Miljøudvalget 2012-13
KOM (2012) 0628
Offentligt
1235537_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01322 &
DEP-2012-9075
Folketingets Europaudvalg har i brev af 18. marts 2013 stillet følgende spørgsmål
nr. 1, (alm. del) til KOM(2012)0628, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2011/92/EF om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1, (alm. del)
Vil ministeren i forlængelse af sin forelæggelse i Europaudvalget den 15. marts
2013, redegøre for hvilke forenklinger af det eksisterende VVM-direktivs regler og
procedurer, som Kommissionens ændringsforslag (KOM(2012)0628) vil medføre?
Svar
Idet jeg i øvrigt kan henvise til grundnotatet om Kommissionen forslag til ændring
af VVM-direktivet KOM(2012) 628, som blev oversendt til udvalget den 30.
november 2012, kan jeg oplyse, at forslaget efter Miljøministeriets opfattelse vil
indebære forenklinger på følgende områder:
1) Forenkling af screeningsprocessen
Med forslaget bliver det tydeligere, hvilke oplysninger bygherren skal levere til
VVM-myndigheden i screeningsprocessen, og hvilke hensyn, som myndigheden
skal inddrage i afgørelsen. Derudover foreslås der en maksimal tidsfrist for hele
processen på 3 måneder med mulighed for at forlænge med yderligere 3 måneder.
2) Forenkling af VVM-processen
Med forslaget vil der blive stillet krav om udarbejdelse af et scopingdokument, der
fastlægger rammen for de forhold i VVM-redegørelsen, som bygherren særligt skal
beskrive i forhold til det konkrete projekt. Derudover foreslås der en maksimal
tidsfrist for udarbejdelse af tilladelse mv. på 3 måneder, med mulighed for
forlængelse med yderligere 3 måneder. Tidsfristen løbe fra det tidspunkt, hvor
myndigheden har modtaget VVM-redegørelsen fra bygherren, og den offentlige
høring af redegørelsen er afsluttet.
3) Forenkling af tilladelsesproceduren
Der foreslås indført en ’one stop shop’, hvorefter én myndighed skal koordinere
alle tilladelser efter anden EU-miljøretlig lovgivning, som er nødvendige til
realisering af det konkrete projektønske. Bygherren skal således kun henvende sig
hos én myndighed. Dette gælder eksempelvis for de miljøgodkendelser der er en
følge af direktivet om industrielle emissioner (IED). Det vil afhænge af den
./.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nationale implementering, om nationale (ikke EU-relaterede) tilladelser som fx
byggetilladelser og landzonetilladelser inddrages under ’one stop shop’.
4) Andre spørgsmål
Forslaget opdaterer direktivets miljøbegreb til nuværende og fremtidige
miljømæssige udfordringer. Der er tale om emner, som i forslaget vurderes til også
i fremtiden at spille en fremtrædende rolle ved afgørelsen om VVM-pligt og
udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Således foreslås for eksempel menneskers
sundhed, biodiversitet og klimatilpasning inddraget.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
2