Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2012) 0784 Bilag 1
Offentligt
1208155_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
22-01-2013
Den Digitale Dagsorden for Europa, KOM(2012) 784
Notatet er tillige sendt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
1.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2012 meddelelsen ”The
Digital Agenda for Europe – Driving European growth digitally”, som føl-
ger op på meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” fra 2010.
Meddelelsen fremhæver, at Europas fremtidige vækst og konkurrenceevne
afhænger af evnen til at udnytte alle de digitale muligheder. På trods af
fremskridt på den digitale dagsorden er der ifølge Kommissionen behov for
at gøre mere, hvis Europa skal opnå den vækst og konkurrenceevne, som
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan bibringe. Kommissi-
onen præsenterer derfor i meddelelsen syv prioriterede indsatsområder
med tilhørende nøgleinitiativer.
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller administrative konsekvenser, men lovgivningsmæs-
sige forslag og andre initiativer, der annonceres i meddelelsen, kan medfø-
re nogle af de nævnte konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde.
2.
Baggrund
Europas digitale dagsorden er ét af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i
Kommissionens ”Europa 2020”-strategi for vækst fra marts 2010. På den
baggrund offentliggjorde Kommissionen den 19. maj 2010 sin IKT-strategi i
form af meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” (KOM(2010)
0245). Det overordnede mål for dagsordenen er at opnå bæredygtige øko-
nomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt og
ultrahurtigt internet samt interoperable applikationer. I meddelelsen adresse-
rede Kommissionen syv fokusområder for udviklingen på IKT-området og
lagde op til i alt 101 store og små konkrete initiativer inden for disse syv fo-
kusområder. Langt de fleste af disse initiativer er igangsat siden offentliggø-
relsen af meddelelsen i 2010.
Kommissionen har den 18. december 2012 offentliggjort meddelelsen ”The
Digital Agenda for Europe – Driving European growth digitally”. Denne
meddelelse følger op på meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Europa” fra
2010. Meddelelsen foreligger endnu ikke på dansk.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0002.png
2/9
3.
Formål og indhold
Meddelelsen fremhæver, at Europas fremtidige vækst og konkurrenceevne
afhænger af evnen til at omfavne den digitale udvikling i alle dens afskyg-
ninger, eftersom IKT i stadig større grad påvirker alle områder af samfundet
og økonomien. EU positionerer sig dog ikke godt nok til at drage fordel af
den digitale udvikling, hvorved Europa risikerer at miste global konkurren-
ceevne og økonomisk vækst. Derfor bør der nu gøres mere, også selvom den
digitale dagsorden for Europa og initiativerne deri indtil videre har leveret
resultater. Der er stadig store forskelle mellem EU’s medlemslande og såle-
des behov for fornyet engagement og fokuseret handling. Meddelelsen for-
nyr derfor den digitale dagsordens fokus til bedre at stimulere den digitale
økonomi ved at fremhæve syv indsatsområder med tilhørende nøgleinitiati-
ver. Det understreges dog, at initiativerne fra meddelelsen ”En Digital
Dagsorden for Europa” fra 2010 stadig vil blive gennemført.
Fuld implementering af den opdaterede digitale dagsorden vil øge EUs brut-
tonationalprodukt med 5 pct. over de næste otte år (svarende til 1.500 euro
per borger).
De syv indsatsområder og nøgleinitiativer i indeværende meddelelse er:
1. Det digitale indre marked
Den digitale økonomi er i sin natur grænseløs, men det digitale indre mar-
ked er fragmenteret af nationale regler, deres forskelligartede praktiske an-
vendelse i medlemslandene samt forskellige markedsforhold. Kommissio-
nen fokuserer derfor på at transformere og ændre det nuværende sammen-
satte system til et sammenhængende digitalt indre marked ved at pege på
områder, hvor yderligere handling er nødvendig. Det drejer sig om grænse-
overskridende e-handel, momsområdet, datas frie bevægelighed, adgangen
til og udbuddet af digitalt indhold og digitale tjenester, ophavsret samt det
audiovisuelle område. Ifølge Kommissionen er der for eksempel økonomi-
ske gevinster på op til 1,7 pct. af EUs BNP, hvis e-handlen vokser til at
dække 15 pct. af al handel, og barrierer for det digitale indre marked fjernes.
Som nøgleinitiativ på dette indsatsområde vil Kommissionen færdiggøre
den igangværende evaluering af EU’s politik for ophavsret for i 2014 at tage
stilling til, om der skal fremsættes forslag til lovgivningsreformer. I relation
hertil vil ophavsretlige problemstillinger blive søgt løst via en struktureret
interessentdialog i 2013.
2. Acceleration af innovation i den offentlige sektor
Den offentlige sektor er nødt til at tænke i innovative måder at levere offent-
lig service på, da den står over for bl.a. finansielle og klimamæssige udfor-
dringer. IKT kan gøre den offentlige sektor både mere effektiv og borger-
og virksomhedsfokuseret gennem en effektiv brug af interoperable, digitale
teknologier. For eksempel kan elektroniske offentlige udbud spare 100 mia.
euro om året, og generel digital forvaltning kan reducere administrations-
omkostninger med 15-20 pct.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/9
Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, fx
handlingsplanen for e-sundhed 2012-2020, det europæiske innovationspart-
nerskab inden for aktiv og sund aldring samt innovationspartnerskabet. Li-
geledes peger Kommissionen på den årlige vækstundersøgelse for 2013,
hvori modernisering af den offentlige sektor fremhæves som én af fem prio-
riteter for medlemslandene i de næste 12-18 måneder. I relation hertil og
som nøgleinitiativ peger Kommissionen på brugen af Connecting Europe-
faciliteten til at udrulle digitale tjenester til alle i Europa inden for bl.a. elek-
troniske identifikationsløsninger, offentlige udbud og sundhedsjournaler.
3. Udbud af og efterspørgsel efter ultrahurtigt internet
Opkobling via højhastighedsinternet er et fundament for den digitale øko-
nomi, da vigtige digitale muligheder og fordele ikke kan realiseres uden. En
stigning på 10 pct. i bredbåndsudbredelsen kan ifølge Kommissionen med-
føre en stigning på 1-1,5 pct. i årlig BNP og øge arbejdsproduktiviteten med
1,5 pct. over de næste fem år. Udviklingen i dækning og optag af højha-
stighedsinternet er positiv, men Europa halter alligevel efter USA og Asien
og risikerer ikke at nå 2020-målene. En hovedforklaring er usikkerhed om-
kring den kommercielle levedygtighed af store investeringer i digital infra-
struktur koblet med tvivl om forbrugernes villighed til at betale for højere
hastigheder.
Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, bl.a. en
anbefaling om sikring af et åbent internet for forbrugerne, et lovgivningsfor-
slag om reduktion af omkostningerne ved udrulning af infrastruktur til høj-
hastighedskommunikation (en del af Akten for det indre marked II) og en
evaluering i 2014 af anbefalingerne fra 2007 vedrørende relevante markeder
egnet til forudgående regulering. Derudover peges der på Connecting Euro-
pe-facilitetens fokus på bl.a. investeringer i IKT-infrastruktur, Kommissio-
nens forslag om generelle rammebetingelser for en række fonde, herunder
den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Samhørighedsfonden, samt
en handlingsplan i 2013 om trådløs kommunikation, herunder spektrum.
Som nøgleinitiativ vil Kommissionen i begyndelsen af 2013 vedtage en an-
befaling med strengere regler for ikke-diskrimination af alternative operatø-
rer for at sikre deres lige adgang til eksisterende netværk.
4. Cloud computing
Cloud computing er et eksempel på det paradigmeskift, digitale teknologier
kan medføre, fx inden for musik og sundhed. Det gælder både for de mind-
ste virksomheder og for store offentlige administrationer. Mulighederne for
at reducere IKT- og energiomkostninger, og dermed øge de små virksomhe-
ders konkurrenceevne, er store, men cloud computing medfører også udfor-
dringer i relation til fx interoperabilitet og databeskyttelse. Dette kræver en
samlet EU-strategi for cloud computing.
Kommissionen fremhæver den europæiske cloud computing-strategi fra
2012 og vil inden udgangen af 2013 lancere pilotundersøgelser af effektivi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/9
tetsgevinsterne ved at flytte offentlige tjenester over i ”skyen”. Som nøgle-
initiativ på dette indsatsområde fremhæves oprettelsen af det europæiske
cloud-partnerskab, hvorigennem der skal sættes fælles krav for cloud com-
puting og for de offentlige administrationers fælles køb af cloud computing.
5. Tillid og sikkerhed
Ikke alle europæere udnytter de digitale muligheder, ofte på grund af mang-
lende tillid. Undersøgelser viser, at brugerne fx er bekymrede for sikkerhe-
den af deres personlige oplysninger og for betalinger online. Derudover er
der trusler fra fx online kriminalitet, herunder upassende opførsel over for
børn, samt risikoen for forstyrrelser af kritiske netværk og informationssy-
stemer. Det er ikke nok med lokale tiltag, og EU bør være den ledende regi-
on i verden, hvad angår tillid og sikkerhed.
Kommissionen peger på en række initiativer på dette indsatsområde, herun-
der et kommende direktivforslag om netværks- og informationssikkerhed i
EU (nøgleinitiativet), oprettelsen af European Cybercrime Centre ved Euro-
pol, et direktiv om angreb på informationssystemer, frivillige tiltag på EU-
niveau mod onlinesalg af falske varer, den europæiske strategi for et bedre
internet for børn samt oprettelsen af en global alliance med EU’s medlems-
lande og USA mod onlinebilleder af seksuelt misbrug af børn.
6. Iværksætteri og digitale jobs og færdigheder
Ungdomsarbejdsløshed er et stort problem, hvorfor formel IKT-læring bør
styrkes i professionel træning, erhvervsuddannelser og almene uddannelser.
På den måde kan nuværende og fremtidige generationer få de digitale fær-
digheder, som de behøver på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil fremlæg-
ge en meddelelse om IKT og uddannelse som forudsætninger for innovativ
læring og et digitalt kompetenceløft hos EU-borgerne.
Ifølge Kommissionen vil der i 2015 mangle op mod 1 mio. kvalificerede
personer til jobs i IKT-branchen. Der skal fokuseres på både at øge antallet,
arbejdsdueligheden og mobiliteten af IKT-eksperter. Kommissionen vil som
nøgleinitiativ derfor lancere en såkaldt Grand Coalition on Digital Skills and
Jobs med repræsentanter fra virksomheder og myndigheder. Koalitionen
skal fokusere på at øge antallet af IKT-træningsforløb, samstemme uddan-
nelser med arbejdsmarkedets behov samt opnå enighed om standardiserede
jobprofiler og anerkendelse af kompetencer.
7. En industriel dagsorden for centrale støtteteknologier
Forskning, udvikling og innovation er væsentlige elementer for at udvikle
nye produkter og tjenesteydelser og få dem på markedet, også inden for
IKT. Europa har således brug for en stærk industribase på IKT-området, bå-
de fordi IKT-sektoren er en vigtig industri i sig selv og fordi, IKT øger in-
novationen og produktiviteten i andre sektorer. Europa er dog præget af
fragmenterede nationale politikker, reguleringsmæssige barrierer og en
mangel på faglærte ingeniører, hvilket skal adresseres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0005.png
5/9
Kommissionen peger som nøgleinitiativ på, at offentlige og private midler
til forskning, udvikling og innovation bør puljes og koncentreres på strategi-
ske områder. Dette skal ske inden for en fælles industristrategi for mikro- og
nanoelektronik og et styrket fællesforetagende på EU-niveau. For at bringe
midlerne tættere på markedet vil Kommissionen fokusere på fx ”smarte”
byer, aktiv og sund aldring, miljøvenlige biler og energieffektive bygninger.
Afslutningsvis præsenterer Kommissionen en række mekanismer til at konso-
lidere og styrke implementeringen og styringen af initiativerne inden for den
digitale dagsorden for Europa, herunder bl.a. højniveaugruppen af nationale
repræsentanter, Digital Agenda Assembly og Going Local-arrangementer i
medlemslandene. Derudover integreres resultattavlen for den digitale dagsor-
den for Europa med den årlige fremskridtrapport. Kommissionen konkluderer,
at det er hensigten at udvikle EU til et digitalt Europa, hvor digitale teknologi-
er, medier og digitalt indhold omfavnes og udnyttes af alle. IKT medfører ra-
dikale ændringer i økonomien og samfundet, der bidrager til øget vækst og
velfærd gennem øget effektivitet, nye produkter og tjenester samt smartere of-
fentlig service.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser, men lovgivningsmæssige forslag og andre initiativer, der annon-
ceres i meddelelsen, kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de kon-
krete tilfælde, når forslagene eller initiativerne formelt fremlægges.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men lov-
givningsmæssige forslag og andre initiativer, der annonceres i meddelelsen,
kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde, når for-
slagene eller initiativerne formelt fremlægges.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet,
men lovgivningsmæssige forslag og andre initiativer, der annonceres i med-
delelsen, kan have disse konsekvenser. Dette vurderes i de konkrete tilfælde,
når forslagene eller initiativerne formelt fremlægges.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0006.png
6/9
10.
Høring
Meddelelsen er den 19. december 2012 sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er i den forbindelse mod-
taget følgende høringssvar:
Danske Handicaporganisationer mener, at det er nødvendigt at sikre et effek-
tivt marked med effektive produkter gennem sikring af fuld og lige adgang
til anvendelse for alle mennesker, dvs. også personer med handicap. Der
skal være bindende regler for effektiv efterlevelse af kendte standarder, der
vil sikre muligheden for anvendelse af programmer og udstyr for personer
med bl.a. handicap. De internationale standarder skal udvikles i tæt samar-
bejde med repræsentanter for personer med handicap.
Danske Medier anerkender overordnet Kommissionens meddelelse, men
finder det ironisk, at markedet for medier og medierelaterede tjenester, især
de internet- og mobilbaserede, ikke omtales direkte. Hvad angår cookies på-
peger Danske Medier, at ikke kun forskelligartede nationale regler, men og-
så væsensforskellig national implementering og håndhævelse af EU-regler
giver anledning til problemer, fx det reviderede e-databeskyttelsesdirektiv
om bl.a. cookies. Det betyder, at virksomheder i visse lande, herunder Dan-
mark, får forringet deres konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkur-
renter.
Hvad angår databeskyttelse mener Danske Medier, at udkastet til forordning
om databeskyttelse er alt for restriktivt i sin nuværende form. For eksempel
bør selve definitionen af persondata i udkastet tage behørigt hensyn til dan-
ske og europæiske konkurrencevilkår i en global internetøkonomi.
Hvad angår ophavsret mener Danske Medier, at en revision af EU’s ophavs-
retsdirektiv fra 2001 vil føre til en længere periode med retsusikkerhed, som
vil hæmme mediernes og de medierelaterede tjenesters vækst.
Hvad angår netneutralitet bifalder Danske Medier behovet for ultrahurtigt
internet som basis for den digitale økonomi og understreger i den forbindel-
se vigtigheden af netneutralitet. Netneutralitet er også væsentlig for presse-
friheden og dermed den demokratiske debat, idet teknologivirksomheders
filtrering eller blokering af visse former for indhold kan virke som en form
for ikke-statslig censur udøvet af dominerende virksomheder.
Dansk Energi hilser det velkomment, at Kommissionen sætter øget fokus på
mulighederne for at styrke vækst og beskæftigelse samt på at sikre en mere
effektiv velfærdsleverance gennem øget digitalisering, herunder bestræbel-
serne på at fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser. Dansk Energi
finder det derfor positivt, at Kommissionen fremsætter nye initiativer.
Hvad angår digital infrastruktur opfatter Dansk Energi det som en vital in-
frastruktur, der skaber grundlaget for vækst i den digitale økonomi såvel
som i andre offentlige og private sektorer. Dansk Energi pointerer også, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0007.png
7/9
får forbrugerne først gode og hurtige bredbåndsforbindelser, drager de nytte
af kvaliteten og kapaciteten i nettet. Dansk Energi finder det derfor belejligt,
at Kommissionen fremsætter yderligere tiltag til at fremme udrulningen og
optaget af højhastighedsbredbånd, og finder fremtidssikringen af infrastruk-
turen vigtig. Dansk Energi finder det fuldt berettiget, at Kommissionen agter
at stimulere private investeringer i højhastighedsbredbånd og støtter en styr-
kelse af konkurrencen på markedet. Derudover bør midler fra fremtidige
frekvensauktioner kanaliseres tilbage til det digitale område. Hvad angår
Kommissionens tiltag til reduktion af omkostninger ved udrulning af digital
infrastruktur er det relevant at sikre optimale vilkår, men der bør ikke stilles
så strenge proceduremæssige krav, at det hæmmer incitamenterne til at ud-
rulle vital infrastruktur.
Hvad angår innovation i den offentlige sektor mener Dansk Energi, at Dan-
mark skal bevare sin førerposition ved at fortsætte implementeringen af Di-
gitaliseringsstrategien samt øge ambitionerne inden for fx telemedicin og te-
le-tolkning, også efter 2015. Danmark bør gå forrest i udviklingen af fremti-
dens digitale velfærdstjenester, fx inden for intelligente energisystemer,
samt indtænke synergier med udrulning af højhastighedsbredbånd.
Hvad angår cloud computing støtter Dansk Energi Kommissionens strategi
herom, herunder betydningen af højhastighedsbredbånd i hele landet og hur-
tige upload-hastigheder. Dansk Energi deler Kommissionens opfattelse af
cloud computing som en markant forandring af det digitale landskab, der
kan styrke Europas konkurrenceevne, især for små og mellemstore virk-
somheder. Dansk Energi opfordrer den danske regering til aktivt at arbejde
for fælles certificeringer og standarder, som kan understøtte et fælleseuro-
pæisk marked for cloud computing.
Hvad angår det digitale indre marked støtter Dansk Energi Kommissionens
bestræbelser på at skabe de reguleringsmæssige rammer for et digitalt indre
marked, herunder en hurtigere udbredelse af højhastighedsbredbånd og en
styrkelse af den europæiske dataindustri. Hvad angår manglende forbruger-
tillid som en hæmsko for optaget af højhastighedsbredbånd fremhæver
Dansk Energi den brancheaftale, som Forbrugerombudsmanden har for-
handlet på plads med markedsaktørerne i Danmark.
Afslutningsvist støtter Dansk Energi regeringens aktive indsats for at sikre,
at Connecting Europe-faciliteten har fokus på at fremtidssikre den digitale
infrastruktur i hele EU.
Finansrådet støtter overordnet meddelelsens initiativer som drivkraft for Euro-
pas digitale dagsorden. Finansrådet anbefaler kraftigt, at der ikke etableres en
lovgivningsramme for sikkerhed, da det er svært at harmonisere sikkerheds-
procedurer gennem lovgivning. Metoder og teknologi inden for betalingssik-
kerhed er meget dynamiske, og lovgivning, der ikke tager højde for dette, vil
bremse udviklingen. Finansrådet støtter, at de bedste sikkerhedsløsninger bru-
ges, hvis de er baserede på selvregulering i form af fx markedsstandarder. En-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0008.png
8/9
deligt er Finansrådet meget positive over for grænseoverskridende deling af in-
formation om cyberangreb, herunder mellem banker.
Landbrug & Fødevarer mener, at digitalisering er en af hjørnestenene i effekti-
viseringen af den offentlige sektor og reduktionen af de administrative byrder
for virksomhederne, og er derfor positive over for Kommissionens øgede fo-
kus på digitalisering. Der appelleres til, at digitaliseringen ikke medfører nye
skatter og afgifter. Landbrug & Fødevarer fremhæver vigtigheden af den digi-
tale infrastruktur i alle dele af Danmark, hvis Kommissionens IKT-strategi
skal kunne gennemføres. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan det i dag i yderom-
råder være svært at skaffe bredbåndsinternetforbindelser med en tilstrækkelig
høj hastighed, og Landbrug & Fødevarer appellerer til, at der sættes fokus på
denne problematik.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes konkrete holdninger til meddelelsen kendes endnu ikke, men de
forventes overordnet at være positive.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen henviser til dansk holdning til meddelelsen ”En Digital Dagsorden
for Europa” fra maj 2010, jf. supplerende grund- og nærhedsnotat af 12. au-
gust 2010.
Som supplement hertil hilser regeringen også indeværende meddelelse vel-
kommen. Regeringen er enig med Kommissionen i, at den digitale økonomi
får større og større betydning for væksten i Europa. Prioriteringen af IKT og
digital vækst flugter med regeringens arbejde, herunder regeringens redegørel-
se om Danmarks digitale vækst fra 2012 samt nedsættelsen af et vækstteam for
IKT og digital vækst.
Regeringen lægger vægt på, at målet med udbredelsen og brugen af IKT og
digitalisering er vækst og velfærd i Europa, bl.a. gennem en forbedring af den
offentlige service, administrative lettelser i den offentlige sektor og i erhvervs-
livet samt udviklingen af innovative produkter og forretningsmodeller.
Regeringen deler Kommissionens ambitionsniveau, hvad angår den digitale
dagsorden for Europa, og er til dels enig med Kommission i de prioriterede
indsatsområder og nøgleinitiativer. Det er således vigtigt at have fokus på alle
grundelementerne i den digitale økonomi, herunder særligt tilstedeværelse og
brug i hele Europa af hurtigt internet, digitalt indhold og digitale tjenester.
Regeringen vil dog fremadrettet arbejde for, at de emner, der blev opnået
enighed om blandt medlemslandene under det danske EU-formandskab, i hø-
jere grad forfølges. Det drejer sig konkret om e-handel, elektronisk fakturering
og elektroniske offentlige udbud, som der blev sat konkrete mål for på det
uformelle konkurrenceevnerådsmøde i februar 2012. Kommissionen har til
dels adresseret disse emner i akterne for det indre marked I og II. Derudover
drejer det sig konkret om de fire overordnede forudsætninger for at skabe en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1208155_0009.png
9/9
velfungerende digital økonomi i Europa, der blev peget på ved en højni-
veaukonference i februar 2012: Opkobling (connectivity), tillid (trust), digital
tankegang (digital mindset) samt data (big data).
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.