Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og afgiftslempelse for procesenergi).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 18.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Gitte Lillelund Bech som Venstres ordfører.

Som formanden også nævnte, behandler vi nu lovforslag nr. L 108, som er et lovforslag, som i bund og grund indebærer, at vi indfører en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler i energiafgiftslovene. Forslaget udspringer af energiaftale 2012 og solcelleaftalen, som er indgået mellem Venstre, regeringen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i 2012.

I bund og grund går det ud på at indføre forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændsler. Der er to elementer, som bliver fremhævet i lovforslaget. Det ene er, at der kommer en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme, og det andet er, at der så bliver givet en afgiftslempelse til det private erhvervsliv. Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme kommer til at gælde for både husholdninger og erhverv, mens lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås gennemført ved en reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Det er selvfølgelig for at sige, at vi skal prøve at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv, og derfor har vi et ønske om, at dansk erhvervsliv ikke bliver ramt så hårdt af de stigende energiafgifter.

I bund og grund mener vi jo i Venstre, at vi skal være varsomme med at indføre nye afgifter, men samtidig må vi også sige – og det gør vi både nu, hvor vi er i opposition, og det gjorde vi, da vi var i regering – at vi ved, at afgifter kan være med til at ændre adfærd. Vi har også før, også da vi var i regering, haft fokus på grønne afgifter for at tilskynde til grøn omstilling. Det er så også det, der ligger til grund for det her lovforslag, for forsyningssikkerhedsafgiften gør rent faktisk det, at den dækker de statslige tilskud, vi giver til biogas, industriel kraft-varme og vedvarende energi i erhvervslivet, og så skal den dække det afgiftstab, som staten lider på grund af lavere forbrug af kul, olie og gas.

Det skal alt sammen være med til at sikre, at vi kan omstille energiproduktionen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, og det er også det, der ligger i energiaftalen og solcelleaftalen.

Vi ved som sagt også, at stigende energiafgifter kan være en belastning for erhvervslivet, og derfor er der den anden del af lovforslaget, hvor vi lemper afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv i forbindelse med procesvarme.

Vi ved, at det ikke er gratis at investere i energieffektiviseringer og vedvarende energi. Vi ved også, at vi i Danmark med den energiaftale, vi indgik i 2012, og den efterfølgende solcelleaftale stadig vil være blandt de lande, som har den mest ambitiøse energipolitik. Det er en politik, som fordrer, at vi konstant kan dæmme op for klimaforandringerne, og vi synes i Venstre, at det er meget vigtigt, at energiaftalen er fuldt finansieret, og det sker bl.a. via det her lovforslag.

Jeg synes også, det er værd at fremhæve – for der er sikkert nogle, der vil sige, at nu går Venstre med til at sætte nogle afgifter op, og ja, det er fuldstændig korrekt, men vi mener altså, at formålet er ret – at Venstre rent faktisk samtidig har sikret, at regningen, der bliver sendt ud til forbrugerne med energiaftalen, ikke er blevet nær så stor som det, regeringen lagde op til. Regeringen lagde op til, at det var en regning på 5,6 mia. kr. I forhandlingerne fik vi i Venstre reduceret den regning til at være 3,6 mia. kr., og derfor bliver der altså sendt en regning ud på 2 mia. kr. mindre end det, regeringen havde forestillet sig.

Men samlet set mener vi, at det her som et led i den store energiaftale er et bidrag til, at vi får omstillet fra fossile brændsler til vedvarende energi, og derfor bakker vi op om det nærværende lovforslag. Jeg skal så også meddele, at Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede, også støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Hykleriet fra Venstre i denne sag er mageløst – mageløst! Venstre taler fra morgen til aften om afgiftslettelser for erhvervslivet, som skal sikre konkurrencevilkårene for erhvervslivet. Det er vi i Liberal Alliance et hundrede procent enige i. Men lige så snart Venstre får chancen for at gøre et eller andet, som – med ordførerens ord – kan ændre borgernes adfærd, hvilket jo altid er begrundelsen for at øge afgifterne, så hopper Venstre i kanen med regeringen og Enhedslisten og gør det alligevel til trods for al den snak om, at man da ikke ønsker at gøre sådan noget her.

Hvad er forklaringen, vil jeg spørge fru Helle Lillelund Bech?

Ordføreren.

Nu hedder jeg Gitte og ikke Helle – det er min mor, der hedder Helle, og det er jeg ikke sikker på hr. Ole Birk Olesen overhovedet anede.

Altså, jeg sagde det jo meget klart: Vi synes sådan set, det er vigtigt, at vi får en grøn omstilling, og vi mener sådan set også, at når man laver politiske aftaler, skal det være fuldt finansieret. Vi gik ind i energiforhandlingerne med åbne øjne og gjorde, hvad vi kunne for at reducere den regning, som regeringen ville sende ud til borgerne. Og den regning, som regeringen havde tænkt sig at sende ud til borgerne, var en regning på 5,6 mia. kr. Den fik vi reduceret til 3,6 mia. kr.

Men vi har været meget, meget åbne, i forhold til at det koster noget, hvis man vil have den grønne omstilling. Og der er forskellen på Liberal Alliance og Venstre bare, at i Venstre står vi ved vores ansvar, vi ønsker rent faktisk en omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi, og det ønsker Liberal Alliance ikke.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen så synes jeg, at Venstre skal holde op med at tale med tvistet tunge i den her sag, for der er jo to argumentationer fra Venstres side. Den ene er, at man gik ind i det her for at reducere regningen, og den anden er, at man gik ind i det med åbne øjne, fordi man ønskede at udskrive en regning. Det her ligger jo i forlængelse af, at Venstre selv, mens Venstre havde regeringsmagten, fremsatte et forslag om, at energiafgifterne i Danmark skulle øges med endda vistnok lidt mere, end det blev til i forhandlingerne med regeringen.

Så Venstre ønsker øgede afgifter for erhvervslivet, fordi Venstre har en eller anden forskruet idé om, at de fossile brændstoffer slipper op, hvorfor vi derfor skal have en forsyningssikkerhedsafgift. Men de fossile brændstoffer slipper jo ikke op; der findes hele tiden nye fossile brændstoffer – senest skifergas – i enorme mængder.

Så det handler bare om, at der skal 3,6 mia. kr. i statskassen, og de penge skal bruges til, at vi næste år får ansat 5.000 flere i den offentlige sektor og næste år igen 2.000 flere i den offentlige sektor. Og Venstre lægger stemmer til.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det spørgsmål bærer meget præg af, at Liberal Alliance står uden for energiaftalen, for Liberal Alliance anerkender ikke, at der er klimaforandringer; Liberal Alliance anerkender ikke, at det faktisk er ret fornuftigt, at man går fra fossile brændsler, og at man går over mod vedvarende energi. Sådan er der forskel på vores energipolitik, og det synes jeg bare hr. Ole Birk Olesen skulle erkende.

Men det er sådan set det, der ligger til grund for det ønske, som Venstre har, og det var også det ønske, som Venstre spillede ud med, da vi sad i regering. Vi ønsker sådan set et skift fra fossile brændsler til vedvarende energi, fordi vi mener, det er et problem med CO 2 -udledningen; vi mener, det er et problem, at vi har klimaforandringer.

Men o.k., jeg har forstået, at Liberal Alliance mener – ligesom den tidligere formand for Folketinget – at det der med opvarmningen af jorden og klimaforandringerne og sådan noget er et forbigående fænomen, og da vi jo alligevel ikke er her så lang tid selv, behøver vi ikke tage os af det. Sådan er der forskel på Liberal Alliance og Venstre, og det kommer der fortsat til at være.

Tak til Venstres ordfører. Fru Ane Halsboe-Larsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, formand. Socialdemokraternes energiordfører har ikke mulighed for at være her i dag, så jeg har lovet at holde talen på gruppens vegne.

Lovforslaget er en udmøntning af energiaftalen 2012 og solcelleaftalen, der er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget behandler de dele af aftalerne, der vedrører indførelsen af en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler i energiafgiftslovene. Forsyningssikkerhedsafgiften finansierer en række energipolitiske initiativer som aftalt i energiaftale 2012 og det statslige provenutab forbundet med solcelleaftalen.

Afgiften på fossile brændsler består af to elementer: en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme og en afgiftslempelse for det private erhvervsliv. Energiafgiftsstigningerne foreslås at gælde for både husholdninger og erhverv og bliver gennemført ved en forhøjelse af afgiftssatserne i energiafgiftslovene på fossile brændsler. For at lempe afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv foreslås det at gennemføre en reduktion af energiafgifterne på brændsler og elektricitet til procesformål. Denne lempelse skal bidrage til sikringen af dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Finansieringen af solcelleaftalen dækker perioden fra 2013 til 2020, og helårsvirkningen ved lovforslaget er i 2013 ca. 865 mio. kr. efter tilbageløb, ændret adfærd og arbejdsudbud.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at det langsigtede energipolitiske mål er at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i 2050. I den forbindelse er det afgørende, at afgiftssystemet også fremadrettet bidrager til at understøtte den grønne omstilling.

På den baggrund støtter Socialdemokraterne forslaget. Det samme gør SF, hvis ordfører ikke har mulighed for at være her i dag.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Kan Socialdemokraternes ordfører bekræfte, at regeringen i 2013 agter at øge det offentlige forbrug med 14,5 mia. kr., og at regeringen således kunne have undgået at hæve disse afgifter til de formål, som de skal gå til, hvis blot regeringen havde nøjedes med at øge det offentlige forbrug med 13,5 mia. kr. i stedet for 14,5 mia. kr.?

Ordføreren.

Tak til hr. Ole Birk Olesen for spørgsmålet.

Hvis spørgsmålet er meget detaljeret, vil jeg henvise til vores ordfører, når hun er her ved andenbehandlingen, og ellers vil jeg selvfølgelig meget gerne vende tilbage.

Ikke mere? Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget her vedrører jo indførelsen af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, for så vidt angår de fossile brændsler. Forsyningssikkerhedsafgiften er indført som en del af energiaftalen fra marts sidste år, som Dansk Folkeparti jo er en del af, og jeg vil da gerne sige, at det her med, at vi er nødt til at forhøje energiafgifter som en del af den her aftale, bestemt ikke er et element i aftalen, som vi synes er sjovt. I Dansk Folkeparti bryder vi os sådan set ikke om at hæve afgifter eller hæve skatter i det hele taget, men det er jo et element i finansieringen af den her aftale.

Jeg vil da også sige, at den her kurs, som regeringen kører på energiområdet bakket op af Venstre og Konservative, med at afskaffe fossile brændsler jo i sig selv også er en kurs, som bider sig selv i halen – som en ond cirkel – i og med at når man vil afskaffe fossile brændsler, mister man jo et stort afgiftsprovenu på de fossile brændslers energiafgifter, og derfor er man i sig selv nødt til at hæve afgiften på det tilbageværende forbrug bare for at opretholde et uændret provenu. Så på den måde er det desværre en politik, der er med til at forstærke sig selv.

Jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti har vi jo valgt at være med i den her energiaftale, ikke fordi vi støtter op om ambitionen om et fossilfrit Danmark – vi har ikke den fossilforskrækkelse, som de fleste partier i Folketinget har – men ud fra en realistisk betragtning om, at vi er nødt til at være med til at påvirke, hvad der foregår, når så mange penge, som der er tale om der bliver rykket rundt på med energiaftalen, skal udmøntes. Derfor har vi valgt at være med i den her energiaftale. Vi har erkendt, at der er mange partier herinde i Folketinget, som vil den vej. Det er vi nødt til at tage bestik af, og derfor har vi valgt at gå med i aftalen.

Vi synes, det er beklageligt, at de forhøjede energiafgifter er med til at forringe vores erhvervslivs konkurrenceevne med tab af danske arbejdspladser til følge. Det er ærgerligt, at det går i den retning. Der er selvfølgelig flere forklaringer på forringelsen af konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv, men at man hæver omkostningerne så meget, som man gør på energiområdet, er selvfølgelig en af de forklaringer, som tæller med i det samlede regnestykke. Men da Dansk Folkeparti som sagt er med i energiaftalen og også bakker op om aftalen, støtter vi jo så lovforslaget her, da det er en del af finansieringen.

Så vil jeg til slut gøre opmærksom på, at energiaftalen også forfølger et af de mål, som Dansk Folkeparti finder vigtigt i energipolitikken, nemlig at vi skal gøre os uafhængige af import af energi, fordi vi simpelt hen frygter den dag, hvor vi ikke længere selv kan producere fossile brændsler i form af gas og olie til benzin. Så skal vi importere det, og der, hvor de store forekomster ligger i dag, er i Mellemøsten og i Rusland, hvor man jo har regimer, som ikke står tilbage for at udnytte den magt, de kan have i de lande, de eksporterer til. Derfor er det en ambition i sig selv for Dansk Folkeparti, at vi skal undgå afhængighed af import af energi, og derfor synes vi også, det er en udmærket idé at være med i den her energiaftale, netop fordi vi trækker i retning af selvforsyning med energiaftalen. Så jeg skal sige, at vi støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil høre, om Dansk Folkepartis ordfører har beregninger, der viser, hvor meget den gennemsnitlige pensionist kommer til at betale ekstra i disse kolde vintermåneder for at betale den energiafgift, som Dansk Folkeparti nu agter at stemme for.

Ordføreren.

Jeg kan ikke oplyse om sådanne beregninger; dem ligger jeg simpelt hen ikke inde med. Men jeg kan jo så sige, at i Dansk Folkeparti går vi ind for og har også i flere omgange været med til at hæve indkomstniveauet for pensionister, bl.a. ved ældrechecken, som vi har fået indført ad flere omgange, og som skal kompensere ældre for øgede udgifter på andre områder. Det gælder også den grønne check, som vi fik indført for nogle år siden, og som er på et kontantbeløb, som hver eneste dansker får udbetalt, netop for at kompensere for stigende energiudgifter.

Hr. Ole Birk Olesen.

Skal det forstås sådan, at Dansk Folkeparti synes, at pensionisterne har fået for meget via disse øvelser, som ordføreren opremser, siden Dansk Folkeparti nu stemmer for et forslag, der vil tage noget fra pensionisterne igen?

Ordføreren.

Nej, i Dansk Folkeparti mener vi bestemt ikke, at pensionister har fået for meget. Vi vil gerne medvirke til at forbedre vilkårene for pensionister i Danmark, og det arbejde agter vi at fortsætte gennem samarbejde med andre partier her i Folketinget. Det er jo ikke en strategi, som Liberal Alliance kender så meget til, men det er den, vi bruger i Dansk Folkeparti. Og så ser vi selvfølgelig frem til, at vi efter næste folketingsvalg får en noget større indflydelse på, hvad der foregår, så vi derigennem yderligere kan styrke pensionisters økonomi.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Forsyningssikkerhedsafgiften består primært af tre dele. Først er der en stigning i energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme og andre formål hos både husholdninger og danske virksomheder. Dernæst er der en indførelse af en afgift på biomasse til rumvarme m.v. Endelig er der kompensation til erhvervene gennem reduktion af energiafgifter på brændsel og el til procesformål. Det var sådan mere den formelle del af det.

Hvad handler det her om? Hvad er meningen med galskaben? ville nogle sige. Dybest set handler denne afgift om at pace, at skubbe, Danmark fremad, så vi bliver en førende nation i forhold til den grønne omstilling. Det er jo ikke nok bare at ty til skåltaler om, at vi skal lave en grøn omstilling. Vi bliver også nødt til at agere derefter. Vores målsætning på længere sigt, på den længere bane, er at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i 2050. Så der er gode grunde til at sige ja til dette lovforslag.

Endelig vil jeg for lige at afslutte lægge mig i slipstrømmen af Dansk Folkepartis ordfører, for der ligger jo også et væsentligt geopolitisk element i det her, på den måde, at vi minimerer vores risici og i mindre grad er afhængige af tvivlsomme personagers luner rundtomkring i verden. Det element er der også i det. Tak for ordet.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

En nation har jo brug for mange forskellige varer, og i Danmark importerer vi mange forskellige varer fra andre lande. Hvordan kan det være, at det kun er energi, som vi skal være meget opmærksomme på at være selvforsynende med? Hvornår husker den radikale ordfører at selvforsyningsstrategier sidst har virket for et land i den internationale økonomi?

Ordføreren.

Lad mig starte med at slå fast, at Danmark er en åben økonomi, og Danmark er en lille åben økonomi og dermed sårbar over for internationale stød og fluktationer. Dernæst er der det at sige til det, at fordi vi ikke historisk har været udsat for stød, som har væltet økonomien, er det ikke et argument for, at det vil vi ikke blive udsat for senere. Og så har vi selvfølgelig haft oliekrisen, som var slem nok.

Så jeg mener, at selv om vi begge bekender os til, at der skal være en markedsplads og fri bevægelighed, og at varer er, som varer nu er, altså som de bliver efterspurgt og handlet, så er energi ikke bare et nationaløkonomisk, men også et geopolitisk og et sikkerhedsmæssigt element i hele kalibreringen af vores samfund.

Hr. Ole Birk Olesen.

Kan den radikale ordfører ikke bekræfte, at hvis der på et tidspunkt skulle blive problemer med at forsyne Danmark med energi, større problemer end i dag, så vil det nok ikke omfatte alle eksportører af energi? Vi må gå ud fra, at nogle eksportører af energi stadig væk ville have lyst til at sælge energi til Danmark, om ikke andet så for dog at score en skilling. Kan ordføreren bekræfte, at hvis der skulle komme mangel på energi, vil priserne stige, og så kan man til den tid finde på andre energiformer, som man kan udnytte?

Ordføreren.

Jeg er langt hen ad vejen enig med spørgeren i, at priserne også fungerer som signaler på markedet og dermed har den effekt, at vi kan reallokere ressourcerne. Men jeg mener, at vi på energiområdet må have en højere grad af sikkerhed, og det er også derfor, vi gør, som vi gør.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Som andre ordførere har sagt, er det her en del af energiforliget, som Enhedslisten også er med i og glade for at være med i. Det er godt for miljøet, det er godt med hensyn til at nedbringe udledningen af CO 2 og dermed på sigt bekæmpe den opvarmning af jorden, som foregår, og som det er afgørende nødvendigt at få taget fat på og få gjort noget mere ved.

Ud over at det er godt for miljøet, er energiforliget også godt for beskæftigelsen, fordi der faktisk bliver skabt ganske mange arbejdspladser igennem energiforliget. Der vil jeg sige, at det er vi glade for, men vi synes også, at der er mere at gøre. Altså, der er mere at gøre for miljøet og for at komme endnu hurtigere frem til, at vores energiforsyning bliver baseret på vedvarende energi. Det har ikke kun noget med forsyningssikkerhed at gøre, jævnfør den tidligere debat, det har altså også noget at gøre med, hvordan vi sørger for, at klodens miljøproblemer, problemer med opvarmningen, bliver løst.

Det har også noget at gøre med, hvordan vi får styrket den danske konkurrenceevne, hvis der er nogle, der skulle være i tvivl om det. Lige præcis ved at være foregangsmænd på området for omstilling til vedvarende energi er vi også med til at sikre nye virksomheder og nye arbejdspladser. Det synes vi der kan gøres endnu mere for. Det er derfor, Enhedslisten flere gange har fremsat nogle forslag – og vi håber også at få lidt fremgang for dem her i det nye år – om at aktivere nogle af pensionsmidlerne. Det er mere end 3.000 mia. kr., der ligger i pensionskasserne, og de har brug for nogle flere fornuftige steder at investere pengene.

Der mener vi at man kan gøre meget mere inden for miljø- og energiområdet og renoveringsområdet med energirenovering osv., og det arbejder vi på den måde for at få udviklet. Det er der jo i særdeleshed brug for i en tid, hvor vi hører at titusinder af mennesker står til at falde ud af dagpengesystemet. Fordi de ikke kan få det arbejde, de gerne vil have, så kommer de også til at miste deres dagpengeret.

Så der er altså ganske meget mere, man kan gøre på området både for miljøet og for beskæftigelsen, men vi støtter selvfølgelig det her forslag, som vi har været med til at udarbejde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Det forslag, vi behandler i dag, går i stik modsat retning af den intention, som danskerne har med det her samfund. Så sent som i dag kan Børsen berette, at et meget, meget stort flertal af danskerne synes, at afgifterne på erhvervslivet og på danskernes forbrug er blevet for store, og at vi af hensyn til konkurrenceevnen i det danske samfund bør sænke afgifterne. Også et stort flertal på næsten 60 pct. mener sågar, at det er værd at tage med, hvis vi finansierer en sådan lettelse af afgifter og skatter med mådehold i det offentlige forbrug, med en slankere offentlig sektor, med mindre offentligt uddelt velfærd. Det er en strømning i tiden, at danskerne har opdaget, at Danmark sakker bagud i konkurrenceevnen i forhold til andre lande i verden. De frygter for deres arbejdspladser, de frygter for Danmarks velstand. Strømningen er endnu ikke trængt ind gennem disse tykke mure, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før det sker.

Med det her forslag ønsker regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten at øge energiafgifterne i Danmark med ca. 1 mia. kr. Ca. 750 mio. kr. kommer fra borgerne, og ca. 250 mio. kr. kommer fra virksomhederne. Man kunne have ladet være. Man siger, at man har brug for milliarden til at gennemføre en omstilling til grønne energiformer, men man kunne have brugt den milliard uden at opkræve øgede energiafgifter. Man kunne bare lade være med at bruge så mange penge andre steder i den offentlige sektor.

I 2013 vil regeringen øge det offentlige forbrug med 14,5 mia. kr. Hvis regeringen blot havde øget det offentlige forbrug med 13,5 mia. kr., ville der være 1 mia. kr., som kunne bruges til dette formål. I 2014 vil regeringen øge det offentlige forbrug med i omegnen af 10 mia. kr. Omsat i ansatte i den offentlige sektor svarer det til, at regeringen i 2013 vil øge antallet af ansatte i den offentlige sektor med 5.000 og i 2014 vil øge antallet af ansatte i den offentlige sektor med 2.000. Det kommer så til at gå ud over den private ansættelse. Der kommer til at være mennesker, der er ansat i den private sektor, som mister jobbet, fordi regeringen ønsker at finansiere flere ansættelser i den offentlige sektor med højere afgifter på energi. Det er utvivlsomt sådan, at der vil være mennesker i den private sektor, der bliver fyret på grund af det her.

Lad mig nævne det mest udsatte erhverv for den her afgiftsforhøjelse, som er turisterhvervet. Hoteller, campingpladser, kroer osv. i Danmark er belastet af verdens højeste moms. Udenlandske turister skal betale 25 pct. i moms af deres overnatninger i Danmark. I Tyskland skal de blot betale 7 pct. moms, og i Sverige er det, så vidt jeg husker, 12 pct. Det betyder naturligvis, at turisterhvervet i Danmark har meget svært ved at tiltrække udenlandske turister til Danmark, fordi det er så meget dyrere at være turist i Danmark end i andre lande. Med dette lovforslag lægger man ekstra afgifter på hoteller, kroer og campingpladser i form af energiafgifter på rumvarme. Særlig hotellerne er hårdt belastet af de afgifter på rumvarme, som allerede eksisterer. Nu kommer der ekstra afgifter oveni.

Vi vil gå den stik modsatte vej. Vi vil lette afgifterne på erhvervslivet. Vi vil sænke momsen på turisterhvervet, så det kan betale sig at oprette turistvirksomheder i Danmark. Men regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten – og heraf siger en del af partierne, at de går op i konkurrenceevnen i Danmark, og en del af partierne siger, at de mener, at konkurrenceevnen er under pres på grund af høje skatter og afgifter – går den stik modsatte vej og lægger ekstra afgifter oveni.

Vi stemmer naturligvis et rungende nej til dette forslag om øgede energiafgifter.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Skatteministeren.

Tak for debatten. Jeg kan forstå, at Liberal Alliance siger rungende nej; så er jeg da glad for, at de fleste andre partier sagde rungende ja til det her lovforslag – også, fordi det jo er en konsekvens af det energiforlig, som der var et meget bredt flertal bag.

Man kan sige, at det jo kun er første del af forsyningssikkerhedsafgiften, vi behandler i dag. Vi skal have det behandlet ret hurtigt, fordi vi af hensyn til solcellefinansieringen har været nødt til at fremskynde implementeringen af forsyningssikkerhedsafgiften. Derfor gør vi det på den her måde, og så vil vi senere hen tage den resterende del, som har at gøre med biomasse. Der er nogle særskilte problemstillinger, som vi kommer til at diskutere nærmere her i Folketinget.

Jeg synes, at debatten har været god. Jeg er meget glad for indlægget fra Venstres ordfører, fru Gitte Lillelund Bech, som jeg synes meget reelt stod ved den aftale, Venstre har været med til at indgå, og som også havde betragtninger, jeg er fuldstændig enig i, nemlig at man er nødt til at bruge afgiftsinstrumentet, hvis man skal have en grøn omstilling. Det er det, der er tilfældet her. Samtidig er der jo masser af job i det her, og jeg synes, at det bliver lidt hyklerisk, når nogle hævder, at det her ikke skaber job. Sandheden er, at den her energiaftale skaber i tusindvis af job, i tusindvis af job i dansk industri, i den danske offshoresektor osv., og at den her forsyningssikkerhedsafgift jo skal finansiere den energiaftale, som giver i tusindvis af job.

Jeg siger tak for debatten og ser frem til udvalgsarbejdet. Jeg håber, vi kan gøre det rimelig smertefrit, for det her er ikke det mest komplicerede i hele denne øvelse; det kommer på et senere tidspunkt. Tak for debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det skaber i tusindvis af job, hævder skatteministeren, når vi nu forhøjer – når I nu forhøjer afgifterne på energi i Danmark. Det er ... ja, det passer jo ikke – jeg skulle til at bruge et skældsord, men jeg var i tvivl om, om man måtte bruge det. Det passer jo simpelt hen ikke, vil jeg sige til skatteministeren. Afgifter, som vedtages i dag, øger ledigheden i Danmark. Det er så korrekt, at disse penge bruges et eller andet sted, og der, hvor de bruges, skabes der job, men det er jo på bekostning af de job, som tabes, fordi man øger afgifterne.

Hvis vi kigger på regeringens egne tal, kan vi se, at der i de år, hvor man bruger løs af pengene, som man får ind på et tidspunkt, er en positiv beskæftigelseseffekt, men når vi når hen omkring 2020, hvor afgifterne skal opkræves fuldt ud, er beskæftigelseseffekten jo negativ. Der er færre beskæftiget i Danmark som følge af den samlede energiaftale i 2020. Efter 2020 fortsætter der med at blive færre og færre arbejdspladser i Danmark som følge af energiaftalen. Kan skatteministeren ikke bekræfte det? Det må skatteministeren kunne, for det står i regeringens egne papirer.

Skatteministeren.

Jeg er glad for, at hr. Ole Birk Olesen bekræfter, at der er i tusindvis af job i energiaftalen. Jeg ved godt, at Liberal Alliance er uenig i regeringens energipolitik. Mig bekendt vil man godt have atomkraft, og man afviser, at der er problemer med klimaet, med CO 2 -udslip og klimaforandringer. Man ligger altså i virkeligheden meget tæt på den religiøse amerikanske højrefløj i mange af de her spørgsmål. Det er jo sådan set et valg, som Liberal Alliance har truffet, og jeg skal ikke anfægte, at man har truffet det valg. Det er bare ikke flertallets synspunkter – hverken her i Folketinget eller i befolkningen. Der er vi faktisk meget opmærksomme på, at der er problemer med klimaforandringer, at der er et problem med hensyn til de fossile brændstoffer, og at der er ressourceproblemer, og det er vi nødt til at tage alvorligt, som ethvert ansvarligt menneske er nødt til at tage det alvorligt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes, skatteministeren fordummer denne debat unødigt. Jeg vil prøve at illustrere det med et eksempel. Kan skatteministeren bekræfte, at hvis regeringen besluttede at opkræve en afgift på 10 mia. kr. på hotellerne i Danmark, ville det koste mange arbejdspladser på hoteller i Danmark? Kan skatteministeren bekræfte, at det, han gør, er, at han siger, at de 10 mia. kr. kunne man f.eks. bruge på at lave verdens største vindmølle i Nordsøen, og at det ville der være nogle der ville blive beskæftiget med? Skatteministeren siger så: Hold da op, hvor skaber vi mange job ved at bygge verdens største vindmølle i Nordsøen. Men skatteministeren glemmer jo belejligt den anden side af regnskabet, som er, at han øger afgifterne på hotelerhvervet med 10 mia. kr. i dette tænkte eksempel, og at der derfor går en masse arbejdspladser tabt der.

Kan skatteministeren og jeg i det mindste ikke forenes i et ønske om, at denne debat ikke skal fordummes med halve regnestykker, som kun viser den halve virkelighed?

Skatteministeren.

Jeg vil ikke bruge udtrykket fordummelse. Det synes jeg ikke vi skal her i Folketinget. Men jeg er da ærlig talt forundret over hr. Ole Birk Olesen, der taler om, at vi skal afgiftsbelaste hotellerne med 10 mia. kr. Hvad er nu det for noget? Det er da ikke noget, vi overhovedet har planer om eller snakker om i regeringen. Jeg ved ikke, om det er noget, Liberal Alliance har fundet på. Det synes jeg da er, jeg vil ikke sige fordummelse, for det udtryk skal man jo ikke bruge, men jeg synes da, det er værd at have i baghovedet, at vi i den her aftale jo er meget opmærksom på at minimere erhvervsbelastningen. Det er rigtigt, at der er nogle serviceerhverv, der vil få nogle merudgifter. Men vi er helt opmærksom på, at procesformål og industrien skal fritages for de her afgiftsforhøjelser. Så derfor ligger der også en erhvervsretning i den måde, vi har tilrettelagt det her på.

Men som sagt har jeg noteret mig Liberal Alliances synspunkter både inden for energipolitik og så mange andre ting, og jeg kan bare sige, at jeg er dybt uenig i dem.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.