Ministeren bedes i et kommende samråd forklare beskæftigelseseffekten af regerin-gens udkast til finanslov for 2013 isoleret set. Ministeren bedes desuden redegørefor, hvorfor det er relevant i forbindelse med finanslovsfremlæggelsen at fremhævebeskæftigelseseffekter fra andre initiativer, der ikke har noget med finansloven atgøre, bl.a. allerede planlagte stramninger for at imødegå EU henstillingen.Det talte ord gælder.

Den internationale økonomiske krise

Som jeg redegjorde for på dagens første samråd, så er den interna-tionale økonomi fortsat i en alvorlig krise.Først kom finanskrisen i 2008 og efterfølgende en statsgældskrise,hvor en række lande – især sydeuropæiske – er udfordret af stærktsvækkede offentlige finanser.Den økonomiske krise har også ramt Danmark. Vi har mistet over170.000 private arbejdspladser under krisen. Godt nok fra et over-ophedet udgangspunkt, men det er en stor svækkelse.Efterfølgende har væksten været svag, så der er stadig et godt styk-ke vej til, at vi har genvundet det tabte.Den offentlige økonomi i Danmark er ligeledes ramt hårdt af kri-sen. Store offentlige overskud i årene 2005-08 er vendt til markanteunderskud på de offentlige finanser i årene 2009-11. Og der er og-så udsigt til mærkbare underskud i 2012 og 2013.Krisen har betydet, at de finansielle markeder har øget deres fokuspå udviklingen i det offentliges underskud og gæld – og på hvor-dan landene håndterer opgaven med at sikre sunde finanser.

Omkostningerne ved at føre en uansvarlig eller utroværdig øko-nomisk politik er derfor betydelige. Betalingen kommer især i formaf stigende renter.Og her kan prisen for et land som Danmark blive uforholdsmæs-sigt stor. Det hænger sammen med at Danmark er en lille åbenøkonomi med egen valuta.Fastkurspolitikken betyder, at Danmark er ekstra sårbar overfortabt tillid til den økonomiske politik. Samtidig er dansk økonomimeget rentefølsom, og hvor udviklingen på blandt andet boligmar-kedet har stor betydning for den samlede efterspørgsel.Det øger Danmarks sårbarhed over for finansiel uro.Set i det lys skal regeringens økonomiske politik i 2013 i bund oggrund balancere to modsatrettede hensyn på én og samme gang.

Hensynet til væksten og beskæftigelsen

Det første hensyn – som i øvrigt har været regeringens hovedprio-ritet fra dag 1 – er at hjælpe væksten på vej og holde hånden underbeskæftigelsen.Derfor har regeringen gennem en række konkrete initiativer øgetinvesteringerne i dansk økonomi.Det drejer sig om tiltagene i kickstarten, energiaftalen, boligaftalen,klimainvesteringer på spildevandsområdet og investeringsvinduet.Alt sammen noget, der holder hånden under væksten og beskæfti-gelsen i Danmark.Dertil kommer, at den aftalte skattereform og tilbagebetalingen afefterlønsbidrag også understøtter beskæftigelsen i år og til næste år.Når de konkrete beskæftigelsesfremmende tiltag regnes sammen,så giver det 10.000 job i 2012 og 21.000 job i 2013. Og det er vel atmærke job, som vi ikke ville have haft uden de tiltag som er beslut-tet siden regeringen tiltrådte i efteråret 2011.

Det andet hensyn er at opretholde en høj grad af tillid omkring ud-viklingen i de offentlige finanser. Derfor fører regeringen en an-svarlig finanspolitik, hvor vi efterlever EU-henstillingen. Det ervigtigt for at sikre troværdighed omkring den økonomiske politik,og det bidrager til lave renter til gavn for virksomheder og hus-holdninger.At der er tillid og troværdighed omkring dansk økonomi er medandre ord vores vigtigste skjold mod den usikkerhed som prægerde finansielle markeder.Dansk opfyldelse af henstilling er her et vigtig signal til de finan-sielle markeder – men også til de øvrige EU-lande, som har fået enhenstilling om at styrke de offentlige finanser.Henstillingen fra EU indebærer, at de offentlige finanser skal for-bedres strukturelt med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Det bety-der, at der er behov for en stram linje i finanspolitikken i 2013.Og her referer jeg altså udelukkende til finanspolitikken i snæverforstand. Det vil sige, vi kigger kun på virkningen af de tiltag, derhar en umiddelbar og direkte virkning på de offentlige finanser.Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken i snæver forstand plejer vinormalt at måle ved den såkaldte etårige finanseffekt. Hvis finans-effekten er positiv, så indikerer det en lempelse af finanspolitikken(i snæver forstand), som bidrager til at øge den økonomiske aktivi-tet. Tilsvarende angiver en negativ finanseffekt en stramning af fi-nanspolitikken, som bidrager til en afdæmpning af økonomien.Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken i snæver forstand (måltved den etårige finanseffekt) kan opgøres til -0,6 pct. af BNP i2013. Det betyder, at den planlagte finanspolitik i 2013 dæmperden økonomiske aktivitet i 2013. Det fremgår klart og tydeligt afbåde Budgetoversigten [på s. 72] og Økonomisk Redegørelse [påside 167]. Det er vel at mærke uden at indregne virkningen af inve-steringsvinduet.

Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 – vel at mærkei snæver forstand – kan samtidig opgøres til -8.000 personer.Med stramningen af finanspolitikken i 2013 er der udsigt til, atDanmark efterlever EU-henstillingen. Det giver grobund for ensund udvikling i de offentlige finanser i de kommende år.

Den samlede virkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-

politiske tiltag

Det samlede regnestykke, hvad angår beskæftigelses- og aktivitets-virkningen af regeringens økonomiske politik (i 2012 og 2013),stopper imidlertid ikke ved den etårige finanseffekt.Den finanspolitiske stramning i 2013 modsvares til dels af de afled-te virkninger fra den finanspolitiske lempelse i 2012 – som blandtandet afspejler kickstartens offentlige investeringer.Når det medregnes, at den finanspolitiske lempelse i 2012 også harvirkninger, som rækker ind i 2013, så fås en såkaldt flerårig finans-effekt på -0,4 pct. af BNP i 2013. Det svarer til en beskæftigelses-virkning på -4.000 personer i 2013.Hertil kommer så virkningen af den lange række konkrete initiati-ver, som regeringen har taget, siden vi trådte til i efteråret 2011.Det gælder investeringsvinduet, som løfter erhvervsinvesteringer-ne, til gavn for vækst og beskæftigelse i både 2012 og 2013.Hertil kommer de såkaldte ”off-budget” tiltag. Det drejer sig omrenovering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden, investe-ringer afledt af energiaftalen, øgede klimainvesteringer på spilde-vandsområdet, som ikke medgår på de offentlige budgetter.Selv om disse tiltag, som af Nationalregnskabstekniske årsager, ik-ke vedrører de offentlige finanser, så afspejler de jo politiske be-slutninger truffet af denne regering. Derfor inkluderer man selvføl-gelig også dem, når vi regner aktivitetsvirkninger.Når disse øvrige konkrete økonomisk-politiske tiltag medregnes, såløftes aktivitetsvirkningen til 0,3 pct. af BNP og beskæftigelsen un-

Den økonomiske politik er som nævnt et stykke forholdsvis kom-pliceret balancekunst i disse kriseår. Vi skal på den ene side forsøgeat understøtte beskæftigelsen og væksten samtidig med, at vi påden anden side sikrer sunde offentlige finanser.Derfor går regeringen naturligt nok på to ben, hvad angår denøkonomiske politik i 2013.Det ene ben indebærer en stramning af finanspolitikken i snæverforstand, så Danmark efterlever EU-henstillingen og opretholderen høj grad af troværdighed omkring den økonomiske politik medlave renter til følge.Det andet ben indeholder en række øvrige konkrete initiativer ogtiltag – med ingen og yderst begrænset virkning på de offentlige fi-nanser – som bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen ogden økonomiske vækst.Derfor kan man ikke bare ensidigt nøjes med at fokusere på be-skæftigelseseffekterne af finanslovforslaget for 2013.Det er jo den samlede økonomiske politik, der spiller ind på væk-sten og beskæftigelsen. Både finanspolitikken i snæver forstand,men også øvrige økonomisk-politiske initiativer. Og for den sagsskyld tillige pengepolitikken og renterne.Samtidig skal regeringens økonomiske politik i 2012 og 2013 ogsåses i internationalt perspektiv.Kigger vi ud i verden – ikke mindst i Europa – er en række landenødt til at føre en meget stram økonomisk politik, der sammenmed stor usikkerhed hos borgerne pga. landenes dårlige offentlige

§ 7 Samrådsspørgsmål A

Den internationale økonomiske krise

Hensynet til væksten og beskæftigelsen

Hensynet til de offentlige finanser og den økonomiske politiks

troværdighed

Den samlede virkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-

politiske tiltag

Opsummering