Minister for ligestilling
Europaudvalget
Folketinget
23. februar 2022
2022-1314
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 22. februar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 6 ad KOM (2012) 0614, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL).
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren bekræfte, at direktiv om en mere ligelig kønsforde-
ling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber først er
på dagsordenen til generel indstilling på rådsmødet den 14. marts,
hvorfor det vil være fordelagtigt, at Folketingets Europaudvalg får
mere end blot få dage til at forholde sig til regeringens forslag til en
ny forhandlingslinje, de mange ændringsforslag, som i Rådet er
fremsat til direktivet, og samspillet mellem direktivet og regerin-
gens nyligt fremsatte lovforslag L 117 (om ændring af selskabsloven
m.v.), L 124 (om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd)?
Svar:
Direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmed-
lemmer i store børsnoterede selskaber er på dagsordenen til gene-
rel indstilling på rådsmødet den 14. marts 2022. Direktivet ventes
på dagsordenen for Coreper den 2. marts 2022. Forhandlingsop-
lægget bør forelægges inden den danske holdning meddeles Rådet,
i dette tilfælde inden Coreper.
Formålet med at forelægge forhandlingsoplægget den 24. februar
2022 er således at sikre rettidig inddragelse af Europaudvalget.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen