Som formanden også nævnte, behandler vi nu lovforslag nr.
L 108, som er et lovforslag, som i bund og grund indebærer, at vi indfører en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler i energiafgiftslovene.
Forslaget udspringer af energiaftale 2012 og solcelleaftalen, som er indgået mellem Venstre, regeringen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i 2012.
I bund og grund går det ud på at indføre forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler.
Der er to elementer, som bliver fremhævet i lovforslaget.
Det ene er, at der kommer en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme, og det andet er, at der så bliver givet en afgiftslempelse til det private erhvervsliv.
Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme kommer til at gælde for både husholdninger og erhverv, mens lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås gennemført ved en reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål.
Det er selvfølgelig for at sige, at vi skal prøve at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv, og derfor har vi et ønske om, at dansk erhvervsliv ikke bliver ramt så hårdt af de stigende energiafgifter.
I bund og grund mener vi jo i Venstre, at vi skal være varsomme med at indføre nye afgifter, men samtidig må vi også sige – og det gør vi både nu, hvor vi er i opposition, og det gjorde vi, da vi var i regering – at vi ved, at afgifter kan være med til at ændre adfærd.
Vi har også før, også da vi var i regering, haft fokus på grønne afgifter for at tilskynde til grøn omstilling.
Det er så også det, der ligger til grund for det her lovforslag, for forsyningssikkerhedsafgiften gør rent faktisk det, at den dækker de statslige tilskud, vi giver til biogas, industriel kraft-varme og vedvarende energi i erhvervslivet, og så skal den dække det afgiftstab, som staten lider på grund af lavere forbrug af kul, olie og gas.
Det skal alt sammen være med til at sikre, at vi kan omstille energiproduktionen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, og det er også det, der ligger i energiaftalen og solcelleaftalen.
Vi ved som sagt også, at stigende energiafgifter kan være en belastning for erhvervslivet, og derfor er der den anden del af lovforslaget, hvor vi lemper afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv i forbindelse med procesvarme.
Vi ved, at det ikke er gratis at investere i energieffektiviseringer og vedvarende energi.
Vi ved også, at vi i Danmark med den energiaftale, vi indgik i 2012, og den efterfølgende solcelleaftale stadig vil være blandt de lande, som har den mest ambitiøse energipolitik.
Det er en politik, som fordrer, at vi konstant kan dæmme op for klimaforandringerne, og vi synes i Venstre, at det er meget vigtigt, at energiaftalen er fuldt finansieret, og det sker bl.a.
via det her lovforslag.
Jeg synes også, det er værd at fremhæve – for der er sikkert nogle, der vil sige, at nu går Venstre med til at sætte nogle afgifter op, og ja, det er fuldstændig korrekt, men vi mener altså, at formålet er ret – at Venstre rent faktisk samtidig har sikret, at regningen, der bliver sendt ud til forbrugerne med energiaftalen, ikke er blevet nær så stor som det, regeringen lagde op til.
Regeringen lagde op til, at det var en regning på 5,6 mia.
kr.
I forhandlingerne fik vi i Venstre reduceret den regning til at være 3,6 mia.
kr., og derfor bliver der altså sendt en regning ud på 2 mia.
kr.
mindre end det, regeringen havde forestillet sig.
Men samlet set mener vi, at det her som et led i den store energiaftale er et bidrag til, at vi får omstillet fra fossile brændsler til vedvarende energi, og derfor bakker vi op om det nærværende lovforslag.
Jeg skal så også meddele, at Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede, også støtter lovforslaget.