Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til lov om ændring af markedsføringsloven, retsplejeloven, lov om finansiel virksomhed og lov om betalingstjenester og elektroniske penge. (Styrkelse af Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser og håndhævelsesbeføjelser i forhold til finansielle virksomheder m.v. samt styrkelse af beskyttelsen af børn og unge i forbindelse med markedsføring af alkohol).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 12.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Kim Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi her behandler, er fremsat af erhvervs- og vækstministeren. Det er et forslag, som har til formål at sikre forbrugerne, primært forbrugerne i den finansielle sektor, i forhold til nogle af de problemer, som vi inden for de senere år har set at disse forbrugere er kommet ud for i forhold til denne sektor. Det er et forslag, som vedrører en ændring af ganske mange forskellige allerede eksisterende love, nemlig markedsføringsloven, retsplejeloven, lov om finansiel virksomhed og lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Det er mange love, der bliver involveret af det, der står i det her forslag. Det, der er den overordnede målsætning, er at styrke Forbrugerombudsmandens beføjelser. Så er der også nogle bestemmelser, der handler om at beskytte børn mod at blive misbrugt i forbindelse med markedsføringen af alkohol og rusmidler i øvrigt.

Det foreslås bl.a. i den sammenhæng i lovforslaget, at beskyttelsen af børn og unge skal styrkes, ved at det præciseres, at den markedsføring, der er rettet mod børn og unge under 18 år, ikke må indeholde billeder af eller omtale af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. Det kan der helt givet være god grund til at få præciseret. Der er desværre ingen tvivl om, at der inden for den kategori af unge, vi her snakker om, er tale om et øget forbrug af alkohol og også af andre rusmidler. Det er der grundlag for at man skal være opmærksom på.

Så er der nogle andre ting om Forbrugerombudsmanden, som skal have styrket sine beføjelser, sådan at Forbrugerombudsmanden også fremover får mulighed for at anvende markedsføringslovens regler om vildledning og købsopfordringer i forhold til finansielle virksomheder. Forbrugerombudsmanden skal også have mulighed for at behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser om pris og risikooplysninger for finansielle ydelser udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed. Det vil vi godt have lov til at spørge lidt mere ind til under udvalgsbehandlingen, når vi kommer dertil.

Der kan være argumenter for det, der bliver foreslået, men vi skal jo også sørge for, at det er sådan, at selv virksomhederne i den finansielle sektor er sikret en ordentlig grad af retssikkerhed. Vi skal også være sikre på, at det ikke er sådan, at det ene myndighedsorgan overruler det andet. Vi skal f.eks. være sikre på, at når man har fået et tilsagn fra Finanstilsynet, så kan det ikke omgøres af Forbrugerombudsmanden og omvendt.

Det foreslås i ministerens forslag også, at Forbrugerombudsmanden skal kunne gå ind i processuelle sager, og at han får udvidede beføjelser i forbindelse med at anlægge individuelle erstatningssager og udstede administrative bøder, og ved at han får adgang til at lade sig repræsentere i retten ved sine medarbejdere. Det sidste skal vi ikke gøre nogen ophævelser over. Men vi har nogle spørgsmål om retssikkerheden i forhold til de administrative bøder. Vi skal naturligvis have præciseret, at de er underlagt en domstolsprøvelse, og at der skal være den fornødne legitimitet bag sådanne administrative bøder.

Endelig er der i lovforslaget en passus om, at Forbrugerombudsmanden skal kunne påbyde erhvervsdrivende, herunder også finansielle virksomheder, at give deres kunder de oplysninger, som er nødvendige for, at de inden for en given forældelsesfrists udløb vil kunne gøre et krav gældende, sådan at der skabes større sikkerhed for, at folk, kunder, der ikke har kendskab til reglerne, og som ikke er bevidste om, at de har et krav, bliver opmærksomme på, at de skal reagere inden for udløbet af denne forældelsesfrist. Det kan der også være nogle argumenter for at man gør, men vi skal være sikre på, at vi ikke indfører nogle regler, som bare medfører, at vi skyder gråspurve med kanoner.

Jeg vil i det hele taget sige, at der er nogle ting, som vi godt vil have uddybet og præciseret, og som vi vil spørge lidt tæt ind til i udvalgsarbejdet. Vi vil gøre det med en positiv tilgang, men sådan, at vi sikrer, at der er balance i tingene, og sådan, at retssikkerheden i det her lovforslag også er sikret, også for den finansielle sektor. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i talerækken, og det er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg skal fremføre følgende på vegne af den socialdemokratiske forbrugerordfører, fru Mette Reissmann:

I august sidste år udkom regeringens forbrugerpolitiske eftersyn »Trygge forbrugere – Aktive valg«, et katalog af gode initiativer, der skal hjælpe forbrugerne gennem bl.a. bedre information, klagemuligheder og håndhævelse. Med lovforslaget, vi behandler i dag, bliver flere af de initiativer til konkret lovgivning.

Det er Forbrugerombudsmanden, der som den centrale tilsynsmyndighed sikrer en effektiv håndhævelse af markedsføringsloven, og den opgave løses allerede i dag aktivt og kompetent. Derfor er jeg meget glad for, at vi med dette lovforslag giver Forbrugerombudsmanden yderligere redskaber til at styrke og effektivisere arbejdet.

For det første gør lovforslaget op med den undtagelse fra markedsføringsloven, der har betydet, at finansielle virksomheder var undtaget fra tilsyn. Nu er det igen en opgave for Forbrugerombudsmanden at holde øje med banker og andre finansielle virksomheders prisoplysninger og markedsføring. Det vil foregå i tæt samarbejde med Finanstilsynet, hvilket sikrer, at både Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens ekspertise og ressourcer udnyttes bedst muligt. Der er behov for mere og bedre tilsyn med den finansielle sektor, og lovforslaget er et stort skridt i den rigtige retning for forbrugernes sikkerhed og rettigheder.

Derudover udvider lovforslaget Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser. Der gives adgang til at anlægge individuelle erstatningssager samt udstede administrative bøder ved klare overtrædelser af f.eks. reglerne om spam. Desuden bliver adgangen for Forbrugerombudsmandens ansatte til at give møde i retten udvidet.

Forbrugerombudsmandens adgang til at udstede administrative bøder er også til virksomhedernes fordel. Ukomplicerede sager, hvor virksomheden erkender at have brudt markedsføringslovens regler, vil kunne afsluttes hurtigt og effektivt.

Endelig foreslås det, at Forbrugerombudsmanden skal kunne give erhvervsdrivende et påbud om at give deres kunder den nødvendige information, for at disse kan gøre et eventuelt krav gældende inden forældelsesfristens udløb. Dermed kan vi bedre sikre, at forbrugere ikke kommer i klemme med et berettiget krav. Forbrugerne skal have den nødvendige information til rådighed til at bestemme, om og hvordan de vil gå videre med en given sag, også selv om det er til ugunst for virksomheden.

Tilsammen giver disse tiltag Forbrugerombudsmanden bedre vilkår for at tilrettelægge sit vigtige tilsynsarbejde.

Sidst, men absolut ikke mindst, indeholder forslaget en skærpelse af reglerne om markedsføring, der er rettet mod børn og unge; der skal ikke herske nogen tvivl om, hvad der er tilladt, når det gælder markedsføring af alkohol og stoffer, og derfor præciserer lovforslaget reglerne, så det nu står fuldstændig klart. Med lovforslaget vil enhver omtale eller billeder af eller henvisning til rusmidler, herunder alkohol, i markedsføring, der er rettet mod børn og unge under 18 år, være forbudt.

En stor europæisk undersøgelse har netop igen slået fast, at der er en sammenhæng mellem alkoholreklamer og unges alkoholforbrug. Vi kommer ikke uden om, at børn og unge påvirkes af reklamer, uanset om der reklameres for alkohol, eller om alkohol er et virkemiddel i markedsføringen af andre produkter. Derfor er ændringen en nødvendig skærpelse i erkendelsen af, at danske børn og unge indtager alt for meget alkohol og gør det alt for tidligt i livet. Vi har i de senere år skærpet reglerne for salg af alkohol til mindreårige, og så følger det naturligt, at alkohol heller ikke skal indgå i markedsføring, der er rettet mod denne gruppe.

Med dette lovforslag er forbrugerbeskyttelsen nået op på et endnu bedre niveau. Klare og præcise regler og en stærk tilsynsmyndighed med de rette værktøjer og tilstrækkelige ressourcer gavner både forbrugerne og de virksomheder, som konkurrerer på fair og lige vilkår, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Vi går videre til næste ordfører i talerækken, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes jo egentlig, at de to ordførere fra henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne har været hele lovforslagets præmisser igennem omkring, hvad det egentlig er, det indeholder, og jeg skal undlade at begynde at referere endnu en gang fra, hvad det konkret indeholder.

Overordnet set er der jo grund til at glæde sig over det her lovforslag, for vi har faktisk den vurdering i Dansk Folkeparti, at det faktisk er med til at gøre lovgivningen bedre, også set i forhold til at sikre forbrugerne gode virkemidler med hensyn til, at man selvfølgelig skal have en mulighed for også at få vurderet og vejet de måder, som tingene bliver solgt på. Jeg tænker ikke mindst på nogle af de sager, der eksempelvis har været omkring den måde, som banker har solgt garantbeviser på – det er også noget, der ligger i bilagsmaterialet til det her lovforslag. Der var jo en lang debat om garantbeviser, hvor det kom frem, at nogle ikke følte, at de havde fået nogen som helst form for vejledning i, hvad det egentlig var for et produkt, de købte. Nogle gange er vi nødt til at stille nogle større krav, hvis ikke der er måde med den måde, som tingene bliver solgt på i bankerne. Vi må jo sige, at det med den udvikling, der har været gennem de senere år, er en form for købmandsbutik, der er i mange finansieringsinstitutter; det er en form for vare, som bliver langet over disken, og det betyder selvfølgelig også, at vi skal have en sikkerhed for, at man også sælger de varer på en god og forsvarlig måde.

Så på den baggrund støtter vi sådan set lovforslaget, men jeg vil gerne samtidig præcisere, at hvis man kigger på de kommentarer, der er kommet til det, vil man se, at der er nogle, der har udtrykt bekymring over specielt den anden del af høringen. Man kan se, at anden del af lovforslaget blev sendt i høring den 13. november med en høringsfrist frem til den 19. november 2012, og det er jo kun 7 dage, og man kan sige, at det ikke giver den helt store mulighed for, at de 183 forskellige organisationer og myndigheder, som har været involveret, har haft mulighed for at lave et ordentligt og kvalificeret materiale som svar på den her meget korte høringsfrist. Så det synes vi selvfølgelig ministeren burde sørge for og drage omsorg for. Jeg ved, det har været en mærkesag for nogle af ministrene, at man har en god, sober høringsfrist, hvor der også er reel mulighed for at give nogle svar, men det har der ikke været i forbindelse med det her lovforslag.

Alligevel mener Dansk Folkeparti, at lovforslaget er klart beskrevet, og vi kan sådan set også støtte en anbefaling af det her lovforslag. Så er det muligt, at der er nogle enkelte ting, vi skal stille spørgsmål til, bl.a. skal vi jo være sikre på det, der også står i lovforslaget, nemlig at det stadig væk er sådan, at det bliver Finanstilsynet, som har det overordnede ansvar for de her tilsyn med virksomheder, som er underlagt finansiel lovgivning. Med hensyn til den diskussion, der har været, hvor der lægges op til, at det skal være lokale byretter, som skal kunne overtage sager, vil jeg sige, at vi skal have det undersøgt. Nogle af dem, der har indsendt høringssvar, siger, at det måske kunne være bedre, hvis det var Sø- og Handelsretten, der blev det sted, hvor de sager blev behandlet.

Men umiddelbart støtter Dansk Folkeparti forslaget, og vi vil så stille et par udvalgsspørgsmål i den anledning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, De Radikale. Værsgo.

Jeg skal holde talen her på vegne af vores forbrugerordfører, fru Lotte Rod, som sidder i et andet møde.

Det her lovforslag er en del af regeringens forbrugerudspil, som kom for et halvt års tid siden. Lovforslaget vil give Forbrugerombudsmanden øgede muligheder for at kontrollere den finansielle sektor, og det her lovforslag forbyder også alkoholreklamer rettet mod børn og unge.

Med lovforslaget får Forbrugerombudsmanden bedre muligheder for at skride ind over for finansielle virksomheder. Forbrugerombudsmanden kan fremover anvende markedsføringslovens regler om vildledning og købsopfordringer over for finansielle virksomheder, samtidig med at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at behandle sager om pris- og risikooplysninger for finansielle produkter. Tilsynet med de finansielle virksomheder kommer under Forbrugerombudsmandens generelle tilsynskompetence, som gælder over for alle typer af erhvervsdrivende, således at finansielle virksomheder og andre virksomheder behandles efter samme regler, når de driver erhvervsvirksomhed.

Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er Finanstilsynet, som har hovedansvaret for tilsynet med de finansielle virksomheder.

Forbrugerombudsmanden får også mulighed for at anlægge individuelle erstatningssager og for at udstede administrative bødeforlæg. Det gør Forbrugerombudsmandens tilsyn mere effektivt, da individuelle erstatningssager vil være mindre ressourcekrævende, ligesom administrative bøder i ukomplicerede sager vil sikre en smidigere og kortere sagsbehandlingstid.

Til sidst er det værd at nævne, at vi styrker beskyttelsen af børn og unge ved at præcisere, at markedsføring rettet mod børn og unge ikke må indeholde billeder eller omtale eller henvisninger til alkohol og andre rusmidler.

På vegne af fru Lotte Rod og Det Radikale Venstre vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF. Værsgo.

Da SF's erhvervsordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg hermed holde følgende ordførertale på vegne af SF's ordfører.

I det her forslag er der tre hovedområder, som vi gerne vil fremhæve, og som vi i SF er særlig glade for. Det er for det første markedsføring af finansielle produkter, for det andet markedsføring af alkoholprodukter over for børn, og for det tredje giver det her lovforslag Forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge individuelle erstatningssager og udstede administrative bødeforlæg.

Vi står i dag med et lovforslag, som på den ene side betyder en øget forbrugerbeskyttelse, og på den anden side sætter et hegn op for, hvor meget rusmidler såsom alkohol må benyttes som blikfang for at sælge et produkt.

Når det kommer til finansielle produkter, så ligestiller vi med lovforslaget disse med andre produkter i forhold til markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden får mulighed for at tage sager op over for finansielle virksomheder, og det er et godt skridt i retning af en tiltrængt normalisering af området. Alt i alt er der tale om fornuftige ændringer. På den baggrund støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da jeg ikke kan se Enhedslistens ordfører i salen, går vi videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Mette Bock fra Liberal Alliance. Værsgo.

Først vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at rigtig mange organisationer har protesteret over den korte høringsfrist. Det synes snarere at være reglen end undtagelsen, at høringsfristerne er så korte, at det giver helt urimelige betingelser for de interessenter, der skal høres. Det er en uskik. Jeg synes, det krænker grundlæggende principper for god lovgivningsproces, og det må høre op. Lovsjusk kan ingen være tjent med.

Så til forslagets indhold. Jeg synes, at vi i forvejen har en kompliceret og detaljeret lovgivning på området, så der er ikke behov for flere regler og mere lovgivning, men for færre regler og enklere lovgivning. Hvis der skal mere lovgivning til, skal der være klare argumenter til stede. Jeg synes ikke, at der er klare argumenter. Som flere høringsparter anfører, er det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning betænkeligt, at man nu agter at indføre dobbelttilsyn på det finansielle område. Det vil sløre gennemsigtigheden, og det vil svække både virksomheders og forbrugeres mulighed for at navigere i systemet og rette henvendelse til den rette myndighed. Hertil kommer, at det generelt er en dårlig idé at bemyndige to tilsynsmyndigheder med kompetence inden for samme område.

Hvad angår markedsføring af rusmidler, synes vi ikke, der er behov for yderligere restriktioner. I stedet for at lovgive bør vi måske en gang imellem skabe mere debat og bevidsthed om forældreansvar i forhold til børns alkoholforbrug. Lovgivningen kan nu engang ikke løse alle problemer i dette menneskeliv.

Der er i lovforslaget også lagt op til, at Forbrugerombudsmandens processuelle beføjelser udvides til bl.a. adgang til at anlægge individuelle erstatningssager. Her synes vi i Liberal Alliance, som det også er påpeget af Realkreditrådet, at forbrugerne er bedre stillet ved at få behandlet erstatningskrav ved de private ankenævn.

Endelig finder vi, at forslagets § 1, stk. 9, vedrørende bemyndigelse til at udstede administrative bøder er et skråplan. Intentionen, der angiveligt er en smidigere og hurtigere sagsgang, tilslutter vi os, men administrative bøder er et skråplan set ud fra et retssikkerhedssynspunkt.

Så samlet set kan Liberal Alliance derfor ikke tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Det er altid relevant at se på Forbrugerombudsmandens virke, processer og arbejdsmetoder. Det er en vigtig funktion i det danske samfund, ikke alene af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, men også af hensyn til almenvellet. Vi kan grundlæggende set støtte intentionerne i forslaget. Det giver en stærkere institution, det giver en mere smidig arbejdsgang, og det er godt i det hele taget at få moderniseret mange af processerne, og vi er også enige i de tilføjelser, der er om alkoholreklamer.

Men vi synes, at der er et problem i forhold til den finansielle sektor. Vores udgangspunkt er, at det er en god idé, at man bliver reguleret af samme myndighed, af samme regler. Det synes vi er fornuftigt. Det må være til gavn for det danske samfund, at man har ens regler for alle, og at det er samme myndighed, der regulerer. Men her ser det ud, som om regeringen ikke helt har gennemtænkt konstruktionen, for det ser ud, som om den finansielle sektor falder midt imellem to stole. På den ene side – og det står også i bemærkningerne til lovforslaget – vil man stadig væk blive reguleret af Finanstilsynet, men på den anden side gives Forbrugerombudsmanden mere power i forhold til de finansielle virksomheder.

Det betyder altså, at den finansielle virksomhed fremover vil blive underlagt både et tilsyn fra Finanstilsynet og et arbejde fra Forbrugerombudsmanden. Vi synes ikke, at man kan byde virksomheder i Danmark, at de bliver reguleret, og at der bliver ført tilsyn med dem af to forskellige myndigheder. Hele tiden har det jo været sådan i forhold til den finansielle sektor, at man har et Finanstilsyn, som har en kompetence, har deres gang hos de finansielle virksomheder, og som også af mange bliver beskyldt for at være sådan meget pushy over for de finansielle virksomheder. Det er dem, man har en relation til, og de udstikker de retningslinjer, der er.

Nu sker der det, at Forbrugerombudsmanden også kommer ind og får en bemyndigelse og en power på vegne af forbrugerne i forhold til den finansielle sektor. Det, der bekymrer os i den henseende, er, om ændringen kan have den konsekvens, at en finansiel virksomhed, som søger en afklaring af en konkret problemstilling hos tilsynet, får meddelt tilsynets holdning. Det indretter man sig efter som en ekstra finansiel virksomhed. Efterfølgende finder Forbrugerombudsmanden så ud af, at han fortolker de regler anderledes. Det efterlader jo den pågældende virksomhed fuldstændig på herrens mark.

Så har Forbrugerombudsmanden i et høringssvar efterfølgende også tilkendegivet, at man ikke vil forfølge virksomhederne i strafferetlig henseende bagefter, men stadig er vi jo lige vidt. Det betyder jo ikke, at man ikke vil føre et civilretligt krav imod virksomhederne. Det har jeg i hvert fald ikke hørt at Forbrugerombudsmanden ikke vil.

Derfor mener vi, at den lovændring, som regeringen lægger op til, og som indgår i et ellers ganske udmærket forslag, vil medføre en betydelig retsusikkerhed for virksomhederne. Det er en sag, som vi gerne vil dyrke mere under udvalgsbehandlingen og håber på at få afklaret. Vi håber også, at regeringen vil sørge for, at der kommer en afklaring af de finansielle virksomheders retstilstand med det nye lovgrundlag her. Hvis det bliver løst, vil Det Konservative Folkeparti godt kunne støtte forslaget her.

Glimrende, tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Den næste taler i rækkefølgen er erhvervs- og vækstministeren, værsgo.

Tak til ordførerne for indlæggene. Lovforslaget gennemfører en del af regeringens forbrugerpolitiske eftersyn.

For det første styrkes beskyttelsen af børn og unge i forhold til alkoholreklamer. For det andet udvides Forbrugerombudsmandens beføjelser i forhold til finansielle virksomheder. For det tredje styrkes Forbrugerombudsmandens tilsyn med markedsføringsloven gennem en række nye værktøjer.

Lovforslaget indfører et forbud mod alkohol og rusmidler i reklamer eller anden markedsføring rettet mod børn og unge. Børn og unge er særlig sårbare forbrugere, som skal beskyttes mod unødig eksponering af alkohol og andre rusmidler i en tidlig alder. Med forslaget hersker der ikke længere tvivl om, at alkohol ikke hører hjemme i reklamer rettet mod børn og unge.

Med den anden del af lovforslaget får Forbrugerombudsmanden også mulighed for at anvende markedsføringsloven på finansielle virksomheder. I dag er situationen den, at Forbrugerombudsmanden ikke efter markedsføringslovens regler kan gribe ind over for en erhvervsdrivende, der markedsfører sig over for forbrugerne, hvis den erhvervsdrivende er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Det betyder i praksis, at Forbrugerombudsmanden f.eks. kan gribe ind over for en bilforhandlers annonce om finansiering af en ny bil, men ikke kan gribe ind over for en annonce om det samme, hvis det er en bank, der tilbyder finansieringen. Forslaget gør op med den forskel mellem finansielle og ikkefinansielle virksomheder, så vi får ensartede erhvervsforhold på markedsføringslovens område. Lovforslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er Finanstilsynet, der har hovedansvaret for at føre tilsyn med, at de finansielle virksomheder overholder den finansielle lovgivning.

Med den tredje del af lovforslaget får Forbrugerombudsmanden en række værktøjer, som alle bidrager til, at tilsynet med markedsføringsloven optimeres og effektiviseres. Det drejer sig om muligheden for, at Forbrugerombudsmanden kan føre individuelle retssager for forbrugerne om erstatning. De individuelle sager vil være mindre ressourcekrævende for Forbrugerombudsmanden, men vil stadig kunne komme en lang række forbrugere til gode. Når Forbrugerombudsmanden skal tage stilling til, om der skal føres en individuel sag, skal Forbrugerombudsmanden nemlig lægge vægt på, om der er tale om kollektive forbrugerinteresser eller almene samfundsinteresser i den konkrete sag.

Forbrugerombudsmanden får derudover mulighed for at udstede administrative bøder i sager, der er rene tilståelsessager, og hvor overtrædelsen af reglerne er helt klar, og hvor der ikke er tvivl om beviserne. I dag skal bødesager, også selv om der er tale om ukomplicerede tilståelsessager, overgives til politiet. Med forslaget kan Forbrugerombudsmanden reagere hurtigere på visse overtrædelser ved at afslutte tilståelsessager med en administrativ bøde. For de erhvervsdrivende betyder det, at sagerne kan afsluttes smidigere og hurtigere, end det er tilfældet i dag. Forbrugerombudsmanden får desuden mulighed for at møde i retten ved sine egne medarbejdere. Og som reglerne er i dag, skal Forbrugerombudsmanden og Forbrugerombudsmandens medarbejdere lade sig repræsentere ved en advokat, når de fører sager på vegne af en forbruger. Forbrugerombudsmanden møder allerede i dag i retten ved sine egne medarbejdere i sager, hvor han er part, så det giver ikke mening, at han ikke skal have de samme muligheder i sager, som han fører på vegne af forbrugerne.

Endelig får Forbrugerombudsmanden mulighed for at udstede påbud i sager, hvor der er risiko for, at forbrugerne ikke når at reagere i tide, så deres krav dermed bliver forældet. Erfaringerne har vist, at der er et særligt behov for at hjælpe forbrugerne i visse situationer. Det drejer sig f.eks. om situationer, hvor mange forbrugere vil kunne gøre et krav gældende mod en erhvervsdrivende, men hvor forbrugerne ikke kender til reglerne om forældelsesfrist. Med forslaget får Forbrugerombudsmanden mulighed for at påbyde erhvervsdrivende at informere kunderne om deres retsstilling i forhold til forældelse i sager, hvor Forbrugerombudsmanden skønner det nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod retstab. Forslaget ændrer ikke på forældelseslovens regler, men er blot med til at sikre, at forbrugerne bliver informeret om forældelsesreglerne eller om, at de muligvis har et krav, der kan forældes, hvis de ikke reagerer.

Samlet set mener jeg, at forslaget fører til, at vi styrker forbrugerbeskyttelsen på en række områder, ligesom vi sørger for, at Forbrugerombudsmandens tilsyn bliver mere effektivt.

Tak til ministeren.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og der er heller ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.