PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13, Transportudvalget 2012-13
KOM (2012) 0725 Bilag 1, KOM (2012) 0730 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

14. februar 2013

Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af

regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (procedureforord-

ningen) KOM(2012) 730 endelig af 5. december 2012 og Rådets for-

ordning Nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former

for horisontal statsstøtte (bemyndigelsesforordningen) og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning af 23. oktober 2007 om offentlig

personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets

forordning nr. 1191/69 og nr. 1107/70 KOM(2012) 725 endelig af 5. de-

cember 2012

Resumé

Kommissionen

har fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere

statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne,

så der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, der

påvirker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod at

fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-

fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-

støttepolitikken fremover i højere grad skal understøtte budgetdisciplin og

effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-

nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-

terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,

fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-

nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU.

Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksiste-

rende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-

Den danske sprogversion er pr. 4. februar 2013 endnu ikke offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/11

procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-

lemsstaternes myndigheder.

Rådet (ECOFIN) modtog 13. november 2012 efter en kort redegørelse fra

Kommissionen om hovedelementerne i reformen formandskabskonklusioner

til støtte for reformen.

Kommissionen fremlagde 5. december 2012 forslag til to retsakter. Disse er

forslag om ændring af Rådets Forordning Nr. 659/1999 af 22. marts 1999

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (pro-

cedureforordningen) og forslag om ændring af Rådets forordning Nr.

994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om op-

rettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal stats-

støtte (bemyndigelsesforordningen).

Kommissionens forslag til ændring af procedureforordningen indebærer, at

der indføres nye procedurer for håndtering af klager. Formål hermed er

dels at effektivisere behandlingen af klager, og dels at sikre en transparent

og hurtigere behandling af klager. Derudover har forslaget til formål at

formalisere samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole,

på samme måde som det gælder indenfor konkurrenceområdet

. Dette sam-

arbejde har på statsstøtteområdet indtil nu alene været beskrevet i medde-

lelse fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøt-

tereglerne (2009/C 85/01). Kommissionen ønsker derudover med ændrings-

forslaget at give Kommissionen mulighed for at indhente relevant informa-

tion direkte fra virksomheder til brug for behandling af konkrete sager.

Kommissionen vil i forbindelse hermed gives beføjelser til at pålægge virk-

somhederne bøder, hvis informationen ikke udleveres.

Kommissionens forslag til ændring af bemyndigelsesforordningen indebæ-

rer en udvidelse af de kategorier af støtteforanstaltninger, der kan omfattes

af Kommissionens Forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse for-

mer for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens ar-

tikel 87 og88 (gruppefritagelsesforordningen). Statsstøtte omfattet af grup-

pefritagelsesforordningen skal ikke forudgående notificeres til Kommissio-

nen, og Kommissionen skal således ikke godkende statsstøtte ydet under

gruppefritagelsesforordningen, hvorimod medlemsstaten senest 20 dage ef-

ter en foranstaltning efter gruppefritagelsesforordningen er sat i kraft skal

informere Kommissionen om dette. Kommissionen foreslår, at den får ad-

gang til at udvide gruppefritagelsesforordningen med ti nye kategorier af

støtte. Dette vil medføre, at antallet af støtteforanstaltninger, som skal noti-

ficeres til Kommissionen begrænses.

Reformen var på baggrund af vicepræsident Almunias præsentation af re-

formens væsentligste elementer genstand for en politisk drøftelse på råds-

møde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Der var generel opbak-

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-

cereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/11

ning til at udvide gruppefritagelsesforordningen, og samtidig en fælles for-

ståelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne af, at kontrollen med

statsstøtte ikke skal svækkes og at reformen kræver en mere konsekvent im-

plementering og håndhævelse fra de enkelte medlemsstaters side.

Baggrund

Kommissionen har 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-

formen).

De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, er Kommissionsretsakter, der vedta-

ges af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med hjemmel i

TEUF art. 108.

Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om statsstøt-

tereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012, og reformen var

genstand for en politisk drøftelse på Rådsmødet (COMPET) den 10. decem-

ber 2012.

Formål og indhold

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, så

fokus flyttes mod at fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og kon-

kurrenceevne på et effektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er

endvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter bud-

getdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternes

myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-

terne målrettes mod investeringer i forskning, udvikling og innovation,

fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-

nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU.

Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisteren-

de sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-

procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-

lemsstaternes myndigheder. Der vil været tale om 2 rådsforordningsforslag,

der vil skulle vedtages med hjemmel i TEUF art. 109 (høringsproceduren),

samt en række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser om

godkendelsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.

Disse vil blive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemssta-

terne, herunder ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.

Kommissionens forslag til ændring af procedureforordningen indebærer, at

der indføres nye procedurer for håndtering af klager. Formålet hermed er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/11

dels at

effektivisere behandlingen

af klager, og dels at sikre en transparent

og hurtigere behandling af klager. Forslaget indebærer, at klager kun kan

fremsendes til Kommissionen på et dertil indrettet klageskema, hvoraf en

række obligatoriske oplysninger skal fremgå, ligesom Kommissionen frem-

adrettet skal have en mulighed for at afslutte klager uden at træffe en egent-

lig afgørelse i sagen, i sager som Kommissionen efter dialog med klager ik-

ke finder er velbegrundede.

Derudover har forslaget til formål at formalisere samarbejdet mellem Kom-

missionen og de nationale domstole. Dette samarbejde har på statsstøtteom-

rådet indtil nu alene været beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen.

Forslaget indebærer, at de nationale domstole kan anmode Kommissionen

om en udtalelse i sager vedrørende statsstøtte, ligesom Kommissionen som

på konkurrenceretsområdet af egen drift kan afgive skriftlige og, hvis dom-

stolen tillader det, mundtlige udtalelser i sager vedrørende statsstøtte.

Kommissionen kan til brug herfor anmode de nationale domstole om at ud-

levere eller sikre overbringelsen af alle relevante dokumenter til Kommissi-

onen.

Kommissionen har herudover foreslået, at Kommissionen, hvis den finder

det relevant i forbindelse med den såkaldte ”formelle undersøgelsesprocedu-

re”, kan kræve enhver relevant information

til brug for behandling af kon-

krete sager

udleveret fra en virksomhed, en gruppe af virksomheder eller en

medlemsstat, under hensyntagen til princippet om proportionalitet og om at

oplysningerne kan være tavshedsbelagt. Som en konsekvens af manglende

efterkommelse ønsker Kommissionen beføjelse til at pålægge virksomheden

eller en gruppe af virksomheder bøder.

Endelig indebærer forslaget, at Kommissionen kan igangsætte sektorunder-

søgelser eller undersøgelse af et specifikt støtteinstrument og til brug herfor

kræve enhver relevant information fra en virksomhed, en gruppe af virk-

somheder eller en medlemsstat.

Kommissionens forslag til ændring af bemyndigelsesforordningen indebæ-

rer en udvidelse af de kategorier af støtteforanstaltninger, der kan omfattes

af gruppefritagelsesforordningen med følgende 10 kategorier:



innovation

kultur og bevarelse af kulturarven

kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer

kompensation for skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationer

inden for fiskerisektoren

skovbrug og fremme af de produkter i fødevaresektoren, der ikke er

anført i traktatens bilag I

bevarelse af havets biologiske ressourcer

amatørsport

beboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten er

af social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn til

transportselskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/11



samordning af transportvæsenet eller godtgørelse for visse forplig-

telser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse,

jf. traktatens artikel 93

basal bredbåndsinfrastruktur eller små individuelle infrastrukturfor-

anstaltninger vedrørende næstegenerationsnet (NGA-net) i områder,

hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor det ikke

er sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid,

samt bredbåndsrelateret bygge og anlægsarbejde og passiv bred-

båndsinfrastruktur.

Derudover indeholder forslaget en ændring af måden til at beregne og angi-

ve støtteloftet på, således at det for fremtiden kan angives som støtteintensi-

tet, maksimalt støttebeløb og som noget nyt maksimalt offentligt støtteni-

veau, ligesom forslaget indeholder bestemmelser om, at de oplysninger som

tilgår Kommissionen i forbindelse med igangsættelse af initiativer under

gruppefritagelsesforordningen fremadrettet skal offentliggøres på Kommis-

sionens hjemmeside frem for i Den Europæiske Unions Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF art. 109 mu-

lighed for at fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag inden

Rådet træffer afgørelse.

Der endnu ikke afgivet udtalelse fra Europa-Parlamentet om reformen af stats-

støttereglerne.

Nærhedsprincippet

Forslagene til ændring af procedureforordningen og bemyndigelsesforordnin-

gen berører ikke nærhedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissi-

onens enekompetence under kontrol af EU-domstolen.

Gældende dansk ret

Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøre

dansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og

derfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge

retspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-

Domstolen.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/11

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-

lerne i Den Europæiske Union.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

Danmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at

kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,

vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færre

administrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøtte vil kun-

ne begrænses.

Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-

systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af mere

komplekse sager med større betydning for det indre marked.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder som noget

nyt i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse oplysninger om

virksomheden og det marked virksomheden opererer på til Kommissionen i

forbindelse med kontrolforanstaltninger. Kommissionen har på baggrund af en

analyse af hidtidige statsstøttesager angivet, at den alene forventer at anvende

adgangen til at indhente information om forskellige markeder og brancher i 12

til 15 tilfælde om året.

10.

Høring

Forslagene har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 21. december 2012.

Der er modtaget høringssvar fra



Patent- og Varemærkestyrelsen

Danmarks Rederiforening

FSR – Danske Revisorer

Søfartsstyrelsen

Dansk Aktionærforening

Trafikstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Kulturministeriet

Trafikstyrelsen

Styrelsen for Forskning og Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/11



Danske Havne

Dansk Industri

Danske Maritime

Patent- og Varemærkestyrelsen, Danmarks Rederiforening, FSR – Dan-

ske Revisorer, Søfartsstyrelsen, Dansk Aktionærforening, Trafikstyrel-

sen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Kulturmi-

nisteriet og Trafikstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen.

Danske Havne anfører, at udvikling af havnes infrastruktur og faciliteter of-

te kræver betydelige og langsigtede investeringer, som gør statsstøtte til en

uundgåelig faktor i denne sammenhæng. Der er derfor behov for klare regler

for, hvornår offentlig finansiering til havne er at betragte som statsstøtte, og

hvordan statsstøtte til havne kan ydes i overensstemmelse med EU-

traktatens regler om statsstøtte.

Danske Havne ønsker, at der i forbindelse med moderniseringen af statsstøt-

tereglerne indføres retningslinier for statsstøtte til alle typer af havne uanset

størrelse og juridisk struktur, som følger den tilgang, at finansiering af gene-

rel infrastruktur til rådighed for alle brugere ikke skal betragtes som stats-

støtte. Det skal samtidig sikres, at der ikke hermed indføres et unødigt bu-

reaukratisk system.

Danske Havne støtter muligheden for at yde statsstøtte i forbindelse med na-

turkatastrofer, ligesom Danske Havne støtter muligheden for at statsstøtte i

forbindelse med bevaring af maritime biologiske ressourcer.

Dansk Industri støtter overordnet principperne om mindre og mere effektiv

støtte og fremhæver, at det er centralt at moderniseringen af statsstøttereg-

lerne ikke skader gennemsigtigheden og effektiviteten af kontrollen med

statsstøtte i det indre marked.

Dansk Industri er som udgangspunkt forbeholden overfor en større udvidel-

se af bemyndigelsesforordningen, da Dansk Industri finder at dette kan lede

til en stigning i omfanget af den støtte, som Kommissionen ikke på forhånd

skal kontrollere.

Dansk Industri finder det derfor vigtigt, at de nødvendige instrumenter er til

stede for at sikre, at støtte, der er fritaget for anmeldelse til Kommissionen,

bliver mere gennemsigtigt, ligesom Danske Industri mener, at de eksisteren-

de kontrolmekanismer nøje bør revurderes.

Dansk Industri støtter muligheden for at yde statsstøtte i forbindelse med na-

turkatastrofer og social støtte til beboere i afsidesliggende områder til trans-

portformål under forudsætning af, at støtten er veldefineret og ikke oversti-

ger det nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/11

Dansk Industri støtter, at der kan indhentes markedsinformation fra virk-

somheder, da dette kan medvirke til at gøre Kommissionens beslutnings-

grundlag mere nuanceret. Dansk Industri kan derimod

ikke støtte

forslaget

om, at Kommissionen kan udstede bøder til de virksomheder, som ikke bi-

drager med de efterspurgte informationer, og Dansk Industri mener, at dette

bør udgå af forlaget.

Dansk Industri finder det vigtigt, at der er en fri og nem adgang til at klage

og støtter indførelsen af en obligatorisk klageformular. Dansk Industri gør

samtidig opmærksom på, at det i praksis som klager kan være svært at frem-

lægge den nødvendige dokumentation.

Dansk Industri finder det positivt, at Kommissionen fremadrettet agter at

være mere proaktiv i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende

statsstøtte ved de nationale domstole, da Dansk Industri ser en række udfor-

dringer i forhold til særligt erstatningssager, som medvirker til, at de natio-

nale domstole ikke altid sikrer en effektiv håndhævelse af statsstøtteregler-

ne.

Dansk Industri foreslår at der for at styrke virksomhedernes retssikkerhed

indføres en form for ”høringsofficer” på linie med fusions- og konkurrence-

området. Danske Industri foreslår endvidere, at der for at skabe mere disci-

plin i forhold til overholdelse af statsstøttereglerne, indføres sanktioner

overfor medlemsstaterne for overtrædelse af statsstøttereglerne.

Danske Maritime finder det afgørende, at kontrollen med statsstøtte ikke

svækkes, og at Kommissionen fortsat kan reagere på enhver henvendelse

den måtte modtage.

Danske Maritime anfører, at for at beskytte virksomheder og organisationer,

så bør klager i statsstøttesager gives en partslignende status i sagen.

Danske Maritime anfører, at adgangen til at kræve oplysninger fra virksom-

heder ikke bør gælde i de situationer, hvor virksomheden ikke er i besiddel-

se af den ønskede oplysning eller er underlagt tavshedsforpligtelser.

Teknisk præhøring

Kommissionen har i løbet af efteråret 2012 sendt spørgeskemaer i teknisk hø-

ring blandt medlemsstaterne og interessenterne på grundlag af de eksisterende

37 retsakter i præhøring, med det formål at indsamle oplysninger om brugen

og erfaringen ved den konkrete anvendelse af disse retsakter. Præhøringen

skal danne grundlaget for den kommende samlede modernisering af statsstøt-

tereglerne. Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgs-

mål har i den forbindelse været hørt om spørgeskemaer knyttet til følgende

statsstøtteretsakter:

Forordningen om den generelle gruppefritagelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/11

Forordningen om de minimis støtte,

Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljø-

mæssige støtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforord-

ning,

Forordningen for proceduren til at behandle statsstøttesager (”procedu-

reforordningen) og

Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i

små og mellemstore virksomheder

Høringerne har vist, at der generelt er støtte til Kommissionen reform blandt

de adspurgte interessenter.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. maj 2012, blev Kommissionens for-

slag til en statsstøttereform præsenteret og var genstand for en generel drøftel-

se i Rådet. Der var på mødet opbakning til Kommissionens forslag, hvilket og-

så var den generelle holdning i forbindelse med den politiske drøftelse på

rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2012.

Arbejdet med reformen forventes intensiveret i 2013, og det irske formand-

skab i har oplyst, at man forventer at forhandle de 2 forslag til rådsforordnin-

ger.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-

gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med målet

at fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-

res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks.

fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udvikling

og innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til ri-

sikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder og alene anvendes

som instrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter ligeledes

de eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af de finan-

sielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.

Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-

form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke et

velfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridende

statsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettes

mod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-

ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-

disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-

enkles og gøres mere brugervenlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/11

Fra regeringens side ønsker man at fastholde en stram og effektiv kontrol

med statsstøtten i EU. Der tages forbehold overfor, at øget delegation og

selvkontrol med overholdelse af statsstøttereglerne overlades til medlems-

staternes myndigheder, idet regeringen finder, at en sådan omlægning bør

ske ud fra klare retningslinjer, således der sikres en ensartet håndtering og

håndhævelse af ensartede regler i medlemsstaterne.

Fra regeringens side bakkes der op om Kommissionens overvejelser om

øget anvendelse af den generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt at

fastlægge fælles regler målrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kan

styrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udvikling og

innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risi-

kovillig kapital for småt og mellemstore virksomheder.

Regeringen bakker overordnet op om forslaget til at ændre procedureforord-

ningen, da regeringen støtter Kommissionen i bestræbelserne på at effektivise-

re klagebehandlingen og fokusere ressourcerne på de sager, som har størst be-

tydning for det indre marked.

Kommissionen får ved forslaget et mere effektivt redskab til at indhente in-

formation fra medlemsstaterne og har foreslået incitamenter til overholdelse

heraf i form af bøder til virksomheder. Det er regeringens vurdering, at for-

slaget kan skabe øgede administrative byrder for erhvervslivet, hvorfor re-

geringen vil arbejde for, at redskabet alene anvendes i de tilfælde, hvor dette

er proportionalt og et egnet instrument til at opnå det ønskede formål.

Regeringen er i udgangspunktet forbeholden overfor Kommissionens for-

slag til at få beføjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis de

ikke bidrager med de efterspurgte informationer, og regeringen vil arbejde

for, at denne mulighed begrænses i videst muligt omfang, og under alle om-

stændigheder alene anvendes i de tilfælde, hvor dette er proportionalt og et

egnet instrument til at opnå det ønskede formål.

For så vidt angår forslaget om at give Kommissionen adgang til at afgive

indlæg under nationale domstoles retssager om statsstøtte og kræve materia-

le udleveret til brug herfor (artikel 23 a) rejser dette bl.a. spørgsmål om for-

holdet til rammerne for indtræden i retssager (hoved- og biintervention),

fremlæggelse af processtof for retten og adgangen for udenforstående til

indsigt i sagens dokumenter. Statsstøtteområdet er dog – ligesom konkur-

renceretsområdet – et kerneområde i EU-samarbejdet, og forslaget til artikel

23 a svarer til Kommissionens adgang til at indtræde i nationale retssager på

konkurrenceretsområdet.

Fra dansk side vil der i de videre forhandlinger blive lagt vægt på at sikre, at

den foreslåede artikel 23 a fastholdes som en snæver undtagelse til de al-

mindelige regler om indtræden i retssager. Der vil endvidere blive lagt vægt

på, at Kommissionens beføjelser til at afgive indlæg i retssager om statsstøt-

te ikke må hindre den effektive håndtering og fremdrift af sådanne sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/11

Regeringen bakker op om forslaget om at udvide bemyndigelsesforordningen

med 10 nye kategorier, da dette på sigt vil føre til at også den generelle grup-

pefritagelsesforordning udvides med disse kategorier. Da støtte givet efter

gruppefritagelsesforordningen sker på baggrund af et sæt klare, gennemsigtige

og horisontale principper med formål at støtte formål af fælleseuropæisk inte-

resse er dette på linie med den generelle danske tilgang til statsstøtte. Derud-

over er anvendelsen af gruppefritagelsesforordningen administrativt enkel og

involverer ikke en tidskrævende proces med direkte inddragelse af Kommissi-

onen. Det er vurderingen, at udvidelsen af muligheden for at gruppefritage

støtte til bestemte områder ikke vil medføre mere statsstøtte, men alene lette

mulighed for at yde støtte til formål i fælles europæisk interesse.

Fra dansk side støttede man op bag formandskabskonklusionerne, som forelagt

på ECOFIN den 13. november 2012, der er fuldt ud på linje med regeringens

statsstøttepolitik, ligesom der fra dansk side under den politiske drøftelse på

COMPET den 10. december 2012, blev givet udtryk for ovenstående gene-

relle holdning.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.