Europaudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for sundhed og forebyggelse
14. januar 2013
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2012) 0788
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og tobaksrelaterede produkter.
Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med EU's
nærhedsprincip, når der i reformen af Tobaksdirektivet lægges op til et forbud
mod alle karakteristiske smagstilsætninger, herunder forbud mod at
producere og sælge mentholcigaretter, et påbud om standardiserede pakke-
og cigaretstørrelser, således at tynde cigaretter og andre former end
standardpakker vil blive forbudt, et forbud mod snus i hele EU undtagen
Sverige, en klassificering af e-cigaretter som lægemidler, hvilket reelt vil fjerne
muligheden for at udvikle mindre skadelige alternativer, et forbud mod nye
former for tobaksprodukter uanset hvor meget mindre sundhedsskadelige de
måtte være, en delegationsakt der vil betyde, at Kommissionen vil kunne
stramme direktivet med "plain packs" uden at inddrage Europa-parlamentet
og nationale parlamenter samt et påbud om markant øgede billedadvarsler på
tobakspakkerne, så kun en meget lille del af pakken vil give plads til det
enkelte mærkes brand?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
På udvalgets vegne
Eva Kjer Hansen
Formand
Kopi til: europaministeren
1/1