PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2012) 0011
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2015

Forvaltningsretskontoret

Katrin Thorsvig Hansen

2015-0032/06-0010

1536455

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 Kom (2012) 0011, som

Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts

2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 10 Kom (2012) 0011 fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, hvad det er for danske særregler, der

fraviger/præciserer/specificerer den generelle regulering, som

følger af persondataloven (som gennemfører det nugældende

databeskyttelsesdirektiv), og hvorfor regeringen ikke mener,

disse danske særregler kan bibeholdes i forordningsforslaget

nuværende form. Spørgsmålet stilles på baggrund af, at der på

rådsmødet i december 2014 blev opnået enighed om spørgsmå-

let om medlemsstaternes fleksibilitet, dvs. medlemsstaternes

mulighed for at opretholde og vedtage national lovgivning om

persondatabeskyttelse, som skal kunne gælde ved siden af den

generelle forordning om databeskyttelse. Spørgsmålet stilles på

baggrund af justitsministerens forelæggelse af rådsmøde nr.

3376 (retlige og indre anliggender, 12.-13. marts 2015) på Eu-

ropaudvalgets møde den 27. februar 2015.”

Svar:

Danmark har under forhandlingerne af forslaget til en generel forord-

ning om persondatabeskyttelse lagt meget stor vægt på og prioriteret meget

højt, at der skabes den fornødne fleksibilitet for medlemsstaterne til i den

nationale lovgivning at fastsætte regler om behandling af personoplysnin-

ger på særområder. I dansk lovgivning er der således fastsat en lang række

regler, som fraviger eller præciserer den generelle regulering, som følger

af persondataloven (som gennemfører det nugældende EU-direktiv). Det

drejer sig bl.a. om regler om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af

oplysninger om gæld til det offentlige, regler om kreditoplysningsbureau-

ers virksomhed, videregivelsesregler i den sociale retssikkerhedslov og i

lovgivning inden for sundhedsområdet samt regler om behandling af per-

sonoplysninger til brug for forskning, statistik og historiske formål.

På rådsmødet for retlige og indre anliggende den 4. og 5. december

2014 blev der opnået enighed om dele af forordningsforslaget, som vedrø-

rer spørgsmålet om medlemsstaternes fleksibilitet i forhold til at oprethol-

de og vedtage national lovgivning om persondatabeskyttelse.

Enigheden, som blev støttet af et stort flertal af medlemsstaterne, blev op-

nået med følgende forbehold:

1) Den er ikke til hinder for, at man på et senere tidspunkt i forhand-

lingerne vender tilbage til teksten.

2) Den berører ikke udestående horisontale spørgsmål, herunder

spørgsmålet om valget af retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Den giver ikke formandskabet beføjelse til at indgå i trilogforhand-

linger med Parlamentet.

I overensstemmelse med det mandat, som blev givet i Folketingets Euro-

paudvalg den 28. november 2014, støttede Danmark enigheden.

Af forordningsforslaget, som det forelå i december 2014, fremgår det

udtrykkeligt i præambelbetragtning nr. 8, at medlemsstaterne inden for det

manøvrerum, de bliver tildelt med forordningen, kan opretholde sektorspe-

cifik lovgivning, som medlemsstaterne har vedtaget inden for rammerne af

direktivet om persondatabeskyttelse fra 1995. Det fremgår endvidere af

præambelbetragtning nr. 35a, at forordningen indeholder generelle regler

om persondatabeskyttelse, og at forordningen ikke udelukker national lov-

givning, som bl.a. definerer omstændighederne ved en specifik behand-

lingssituation, herunder ved at fastlægge under hvilke betingelser en be-

handling er lovlig.

Det fremgår også af både artikel 1, stk. 2a, og artikel 6, stk. 3, at medlems-

staterne kan opretholde og vedtage national lovgivning om behandling af

personoplysninger inden for visse rammer. Endvidere giver artikel 21

medlemsstaterne mulighed for at fravige visse af forordningens bestem-

melser.

Det er på baggrund heraf Justitsministeriets opfattelse, at forordningsfor-

slaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt, i vidt omfang giver mulig-

hed for, at medlemsstater opretholder og vedtager national lovgivning om

persondatabeskyttelse. Der er altså sikret en fleksibilitet for medlemssta-

terne.

Det bemærkes dog, at teksten vil kunne blive ændret, herunder i forbindel-

se med trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til justitsministerens forelæggelse af

forslaget til generel forordning om persondatabeskyttelse på mødet i Fol-

ketingets Europaudvalg den 28. november 2014.

I forlængelse af forordningens endelige vedtagelse og inden dens ikraft-

træden vil gældende danske regler om behandling af personoplysninger

skulle gennemgås med henblik på at vurdere, om de ligger inden for for-

ordningens overordnede rammer.