantier som led i det årlige Ho-

PES

-arbejdsprogram og bidrage til at sikre opmærksomhed om unge-garantierne

på tværs af medlemslandene gennem informationskampagner rettet mod unge.

Hjemmelsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger er TEUF artikel 292.

Henstillingen skal vedtages med kvalificeret flertal.

PSCI = Programme for Social Change and Innovation.

HoPES = Heads of Public Employment Services.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Spørgsmålet om Europa-Parlamentets udtalelser er ikke relevant for hverken de to

meddelelser eller forslaget til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-

garanti”, idet henstillingen vedtages af Rådet alene.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er alene relevant for udkastet til henstilling om

“Etablering af en Unge-garanti”.

Kommissionen angiver, at det dramatiske niveau for ungdomsarbejdsløsheden på-

virker hele EU og medfører enorme omkostninger både nu og i fremtiden. Grundet

manglende implementering af en række politiske opfordringer fra både Rådet og

Europa-Parlamentet om at igangsætte unge-garantier er det nu, ifølge Kommissio-

nen, nødvendigt at udstede denne henstilling til medlemslandene.

Det vurderes, at forslaget ligger inden for rammerne af EU2020-strategien og i for-

længelse af tiltag, der benyttes inden for den åbne koordinationsmetode. Regerin-

gen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

De to meddelelser har ikke i sig selv betydning for gældende danske ret.

I det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentret

efter 1 måneds ledighed. Samtidig har alle unge under 30 år har ret og pligt til akti-

vering efter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der-

med vurderes Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed si-

ges at have en unge-garanti.

Derfor forventes henstillingen ikke i sig selv at give anledning til ændringer af

gældende dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)

Ikke relevant.

Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)

728)

Ikke relevant.

Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)

729)

I det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentret

efter 1 måneds ledighed, og idet alle unge under 30 år har ret og pligt til aktivering

efter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed vur-

deres Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed siges at

have en unge-garanti.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henstillingen forventes derfor ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige,

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom der heller ikke

forventes administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Unge-pakken i sin helhed er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-

kedet og Sociale Forhold den 10. december 2012 med frist den 11. januar 2013.

I nedenstående er høringssvarene inddelt efter bemærkninger til de enkelte doku-

menter i unge-pakken:

Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

DA finder, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om ungeledigheden, som er en

stor udfordring for Europa.

Krisen har betydet, at ungeledigheden er steget i alle europæiske lande. Men i de

lande, hvor ungeledigheden i dag er højest, var ungeledigheden også høj før krisen.

Ungeledighed er ikke et nyt fænomen forårsaget af krisen, men et strukturelt pro-

blem for mange europæiske lande.

Det er derfor vigtigt, at de tiltag, der bliver taget til at bekæmpe ungeledighed, ikke

er kortsigtede, men langsigtede holdbare reformer.

Kommissionen peger på, at der i mange europæiske lande er uoverensstemmelse

mellem unges kvalifikationer – og de kvalifikationer arbejdsmarkedet efterspørger.

Kommissionen lægger derfor op til, at uddannelserne fremover i højere grad skal

rettes mod arbejdsmarkedet.

DA støtter op omkring denne tankegang. Det er netop i de europæiske lande – her-

under Danmark – hvor uddannelsesforløbet er rettet mod arbejdsmarkedet, at unge-

ledigheden er kendetegnet ved at være lav.

Her tænker DA særligt på vekseluddannelsessystemer, som har stor betydning for

erhvervsuddannedes høje beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse i Danmark.

Vekselvirkningen mellem at lære i uddannelse og i job, betyder, at unge kan knytte

deres teoretiske viden til praksis og opnå joberfaring. Det gør unge attraktive for

virksomhederne.

Årsagen er, at unge kan bidrage fra første arbejdsdag, og ikke først skal gennemgå

et langt læringsforløb – som det ses i mange af de europæiske lande, som har en

høj ungeledighed.

DA mener, at reformer mod mere vekseluddannelse i Europa er en vigtig tilgang til

at bekæmpe den strukturelle ungeledighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere analyser peger på, at lande med vekseluddannelse i Europa er karakteriseret

ved en ’let overgang’ fra uddannelse til arbejdsmarked.

For at understøtte udbredelsen af vekseluddannelse i Europa mener DA, at EU via

’seed funding’ gennem de nationale reformprogrammer bør finansiere dele af initi-

alomkostningerne blandt lande, som vælger reformere mod mere vekseluddannelse.

LO, AC og FTF:

LO, FTF og AC har modtaget Kommissionens ungepakke i høring.

For så vidt angår Meddelelsen om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” er det positivt,

at der sættes fokus på dette område, der ikke kan ses adskilt fra andre tiltag for at

skabe vækst og beskæftigelse. Det drejer sig først og fremmest om at styrke den

europæiske konkurrenceevne og skabe nye job.

Der er store forskelle på reguleringen af arbejdsmarkederne i de enkelte EU-lande

og tiltagene må være tilpasset de nationale realiteter. Der er ingen tvivl om, at en

indsats overfor arbejdsløshed først og fremmest kræver, at der skabes flere job ho-

vedsageligt i den private sektor. 2/3 af nettotilvæksten af job i EU sker i små virk-

somheder (80 pct. i danske virksomheder) og det er derfor afgørende, at den offent-

lige sektor påtager sig en aktiv rolle i at stimulere efterspørgslen i de små og mel-

lemstore virksomheder gennem tilbud om assistance til innovationstjek, dvs. analy-

se af potentielle nye markeder, kunder og ydelser/produkter til disse virksomheder

og løntilskud til realisering af vigtige nye opgaver. Indsatsen overfor ungdomsar-

bejdsløshed adskiller sig ikke på dette område.

I meddelelsen angives problemer med ”mismatch mellem færdigheder”. Ifølge

CEDEFOP kan problemerne med skills mismatch imødegås ved en mere målrettet

og tværgående videreuddannelsesindsats. I Danmark er problemet ikke stort, da

uddannelserne i høj grad tilpasses arbejdsmarkedets krav. Indenfor vekseluddan-

nelsesområdet kommer det i stand ved, at de unge gennem praktikophold i uddan-

nelsesforløbet får fornemmelse for behovene på virksomhederne og bringer det

med tilbage til skoleforløbet. Samtidig betyder den aktive partsinddragelse i ud-

formningen af uddannelserne, at der er fokus på, hvad der rent faktisk efterspørges

på arbejdspladserne.

I meddelelsen er nævnt mobiliserede midler under Den Europæiske Socialfond.

Europaparlamentet har tidligere foreslået at allokere mindst 10 pct., af midlerne til

arbejdspladsbaseret uddannelse. Det er et initiativ, der bør nyde fremme.

Der bør i tilgangen til at løse problemerne med ungdomsarbejdsløshed være fokus

på, hvad der rent faktisk virker. Meget tyder på at lande med et veludviklet veksel-

uddannelsessystem med aktiv partsinddragelse har en lavere ungdomsledighed end

andre lande. Naturligvis kan systemer ikke overføres fra et land til et andet og der

er mange initialomkostninger ved at omstille sit uddannelsessystem. For at lette

denne overgang bør man i EU regi afsætte midler til at finansiere dele af opstarts-

omkostningerne ved at oparbejde et vekseluddannelsessystem under forudsætning

af overholdelse af visse principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er positivt, at erhvervs- og lærlingeuddannelser har fået en mere central place-

ring i arbejdet med at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Der er således påtænkt

en europæisk alliance for lærlingeuddannelser. Det er vigtigt, at der er ordnede for-

hold omkring lærlingeuddannelserne, så lærlingene ikke kommer til at fungere som

løntrykkere. Der er nævnt visse succeskriterier i meddelelsen og man bør tilføje

nogle yderligere. For eksempel er det vigtigt, at en væsentlig del af uddannelsen

rent faktisk finder sted i en virksomhed. I mange lande er der kortvarige praktikop-

hold, der ikke kan sammenlignes med et egentligt læreforløb. Der skal være ordent-

lig regulering og rammer omkring forløbet, hvori formålet med praktikopholdet er

beskrevet, så virksomhedens forpligtelser er klart beskrevet. Der skal naturligvis

være en kontrakt, der sikrer den unges forhold og endelig er det vigtigt, at den un-

ge/lærlingen er omfattet af den overenskomst, der er på virksomheden og altså er

ansat i virksomheden.

Det er vigtigt at understrege, at vekseluddannelser ikke kun kan og bør anvendes

inden for erhvervsuddannelserne. Vekseluddannelse og praktikophold i virksomhe-

der udgør vigtige elementer i at sikre unge en lettere adgang til arbejdsmarkedet –

særligt i en krisetid, hvor uddannelsesudbud ikke på samme måde som tidligere

skaber sin egen efterspørgsel. Desuden er både vekseluddannelser og praktik en

måde, hvorpå unge kan give tillærte kvalifikationer og kompetencer et realitetstjek.

Det gælder uanset uddannelsesniveau eller retning.

Endelig er det absolut nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udform-

ningen af vekseluddannelserne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

I meddelelsen om ”Unge på vej i beskæftigelse” anføres side 5 og 6, at der er bety-

delige uoverensstemmelser mellem også højtuddannede unges kvalifikationer, og

de kvalifikationer arbejdsmarkedet efterspørger.

Kommissionens formulering understreger vigtigheden af, at uddannelsernes ind-

hold fastlægges i samarbejde med virksomhederne, så det løbende sikres, at uddan-

nelsernes indhold matcher arbejdsmarkedets behov. FA og FA’s medlemsvirksom-

heder er i Danmark engagerede i udviklingen af de uddannelser, der er rettet mod

beskæftigelse i den finansielle sektor. Erfaringerne er gode.

Det skal i øvrigt bemærkes, at dansk lovgivning om elevforhold allerede lever op

til de målsætninger, Kommissionen foreslår.

KL:

KL skal indledningsvis bemærke at EU kommissionens initiativ er overordentligt

relevant på et tidspunkt hvor den økonomiske krise i EU har udviklet sig således, at

den truer med at ofre en hel generation af unge mennesker som i europæisk sam-

menhæng helt uforholdsmæssigt er kommet til at bære langt de fleste omkostninger

i forbindelse med de tiltag der er gjort for at bringe EU ud af den værste økonomi-

ske krise nogensinde i EU.

Euro-stats forskellige opgørelser viser dels, at kun ganske få EU lande har en ung-

domsarbejdsløshed på under 10 pct., samt at ungdomsarbejdsløsheden i alle lande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er steget kraftigere end den gennemsnitlige arbejdsløshed fra 2007 og frem. Dette

er også tilfældet for Danmark, der har en ungdomsarbejdsløshed væsentlig dårlige-

re end Østrig, Tyskland og Holland. Men bedre end Sverige og Finland.

En sådan udvikling vil – hvis den forsætter – danne kimen til afvikling af et demo-

kratisk EU.

Kommissionens første meddelelse ”om unge på vej i beskæftigelse” er et udmærket

oversigtsnotat som peger på delproblemer og forskellige tiltagsmuligheder for at

mindske det enkelte delproblem.

Kommissionen nævner i notatet at den i henhold til EU traktaten vil forespørge om

Arbejdsmarkedets Parter på EU plan vil forhandle en EU aftale der sikre kvaliteten

af praktikophold. De offentlige arbejdsgivere i CEEP vil svarer herpå i løbet af fe-

bruar måned.

Kommissionen lægger også op til revision af direktivforslaget om erhvervsmæssige

kvalifikationer. KL vil forholde sig hertil når man kan se det konkrete forslag.

Danske Regioner:

Danmark oplever en høj ungdomsarbejdsløshed. Som i andre europæiske lande er

de unge særligt hårdt ramt af krisen. De unge har sværere ved at få arbejde og end-

videre afbryder mange unge deres uddannelse. Danske Regioner er derfor enig i at

indføre en ungdomsgaranti, der skal bidrage til at flere unge kommer i job, uddan-

nelse eller praktik. De unge er allerede i dag en væsentlig målgruppe for initiativer

iværksat af regionerne og de regionale vækstfora i samarbejde med uddannelses-

og beskæftigelsesaktører. Initiativer, der overvejende er finansieret med udgangs-

punkt i midler fra den europæiske socialfond.

Regionerne og de regionale vækstfora har iværksat en række initiativer, der under-

støtter de nationale målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gen-

nemføre en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse. End-

videre arbejder de for at styrke matchet mellem erhvervslivets behov for kompe-

tencer og arbejdskraftens kvalifikationer, bl.a. inden for erhvervsmæssige styrke-

positioner.

På baggrund af de mange erfaringer og etablerede partnerskaber i regionerne øn-

sker Danske Regioner, at det i meddelelsen anføres, at regionerne inddrages i ar-

bejdet med at implementere de anbefalinger, kommissionen giver til medlemssta-

terne.

Kommentarer til afsnittet om ungdomsgarantien

Der fremgår af meddelelsen, at ungdomsgarantiordningerne skal baseres på støtte-

foranstaltninger inden for seks områder: Opbygning af partnerskaber; Tidlig ind-

griben og aktivering; Integration på arbejdsmarkedet; Brug af strukturfonde samt

løbende forbedring af ordningen og hurtig gennemførelse.

De foranstaltninger, der vedrører opbygning af partnerskaber og brug af struktur-

fonde, har regionerne og vækstfora et særligt ansvar og rolle for. Danske Regioner

er enig i, at der er behov for stærke partnerskaber, da der er behov for en stærkere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsliv og beskæftigelsesindsatsen. Dels er

ansvaret for de nævnte foranstaltninger delt mellem kommuner (vejlednings- (uu)

og jobcentre) regioner, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervs-

liv mv. Dels er problemstillingerne forskelligartede fra region til region og person

til person. De unge skal være parate og have forudsætningerne til at gennemføre en

uddannelse eller møde erhvervslivet. Virksomhederne skal være parate til at møde

de unge. Uddannelserne skal tilvejebringe kvalifikationer af en kvalitet, som er-

hvervslivet efterspørger. Der er derfor behov for en mange-facetteret indsats.

Disse indsatser forudsætter et tæt samarbejde mellem uu-centre, jobcentre, uddan-

nelsesinstitutioner, vækstfora/regioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv, for-

eninger mv.

Regionerne og vækstfora har vist gode resultater på baggrund af sådanne partner-

skaber. Ved at samle aktørerne på tværs opnår indsatserne en større målgruppe, fle-

re værktøjer, en større kritisk masse, øget erfaringsudveksling og i sidste ende bed-

re resultater.

I evalueringen af ungepakken i Danmark peges der eksempelvis på et behov for at

få udbredt erfaringer regionalt om de redskaber, der giver gode resultater i forhold

til at få gjort de unge uddannelses eller jobparate. I Nordjylland har et samarbejde i

konsortier skabt gode resultater inden for ungemålgruppen. Regionen og vækstfora

forlænger derfor en hidtidig ungeindsats på tværs af kommuner, uddannelsesinsti-

tutioner, jobcentre mv. for at få flere i uddannelse eller job. I den seneste indsats

blev 750 unge kompetenceudviklet. Omkring 70 % af dem er efterfølgende startet i

enten et job eller et uddannelsesforløb. Samtidig har mere end 300 lærere, vejledere

og sagsbehandlere fået nye kompetencer, så de bedre kan hjælpe de unge ledige, og

endelig er der etableret nye partnerskaber på tværs af sektorer, forvaltninger og in-

stitutioner for at styrke samarbejdet omkring de unge ledige.

Der er desuden gode resultater i regionerne med at samarbejde med erhvervssko-

lerne om at skaffe flere praktikpladser. I Region Hovedstaden har man derfor etab-

leret en praktikpladsenhed, der over 3 år skal skaffe 2500 ekstra uddannelsesaftaler

i Hovedstadsregionen og samtidig videreudvikle netværket mellem erhvervsskoler,

jobcentre og ungdommens uddannelsesvejledning. Enheden skal koordinere, sy-

stematisere og professionalisere den praktikpladsopsøgende indsats.

Endvidere er der gode erfaringer med at øge kompetenceudviklingen inden for

brancher eller grupper af virksomheder, f.eks. off-shore, turisme, detailhandel osv.

samt med at øge ungdomsuddannelsernes kvalitet i det hele taget. Regionerne er

med til at udvikle tilbud til de særligt dygtige og er med til at fremme iværksætteri

og entreprenørskab på uddannelserne. På samme måde, som de også er med til at

udvikle pædagogik og undervisning, der tager hånd om de unge fra uddannelses-

fremmede hjem.

Endelig har regionerne understøttet initiativer som f.eks. videnpilotordninger, re-

kruttering udenlandskestuderende mv., der har medvirket til, at flere unge er kom-

met ind på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentarer til ”En europæisk alliance for lærlingeuddannelser”

For så vidt angår afsnittet om tilrettelæggelsen af lærlingeuddannelser kvitterer

Danske Regioner for, at det er fremhævet, at uddannelserne bør være godt integre-

ret i det nationale eller regionale uddannelsessystem. Danske Regioner arbejder

netop for at skabe sammenhæng mellem uddannelserne horisontalt og vertikalt og

for at sikre en hensigtsmæssig uddannelsesdækning regionalt.

Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)

728)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

DA finder, at det er vigtigt, at virksomheder kan ansætte unge i særlige uddannel-

sesophold i og efter afsluttet uddannelse.

Virksomhederne skal som modsvar levere klare rammer for ansættelsesforholdet,

som sikrer kvalitet og klarhed omkring uddannelsesopholdet.

DA er dog skeptiske overfor meget bureaukratiske rammer for disse uddannelses-

ophold – og savner mere klarhed omkring de forhold, som er nævnt i Kommissio-

nens meddelelses om en ’kvalitetsramme for praktikophold’. Årsagen er, at en bu-

reaukratisering af rammerne for et uddannelsesophold kan svække virksomheders

interesse i at ansætte unge.

Kvalitetsmærket for praktikophold og etablering af et informationswebsted er øvri-

ge muligheder, som DA kan støtte op omkring.

LO, AC og FTF:

Meddelelsen indeholder bud på kvalitetsmæssige rammer for traineeforløb for unge

med færdig uddannelse. Kommissionen vil fremme traineeforløb gennem finansiel

understøtning med henblik på at forbedre beskæftigelsessituationen for unge nyud-

dannede. Det konstateres samtidig i meddelelsen, at mange traineeforløb ikke er af

tilstrækkelig kvalitet og at de unge misbruges som billig eller endog gratis arbejds-

kraft. Det sidste gælder især traineeforløb, der etableres frit af enkelte virksomhe-

der, som spekulerer i den høje ungdomsarbejdsløshed.

Traineeforløb kan være en positiv og effektiv måde at få adgang til arbejdsmarke-

det. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der sikres ordentlige løn- og arbejdsmæs-

sige forhold. Hensigten er at sikre unge konkret adgang til job – ikke at udnytte de

unges behov for job. Kommissionens opgave må være at sikre, at den finansielle

understøtning af traineeforløb sker til forløb, der sker på ordentlige løn- og ar-

bejdsvilkår og som fremmer rekrutteringen til ordinært arbejde. De enkelte med-

lemslande kan på det grundlag etablere traineeforløb, der er udformet så de passer

de enkelte fagområder og de nationale arbejdsmarkeder.

Det forekommer mærkeligt, at traineeforløb med finansiel støtte er begrænset til

unge under 25 år. Nyuddannede i hele Europa er i mange tilfælde over 25 år og bør

kunne få adgang til traineeforløb. Denne begrænsning bør fjernes og aldersgrænsen

sættes til 30 år i stedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

I meddelelsen ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” søger Kommissi-

onen svar på, om en række elementer bør indgå i en rammebestemmelse for prak-

tikophold.

FA er ikke interesseret i unødvendig regulering, heller ikke fra EU. Praktikophold

bør som udgangspunkt være overladt til national regulering, herunder overens-

komstmæssig regulering. Kommissionens meddelelse rejser derfor spørgsmålet,

om traktaten giver hjemmel til at regulere praktikophold således som Kommissio-

nen foreslår? FA mener ikke, at praktikforholds varighed, løn og øvrige ansættel-

sesforhold bør reguleres af EU. Disse spørgsmål reguleres af arbejdsmarkedets par-

ter.

Kommissionen bør også redegøre nærmere for, om evt. rammebestemmelser vil

være forenelige med subsidiaritetsprincippet.

Det er FA’s opfattelse, at praktikophold gavner unges karrieremuligheder og hjæl-

per til fodfæste på arbejdsmarkedet. FA’s overenskomster omfatter alle medarbej-

dere ansat i FA’smedlemsvirksomheder, således også evt. lønnede praktikanter el-

ler trainees. Det betyder, at der ad overenskomstmæssig vej er sikret regulering af

netop de spørgsmål, som Kommissionen rejser. Evt. rammebestemmelser må ikke

gribe ind i gældende overenskomstaftaler – eller overenskomstparternes adgang til

at aftaleløn og ansættelsesvilkår.

Det er også vigtigt, at muligheden for ulønnet praktikophold som led i en uddan-

nelse ikke afskæres med evt. EU-regler.

Kommissionens forslag om at etablere et frivilligt kvalitetsmærke til fx virksomhe-

der eller organisationer, der overholder fælles kvalitetsprincipper, er en mere posi-

tiv tilgang til problemstillingen, og kunne øge opmærksomheden på praktikophold

på en positiv måde.

Kommissionens forslag om etablering af et informationswebsted om praktikop-

hold, fx under Euresportalen, er også en mere positiv tilgang, der vil kunne hjælpe

med at realisere det mobilitetspotentiale, der er blandt unge.

FA’s svar på Kommissionens spørgsmål 7.1 og 7.2 er derfor, at forslaget om en

kvalitetsramme ikke er en acceptabel løsning.Et kvalitetsmærke og/eller et infor-

mationswebsted under Euresportalen om praktikophold bør overvejes nærmere.

FA forbeholder sig at komme med yderligere bemærkninger til Kommissionens

meddelelse sammen med de europæiske arbejdsgiverorganisationer, vi samarbejder

med.

KL:

Kommissionens anden meddelelse om en kvalitetsramme for praktikophold er for-

melt set anden høring i henhold til TEUF traktatens artikel 154. PÅ Social Dialog

komite mødet den 23. oktober 2012 mellem Kommissionen og arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

parter var der positiv stemning mhp. en forhandling. Men en formel stillingtagen

var der ikke tale om, idet parterne på det tidspunkt var i vanskelige forhandlinger

om revision af direktivet om arbejdstid.

Danske Regioner:

Danske Regioner er enig i, at praktikophold kan bidrage til at forbedre de unges

beskæftigelsesmuligheder.

Som led i at understøtte den regionale vækst og udvikling iværksætter regioner og

vækstfora allerede praktikindsatser, både som led i de unges erhvervsuddannelser

og som led i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. via videnpilotordninger, jf. kommenta-

rerne ovenfor til meddelelsen om unge på vej ind i beskæftigelse.

Endvidere har regionerne som arbejdsgiver og ansvarlig for at uddanne sundheds-

personale et stort ansvar for at skaffe praktikpladser. Regionerne har det seneste år

overopfyldt aftalen med staten. På sygehusene løfter man et stort ansvar for at give

de unge en praktikplads af god kvalitet. I forhold til virksomheder på det private

område har regionerne en større andel af elever inden for erhvervsuddannelse og

videregående uddannelser.

Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)

729)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

DA finder, at en ungegaranti er en kortsigtet løsning ift. den strukturelle ungeledig-

hed i Europa.

Det er derfor yderst vigtigt, at midler til at sænke den strukturelle ungeledighed

bliver kanaliseret mod langsigtede reformer, såsom reformer mod mere vekselud-

dannelse, som sikrer en let overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.

Det er vigtigt for hele Europa, at unge får uddannelses og vejledning rettet mod ar-

bejdsmarkedet. Men i denne forståelse bør også indtænkes ’ret og pligt’.

DA finder, at den sikreste vej til arbejdsmarkedet for unge går gennem nødvendige

langsigtede reformer – og klare incitamenter som skal sikre, at unge kommer godt

ind på arbejdsmarkedet.

KL:

Det sidste aktstykke er Kommissionen forslag om en rådsbeslutning om en ung-

domsgaranti. Kommissionen er naturligvis bekendt med, at forslaget er kontrover-

sielt.

Og det må formodes, at det er derfor, der ikke er lagt op til et egentligt juridisk do-

kument som en forordning eller direktiv. Kommissionen referer i dokumentet bl.a.

til det danske formandskabs vellykkede konference om ungdomsarbejdsløshed i

Horsens 25. april 2012, hvor også de offentlige arbejdsgivere deltog. Kommissio-

nen henholder sig også til de traktatmæssige rammer for en sådan rådsbeslutning,

samt princippet om subsidiaritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådsbeslutningen anbefaler at medlemsstaterne etablerer en ungegaranti. Der er så-

ledes ikke nogen retlig forpligtelse hertil. Det er også værd at bemærke at der ikke

er tale om en egentlig jobgaranti som den kendes i den danske seniorordning som

KL mener, er en al for firkantet ordning, som man ikke kan støtte.

I præamblens nr. 19 hedder det at ungdomsgarantien kan implementeres ved en

lang række forskellige initiativer på nationalt regionalt og lokalt niveau. I det om-

fang der ikke er tale om en egentlig jobgaranti i dansk forstand, er KL positiv for

den fremlagte rådsbeslutning.

KL kan tilslutte os tankegodset og ambitionen om at få unge hurtigt i gang med bå-

de uddannelse og job. Og så kan KL betone, at Danmark allerede har væsentlige

indsatser for at hjælpe unge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet i form af lovpligtig

aktivering efter 13 uger. Den aktive arbejdsmarkedspolitik træder således hurtigere

i kraft for unge end for ledige over 30 år. Dertil kommer, at mange kommuner ak-

tiverer endnu tidligere end 13 uger. I nogle tilfælde kommer unge i aktivering alle-

rede fra første ledighedsdag (straksaktivering), hvilket har gode effekter for nogle

unge. Virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud) er også et

middel til at få unge i gang forholdsvist hurtigt og dermed forbedre overgangen fra

uddannelse til arbejde.

Dertil kommer, at vi i Danmark gennem ungepakkerne de seneste år har haft succes

med at reducere antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

Fra januar 2011 til juni 2012 er antallet af unge i restgruppen, der hverken er i ud-

dannelse eller job således faldet fra 5.611 til 3.411. Så dette problem er ikke så

stort i Danmark som i de øvrige lande.

Danske Regioner:

Danske Regioner er enige i at etablere en unge-garanti og ønsker at blive en aktiv

del af udmøntningen af forslaget med udgangspunkt i de regionale erfaringer og

etablerede partnerskaber. For bemærkninger til forslaget se afsnittet ”kommentarer

til meddelelse om unge på vej ind i beskæftigelse.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande vil bakke op om ungepakken, herunder forsla-

get til en unge-garanti.

Dog kan det forventes, at der vil være bekymring om den udgift, indførelsen af en

unge-garanti vil medføre for landene – især i en krisetid – ligesom der kan forven-

tes debat om den præcise tidsfrist for unge-garantien. Det må ligeledes forventes, at

nogle lande vil føle behov for en ekstra understregning af, at der skal tages hensyn

til nationale forhold i implementeringen af en unge-garanti.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens unge-pakke. I lyset af den

enorme ungdomsarbejdsløshed i Europa er det et vigtigt politisk signal at alle med-

lemslande gør en aktiv indsats for at komme problemet til livs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil gå aktivt ind i arbejdet med henstillingen mhp. at sikre en så opera-

tionel og klar ramme som muligt.

Som nævnt forventes det ikke, at henstillingen vil give anledning til ændringer i

gældende dansk lovgivning. Det vurderes umiddelbart, at Danmark allerede lever

op til henstillingens krav, hvorfor regeringens tilslutning til forslaget forudsætter, at

Danmark ikke vil skulle ændre lovgivning, mv., samtidig med at unge-garantien

ikke må give anledning til merudgifter.

Det overordnede mål for dansk beskæftigelsespolitik er at få unge uden uddannelse

i uddannelse og unge med uddannelse i job. Endvidere skal unge uden uddannelse

og uden forudsætningerne for umiddelbart at påbegynde og gennemføre en uddan-

nelse opkvalificeres, så de kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.

Regeringen ser generelt positivt på Kommissionens forslag om initiativer til støtte

for unges mobilitet i Europa, herunder initiativer, der ligger i forlængelse af refor-

men af det europæiske jobnetværk og Kommissionens målrettede mobilitetspro-

gram. I relation til forslag om udveksling af praktikophold over landegrænser, som

beskrevet i meddelelsen, er der dog fortsat, en række uafklarede forhold vedrøren-

de bl.a. indhold og ansættelsesforhold. Derudover er der behov for en præcisering

af, hvilke typer af praktikophold der omfattes. En endelig stillingtagen til denne del

af meddelelsen forudsætter således en endelig afklaring heraf.

Det er også vigtigt for regeringen, at der skabes klarhed over de forskellige begre-

ber, der anvendes i unge-pakken i relation til f.eks. ”praktikophold” og ”lærlinge-

uddannelser”, således at der er klarhed over, hvorledes det relaterer sig til de red-

skaber og ordninger, der benyttes i den danske beskæftigelsesindsats.

I forbindelse med Kommissionens arbejde med et eventuelt ”EURES-jobs for un-

ge”-initiativ bør Danmark opfordre Kommissionen til at være tydelig omkring for-

ventningerne til finansiering af et sådant initiativ. Det kan ikke tages for givet, at

den ramme, som formentlig afsættes til EURES under ESF-programmerne 2014-

2020, kan udvides, hvis der tilføjes et nyt initiativ langt inde i programmeringsfa-

sen.

Ift. Kommissionens opfordring til brug af ESF-midler til understøttelse af diverse

initiativer har man fra dansk side en forventning om, at relevante ungeinitiativer vil

kunne understøttes af det kommende, danske ESF-program for 2014-2020 - også

uden at programmet nødvendigvis definerer særlig unge målgruppe eller kræver

mere bestemte typer indsatser. Det bør være op til de enkelte medlemslande at de-

finere, hvordan deres programmer bedst kan understøtte en ungeindsats.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Unge-pakken har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.