By- og Boligudvalget 2012-13
L 109 Bilag 1
Offentligt
1202492_0001.png
Advokatrådet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K
nih’mbb1.dk
Horing over udkast til lovforslag om en energisparepakke
-
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 21.
november
2012
SAGSNR.: 2012 3598
ID NR.: 209992
-
Ved e-mail af 02-11-2012
har
Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har noteret sig, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er
vurderingen, at forslaget som helhed ikke vil forrykke den økonomiske og retlige
balance mellem udlejere og lejere, særligt under hensyn til de igangværende
forhandlinger om forenkling og modernisering af lejelovgivningen.
Under henvisning dertil benytter Advokatrådet lejligheden til at gøre opmærksom på,
at det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning vil være ønskeligt, hvis de meget
formalistiske krav til bLa. indholdet af lejeaftaler på længere sigt forenkles, idet
mange udlejere ikke kan overskue de meget komplicerede regler for varsling af
lejeforhøjelser, hhv, de formalistiske og indviklede krav til lejekontrakternes indhold
i boliglejemål. Selv blandt professionelle udlejere og administratorer ses der løbende
fodfejl, der
kan
få store konsekvenser bl.a. for indtjeningen på en boligejendom,
hvilket er medvirkende til, at udlejere er tilbageholdende med at foretage
nyinvesteringer.
Advokatrådet gør i den forbindelse opmærksom på, at det ved forenklingen og
moderniseringen af lejelovgivningen vil være særdeles væsentligt, at der generelt
sikres en fornuftig retssikkerhedsmæssig balance mellem lejernes og udlejernes
rettigheder og pligter efter lovgivningen, hvorfor det i forhold til de videre
forhandlinger foreslås, at ikke kun repræsentanter for hhv, lejere og udlejere men også
den fornødne sagkundskab inddrages med henblik på sikring af denne balance.
For så vidt angår det konkrete forslag under punkt 2.2.3 i de generelle bemærkninger,
hvorefter en udlejer ikke kan foretage en lejeforhøjelse efter
BRL
§
5,
stk. 2, hvis en
ejendoms energimærke er E eller højere bemærkes, at dette forslag ikke tager højde
for, at der i den ældre del af boligmassen er en lang række ejendomme, hvor der er
sket store energimæssige forbedringer samt forbedringer i form at installering af
toilet og bad i de enkelte boligenheder, men hvor der stadig i ejendommene er et
antal enheder, der ikke
har
eget toilet/bad.
En række af disse ejendomme vil på den baggrund ikke kunne opfylde kravet om
energimærke på minimum D niveau, uagtet de er energimæssigt forbedret med f.eks.
nye vinduer og tag. Da der allerede er sket forbedringer af mange ejendomme vil
[email protected]
wvw.advokatsamfundet.dk
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0002.png
Advokatrådet
ADVOKATfl
SAMFUNDET
disses konti i GI ofte være negative, hvorfor det kan vise sig vanskeligt for ejeren at
finansiere yderligere energimæssige forbedringer på 400 kr. pr. m2, som forudsat i
lovforslagets
§
2, nr. 2.
Konsekvensen af forslaget kan derfor blive, at en del af den ældre boligmasse, som
trænger til opdatering af de enkelte boligenheder, ikke i fremtiden vil kunne bringes
op til nutidig standard, hvis udlejer ikke kan foretage en lejeforhøjelse der svarer til
investeringen. Det bemærkes, at det under den eksisterende økonomiske/finansielle
krise vil være meget vanskeligt at få lånefinansieret de forbedringer, der er
nødvendige.
Det bemærkes i øvrigt, at der allerede i dag skal ske en varsling af de øvrige beboere
i ejendommen, hvis en lejlighed skal istandsættes og genudlejes efter
BRL
§
5, stk. 2.
De øvrige beboere har herefter mulighed for at anke over istandsættelsen hvis
ejendommens udvendige standard ikke er tidssvarende, og udlejer vil derfor ikke
kunne foretage en gennemgribende forbedring af en enkelt lejlighed uden først at
bringe selve ejendommen op på et tidssvarende niveau.
Forslaget forekommer på baggrund af ovennævnte overflødigt
Da udlejer i øvrigt stadig har muligheden for at istandsætte lejligheder og udleje
disse med en individuel lejeforhøjelse efter BRL
§
5,
stk. I er det endvidere muligt,
at forslaget vil være uden de store konsekvenser.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundct.dk
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0003.png
CHI7’
‘Ii
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
E-mail: nih@)mbbl.dk,
Vedr.
j
.nr.
2012-3828
Danish Architects’
Association
IIRKITEKT
FORENINGEN
Akademisk Arkitektforening
Strandgade
27
A
DK-1401
København K
3085
9000
[email protected]
www.arkitektforeningen.dk
CVR 62 57
23 10
(i-s)
16.
november
2012
Horing over udkast til lovforslag om en energisparepakke
Akademisk Arkitektforening takker for det tilsendte materiale vedr. høring
over udkast til lovforslag om en energisparepakke.
Akademisk Arkitektforening bakker op om regeringens aktuelle
klimadagsorden og bestræbelserne på at nedsætte energiforbruget og
udledningerne af drivhusgasser. Med forårets energiaftale, de ambitiøse
klimamålsætninger og nu lovforslaget om energisparepakken, har regeringen
taget godt fat på den grønne samfiindsomstilling.
Idet en meget væsentlig andel af de private udlejningsboliger er bygget inden
der i bygningsreglementet for alvor blev indført energimæssige krav, er der
et stort behov for energiforbedringer i denne sektor.
Akademisk Arkitektforening bifalder derfor, at ministeren for By, Bolig og
Landdistrikter med dette lovforslag løser det såkaldte paradoksproblem, så
udlejeres incitament til at gennemføre energibesparelser øges, og der
dermed kan sættes mere gang i energirenoveringerne i de private
udlejningsboliger til gavn for lejere, udlejere og samfundet generelt.
I øvrigt henvises til Akademisk Arkitektforenings høringssvar af
2.
april
2012
vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig
regulering afboligforholdene og lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Leder
Politik & Analyse
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0004.png
Nils
Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Hans Henrik Edlund <[email protected]>
20. november 2012 08:55
Nils Hein
Dons Marianne; [email protected]; Henning Færmann
([email protected]); [email protected]
Vedr.j.nr. 2012-3828 energisparepakke Nu med vedhæftet høringssvar
Høringssvar energisparepakke november 2012.docx
-
-
På vegne af Husleje- og beboerklagenævnsforeningen fremsender jeg hermed vores høringssvar til forslaget om
energisparepakke.
Med venlig hilsen
Hans Henrik
Edlund
Formand
Professor, lic.jur.
Aarhus Universitet
Business and Social Sciences
Juridisk Institut
Bartholins Allé 16
8000 Aarhus C
Bemærk ny adresse
Besogsadresse: Bygning 1410, kontor nr. 327
T: 871 64891
M: hhecasb.dk
W: http://pure.au.dk/ortal/da/[email protected]
A,
AARHIJS
UNIVERSiTET
LlJSNUS
Ali) SXlA CILNCES
)
Business and Social Sciences er en bred business school og et af fire hovedområ der ved Aarhus Universitet. Hovedområdet er
Danmarks storste universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde og en lang række
stærke forskningsmiljoer og uddannelser.
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0005.png
Husleje- og beboerklagenævnsforeningen
Århus 20. november 2012
Bemærkninger til forslag om lov om ændring af lov om leje m.fl. love (energisparepakke)
Ad § 1, nr. 5:
Det er foreningens vurdering, at de nye regler om kølingsregnskab i stedet for at blive indsat som et nyt
selvstændigt kapitel i lejeloven i stedet burde indarbejdes i det eksisterende kapitel om varmeregnskaber,
således som det påtænkes i henseende til almenlejeloven og erhvervslejeloven.
I Øvrigt er det foreningens opfattelse, at der af forenklingshensyn også bør foretages en sammenskrivning
af de eksisterende kapitler VII om varmeregnskaber og VII B om vandregnskaber.
Ad § 1, nr.
10:
I lighed med, hvad foreningen har tilkendegivet i tidligere høringssvar, stiller foreningen sig tvivlende over
for muligheden for fra ministerens side at opstille så entydige regler, at der ikke kan herske tvivl i landets
huslejenævn om, hvorledes en lejeforhØjelse skal beregnes, og hvorledes dokumentationen for lejernes
årlige besparelse gives. Vil der under nævnsbehandlingen kunne opstå tvist mht. det faktiske
beregningsgrundlag, f.eks. ved fremlæggelse af alternative beregninger, vil nævnene formentlig se sig
nødsaget til at henvise tvister til boligretten med henblik på gennemførelse af syn og skøn.
Som forslaget er formuleret, synes der tillige at bestå en vis usikkerhed mht., hvilke bygningsarbejder der
omfattes af betegnelsen “arbejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen”, og hvilke
vedligeholdelsesarbejder i tilknytning hertil der kan indgå, set i forhold til arbejder der ikke vedrører
“totaløkonomisk rentable forbedringer”. Hvorledes skal nævnene f.eks. behandle udgiften til isolering, der
udføres i forbindelse med en tagudskiftning eller udskiftning af termoruder til ruder med lavenergiglas?
Ad
§ 1, nr. 11:
Vedr. § 58 a, stk. 6: Hvis bygningsarbejderne er gennemført på det tidspunkt, hvor bortfald af en aftale
konstateres, vil det være et problem for gennemførelse af en almindelig forbedringsforhøjelse, hvis
lejelovens § 66, stk. 2-4, ikke er overholdt. Lejelovens § 58 foreskriver, at § 66 skal være iagttaget, hvis der
skal kunne kræves et forbedringstillæg. Henvisningen er ikke begrænset til LL § 66, stk. 1, litra b. Det er
praksis hos mange huslejenævn, at det ikke er en gyldighedsbetingelse, at LL § 66, stk. 2-4, er
overholdt, hvilket støttes af en trykt boligretsafgørelse, men den gældende formulering at § 58, stk. 1,
efterlader en vis usikkerhed.
Vedr. § 58 a, stk. 9: Det bør præciseres, om der skal gives et varsel på 3 måneder ved sådanne forhøjelser.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0006.png
Husleje- og beboerklagenævnsforeningen
Ad § 1, nr. 13:
Partsbegrebet i forhåndsgodkendelsessagerne trænger til en generel afklaring. Som reglerne er p.t., hersker
der tvivl, om lejerne eller de kommende lejere er parter i sagerne, I sager om forhåndsgodkendelse ved
bytte efter lejelovens § 73, stk. 3, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 2, er det alene udlejer og
huslejenævnet, som er parter. Det samme gælder de sager, hvor udlejer anmoder om forhåndsgodkendelse
af en § 5, stk. 2-leje.
Det bør derfor i hvert fald præciseres i relation til § 58 a, at lejerne er parter i sager om
forhåndsgodkendelse af forbedringer i bestående lejemål, således at lejerne kan indbringe nævnsafgørelser
for boligretten, hvis de er uenige i resultatet.
En sådan klarificering løser dog ikke problemet mht. til den retlige status for fremtidige lejere af lejligheder,
der er uudlejede på tidspunktet for gennemførelse af ombygning efter kapitel 6 A i byfornyelsesloven. Kan
sådanne lejere overhovedet anfægte lejefastsættelsen, som jo ikke kan fraviges ved indbringelse af sag om
lejen størrelse for nævnet? Her og i relation til andre bestemmelser om forhåndsgodkendelse bør der
for disse personer være udtrykkelig hjemmel til at indbringe sag om forhåndsgodkendelsen for ankenævnet
hhv. boligretten som første instans.
Vedrørende fristen på 2 måneder i § 59 e er det nødvendigt at få foretaget en præcisering. Den nuværende
bestemmelse i boligreguleringslovens § 42, stk. 1, giver en frist på 4 uger til at træffe afgørelse, mens der
efter denne nye regel gælder en frist på 2 måneder beregnet efter det samme tidspunkt. Hvorledes
forholder disse to regler sig til hinanden?
Endvidere vil det (i relation til begge bestemmelser) være hensigtsmæssigt at få præciseret, om afgørelse er
truffet, når møde er afholdt og beslutning er ført i protokollen, eller om afgørelse først er truffet, når den
sendes til parten/parterne. Ministeriet har på et tidspunkt udtalt, at det er mødedatoen, som er afgørende
i relation til boligreguleringslovens § 42, stk. 1, og altså ikke udsendelsesdatoen.
Ad
§ 2, nr. 2:
Det bør fremgå af lovteksten
genudlejningstidspunktet.
og ikke kun af forarbejderne at betingelsen skal være opfyldt på
-
Ad
§ 2, nr. 6:
Når lejen fastsættes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, er der ikke tale om en lejeforhøjelse, der
tillægges en grundleje. Det er derfor ikke rigtigt at bruge udtrykket “lejeforhøjelsen” i lovteksten, da
tillægget er uden betydning. Det er alene den samlede leje, som skal vurderes efter § 5, stk. 2, når
betingelserne for brugen af bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.
Ad § 2, nr. 7
Der henvises til vore bemærkninger til § 25 e oven for i tilknytning til forslagets § 1, nr. 13.
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0007.png
Husleje- og beboerklagenævnsforeningen
Ad § 3, nr. 1:
Vedr. § 50 c: Er det korrekt forstået, at der ikke skal gælde nogen beløbsgrænse, når aftalen indgås med et
flertal af lejerne, men derimod når det gælder en aftale med en beboerrepræsentation efter § 50 d?
Vedr. § 50 e, nr. 5: Bestemmelsen vil kunne give anledning til bevisproblemer. Det forekommer hyppigt og
formentlig ofte med rette, at lejere gør gældende, at de ikke har modtaget post. Dette sammenholdt med
den foreslåede regel i § 50 m, stk. 2, kan give anledning til usikkerhed, hvis en ugyldighedspåstand bygger
på, at en meddelelse ikke er kommet frem. Vil der i så fald alligevel skulle gælde en indbringelsesfrist på 6
uger? Det kan derfor overvejes at gøre det obligatorisk, at meddelelser om aftaleindgåelse sendes med
rekommanderet post, eller at lejerne skal have kvitteret for modtagelsen heraf.
Vedr. § 50 h, stk. 3 og 4: I bemærkningerne er henvist til, at den forskel i lejeforhøjelserne, som er en følge
af stk. 3 og stk. 4, ikke er i strid med den nugældende § 5, stk. 8, i boligreguleringsloven. Dette bør efter
foreningens opfattelse fremgå udtrykkeligt af lovteksten. Det kan tillige i den nuværende regel i
boligreguleringslovens § 5, stk. 9, tilføjes, at der skal ses bort fra forskellene.
Med venlig hilsen
P. f. v.
Marianne Dons
Hans Henrik Edlund
3
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0008.png
I I
*A
c
*
KØBENHAVNS KOMMUNE
Københavns Borgerservice
Sekretariat og nævn
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
15. november 2012
Sagsnummer
2012-168869 /
Dokumentnummer
2012-915568
Høringssvar vedrørende ændringer til lejelovgivningen
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i mail af 2. november
2012 bedt Københavns Kommune om at komme med bemærkninger
til udkast til forslag til ændringer til lov om leje, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af by
er, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervsiokaler
m.v. (Energisparepakke m.v.).
Københavns Kommune (Københavns Borgerservice
De København
ske Huslejenævn) har bemærkninger til to hovedelementer i lovforsla
get, som har stor betydning for arbejdet i huslejenævnene.
Der er tale om
§
1, punkt 10 og
§
2, punkt 9 om totaløkonomiske for
bedringer og
§
1, punkt 11-13 og
§
2, punkt 7 om aftalt grøn byforny-
else.
I begge sagstyper skal udlejer have projekterne forhåndsgodkendt i
huslejenævnene.
Under lovforslagets økonomi,
jf.
bemærkningerne punkt 3.3. om kon-
sekvenserne for huslejenævnenes sagsbehandling, fremgår, at der for-
ventes en sagstilgang på Ca. 100 sager på landsplan.
I dag behandler huslejenævnene
København Ca. 25 % af sagerne
Fællessekretariatet
for Huslejenævnene
Personlig henvendelse:
Receptionen
Nyropsgade I
1602 København V
Telefontid:
mandag
fredag kl. 10-14
onsdag lukket
Skriftlig henvendelse:
Postboks
493
1506 København V
E-mail:
[email protected]
Telefon: 3366 6200
i
i
hele landet. Umiddelbart skønnes det, at der kommer mere end 25 sa-
Bankkonto:
Reg.nr.
3100
Kontonr. 400 4701
www.kk.dk
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0009.png
Side 2
ger til huslejenævnene i København. Et forsigtigt skøn vil være 50-75
sager. Projekterne kan ikke sættes i værk uden forhåndsgodkendelse.
Der er tale om komplicerede sager om større forbedringsprojekter,
som forventes at ville belaste huslejenævnene i København i særlig
grad på grund af Københavns særlige boligmasse.
Et andet punkt i lovforslaget, som vil belaste huslejenævnene, er, at
der for forhåndsgodkendelsessagerne fastsættes en sagsbehand
lingsfrist på 2 måneder,jf. forslagets
§
1, punkt 13 og
§
2, punkt 7.
Det fremgår af bemærkningerne, at fristen regnes fra det tidspunkt,
hvor sagen er oplyst på en sådan måde, at huslejenævnet kan træffe
afgørelse, og hvor lejerne har haft mulighed for at komme med be
mærkninger. Det bør fremgå af bemærkningerne, om en besigtigelse
af ejendommen afbryder fristen.
Det må i bemærkningerne endvidere præciseres, om fristen er over
holdt, hvis sagen protokolleres på et nævnsmøde inden 2 måneder ef
ter den sidste oplysning er modtaget, eller om afgørelsen skal være
sendt til parten/parterne.
Da der er tale om komplekse sager, er fristen meget kort. Når alle op
lysninger er modtaget, skal projektet vurderes af sagsbehandleren.
Derefter skal der udarbejdes en mødeindstilling, sagen skal behandles
på et efterfølgende møde, og til sidst skal der udarbejdes en afgørelse.
Afgørelsen vil i de større sager være meget omfattende. Der vil ikke
være tale om standardsager.
Under forslagets Økonomiske konsekvenser fremgår, at der ikke følger
penge med til kommunerne, da der forventes mindre udgifter til var-
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0010.png
Side 3
mebidrag til pensionister og boligstøtte på i mio. kr. Merudgiften for
kommunerne skønnes at være 0,5 mio. kr.
Det vil sige, at der skulle være et overskud for landets kommuner på
Ca. 0,5 mio. kr.
Den forventede besparelse for kommunerne på i mio. ki. er højst
usikker. Det, som er sikkert er, at forslagene vil medføre et betydeligt
merarbejde og ressourceforbrug i huslejenævnene i København.
Med venlig hilsen
Thomas Jakobsen
Københavns Borgerservice, direktør
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0011.png
Lej ernes Landsorganisation
Sekretariatet JLITox
Deres ref. 2012-3828
Vor ref.
Dato 22. november 2012
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Boliglovgivning
GI. Mønt 4
1117 København K
nih @ mbbl.dk
4171 7775
Vedrørende ministeriets høring over udkast til lovforslag om en
energisparepakke.
I aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen og
V,
DE, EL og
K,
om den danske
energipolitik 2012-2020, indgår en række initiativer under overskriften “Et energieffektivt
samfund med mindre energispild”.
initiativerne vedrører gennemførelse af en energisparrepakke, der som opfølgning
på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget
i
bygninger, skal
fremme energibesparelser i private lejeboliger. I energiaftalen er det beskrevet, hvilke
hovedelementer der indgår i energisparrepakken.
Regeringen og V, DE, EL og K, har i forlængelse heraf den 9. oktober 2012, indgået en
aftale om udmøntningen af energisparepakken i lovgivning.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, har på denne baggrund udarbejdet et udkast til
forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om leje af
erhvervslokaler mv., som en samlet energisparepakke, som ifølge ministeriet har til
hensigt uden at forrykke balancen mellem lejere og udlejere at skabe væsentligt
forbedrede incitamenter til gennemførelse af energibesparelser i private lejeboliger.
Lovforslag forventes fremsat i december 2012.
Udkastet til lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer.
Aftalt grøn byfornyelse.
Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5, stk. 2.
Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser.
Forhøjelse af råderetsbeløbet.
Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug til
køling.
Ét
af
Adresse
Reventlowsgade 14
1651 KøbenhavnV
Telefon
33860910
Bank
5301 0381423
Telefax
33860920
Email
[email protected]
www. lej erneslo. dk
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0012.png
2
Ad i Gennemførelse at totaløkonomisk rentable forbedringer
Lejernes Landsorganisation kan slet ikke støtte denne model, da det på bekostning af
lejerens rettigheder, gøres lettere og mere fordelagtigt for udlejer, at gennemføre
energisparearbejder med tvang.
Grundlæggende bør modellen derfor vige for aftaler mellem parterne, efter reglerne i
Grøn Byfornyelse. Det bør i det mindste være således, at det er en betingelse for den
totaløkonomiske model, at udlejer og lejer har forsøgt grøn byfornyelse
(forhandlingsmodellen), inden udlejer har mulighed for at bruge tvang via den
totaløkonomiske model.
Udlejer kan i dag med tvang gennemføre moderniseringsarbejder, herunder
energisparearbejder. Lejerne har i dag ingen vetoret, men er beskyttet af lejerens ret, til
at bremse arbejderne under henvisning til ringe hensigtsmæssighed. Lejeren er ligeledes
beskyttet af lejelovens
§
26 stk. 1, som fastslår, at såfremt moderniseringen betyder en
lejeforhøjelse på mere end 186 kr. pr. kvm, årligt, skal lejeren tilbydes en erstatningsbolig.
Efter lejeloven skal lejeren, betale en højere leje for moderniseringen. Lejeforhøjelse
beregnes som ydelsen på et 20 årigt fast annuitetslån, og er stedsevarende, dvs.
lejeforhøjelsen løber i praksis uendeligt (indtil moderniseringen bortfalder eller udskiftes).
Lejeforhøjelsen beregnes på baggrund af anskaffelsesprisen, dog modregnes det, der
kaldes sparet vedligeholdelse i anskaffelsesprisen. Denne modregning skyldes, at lejeren
over huslejen løbende betaler til vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele på
ejendommen (Ca. 160 kr. pr. kvm årligt). Denne betaling ville være ligegyldig, hvis udlejer
alligevel får betalt alle udgifterne til udskiftning ved en modernisering. I lejeretten
reducerer man derfor anskaffelsesprisen, der giver lov til lejeforhøjelse. Denne reduktion
kaldes sparet vedligeholdelse ved en modernisering, fordi udlejer ved udskift af for
eksempel vinduer, sparer vedligeholdelsen og udskiftning af de eksisterende vinduer til
eksisterende kvalitet. (det er jo det, lejeren betaler løbende til over lejen). Eksempelvis
reducerer man anskaffelsesprisen med 30 % ved udskiftning af 1 lagglas vinduer til
termovinduer.
Det forhold, at lejer i nogle situationer ved en energiforbedring, skal betale en
lejeforhøjelse, der er lavere end energibesparelsen, har fået nogle til at pege på et
paradoksproblem. Paradokset skulle bestå i, at udlejer betaler, mens lejer høster alle
fordelene. Dette er ikke korrekt. Udlejer får dækket alle udgifter, dels via en lejeforhøjelse
for forbedringen, og dels via lejernes betaling til vedligeholdelseskontoen. I det omfang
vedligeholdelseskontiene er negative, kan dette skyldes dårlig administration af midlerne.
I det omfang der er vedligeholdelsesefterslæb på ejendommene, vil dette have haft
indvirkning på ejendommene ifm. køb og salg af dem.
Ved større omfattende moderniseringer på ejendomme, er lejerne i dag yderligere
beskyttet af bestemmelsen om, at en særlig høj leje af huslejenævn eller boligret kan
nedsættes, fordi lejen kommer til overstige det lejedes værdi. Mange lejemål i den private
udlejningssektor er gennemgribende spekulationsmoderniseret indvendigt ved
genudlejning. Dette betyder, at lejen ved en modernisering typisk ender på mellem 1100
og 1300 kr. pr. kvm. pr. år i København.
Ved en efterfølgende energimodernisering, der for eksempel betyder en lejeforhøjelse på
200 kr. pr. kvm, årligt, vil lejeren med al sandsynlighed kunne få en del af denne
lejeforhøjelse tilsidesat under henvisning til det lejede værdi, som reglerne er i dag.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0013.png
3
Det foreliggende udkast til lovforslag betyder:
At lejerens ret til erstatningsbolig fjernes.
At der ikke længere skal fratrækkes sparet vedligeholdelse. Det er herefter
meningsløst, at lejeren over huslejen betaler til udvendig vedligeholdelse.
At det lejedes værdi fjernes. Det betyder, at lejeren kan risikerer at skulle betale
en leje, helt ude af trit med, hvad andre betaler for tilsvarende bolig.
At støtten fra et energiselskab ikke kommer lejerne til gode. Det er i den
totaløkonomiske model ikke sikret, at udlejers eventuelle tilskud fra et
energiselskab kommer lejerne til gode, gennem en lavere lejeforhøjelse.
Som beskyttende foranstaltning for lejerne, har ministeriet foreslået, at lejeforhøjelsen
ikke må overstige den opnåede energibesparelse. Lejerens nettoudgift skal være
uændret.
Et af udlejer hyret certificeret firma skal beregne energibesparelsen, og udlejer kan så
opnå samme uendeligt løbende lejeforhøjelse, som energibesparelsen er beregnet til
første år. Er lejer utilfreds med certificeringsmålingen kan denne formentlig indankes for
Energistyrelsen, som kan ophæve certificeringen, hvis målingerne fra firmaet er for
dårlige.
Da lejeforhøjelsen løber uendeligt, får lejerne ikke, som alle andre danskere, der
investerer og betaler for energirenoveringer, den glæde, at investeringen har en relativ
kort tilbagebetalingstid og at der herefter er tale om en nettobesparelse for investor.
Lejeren får komfortforbedringen, men det gør alle andre også.
Lejerne får besparelser, hvis energipriserne stiger på længere sigt, men det gør alle
andre også.
Det er klart, at selve beregningen af energibesparelsen, er kernepunktet i ordningen. Stor
besparelse giver ret til en stor lejeforhøjelse. På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
møde nr. 2 i netværksgruppen om “Finansiering og økonomisk usikkerhed” oplyste en af
ministeriet indkaldt ekspert i energimåling, Peter Noyer, FRI, at der ikke findes ensartede
regler for måling af energibesparelser og at der er stor usikkerhed knyttet til disse
målinger.
Det er derfor, for Lejernes LO vigtig, at det i lovforslaget sikres, at det er lejerne, der
vælger, hvilket firma, der skal står for målingen af varmebesparelsen.
Uanset lovforslaget forbedres, med de ovenfor ønskede forslag er der tale om et forslag,
der fjerner en grundlæggende beskyttelse og væsentlige rettigheder for lejerne. Lejernes
LO anbefaler derfor, at denne model forkastes.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0014.png
4
2. Aftalt grøn byfornyelse
Lejernes LO kan med mindre korrektioner, støtte den foreslåede model for byfornyelse.
Ordningen er som udgangspunkt demokratisk og bygger på en moderne respekt for at
udlejer og lejer, i de enkelte ejendomme, kan forhandle sig frem til en fornuftig løsning.
Grundlæggende bør modellen derfor fremmes, således at det i det mindste bliver en
betingelse for den totaløkonomiske model, at udlejer og lejer har forsøgt grøn byfornyelse
(forhandlingsmodellen), inden udlejer har mulighed for at bruge den totaløkonomiske
model.
Dernæst bør regeringen erkende, at uanset regeringen i denne ordning lægger op til
tilskud via energiselskabernes sparrepulje, så opnås der ikke af den vej tilstrækkelig
økonomisk grundlag for fremme af energirenoveringer. Dertil er tilskuddet efter Lejernes
LO’s beregninger alt for betydningsløst.
Derfor forslår Lejernes LO, at der tilføjes en støtteordning, for eksempel efter en model,
som kendes fra byfornyelsen.
Hvis eksempelvis vinduer og varmeanlæg
i
en ejendom med 30 lejemål på 50 kvm
energirenoveres, med henholdsvis 3 lag glas, isolering af brystning, tidskontrol på
fjernevarmeanlæg, kedelisolering, for i alt 1,8 mio. kr., og hvis vedligeholdelsesdelen af
denne udgift (ca. 500.000) støttes kontant med 50 % og hvis der hvert år, årligt afsættes
25 mio. kr. til støtte, vil det hvert år række til energirenovering af 100 ejendomme med i
alt 3000 lejemål. Det er tre gange det antal, ministeriet skønner
i
udkastet til lovforslag.
Det foreslås, at “Grundejernes Investeringsfond får mulighed for at yde udlejere og lejere
en udvidet rådgivning, i stil med den rådgivning, fonden har ydet i forbindelse med
tidligere ordninger.” Desværre fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser
(
2 nr. 10), at fonden selv skal varetage den uvildige rådgivning. Dette er i
strid med den tidligere rådgivningsordning til “Aftalt Boligforbedring”, hvor det var fonden,
der finansiererede en partsrådgivning.
Lejernes LO kan støtte, at udlejer i GI kan indhente rådgivning om den korrekte
beregning af lejeforhøjelsen, inden for et vist område, sådan at udlejer undgår
ubehagelige overraskelser, såfremt en lejer ønsker projektet forhåndsgodkendt af
huslejenævnet. Huslejenævnet skal ifølge forslaget
i
forbindelse med en
forhåndsgodkendelse
i
Grøn byfornyelse blandt andet beregne og oplyse to huslejer,
nemlig lejeforhøjelsen, såfremt lejer betaler både forbedring og vedligeholdelse og
lejeforhøjelsen, såfremt lejer kun betaler for forbedringerne. Men da huslejenævnet først
kommer ind i processen, såfremt en lejer stemmer imod projektet, vil det være fornuftigt,
at afstemningen i udgangspunktet, har bygget på et seriøst grundlag.
Det ligger i aftalemodellen, at hverken Huslejenævnet eller GI kan rådgive om den leje,
parterne skal stemme for. Hvis eksempelvis den korrekte lejeforhøjelse, såfremt lejer
betaler både vedligeholdelse og forbedring er 700 kr. om måneden og 500 kr. om
måneden, hvis lejer alene betaler for forbedringen, så kan hverken huslejenævn eller GI
rådgive, hvilken konkret leje, parterne skal enes om. Det kan kun en partsrådgiver gøre.
Partsrådgiveren vil f.eks. kunne anbefale lejerne, at stemme for en lejeforhøjelse på 650
kr. pr. måned, måske fordi varmebesparelsen er 200 kr. pr måned og fordi lejerne gerne
vil have den medfølgende komfort og mulighed for besparelse, hvis energipriserne stiger.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0015.png
5
I Aftalt Boligforbedring løste partsrådgiveren netop denne opgave, og parterne var den
gang enige om, at partsrådgivningen fjernede mange knaster fra processen. Parterne var
trygge ved rådgivningen, og det gavnede beslutningsprocessen.
Forslaget udelukker ikke, at udlejer med alle lejere, dvs, uden protest, kan aftale en
lejeforhøjelse, der er højere end ejers betaling af både vedligeholdelses- og
forbedringsdelen. Derfor kunne det overvejes, om udlejer altid skal indhente en
forhåndsgodkendelse. Da dette sandsynligvis ville overbelaste huslejenævnenes
kapacitet og i øvrigt undergrave huslejenævnenes rolle som et tvistnævn, skal Lejernes
LO i stedet forslå, at det gøres til en gyldighedsbetingelse for aftalen, at udlejer har
orienteret lejerne om mulighed for partsrådgivning.
Lejernes LO skal i øvrigt forslå, at Boligreguleringslovens bestemmelse om
informationsmidler til organisationerne ajourføres med en pristalsregulering og således, at
efterslæbet på 10 år uden regulering genoprettes. Hermed får organisationerne også
økonomi til at orientere om deres rådgivningsmuligheder i grøn byfornyelse mv..
Det er LLO’s erfaring, at det i nogle tilfælde er umuligt, at formå udlejer til at
energirenovere. Der bør derfor indføres mulighed for, at kommunerne kan gennemtvinge
byfornyelse i ejendomme med energimærke lavere end D.
3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens .S 5, stk. 2.
Det er skuffende, at forslaget i forhold til det lignende forslag fra VK regeringen i 2009, nu
indeholder en bestemmelse, at ejere af dårlige ejendomme, som ikke opfylder
energistand D, kan forsætte med BrI.
§
5. stk. 2 moderniseringer, såfremt udlejer
investerer for 400 kr. pr. kvm bruttoetageareal i energiforbedringer af ejendommen.
Lejernes LO’s beregninger viser, at dette svarer til, at udlejer kan nøjes med at skifte
vinduer, fra ét lag glas (fx med af lejerne enkeltvis etablerede forsatsvinduer af forskellig
kvalitet), til ensartet tre lags glas termovinduer. Herefter, er der frit slav i bolledejen til at
fortsætte med, at bruge ejendommens vedligeholdelsesmidler til 5.2 moderniseringer,
hvilket vil gøre det endnu sværere at få plads til, at lejerne kan betale lejeforhøjelser for
de restende energimangler på ejendommen (tidsvarende varmestyring/anlæg,
hulmursisolering, tagisolering, kælder isolering etc.).
Som så ofte anført ønsker Leiernes LO BrI.
skyldes at:
5 stk 2 fiernet fra leielovciivnincjen. Det
Moderniseringerne er en barriere for senere energirenoveringer
En godkendelse af udlejning efter BrI.
§
5 stk. 2 forudsætter, at der ikke kan gives
vedligeholdelsespåbud af huslejenævnet, ikke at ejendommene er energieffektive.
Moderniserede ejendomme fastlåses i dårlig energimæssig stand, fordi den høje leje efter
moderniseringerne af enkeltlejlighederne, udelukker et lejepotentiale til at betale for
energiforbedringerne.
Der opstår blandt beboerne et modsætningsforhold i forhold til energirenoveringer. De
lejere, der bor i de moderniserede højlejeboliger modsætter sig energirenoveringer,
medens de lejere, der bor i ikke moderniserede lejligheder ønsker energirenoveringer.
-
-
Moderniseringerne betyder øget segregering og er en barriere for byudvikling
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0016.png
6
Moderniseringerne betyder, at befolkningen yderligere opdeles på forskellige
boligkvarterer efter indkomst, socialt tilhørsforhold etc.. En byudvikling i form af
sammenlægning af små lejligheder udelukkes. Det skyldes, at udlejer ved anmodning om
sammenlægning vil betragte lejemålet som nyudlejet, og derfor modernisere og sætte
lejen efter BrI.
§
5.2. Herefter har lejeren ikke råd til sammenlægningen.
-
Moderniseringerne tilsidesætter lejerens frie valg
Lejerne har ingen indflydelse på modernisering ved genudlejning. Hvis lejeren fik det frie
valg, leje lejligheden uden modernisering til en lavere leje eller til høj leje som følge at
moderniseringen, ville 9 ud af 10 lejere vælge den ikke moderniserede lejlighed. Lejeren
ville helle gennem råderetten, modernisere lejligheden i takt med lejernes økonomiske
bærerevne.
-
-
Moderniseringerne fjerner betalelige boliger
Modernisering efter BrI.
§
5 stk. 2 betyder, at der hvert år forsvinder mange betalelige
boliger til unge, til singler og til studerende. Afgangen er meget større end tilgangen af
betalelige boliger.
Moderniseringerne er spekulative og grundlæggende meningsløse
De fleste moderniseringer vedrører ikke rumændringer og installation af bad og toilet.
Langt de fleste moderniseringer består i nedrivning og afmontering af eksisterende
køkkener og toiletter. Disse erstattes med nye elementer, suppleret med mange dyre
hårde hvidevarer, for at komme op over grænsen for en gennemgribende modernisering.
-
Moderniseringerne øger spekulation i andelsboliger
Moderniseringerne øger nutidsværdien af ejendommen, fordi lejestigningerne er større
end omkostningerne ved moderniseringerne. Dette er en af årsagerne, til de meget høje
valuarvurderinger at andelsboligforeningernes ejendomme og dermed den væsentligste
årsag til fejlvurderinger, overbelåning og bousikkerhed i andelsboligerne.
-
4. Forhånds godkendelse af lejeforhøjelser
Der henvises her til bemærkningerne under forrige punkt.
5. Forhøjelse at råderetsbeløbet
Lejernes LO kan støtte forslaget, idet vi beder om, at ministeren sikrer, at lejer kan ydes
godtgørelse for eget arbejde, således at lejer ligestilles med andelsboligindehavere, der
forbedrer deres bolig og ved fraflytning kan få en godtgørelse herfor.
6. Udlejers adgang til at kræve
opsat van
dmålere og målere til måling at
energiforbrug til køling.
Lejernes LO kan ikke støtte, at udlejer ensidigt kan forlange, at der skal opsættes
vandmålere. Organisationen mener, at det fortsat skal være lejerne, der beslutter, om der
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0017.png
7
skal opsættes målere eller om lejerne vil fortsætte med at afregne for vandforbrug uden
individuelle målere.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd,
Formand, Lejernes LO
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0018.png
i
Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter
Att.: Nils Hein, [email protected]
Foreningen at Rådgivende Ingeniører, FRI
Dok.nr: 51022 vi
Ref.: IME/IME
E-maiI: [email protected]
22. november2012
Høringssvar: Energisparepakke Lejeloven mfl.
FRI takker for tilsendte hØringsmateriale.
Om end formålet med den udsendte pakke er fremme af energibesparelser i
privat boligbyggeri, så må vi desværre konstatere, at de planlagte tiltag i
bedste fald løser nogle af de hindringer, der er åbenlyse for alle, men
desværre ikke grundlæggende gør det attraktivt for udlejere at
energirenovere. Desværre, kan vi også konstatere at de administrative
byrder der pålægges udlejer vil kunne afholde mange udlejere fra at
gennemføre tiltrængte energiforbedringer. Fra idé til udførelse kræves
mange administrative procedurer.
Det er bekymrende, at der i pakken alene er set på løsning af hindringerne,
men ikke på løsninger der peger i retning af en egentlig forbedring af
energiforbruget. Med overskriften “energisparepakke” var dette ellers et
forventet indhold. Den snævre tolkning af energibesparelsen, mener FRI, vil
kunne føre til uhensigtsmæssige energirenoveringer, der ikke tager højde for
trivsel som fx indeklimaet, der som en del af energirenoveringen har brug
for fokus (skimmelsvamp og dårlig udluftning).
Andre energi og klimarelaterede samfundsproblemer kunne med rette tillige
være omfattet af forslaget herunder klimasikring i form af
regnvandsafledning (som økonomisk også kunne komme lejerne til gode) og
integration af VE i det omfang, der er tale om totaløkonomisk rentable
investeringer.
FRI vil desuden opfordre til, at ministeriet informerer og underviser
huslejenævnene i deres behandling af sager, således at de opfordres til at
følge ånden i fremlagte forslag, der vil være til gavn for både lejer og ejer.
Med venlig hilsen
Inge Ebbensgaard
Sundkrogskaj 20
Postboks 2004
OK 2100 Kohenhavo Ø
T:
i-45
35253737
F: ÷45 3525 3738
E fr@frinetdk
-
FRI er medlem f
W. www lrisetdk
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0019.png
DANMARKS LEJERFORENINGER
Sankt Peders Stræde 2, 1., 4000 Roskilde
-
TLF: 3333 9925 FAX: 3333 9941
-
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Boliglovgivning
Gl.MØnt4
1117 København K
Høringssvar pr. e-mail til: [email protected]
Roskilde, den
22.
november 2012
Høringssvar vedr. Udkast til lovforslag om en energisparepakke (j.nr.: 2012-3828)
Vi har modtaget hørings-mail af 2.1 1.2012, som hermed besvares.
Overordnet konklusion
Som det foreligger, vil udkastet samlet bevirke særdeles væsentlige forringelser af lejernes retsstilling
og boligøkonomi.
Lovudkastet går langt ud over de tiltag, som måtte forventes ud fra energiforligets aftaletekster.
Vi er overraskede over at aftaleteksterne foreslås udmØntet på en måde, der så kraftigt og så groft er til
lejernes ugunst.
Vi finder det stærkt vildledende, bla. overfor Folketingets medlemmer, at udkastet præsenteres med
bemærkninger om, at dette ikke skulle “forrykke balancen mellem lejere og udlejere”. Der er netop tale
om, at forslaget rykker balancen så voldsomt og ensidigt til udlejernes interesser, at forslaget lige så
godt kunne være udformet direkte af udlejerorganisationerne selv.
Lovudkastet indeholder forslag der i givet fald vil udgøre de for lejerne værste tilbageslag vi er blevet
præsenteret for under de seneste 3 regeringer.
Danmarks Lejerforeninger vil derfor på det kraftigste fraråde gennemførelse af lovudkastet.
Hoved-anbefalinger
-
Som beskrevet nedenfor så vi helst hele forslaget taget af bordet, og erstattet af et forslag om fremme af
energitiltag via alternativ finansiering, uden ændringer i selve lejelovgivningen. Indenfor aftalerne i
energiforliget har vi imidlertid på de følgende sider angivet en række anbefalinger, hvoraf vi vil
fremhæve følgende tre som hoved-anbefalinger:
Slet forslaget om at udlejere tvangsmæssigt skal kunne gennemføre lejeforhøjelser for
vedligeholdelsesarbejde (som lejerne i fællesskab har betalt i forvejen via huslejen). En adgang som
udlejerne vil få med den nuværende udformning af udkastets
§
1, nr. 10 (ny
§
58, stk. 3 i Lejeloven).
Slet forslaget om at udlejere skal kunne gennemføre lejeforhøjelser for forbedringsarbejder, som
lejerne selv har betalt, En adgang som udlejerne vil få med udkastets
§
1, nr. 9 (ophævelsen af
Lejelovens
§
58, stk. 1, 2. punktums sidste led).
Juster det foreslåede regelsæt omkring de aftale-baserede energiprojekter, så den enkelte lejers
individuelle rettigheder kommer til at give reel adgang til prøvelse via huslejenævn mv.. Svarende
til det der i dag er gældende i lejelovgivningen i øvrigt.
-
-
På de følgende sider uddyber, supplerer og begrunder vi vor konklusion og anbefalinger.
Såfremt der er dele af vores høringssvar man ønsker uddybet, står vi gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Bodil Kjærum, Landsformand
Henrik Stougaard, landssekretær
Side 1 af 5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0020.png
Generelle bemærkninger i syv punkter:
1) Forslaget åbner adgang til lejeforhøjelser for arbejder lejerne har betalt i forvejen.
Med forslagets
§
1, nr. 10 (ny
§
58, stk. 3 i lejeloven) gives udlejer ret til at gennemføre tvangsmæssige
lejeforhøjelser (altså uden aftale), der beregnes på grundlag af samtlige udgifter til de gennemførte arbejder.
Der skal ikke som efter nugældende lovgivning ske fradrag for sparet vedligeholdelse, som lejerne jo
allerede betaler for i anden sammenhæng.
Nedslidte elementer i klimaskærmen, eksempelvis utætte døre og vinduer, der udskiftes til helt tilsvarende
elementer, udgør efter den nugældende lejelovgivning ren vedligeholdelse, som lejerne i forvejen betaler
over basishuslejen og derfor har krav på at få udført uden forbedringslejeforhøjelse overhovedet.
Nye bygningsdele er imidlertid naturligvis langt mere tætte end de nedslidte udskiftede dele, det erjo først
og fremmest derfor de udskiftes, og så vil der med forslaget være tale om foranstaltninger, som sparer
energi. Med lovforslaget kan udgiften således fuldt ud lægges over på lejerne som en ekstra lejeforhøjelse.
Hertil kommer så de spekulationsmuligheder i “kort holdbarhed”, som mindre seriøse udlejere hurtigt vil
udvikle med det foreslåede regelsæt.
Tilsvarende åbnes med lovforslaget adgang til at udlejer kan lade det indgå i lejefastsættelsen, når lejer
individuelt selv har betalt forbedringer på lejemålet, eksempelvis i form af et nyt køkken eller bad.
(
1, nr. 9. Ophævelsen afLejelovens
§
58, stk. 1, 2. punktums sidste led).
-
2) Forslagets aftale-mulighed vil næppe blive anvendt.
Med forslaget kan udlejer indgå aftale med et flertal af lejerne eller med beboerrepræsentationen om
gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. En sådan aftale giver efter lovforslaget udlejer ret til en
lejeforhøjelse, der beregnes som angivet ovenfor i pkt. 1, men, som det fremgår, har udlejer jo netop adgang
til at gennemføre lejeforhøjelsen tvangsmæssigt, så det vil helt overvejende være det der vælges; såfremt
lovudkastet gennemføres i den foreliggende form.
Følger man imidlertid vores anbefaling om at fjerne eller indskrænke adgangen til tvangsmæssig
gennemførelse, jfr. pkt. 1., vil aftalemæssige projekter naturligvis få større udbredelse.
Der vil dog i vid udstrækning blive tale om aftale-situationer vi som lejerbevægelse vil være forpligtede til at
anbefale lejerne at holde sig langt væk fra. Det er “lovliggjort” forsøg på bondefangeri.
3) Beskyttelse af lejer-mindretal og enkeitlejere tilsidesættes.
Efter lovforslaget kan en aftale om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger indgås af udlejer
med et flertal af lejerne eller med beboerrepræsentanterne. I begge tilfælde har det virkning for samtlige
lejere. Mindretallet eller den enkelte lejer kan dermed ikke sige fra. Den enkelte lejers mulighed for at
kontrollere eller få efterprøvet lejeforhøjelsens berettigelse er uhyre svag i forslaget, og bør styrkes
væsentligt, så den kommer til at matche det system der ellers gælder i den øvrige lejelovgivning.
For så vidt angår ikke-kollektive foranstaltninger, inde i det enkelte lejemål, bør den enkelte lejer i øvrigt
tildeles individuel vetoret.
4) Udkastet foreslår monopol for ensidig rådgivning.
Som eksempel på lovudkastets ensidige karakter kan fremhæves forslaget (udkastets
§
2,
nr. 10) om at give
Grundejernes Investeringsfond (GI) “monopol” med hensyn til partsrådgivning i forbindelse med
energirenoveringsaftaler. GI påstås i bemærkningerne at være en uvildig instans, men reelt er GI en paris
organisation for udlejere. Der er udlejerflertal i bestyrelsen og formandskabet er pr. definition besat af
udlejerorganisationerne. Der er ikke, som det påstås i bemærkningerne, tale om en uvildig organisation, og
det vil derfor være en uhørt skrævvridning, såfremt GI skulle stå for rådgivning af begge parter.
Vi anbefaler at bestemmelsen (udkastets
§
2, nr. 10) enten udgår helt, eller at den ændres til et indhold, hvor
der ydes økonomisk støtte til at hver af parterne, henholdsvis udlejere og lejere, selv kan vælge sine
rådgivere.
5) Forslaget betyder væsentligt forøgede udgifter for det offentlige, med meget lille nytteværdi.
I det omfang man tror eller håber på, at der i væsentligt omfang vil blive indgået de omtalte aftaler mellem
lejere og udlejere, vil forslagets eventuelle gennemførelse medføre lejeforhøjelser. De i forslagets
bemærkningsdel anførte betragtninger over økonomiske konsekvenser for det offentlige, tager
Side 2 af 5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0021.png
tilsyneladende udgangspunkt i, at alle lejere der modtager boligstøtte også skulle være berettiget til offentlig
varmehjælp, således at stigningen i det offentliges boligstøtte-udgifter modsvares af et fald i udbetalt varme-
støtte. Imidlertid gælder dette alene for pensionister og visse andre overfØrselsindkomster. For den
betydelige andel af lejere der er selvforsørgende og samtidig berettigede til boligsikring, er der ikke nogen
offentlig “modsvarende mindreudgift” der helt eller delvist kan afbalancere de forøgede udgifter til
boligsikring.
Dermed må der forventes en væsentligt større forøgelse af det offentliges udgifter til boligsikring, end det pt.
er beskrevet i bemærkningerne. Nytteværdien, mht. energirenoveringer, af disse forøgede offentlige udgifter,
vil være særdeles begrænset.
6) Forslaget vil i voldsom grad yderligere komplicere lejelovgivningen.
Danmarks Lejerforeninger beklager, at der med forslaget lægges op til det diametralt modsatte af en
forenkling af lejelovgivningen, som regeringen ellers har ytret interesse for. Det foreliggende lovforslag vil
nemlig i meget væsentlig grad komplicere den eksisterende lovgivning gennem tilføjelse af endnu flere
undtagelser, og nye varianter vil blive tilføjet til de i forvejen eksisterende talrige sæt af forskellige
lejeberegninger, indskudte undtagelser og særlige kategorier af lejemål.
Vi vil gerne udtrykke anerkendelse for, at ministeren for By, Bolig og Landdistrikter i anden sammenhæng
har taget initiativ til at få genstartet forhandlingerne om forenkling af lejelovgivningen forhandlingerne
mellem de fem interesseorganisationer på boligområdet. Vi må imidlertid udtrykke vor tvivl overfor, om det
tjener noget reelt formål med den ene hånd at fortsætte disse forhandlinger, såfremt der med den anden hånd
gennemføres et lovforslag med et lejelovsmæssigt indhold som det foreliggende udkast.
-
7) Den lejelovsmæssige del af energiforliget kan erstattes af et forslag om alternativ finansiering.
Fremme af energirenoveringer i udlejningsejendomme nødvendiggør i virkeligheden slet ikke
lejelovsmæssige ændringer: Der er i forvejen adskillige egnede “redskaber og håndtag” i den eksisterende
Iejelovgivning som kan anvendes til dette formål. Nej, det der reelt skal til for at få ændret den nuværende
stilstand på området til aktivitet, er at udlejerne gennem nye finansierings-former får en Økonomisk
motivation til at iværksætte sådanne arbejder, vel at mærke uden at dette sker på bekostning af lejernes
motivation.
I denne forbindelse vil vi pege på, at man kan anvende de offentlige midler man fra regeringens side, jfr. pkt.
5
ovenfor, realistisk må være indstillet på at bekoste på lovforslagets gennemførelse. Midlerne vil på denne
alternative måde med langt større nytteværdi kunne anvendes målrettet til fordel for maksimal
energirenoverings-effekt.
Herudover har lejerbevægelsen, i forbindelse med de ovenfor omtalte forhandlinger op til 2010-lovforslaget,
peget på en helt alternativ model for sådan finansiering, via Grundejernes Investeringsfond.
Man kan supplerende opstille krav om minimumsstandard for gamle ejendomme, f.eks. ligesom for
brandsikring og elektricitet. Alle nødvendige bygningsændringer kan imidlertid udmærket håndteres via
lejelovgivningens nuværende regler.
I det følgende supplerer vi kort disse generelle bemærkninger med detail-bemærkninger til mere konkrete
enkelt-elementer i forslaget.
Side 3 af
5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0022.png
Særlige bemærkninger til enkelte punkter i forslaget
Til
§
1,
§
2
og
§
3:
Begrebet »energibesparende foranstaltninger« indgår i lovforslagets
§
1 (lejeloven,
LL),
§
2
(boligreguleringsloven, BRL) og
§
3 (byfornyelsesloven, BFL).
Intet sted i lovforslaget er der imidlertid en definition af »energibesparende foranstaltninger. Der mangler
en definition, som afgrænser i forhold til typer af arbejde, som lejerne i forvejen har krav på, uden
lejeforhøjelse.
Der er intet i lovforslaget, der hindrer at en hvilken som helst bygningsmæssig indsats vil kunne indgå i en
aftale om »energibesparende foranstaltninger«. I lovforslagets egne bemærkninger er det direkte forudsat at
et projekt kan omfatte andre arbejder end energibesparende foranstaltninger, se bemærkningerne til BFL
§
50 e.
Til
§
1,
pkt. 10:
Lovforslaget giver udlejer ret til en lejeforhøjelse, der beregnes på grundlag af samtlige udgifter til de
gennemførte arbejder. Der skal ikke ske fradrag for sparet vedligeholdelse.
Entydig konsekvens: En utæt dør eller et utæt vindue kan udskiftes til et tilsvarende element, hvilket normalt
vil blive betegnet som ren vedligeholdelse (ingen forbedring). Hvis den nye bygningsdel er tæt vil der
selvfølgelig være tale om en foranstaltning, som sparer energi. Med lovforslaget kan udgiften således fuldt
ud væltes over på lejerne. Dette åbner ekstremt vide muligheder for misbrug fra udlejers side:
Bestemmelserne vil af udlejere tvangsmæssigt (altså helt uden aftale jfr. den foreslåede ny
§
58 a) kunne
anvendes til at gennemføre lejeforhøjelser for projekter der består af rene vedligeholdelses-arbejder.
Arbejder, som lejerne efter nugældende lejelovgivning har krav på helt uden lejeforhøjelse, og som lejerne
efter nugældende lovgivning har mulighed for, om nødvendigt, at få gennemført via huslejenævnspåbud
m. v.
Til
§
3, pkt.
1:
Efter lovforslaget (eksempelvis forslagets
BFL
§
50 c og 50 d.) kan en aftale om gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger indgås af udlejer med et flertal af lejerne eller med
beboerrepræsentanterne. I begge tilfælde har det virkning for samtlige lejere. Den enkelte lejers mulighed
for at kontrollere eller få efterprøvet lejeforhøjelsens berettigelse er meget svag: 6 ugers indbringelses-frist
er uhørt, når det ikke i det mindste kombineres med et gyldighedkrav for varsel/aftale, at
indsigelsesadgangen udtrykkeligt er oplyst. Uden et sådant formalitetskrav bør der klart gælde de
almindelige forældelsesbestemmelser.
Til
§
1, pkt. 10,
§
2,
pkt.
5, samt
§
3, pkt. 1:
Lovforslaget giver udlejer mulighed for at indhente en forhåndsgodkendelse fra huslejenævnet. Se
lovforslagets BRL
§
25 d, stk. I.
Lovforslaget er uklart mht. hvorvidt lejer skal inddrages i denne proces, så det bør gøres tydeligere i selve
teksten, at dette er tilfældet. Udlejer skal før aftalens indgåelse give lejerne en kopi af huslejenævnets
afgørelse om forhåndsgodkendelse. Se lovforslagets
BFL
§
50 e.
At lejerne er part under huslejenævnets behandling af en sag om forhåndsgodkendelse fremgår indirekte af
lovforslagets bestemmelse om, at huslejenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten »af parterne<.
(Ordvalget er måske lidt uheldigt, da det lyder som om begge parter i fællesskab indbringer sagen, hvilket
selvfølgelig ikke er tilfældet. Et bedre ordvalg ses af nugældende
BRL
§
43-44: »af hver afparterne.x.)
Lovforslaget giver ikke huslejenævnet kompetence til at behandle spørgsmålet om lejeforhøjelsens
beregning ved en sag, som rejses efterfølgende. Under en efterfølgende sag vil huslejenævnet alene kunne
tage stilling til om aftalen opfylder de gyldighedsbetingelser, som er opstillet i lovforslaget. En sådan sag
skal rejses af lejer inden seks uger. Se lovforslagets
BFL
§
50 m, stk. 1-2. Der er ingen gyldighedsbetingelse
Side4af5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0023.png
om, at udlejer skal oplyse lejer om fristen på seks uger eller om muligheden for at indbringe spørgsmålet.
Disse oplysninger bør imidlertid være gyldighedsbetingelser.
Bestemmelsen om at den enkelte lejer kan indbringe for huslejenævnet gyldigheden af en aftale om
energibesparende foranstaltninger er i lovforslaget placeret i byfornyelsesloven. Det ville give lejerne bedre
mulighed for at få øje på muligheden for huslejenævnsbehandling hvis bestemmelsen blev placeret i fx LL
§
106.
Lejer kan således ikke bruge huslejenævnet til at kontrollere eller få efterprøvet lejeforhøjelsens berettigelse
eller beregning, kun aftalens gyldighed. Alligevel er der i lovforslaget bestemmelser om lejeforhøjelsens
beregning og fordeling. Se lovforslagets LL
§
58 a. Det bør i lovteksten præciseres, at huslejenævnet har
kompetence til at håndhæve disse bestemmelser. Det fremgår ikke af den nuværende forslags-ordlyd, at lejer
kan indbringe dette spørgsmål for huslejenævnet. Det forhold at lovforslaget kun giver lejer en adgang til
begrænset prøvelse ved huslejenævnet (gyldighed) kunne måske endda implicere at lejers adgang til
prøvelse af aftalens materie i det hele taget er udelukket, selv ved boligretten.
Lejer bør imidlertid have klar adgang til at få efterprøvet lejeforhøjelsens beregning allerede ved
huslejenævnet. Særligt relevant er dette krav selvfølgelig for lejere, som ikke er med i det flertal, der
accepterede aftalen.
Til
§
1, pkt. 11:
Lovforslagets bestemmelser om lejeforhøjelsens beregning forekommer mangelfulde på flere punkter.
I blandede ejendomme (bolig/erhverv) skal der efter lovforslaget ske en forholdsmæssig fordeling af
udgifter, som vedrører begge typer af lejemål. Se lovforslagets LL
§
58 a, stk. 2. Forholdsmæssigt kan
fortolkes på flere måder, og det er ikke angivet om fordelingsnøglen er den, som aktuelt er gældende for den
omhandlede ejendom efter
BRL
§
11, eller bruttoetageareal uden modifikationer eller fx efter ombygningens
energibesparende effekt pr. lejemål eller andet.
Udgifternes fordeling mellem boligerne skal ske efter areal. Se lovforslagets LL § 58 a, stk. 5.
Lejeforhøjelsen skal efter lovforslaget »kunne give en passende forrentning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til de aftalte arbejder, samt dække afskrivning og sædvanlige udgifter til
vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign.«. Se lovforslagets LL
§
58 a, stk. 3. Formuleringen er
tydeligvis inspireret af nugældende LL
§
58, stk. 2. Lovforslaget siger imidlertid intet om at udlejer
efterfølgende skal aflægge byggeregnskab. Der bør i lovforslaget indsættes bestemmelser svarende til
nugældende LL
§
59, stk. 3-4.
I lovforslaget er fastsat at der ved beregning af lejeforhøjelsen ikke må medregnes den del af udgiften, som
dækkes ved anvendelse af beløb afsat efter LL
§
22 og 63 a eller
BRL
§
18 og 18 b samt støtte efter anden
lovgivning. Se lovforslagets LL
§
58 a, stk. 4. Dette forekommer meget rimeligt, set med lejers øjne.
Bestemmelsen bør udvides til også at omfatte rabatydelser og lignende, se fx nugældende LL
§
36, stk. 2, 4.
pkt.
Side 5 af5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0024.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Bosam Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark <[email protected]>
21. november 2012 16:14
Nils Hein
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning j.nr.
2012-3828
10 01 11 BOSAMs høringssvar til om ændring af lejelovgivningen med hensyn til
energiforbedringer.pdf; VS: Høring over udkast til lovforslag om en
energisparepakke
-
Til ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
BOSAM har d.
11.
januar 2010 fremsendt vores bemærkninger vedr, lovforslag om ændring af Iejelovgivningen med
hensyn til energibesparende forbedringer ministeriets j.nr. 2009-39.
Vores bemærkninger genfremsættes i relation til det nuværende forslag. (se vedhæftede)
BOSAM har d. 30. marts 2012 fremsendt vores bemærkninger i relation til høring over udkast til lovforslag om en
energipakke fremsendt d. 26 marts 2012. Ministeriet havde ikke anført j.nr.
Vores bemærkninger genfremsættes i relation til det nuværende forslag. (Se vedhæftede)
Herudover skal vi særligt vedr. “grøn byfornyelse” bemærke, at forslaget er endog meget bureaukratisk og reglerne
er unødvendigt komplicerede.
I forvejen giver den nuværende lovgivning gode muligheder for at indgå aftaler om både forbedringsarbejder og
vedligeholdelsesarbejder med beboerrepræsentationer og lejere.
Vedr. energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5 stk. 2 kan vi konstatere, at der stort set
ikke er tale om en opstramning af de nuværende regler, og forslaget kan kategoriseres som værende symbolpolitik.
Samlet set bygger forslagene stort set på Ejendomsforeningen Danmarks forslag fra september 2008.
Det er meget skuffende og uforståeligt, at den nuværende regering vil gennemføre en lovgivning, der så ensidigt er
til fordel for udlejerne.
Venlig hilsen
Jørgen Hemmingsen
Adm. direktør
BOSAM
Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Vandkunsten 3, 4sal
1467 Kbh K
Tlf.: 33934004 Fax:33934007
e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.bosam.dk
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0025.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Bosam Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark <[email protected]>
30.
marts
2012 14:26
Bosam Boligforeningernes Sammenslutning
i Danmark
VS:
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke
10 01 11
BOSAMs høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om
energibesparende forbedringer.pdf
-
Fra:
Bosam Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Sendt:
30. marts 2012 14:25
Til:
‘Nils Hein’
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke
Til
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Lejerorganisationen BOSAM har mandag den 26. marts 2012 kl. 13.33 modtaget e-mail fra ministeriet vedrørende
høring om energisparepakke med mandag den 2.april 2012 kl. 12.00 som frist for svar.
Der er tale om en særdeles kort frist, til at fremsætte kommentarer til energisparepakkens udkast til lovforslag.
Den samlede energisparepakke har betydelig økonomisk uligevægt i forholdet mellem lejere og udlejere. Balancen
mellem udlejere og lejere bliver med energisparepakken forrykket meget kraftigt til udlejernes fordel navnlig pga. at
forslaget til ny
§
58, stk. 3, i lejeloven om energibesparende torbedringsarbejder. Og det sker på lejernes bekostning.
De forøgede priser for fjernvarme vil også i særlig grad ramme lejerne.
Forslaget om at ændre lejelovgivningen, så energieffektiviseringer kan væltes over på huslejen, blev oprindeligt
udtænkt og offentliggjort af udlejernes hovedorganisation Ejendomsforeningen Danmark i september 2008!
Det vækker undren, at en socialdemokratisk ledet regering fremkommer med så ensidige lovforslag vendt mod
lejerne, og hvor den alvorligste forringelse i forslaget til
§
58, stk. 3, er kopieret fra et tidligere forslag, som den
borgerlige regering fremsatte tilbage i 2009 og som bygger på udlejernes eget forslag.
Alle må formodes at have forståelse for, at der sker indgriben på energiområdet, men når man ensidigt rammer
lejerne og præmierer udlejerne på lejernes bekostning, kan det være ovenud svært at bevare forståelsen.
Ministeriet har netop opfordret udlejer- og lejerorganisationerne til at genoptage forhandlingerne om forenkling og
modernisering at lejelovgivningen. Forhandlinger som forudsættes at hvile på et grundlag, hvor balancen mellem
udlejere og lejere ikke forrykkes væsentligt. Det er derfor uforståeligt og kritisabelt, når ministeriet sideløbende søger
for at gennemføre lovforslag, der som energisparepakken forrykker den økonomiske balance i et så væsentligt
omfang som det med dette forslag sker mellem udlejere og lejere. Det er i øvrigt heller ikke troværdigt.
Såfremt forslagene gennemføres i den nuværende form kan det efter vores opfattelse ikke undgå at få endog meget
stor indflydelse på de fortsatte lejelovsforhandlinger. Forudsætningerne for at skabe enighed ændres
grundlæggende, hvis man vælger at gennemføre så vidtgående forslag til ensidig gunst for udlejerne. Dermed er
muligheden for at opnå en forhandlingsløsning forringet væsentligt.
Forslaget til ny
§
58, stk. 3,
i
energisparepakken er identisk med ordlyden i det udkast til lovforslag, som den tidligere
borgerlige indenrigs- og socialminister Karen Ellemann fremsendte i høring den 14. december 2009. Vi henviser på
den baggrund til
vedhæftede
høringssvar af 11. januar 2010, hvor BOSAM fremsatte en detaljeret kritik.
I korte træk medfører lovforslaget til ny
§
58 stk.
3 at:
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0026.png
1.
Lejerne skal gennem nye lejeforhøjelser betale for noget, som lejerne allerede har krav på efter
lejekontrakten, og som lejerne i forvejen har betalt for.
2.
Lovforslaget præmierer dårlig byggekvalitet, fordi udlejeren valg at byggematerialer med ringe levetid
giver mulighed for flere lejeforhøjelser og større indtjening.
3.
Lovforslaget medfører en ekstra økonomisk gevinst til de udlejere, der ikke passer og vedligeholder
ejendommen løbende. Det giver samtidig flere konflikter mellem lejere og udlejere.
4.
På energisiden har lovforslaget slagside, fordi et øget energispild i ejendommen samtidig er grundlaget
for større lejeforhøjelser og flere indtægter til udlejeren.
5.
Lovforslaget gambler med lejernes sundhed. Ved ombygning og udskiftning er det kun selve
energibesparelsen, der må tælle med i beregningen at lejeforhøjelsen. Selvom den konkrete ombygning
påviseligt vil have negative konsekvenser for indeklimaet og en øget sygdomsrisiko for lejerne, må
huslejenævnene og domstolene ikke længere tage hensyn hertil ved udmåling af lejeforhøjelse for
“forbedringen”.
Vedr. lovforslaget om aftalt grøn byfornyelse:
Vi tvivler på, at når man så ensidigt påtænker at give udlejere mulighed for at gennemføre energitiltag med en såkaldt
totaløkonomisk energirenovering, at udlejerne i særligt stort omfang vil vælge den grønne byfornyelse.
Udlejningsområdet er stort set alene set styret af den økonomiske incitamentstruktur, hvorfor dette forslag forudses at
have meget ringe effekt.
I forslaget giver man ikke lejerne mulighed for at kunne deltage i ligeværdige forhandlinger med udlejer. Det
forudsætter, at der indgår støtte til partsrådgivning samt støtte til at kunne kontrollere de tekniske oplysninger som
udlejeren fremlægger.
Vedr. lovforslaget om energikrav som betingelse for at kunne anvende boligreguleringslovens
§
5, stk. 2:
Det er selvfølgeligt positivt, at der strammes op for at kunne gennemføre denne form for oftest spekulativ
moderniseringer, men så er alt positivt også sagt om denne ændring. De udgifter der er forbundet med de øgede krav
skal finansieres at lejeren der flytter ind i lejemålet. Dermed fastholdes denne ovenud lukrative ordning for udlejerne
og huslejen vil blot stige yderligere efter lovændringen. Lejelovginingen kompliceres yderligere ved at der kan indgå
lejetillæg, der ikke indgår i det lejedes værdi.
Pt. udgør lejeniveauet typisk 800 1200 kr. pr. kvm for disse moderniserede lejligheder eksl. varme, og hvis lejen
sættes yderligere op, vil denne kategori at lejligheder ikke kunne udlejes til de samme befolkningsgrupper som i dag.
De private udlejningsboliger udfylder et stort behov for mange mennesker, men når de fordyres væsentligt vil det få
meget negative konsekvenser, hvilket jo også er kendt internationalt.
-
Det er også regeringens ansvar, at der i byerne stilles boliger til rådighed for mennesker med almindelig arbejde og
indkomst.
Vedr. lovforslaget om forhåndsgodkendelse af lejeforhojelser:
Forhåndsgodkendelsen tager stilling til, hvilken lejeforhøjelse der kan kræves, hvis forbedringerne gennemføres i
overensstemmelse med det projektmateriale, den opgørelse over de forventede udgifter hertil og den beregnede
lejeforhøjelse, udlejeren har forelagt nævnet.
Lovforslaget søger at udbrede anvendelsen at forhåndsgodkendelse i forbindelse med forbedringer, hvilket er meget
problematisk sådan som en forhåndsgodkendelse i praksis bliver gennemført ved hus lejenævnene i dag.
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0027.png
Huslejenævnene vil med lovforslaget bla. blive tvunget til at tage stilling til, om den samlede leje kan oppebæres efter
gennemførelse af gennemgribende forbedringer efter boligreguleringslovens
§
5, stk. 2.
Lejelovgivningens rent processuelle regler har ofte særdeles stor betydning for det lejeniveau, som huslejenævnene
eller domstolene ender med at godkende. Reglerne om forhåndsgodkendelse er et eksempel på, at rent processuelle
regler i praksis kan anvendes til at presse lejeniveauet væsentligt i vejret.
Et af de store problemer ved forhåndsgodkendelse er, at en del huslejenævn stiller meget små krav til det
projektmateriale, som danner grundlag for den leje, som bliver godkendt. Det medfører blandt andet, at der i en
forhåndsgodkendelse kan rummes meget store udsving i fx kvalitet og materialevalg. Der er i vid udstrækning
mulighed for at opnå en meget højere leje gennem en forhåndsgodkendelse i sammenligning med de tilfælde, hvor
huslejenævnet gfarbejderne er udført kan besigtige det færdige resultatet og foretage en konkret og langt mere
saglig vurdering af “det lejedes værdi” på baggrund af kvalitet, materialevalg mv.
Dertil kommer, at de fleste nævnsmedlemmer hverken er arkitekter eller ingeniører og som regel ikke har de tekniske
forudsætninger for at kunne vurdere, om fx en af udlejer oplyst pris er rimelig, når nævnets medlemmer kun kan støtte
sig til en ofte diffus og meget overfladisk beskrivelse af de påtænkte arbejder, og ikke kan besigtige det færdige
resultat.
Det er også væsentligt at fremhæve, at forholdet til boligreguleringslovens
§
5, stk. 3. Under en sag for boligretten
påhviler det efter bevisbyrdereglen i
§
5, stk. 3, udlejeren at godtgøre, at den aftalte leje ikke væsentligt overstiger det
lejedes værdi, når lejen ønskes fastsat efter
§
5, stk. 2. Det betyder i praksis, at det generelle lejeniveau for
gennemgribende moderniserede lejligheder bliver væsentligt lavere sammenlignet med, hvad lejeniveauet ellers ville
være uden denne særlige bevisbyrderegel.
Gennemføres lovforslaget om forhåndsgodkendelse til at fastsætte den samlede leje ved gennemgribende
moderniseringer efter boligreguleringslovens
§
5, stk. 2, betyder det samtidig, at bevisbyrdereglen i
§
5, stk. 3, i vid
udstrækning grad vil miste sin betydning.
Indbringer lejeren en sag for boligretten om lejens størrelse, vil boligretten ikke kunne tilsidesætte en leje, der er
blevet forhåndsgodkendt i huslejenævnet, selvom det efter en konkret bevisbedømmelse af sammenlignelige lejemål
står klart, at den aftalte leje væsentligt overstiger det lejedes værdi.
Så lovforslaget om ændring af reglerne om forhåndsgodkendelse vil samlet betyde, at det generelle lejeniveau for
gennemgribende moderniserede lejligheder bliver hævet. Uden at kvaliteten stiger tværtimod.
-
Med venlig hilsen
Jørgen Hemmingsen
Adm. direktør
BOSAM
Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Vandkunsten 3, 4sal
1467 Kbh K
Tlf.: 33 93 40 04 Fax: 33 93 40 07
e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.bosam.dk
3
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0028.png
Side I af 12
Vandkunsten 3, 4.
1467 København K
Tlf. 33 93 40 04
[email protected]
sal
Telefax 33 93 40 07
Postgiro 16 93 33 68
www.bosarn.dk
Indenrigs- og socialministeriet
Departernentet
Holmans Kanal 22
1060 København K
Fremsendes til e-mail [email protected]
Den 11.januar 2010
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lejelovgivningen med hensyn til
energibesparende forbedringer ministeriets j.nr. 2009-39.
Med henvisning til indenrigs- og socialministeriets j.nr. 2009-39 og høringsskrivelse
af 14. december 2009 vender lejerorganisationen BOSAM hermed tilbage med
bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af lejelovgivningen for så vidt
angår reglerne om energibesparende forbedringer.
Bemærkninger til lovforslaget om lejeforhøjelser for energibesparende arbejder
ændring af lejelovens
§
58 stk. 3.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann stiller nu et lovforslag om ændring af
lejelovens
§
58, stk. 3, der vil øge udlejernes fortjeneste og medføre betydelige
lejeforhojelser for lejere i private udlejningsejendomme.
Ifølge social- og indenrigsministeriet egne beregninger, vil de lejere, der bliver ramt
af den nye lovgivning i gennemsnit kunne se frem til en lejeforhøjelse på 2.500 kr.
årligt. Det er ifølge ministeriets eget skøn en lejeforhøjelse, der er 5 gange større end
den huslejestigning,
som
lejerne ellers ville få med lejelovens gældende regler.
2
I Danmark er der ca. V million privat udlejede boliger. Hvis lovforslaget bliver
vedtaget, forventer vi fra BOSAMs side, at størstedelen af lejerne inden for en
overskuelig fremtid kommer til at mærke de økonomiske konsekvenser af ministerens
lovforslag, når først udlejerne for alvor får øjnene op for mulighederne i den nye type
lej eforhøj e Iser.
BOSAN
Boligforeningernes
Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0029.png
Side 2 af 12
Lovforslaget betyder, at når udlejeren udskifter bygningsdele og samtidig kan påvise,
at lejerne opnår en besparelse på varmeregningen, så kan udlejeren kræve en
lejeforhøjelse svarende til lejernes besparelse.
Set med lejerens øjne rammer lovforslaget navnlig skævt, fordi lejeren typisk over
huslejen allerede har betalt for udskiftningen én gang, og kommer dermed reelt til at
betale 2 gange for det samme.
Lovforslaget griber alvorligt ind i den økonomiske balance mellem lejere og udlejere
på en måde, der ensidigt er til fordel for den ene part udlejerne.
En gennemgang af bemærkningerne til lovforslaget illustrerer samtidig med tydeligt,
at lovforslaget ikke er gennemtænkt, og at der ikke er taget højde for en lang række
negative følgevirkninger.
I korte træk medfører lovforslaget:
1. Lejerne skal gennem nye lejeforhøjelser betale for noget,
som
lejerne allerede har
krav på efter lejekontrakten, og som lejerne i forvejen har betalt for.
2. Lovforslaget præmierer dårlig byggekvalitet, fordi udlejeren valg af
byggematerialer med ringe levetid giver mulighed for flere lejeforhøjelser og større
indtjening.
3. Lovforslaget medfører en ekstra økonomisk gevinst til de udlejere, der ikke passer
og vedligeholder ejendommen løbende. Det giver samtidig flere konflikter mellem
lejere og udlejere.
4. På energisiden har lovforslaget slagside, fordi et øget energispild i ejendommen
samtidig er grundlaget for større lejeforhøjelser og flere indtægter til udlejeren.
5.
Lovforslaget gambler med lejernes sundhed. Ved ombygning og udskiftning er det
kun selve energibesparelsen, der
tælle med i beregningen af lejeforhøjelsen.
Selvom den konkrete ombygning påviseligt vil have negative konsekvenser for
indeklimaet og en øget sygdomsrisiko for lejerne, må huslejenævnene og
domstolene ikke længere tage hensyn hertil ved udmåling af lejeforhøjelse for
“forbedringen”.
I det følgende er de enkelte punkter uddybet. Afslutningsvist er beskrevet en
alternativ ordning, der kan lede til rentable og virkningsfulde energibesparelser i
privat udlejningsbyggeri vel og mærke uden at forrykke den økonomiske balance
mellem lejere og udlejere.
BOSAM
Boligforeriingernes Sanimenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0030.png
Side 3 af 12
1. Lejerne skal gennem nye lejeforhojelser betale for noget, som lejerne allerede
har krav på efter lejekontrakten, og som lejerne i forvejen har betalt for.
I lejekontrakten er det normalt aftalt, at udlejeren har en kontraktlig forpligtelse til at
holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige bortset fra låse og nøgler, som
det normalt påhviler lejeren at vedligeholde og forny.
Fornøden vedligeholdelse og fornyelse af ejendommens dele betales der
som
udgangspunkt en fast husleje for. Derimod kan egentlige forbedringer danne grundlag
for en lejeforhøjelse. Dette indebærer, at der ved beregningen af lejeforhøjelse for en
forbedring skal ses bort fra lejeretlige vedligeholdelsesudgifter, fordi de allerede er
indeholdt i huslejen.
Lovforslaget indebærer som noget nyt, at lejeretlige vedligeholdelsesudgifter ikke
længere skal fradrages ved beregning af lejeforhøjelse for rentable energiforbedringer.
Derved pålægges lejerne at betale for noget, som lejerne allerede har krav på efter
lejekontrakten, og som lejerne i forvejen har betalt for.
Hvordan det regnestykke hænger sammen kan blandt andet anskueliggøres ved
uddrag af den redegørelse, som tidligere by- og boligminister afgav over for
Folketingets boligudvalg, sidste gang det lejeretlige forbedringsbegreb indgik i en
bredere politisk debat i år 2000.
“Sondringen imellem forbedring og vedligeholdelse, som er et af de helt
fundamentale princlpper i dansk lejeret, er baseret på vurderingen af om og i givet
fald i hvilket omfang et arbejde modsvares afen forøgelse af det lejedes værdi.
Med andre ord er der, når forbedringsandelen af et arbejde skal vurderes, tale om at
opgore brugsværdien af den udførte forbedring.
Der er i sagens natur tale om en skønsmæssig afgørelse på grundlag af de konkrete
forhold omkring forbedringen. De to yderpunkter for skønnet udgøres dels af
arbejder, der ingen brugsværdiforogelse indeholder, dels af arbejder, som indebærer
en brugsværdforogelse, der modsvarer den samlede udgfl.
Som eksempler på sådanne arbejder kan nævnes vinduesudskftninger, hvor de
eksisterende vinduer udskiftes med nye identiske vinduer og etablering af
badeværelse i en lejlighed, der ikke forudfor forbedringen indeholdt et badeværelse.
Ved vinduesudskftningen udskiftes gammelt med nyt, uden at der samtidig tiføres
nye kvaliteter. I dette tiifælde er forskellen alene, at vinduerne nu, som da de
eksisterende vinduer blev isat, er nye, og arbejdet dækker derfor kun over den
vedligeholdelse, som lejeren i forvejen over lejen betaler for. I sådanne ti’fælde vil
der derfor ikke være grundlag for at beregne en lejeforhojelse efter reglerne i
lejelovens
§
58.
BOS?N
Boligforeningernes Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0031.png
Side 4 af 12
I tifældet med etablering af badeværelse omfatter arbejdet som udgangspunkt fluldt
ud en brugsværdforøgelse, idet den kvalitet, som ligger i et badeværelse, ikke
tidligere har været en del af det lejede. I dette tifælde vil den saun lede udgf1, forudsat
den er sædvanlig, almindeligvis modsvares alen brugsværdforogelse. I dette tilfælde
vil der således efter lejelovens
§
58 være grundlagfor at beregne en lejeforhojelse for
den fulde udgift.
For de mest almindelige arbejders vedkommende er der tale om, at der indgår
vurderingen
vedligeholdelse,
af
elementer
af både .forbedring og
brugsværdlforogelsen kommer i sådanne tilfælde til udti k ved fradrag i udgfien,
som svarer til vedligeholdelsesandelen.”
række eksempler kan yderligere illustrere,
energiforbedringer konkret kommer til at virke.
En
hvordan
lovforslaget
om
En brugsværdiforøgelse kan allerede efter de gældende regler bestå i en besparelse på
varmeudgiften. Hvis udlejeren fx isolerer taget, der ikke før har været isoleret, opnår
lejerne en besparelse på varmeregningen. Typisk kan udlejerens udgifter til
tagisolering derfor i fuldt omfang danne grundlag for en beregnet lejeforhøjelse efter
de gældende regler.
Det ændrer lovforslaget ikke på. Lovforslaget har fortrinsvis betydning for de
tilfælde, hvor der er tale om hel eller delvis udskiftning af eksisterende bygningsdele,
og hvor der indgår elementer af vedligeholdelse fx nedslidte termovinduer.
En termorude består af to glaslag, der holdes fra hinanden ved hjælp af et kantprofil. I
mange moderne termoruder er mellemrummet fyldt op med en gasart, typisk Argon,
der bidrager til rudens isoleringsevne. En termorude holder ikke evigt. Med tiden
slipper gassen ud. Man siger, at ruden er punkteret. I stedet slipper almindelig fugtig
luft ind. Fugten fra luften afsættes som dug mellem glassene, så ofte er det let at se,
når ruden er punkteret. Punkterede termoruder bør skiftes, da de ikke isolerer
tilstrækkeligt.
Mange af de eksisterende termovinduer i privat udlejningsbyggeri har en normal
levetid i omegnen af 20—25 år.
Lejeren kan kræve, at en punkteret termorude udskiftes. Udlejeren kan efter gældende
regler ikke kræve en forbedringslejeforhøjelse, for udskiftningen dækker kun over
den vedligeholdelse, som lejeren i forvejen over lejen betaler for.
Med lovforslaget vil udlejeren derimod kunne kræve lejeforhøjelse for udskiftning af
den samme termorude. For når først termoruden er punkteret, er udskiftningen et
arbejde, der medfører energibesparelser for lejeren. Der skal efter lovforslaget ikke
længere tages hensyn til, at udskiftningen
kun
dækker over den vedligeholdelse, som
lejeren i forvejen over lejen betaler for.
BOSAN
Boligforeningernes Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0032.png
Side5afl2
Som et andet eksempel på, hvor lovforslaget forventes at få væsentlig betydning, kan
nævnes udskiftning af hele eller dele af ejendommens varmeanlæg, som normalt
udgør en af de mere omkostningstunge installationer.
Her kan der typisk også opnås energibesparelser ved udskiftning fra gammelt til nyt,
men som i tilfældet med termoruderne har lejerne allerede betalt for fornøden
udskiftning af varmeanlægget.
I ejendomme med omkostningsbestemt husleje betaler hver lejer over huslejen typisk
ca. 160 kr. pr. kvm, til vedligeholdelse af ejendommen, herunder henlæggelser til
fornyelse af ejendommens varmeanlæg og eventuelle andre tekniske installationer
som fællesvaskeri, dortelefoner, mv.
For en lejlighed på
75
kvm, svarer det til, at der betales Ca. 1.000 kr. om måneden til
såkaldt udvendig vedligeholdelse.
Er der isat moderne termovinduer betales der derudover normalt også et
forbedringstillæg på kr. 40 90 kr. pr. kvm, årligt, der blandt andet også skal dække
vedligeholdelse og senere udskiftning.
Mange af de arbejder, der isoleret set medfører en energibesparelse, ville udlejerne
desuden skulle udføre alligevel som eksemplerne illustrerer. Også derfor er det ikke
rimeligt, at lovforslaget løfter vedligeholdelsesudgifterne væk fra udlejerne og over
på lejerne, der derved gennem nye lejeforhøjelser tvinges til at betale for noget, som
lejerne allerede har krav på efter lej ekontrakterne, og som de i forvejen har betalt for.
2. Lovforslaget præmierer dårlig byggekvalitet.
Lovforslaget præmierer dårlig byggekval itet, fordi udlej erens valg af byggematerialer
med ringe levetid giver mulighed for flere lejeforhøjelser og større indtjening.
En forbedririgslejeforhojelse er permanent efter de gældende regler. Det hænger
sammen med, at lejeforhøjelsen skal beregnes. så
den også dækker udlejerens
fremtidige udgifter til nødvendig fornyelse, når forbedringen er nedslidt og kræver
udskiftning.
En lejeforhøjelse for energiforbedringer er tilsvarende permanent. Det er den opnåede
energibesparelse imidlertid ikke. Dele af varmeanlægget nedslides. kalker til og får
med tiden en dårligere varmeudnyttelse. Termoruder punkterer p grund af tidens
tand og mister en del af deres isoleringsevne, osv.
Her indfører lovforslaget en meget usund incitamentsstruktur målt i forhold til ønsket
om at bevare en hensigtsmæssig materiale- og byggekvaltitet i danske
udlejningsejendomme: Ved fx at vælge et termovindue af en dårligere kvalitet med en
kort levetid før ruden punkterer og skal udskiftes, jo hurtigere kan udlejeren igen
BOS4
-
Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0033.png
Side 6 af 12
kræve en lejeforhøjelse for udskiftning af en punkteret termorude tæller nu hver
gang som en energiforbedring. Lejeforhøjelsen er permanent og den kan lægges oven
i den tidligere husleje samt eventuelle tidligere forbedringsforhøjelser for udskiftning
af den samme termorude.
I en ejendom med fællesvaskeri betaler lejerne henlæggelser til fornyelse af vaskeriet,
og typisk er der taget udgangspunkt i at eksempelvis vaskemaskiner holder i 10 år.
Når en vaskemaskine er udtjent, er udlejeren forpligtet til at installere en ny. Praktisk
taget alle nye vaskemaskiner har et lavere vand- og energiforbrug end de gamle og
udtjente. Er det rimeligt, at når en vaskemaskine i et fællesvaskeri skal udskiftes, skal
lejerne betale for den energibesparelse,
som
nyt
udstyr generelt har, selvom lejerne i
forvejen gennem henlæggelser til fornyelser, har betalt for udskiftningen?
Fortjenesten til udlejeren stiger i takt med, hvor ofte udskiftningerne gentages. Og der
er i princippet ingen begrænsninger for, hvor meget lejen kan stige ved at bruge
denne fremgangsmåde igen og igen. For som noget
nyt
fjerner lovforslaget samtidig
huslejeloftet i form af det lejedes værdi, som i dag er grænsen for, hvor høj den
samlede husleje kan blive.
På den måde bliver ringe kvalitet i byggeriet hurtig vendt til en profitabel forretning
inden for privat udlejning med det nye lovforslag.
I eksemplerne er anvendt termovinduer og vaskemaskiner, men princippet kan
anvendes på alle bygningsdele og installationer, hvor den oprindelige isoleringsevne
eller graden af varmeudnyttelse bliver reduceret over tid.
3. Lovforslaget medfører en ekstra økonomisk gevinst til de udlejere, der ikke
passer og vedligeholder ejendommen. Det giver flere konflikter mellem lejere og
udlejere.
I dag har udlejeren en interesse i at vedligeholde termovinduer og den øvrige
klimaskærni, for større udskiftninger har lejerne jo i forvejen betalt for. Lovforslaget
vil giver nu udlejeren mulighed for en ekstra belønning for misligeholdelse og dårlig
drift.
Eksempelvis er udskiftning af et varmeanlæg kostbart. Udlejere har i dag en interesse
i, at varmeanlægget ikke kalker til eksempelvis på grund af for høj
fremløbstemperatur, da tilkaikning fører til, at dele af varmeanlægget hurtigere skal
udskiftes. Lejerne har samme interesse, for det påvirker også energiudnyttelsen og
dermed varmeregningen.
Med lovforslaget bliver udlejeren præmieret for at drive og vedligeholde
varmeanlægget dårligt. For jo større energispild, der kan påvises ved det eksisterende
BOS4
Boligforeningernes
Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0034.png
Side7af]2
varmeanlæg, jo større bliver lejeforhøjelsen og dermed udlejerens økonomiske gevinst
ved udskiftning afvarmeanlæggets dele.
Lejerne vil med forslaget i langt højere grad skulle overvåge og blande sig i
udlejerens drift af ejendommen. Al form for udskudt vedligeholdelse må lejerne slå
ned på, før det giver udlejeren en mulighed for at skride til udskiftning. for
derigennem at få
el]
lejeforhøjelse. Det vil nødvendigvis give flere konflikter mellem
lejere og udlejere.
4.
Energimæssigt har lovforslaget slagside, fordi et øget energispild i
ejendommen samtidig er grundlaget for større lejeforhojelser og flere indtægter
til udlejeren.
Udover klimaskærm og isolering har særligt varmeanlægget selvfølgelig meget stor
betydning for energiforbruget i en ejendom.
Utilstrækkelig vedligeholdelse og dårlig drift af et varmeanlæg medfører, at anlægget
kan nedbrydes hurtigere gennem korrosion og tilkalkning. Det betyder samtidig en
dårlig varmeøkonomi med øgede varmeudgifter,
Som
lejerne skal afl]olde.
Økonomisk er det dog til fordel for udlejeren. For kan udlejereii på papiret fremvise
en dårlig varmeøkonomi, og kan den varmeøkonomi genskabes ved at udskifte hele
eller dele af anlægget, så kan udlejeren som noget nyt forlange
en
lejeforhøjelse.
Og kan energispildet i det eksisterende varmeanlæg øges, så kan lejeforhøjelsen og
dermed udlejerens fortjeneste blive større. Derved er der i lovforslagets indbygget en
mekanisme,
der
alene på energisiden trækker i kraftig negativ retning, når de samlede
energibesparelser skal gøres op.
Dertil kommer, at de udlejere. der loyalt lever op til deres forpligtelser og sørger for
løbende vedligeholdelse af ejendommen og en sund drift, nu bliver straffet
økonomisk. For udlejeren er der ikke længere samme økonomiske fornuft i at
vedligeholde bygningsdele, der har betydning for en ejendoms energiforbrug
eksempelvis at male ejendommens termovinduer, så de kan holde længere. Det
samme kan man sige om de udlejere, der på fornuftig vis passer og plejer
varmeanlægget løbende. så det ikke kalker til og får en forringet varmeøkonomi.
-
Det vil uundgåeligt påvirke det samlede energiregnskab negativt, når der med
lovforslaget indføres et system, hvor et øget energispild i ejendommen samtidig er det
direkte grundlag for større lejeforhojelser og flere indtægter til udlejeren.
Det er uklogt. Det kan gøres meget bedre.
I BOSAM har vi været med til at sikre, at der på store og i forvejen veldrevne
udlej ningsejendomme bliver gennemført indregulering og driftsoptimering af
BOS1I
Boligforeningernes Sanmienslutning i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0035.png
Side8afl2
fjernvarmeanlægget. Et eksempel herpå er en beboelsesejendorn med 300 lejligheder.
Alene ved en investering på Ca. 170.000 kr. - finansieret af lejerne naturligvis har
det vist sig muligt at opnå årlige besparelser i varmeudgiften på ca. 200.000 kr.
svarende til Ca. 10 %. Her er der tale om betydeligt større energibesparelser, end de 4
% årligt, som er nævnt som målsætning i lovforslaget.
Energibesparelserne er med BOSAM som initiativtager opnået gennem frivillige
aftaler med udlejerne.
Vi anser det for svært hvis ikke nær umuligt at få gennemført tilsvarende projekter i
fremtiden, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Frem for at forbedre den løbende drift
bliver det set med udlejernes øjne nu langt mere økonomisk fordelagtigt at skride til
udskiftninger af varmeanlæggets dele.
Der vil ikke længere være samme økonomiske incitament for udlejerne, for med
lovforslaget flyttes fokus fra mulighederne i at optirnere den løbende drift over til
udskiftning af varmeanlæggets dele.
5. Lovforslaget gambier med lejernes sundhed, fordi det ved ombygning og
udskiftning kun er selve energibesparelsen, der må tælle med i beregningen af
lejeforhojelsen.
Der begås en fejltagelse ved at bygge ny lovgivning på den forudsætning, at
energiforbedringer, komfort og beboernes sundhed altid følges ad i samme positive
retning.
Virkeligheden ude i ejendommene er desværre langt mere nuanceret. Det
understreges af de tekniske erfaringer og den nyeste forskning på området.
Det er uigennemtænkt og uforsvarligt at indføre et lejeretligt system, hvor udlejeren
kun belønnes for den opnåede energibesparelse, mens andre hensyn som eksempelvis
de negative følger for lejerens komfort og sundhed ikke tæller med, når
lejeforhøjelsen for en konkret ombygning skal udmåles.
Lejeforhøjelsen fastsættes med lovforslaget i forhold til den besparelse,
som
arbejderne medfører for lejerne. Selvom den konkrete ombygning påviseligt vil have
negative konsekvenser for indeklimaet, udviklingen af skimmeisvamp og en øget
sygdomsrisiko for lejerne, må huslejenævnene og domstolene ikke længere lade den
slags hensyn indgå ved udmåling af lejeforhøjelse for en “energiforbedring”.
Nyeste forskning om fugt i vores boliger viser, at det særligt i den ældre del af
bygningsmassen langt fra er uproblematisk at gennemføre energibesparelser. Det kan
være forbundet med betydelig risiko for negative følgevirkninger for indeklimaet og
en øget sundhedsrisiko for dem, der bor i husene. Det kan være hårfine forskelle helt
BOSAM
-
Boligforeningernes
Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0036.png
Side9afl2
ned til enkelte grader, der afgør, om fx ny isolering udløser gode vækstbetingelser for
ski mmelsvamp.
I rapporten Fugt i bygninger udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut 2009 kan
man om traditionelle krybekældre blandt andet læse (s. 138 f.); “Krybekælderen
kunne
holdes
tør,
takket være en vis
varinetiforsel til ventilaiionslzflen fra de
overliggende ruin. Saint/dig n2edforte ventilationen, at eventuel opstromning af radon
fra undergrunden blev fjernet med ventilationsluften. Endvidere var del en fordel,
at
der med en kiybekælderhojde på 60-80
cm
kunne fremføres installationer. Disse
fordele gør sig ikke længere gældende i samme omfang. De nugældende energikrav
og heraffolgende krav til varmeisolering af en traditionelt vent/leret krybekælder
medfører, at ventilationsliflen ikke længere får s stort el varmetilskud
fra
de
overliggende ruin, at temperaturen kan holdes tilstrækkelig høj. Virkningen heraf er,
at den relative lufifågtighed i kryberummel bliver højere end for med en betydelig
risiko for skimmelvækst tilfolge, hvis der er organisk materiale i krybekælderen.”
Videre står der om fugtige kældre (s. 149
0;
“I mange kældre er der en hårfin
balance mellem den mængde fugt, der titfores, og den mængde fugt, der fjernes ved
udlzflning. Hindres udltflnin
gen,
eller sænkes temperaturen, bliver balancen
forrykket, og en tidligere tør kælder kan blive fugtig med deraffolgende skader. Det
må derfor overvejes
nøje, om
eventuelle ændringer i kælderen kan forrykke balancen.
Fx vil isolering qf etageadskillelsen mod kælderen, isolering af en kedel i et
kælderrum eller montering af et nyt velisoleret opvarmningsanlæg reducere
temperaturen, hvorved den relative hflJiigtighed i kælderen vil stige. Det, der
var
tænkt som
en
forbedring af energiforbrug og komfort, kan derved vise sig at medføre
ulemper set udfra el fugtmæssigt synspunkt.
Af andre eksempler på risikofyldte og tvivlsomme energiforbedringer er i rapporten
peget på indvendig efterisolering i lejlighederne (s. 172 f). Det er ellers ofte den
eneste mulige isoleringsform for den ældre bygningsmasse i storbyerne, fordi
facadeklausuler og arkitektoniske krav tit udelukker andre muligheder.
For ikke at få flere usunde huse med indeklirnaproblemer er det vigtigt at fastholde
den rummelige og brede definition af forbedringer i lejelovgivningen. Også og i
særlig grad når der er tale om energiforbedringer.
Det er afgørende, at berettigede indvendinger fra lejeren om negative konsekvenser
for indeklima og sundhed forsat kan indgå i vægtningen, når huslejenævn og
domstole skal udmåle den samlede “brugsværdiforøgelse”, som afgør udlejerens
fortj eneste.
Lovforslaget er både uhensigtsmæssigt og direkte uforsvarligt, når det indfører et
system, der præmierer energibesparelser her-og-nu uden hensyntagen til
konsekvenserne for et fremtidigt indeklima. Hvor udlejerens kortsigtede fortjeneste
BOSN
Boligforeningernes Sammenslutning
i
Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0037.png
Side lOafl2
ved energiforbedringer altid vil vinde over et langsigtet hensyn til lejernes komfort og
sundhed ganske enkelt fordi, disse hensyn ikke længere må tælle med i den
økonomiske opgørelse.
Forslag til fremme af rentable energibesparelser i udlejningsejendomme, hvor
den økonomiske balance mellem lejere og udlejere
ikke
forrykkes.
Lejerne betaler over varmeregnskabet alle ejendommens varmeudgifter og får dermed
glæde af energibesparende ombygninger. Derfor bør udlejere, der gennemfører
rentable energibesparelser i form af nye tiltag på ejendommen, også have dækket
sine omkostninger gennem lejeforhøj elser.
Med den nye energimærkeordning bliver der skabt nye muligheder for at opnå
hensigtsmæssige energibesparelser i private udlejningsejendomme. Ordningen vil
næppe i sig selv råde bod på al unødvendig energispild, men den kan blive et
virkningsfuldt middel på vejen dertil, hvis mulighederne i samspil med en ændring af
lej elovgivningen bliver udnyttet fornuftigt.
Det nye udvidede energimærke, der bygger på direktiv fra EU, forventes at blive et
effektivt redskab til at identificere de energibesparende foranstaltninger, det vil være
rentabelt at udføre i alle større udlejningsejendomme.
Energirnærkningen, der fra 2011 udelukkende vil blive foretaget af certificerede
virksomheder, vil blandt andet indeholde oplysning om, hvor meget det
erfaringsmæssigt vil koste at få udført foreslåede energiforbedringer, hvor stor en
besparelse, der kan forventes, og det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen
hjem igen.
Med energimærkningens præcise beregninger over energiforbedringer, det vil være
rentabelt at udføre og en lovgivning, der gennem lejeforhøjelser giver udlejeren ret til
at få dækket sine udgifter, ses der ikke længere nogen rimelig begrundelse for, at
udlejeren skulle afstå fra at gennemføre energiforbedringer.
Udlejeren får alle ejendommens varmeudgifter refunderet hos lejerne over
varmeregnskabet, og derfor er det kun rimeligt, at lejerne kan stille krav om, at
ejendommen er indrettet på en sådan måde, så et unødvendigt og uhensigtsmæssigt
energispild kan undgås.
Det er derimod ikke rimeligt at gennemføre en ordning som lovforslagets, hvor
lejerne i princippet skal dække udlejerens udgifter 2 gange, når der gennemføres
energiforbedringer af ejendommen.
BOSN
-
Boligforeningernes
Sammenslutning
i
Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0038.png
Side 11 af 12
Lejerorganisationen BOSAM foreslår en alternativ ordning, hvor lejerne gennem
deres valgte beboerrepræsentation får øget indflydelse på gennemførelsen af rentable,
energibesparende foranstaltninger i ejendommen.
I korte træk indebærer det, at lejerne via deres beboerrepræsentation skal kunne
forlange, at der bliver udført konkrete energibesparende foranstaltninger på
ejendommen, hvis det af energimærket for ejendommen fremgår, at
foranstaltningerne er rentable at udføre.
Efter forslaget vil udlejeren samtidig kunne kræve at få dækket alle sine rimelige
omkostninger med baggrund i de gældende regler for beregning af
forbedringslejeforhøjelser.
Hvis udlejeren ikke udfører det ønskede arbejde indenfor rimelig tid, skal lejerne
kunne forlange et fradrag i varmeregnskabet svarende til den besparelse, som lejerne
ellers ville kunne opnå. Den beregnede besparelse fremgår også afenergimærket.
Det kan dog være vanskeligt at forudsige alle tænkelige scenarier. Derfor indeholder
forslaget en begrænset mulighed for, at udlejeren kan undlade at gennemføre
arbejderne, hvis udlejeren kan påvise særligt vægtige grunde.
På den måde sidestilles en privat udlejer med en almindelig parcelhusejer ved at
udlejeren i samme omfang mærker konsekvenserne på sin egen økonomi, hvis han
undlader at gøre noget ved ejendommens energispild på en rentabel og
hensigtsmæssig måde.
Afsluttende kommentar til indenrigs- og socialministeriets lovforberedende
arbejde.
Den konkrete plan
om
energibesparende foranstaltninger, der skal give udlejerne et
større økonomisk afkast på lejernes bekostning, blev oprindeligt udtænkt og
offentliggjort af udlejernes hovedorganisation, Ejendomsforeningen Danmark, i
september 2008.
I april 2009 blev udlejernes forslag medtaget som et af indsatsområderne i
regeringens strategiplan for reduktion af energiforbruget i bygninger. Og nu i 2010
bliver det til et lovforslag fra indenrigs- og socialministeriet.
Lovforslaget er et klart eksempel på, hvordan indenrigs- og socialministeriet tager et
forslag fra udlejerside og ukritisk gør det til sit eget. Tilsyneladende helt uden at
overveje, om forslagets kan have negative og uhensigtsmæssige følgevirkninger.
Ukritisk fordi ministeriet allerede i skrivelse af 20. marts 2009, dvs, før præsentation
af forslagene, meddeler de 3 største lejerorganisationer, at indsatsområderne i
regeringens kommende strategiplan for energibesparelser ligger fast. Ministeriet
BOSN
Boligforeningernes
Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0039.png
Side 12afl2
afviser således på forhånd. at lejerorganisationerne kan opnå indflydelse på
hovedindholdet i de konkrete initiativområder.
Vi synes det er ærgerligt, at indenrigs- og socialministeriet på forhånd indtager den
holdning, at der ikke vil blive lyttet til eventuel kritik fra lejersiden i forbindelse med
gennemførelse af så vigtigt et lovforslag på energiområdet.
I BOSAM er det vores håb, at Folketingets partier tager energi- og klimaproblemerne
så seriøst, at man ikke vil gennemføre lovforslaget, der gennem en ændring af helt
fundamentale lejeretlige principper bryder den økonomiske balance til fordel for den
ene part, og som derudover har en særdeles tvivlsom indflydelse på energi- og
klimaproblemerne.
Med venlig hilsen
Jørgen Hemmingsen
Administrerende direktør
I
Bo Arvedsen
BOS?M
-
Boligforeningernes Sammenslutning
i Danmark
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0040.png
Dânske
udlejere
[email protected]
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Boliglovgivning
Gammel Mønt 4
1117 København K
22. november2012
Vedr. sagsnr. 2012-3828
høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke.
Danske Udlejere vil herved kommentere det ved mail af den 2.11.2012 udsendte lovforslag, idet der
i øvrigt henvises til tidligere indlæg af den 2.4.20 12 fra Danske Udlejere. Nedennævnte indeholder
således også gentagelser derfra:
Vedr. LL
§
4 b og kapitel 6 A aftalt grøn byfornyelse
Det fremgår af bemærkningerne hertil punkt 2.2.2. at det er hensigten at øge de private udlejeres
interesse for at igangsætte energirenovering efter en aftale- og tilskudsmodel, hvorefter det anføres:
-
-
“for ikke at gøre ordningen unødigt bureaukratisk, stilles der ikke krav om indhentning af en for
håndsgodkendelse, hvis udlejeren og alle lejere er enige om, at indgå en aftale om grøn byfor
nyelse.”
Erfaringerne fra aftalt byfornyelse viser klart, at der stort set aldrig kunne opnås enighed med alle
lejerne i en ejendom. Der var stort set altid et mindretal, som under ingen omstændigheder ønskede
at få udført arbejder, som medførte, at huslejen steg.
Lovforslaget indeholder de sædvanlige og kendte formkrav samt flere gyldighedsbetingelser og
retspraksis viser meget klart, at disse formalistiske regler ofte resulterer i særdeles uheldige konse
kvenser for udlejerne med tab til følge for udlejeren og dette uagtet lejerne opnår besparelsen.
-
-
De formalistiske regler vil klart bevirke, at det nye regelsæt kun vil blive brugt i beskedent omfang,
hvis de foreslåede formkrav og gyldighedsbetingelser opretholdes.
Danske Udlejere skal derfor opfordre til, at aftale-reglerne gøres meget mindre bureaukratiske, alt
således at det ikke er disse bureaukratiske regler, der afholder udlejerne fra at udføre energibespa
rende foranstaltninger.
Fredensgade 30, 8000 Arhus C. Tlf.: 8618
5155
Fax: 8618 5157
E-mail: kontakt @ danskeudlejere.dk www.danskeudlejere.dk
-
-
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0041.png
%4
Danske
udlejere
I det omfang at de formalistiske regler fastholdes,
jf.
LL §
4b stk. 2, bør udlejer alene “straffes,”
hvis udlejer “helt” har undladt at give de i “stk. 1” omtalte oplysninger og hvis den manglende
oplysning har været af betydning for lejeren.
Der ses ikke at være reelle grunde til, at en lejer, der har indgået en lejeaftale i en energi-renoveret
lejlighed / ejendom, skal kunne påberåbe sig formalistiske fejltrin i lejekontrakten, til støtte for, at
kunne kræve huslejen nedsat for fremtiden og en “for meget” erlagt husleje “tilbagebetalt.” Dette
støttes specielt på, at lejer jo ikke har lidt et tab eller i øvrigt betalt “for meget.”
Hvis
§
4b fastholdes skal der i LL
§
58a
indsættes en henvisning til LL
§
4a og/eller et punkt i
paragraffen, der nævner konsekvenser af evt, tilsidesættelse af formkravene.
Brugen af ordet “ombygget” i
§
4 b lægger op til, at der skal foretages stØrre arbejder, hvilket ikke
og det skal derfor foreslåes, at indledningen i
§
4b ændres til:
“For lejemål,
som
er
er hensigten
ombygget eller hvori der er foretaget ener,gibesparende foranstaltninger, efter bestemmelserne i
Der bør præciseres, at en aftale om brug af “Aftalt grøn byfornyelse” også kan indgåes mellem
enkelt-lejere og udlejer, således at mulighederne for at udføre energibesparende foranstaltninger
bliver så fleksible som mulig.
Inden loven vedtages uanset om dette er i den foreliggende eller en tilrettet form bør der fore
ligge udkast til bekendtgørelsen, der er omtalt i bemærkningerne under pkt. 2.2.1., alt således at de
hØringsberettigede har mulighed for at se konsekvenserne af en gennemførelse af forslaget.
Tilsvarende bør “Aftaleblanketten” der er omtalt i forslaget til
§
50 e i byfornyelsesloven foreligge i
udkast.
Det forekommer således uhensigtsrnæssigt, at der, inden en lovændring vedtages, ikke er udarbejdet
de annoncerede regler om krav til dokumentation og betingelserne for at kræve lejeforhøjelse og
lejeforhøjelsens beregning, som formuleringen forudsætter.
Det foreslåede krav om “total økonomisk rentable forbedringer” må forventes at medføre en mar
kant opbremsning af de arbejder som forslaget måtte ønske iværksat, alt med yderligere arbejdsløs
hed til følge. Den foreslåede afkastmodel vil i langt de fleste tilfælde føre til, at investeringen ikke
er rentabel for udlejeren. Såfremt man fra lovgivers side ønsker både at fremme en højere beskæf
tigelse og at sikre investeringer i private udlejningsejendomme i energibesparende henseende, bør
der sikres en motivation for udlejerne i form af et attraktivt afkast.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at formålet med lovforslaget er “at gøre det lettere
og mere attraktivt for udlejere og lejere at gennemføre energibesparende foranstaltninger.” Dette
formål opnås ikke ved forslaget. Det kan godt være, at det er attraktivt for lejerne, at opnå meget
billige energibesparende foranstaltninger, men hvis det er uforholdsmæssigt dyrt for udlejeren,
fordi det er en dårlig forretning, vil de nye regler være uden nævneværdig effekt.
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Arhus
C. Tlf.:
8618 5155 Fax: 8618 5157
-
E-mail: [email protected] www danskeudlej ere. dk
-
.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0042.png
Darské
udlejere
Det
den
ført
stk.
bør præciseres, at en engang godkendt lejeforhøjelse, ikke efterfølgende, hverken i forhold til
nuværende eller en senere lejer, kan ændres i nedadgående retning. Der ses ikke at være frem
nogen begrundelse for, at “indfasningsstøtten” skal bortfalde ved lejers fraflytning,
jf. §
50 h,
4 denne støtte erjo også relevant i forhold til en ny lejer.
Ministeriet opfordres i Øvrigt til inden lovændringen gennemføres at udarbejde eksempler på
ejendomme, hvor lejers besparelser viser sig at være så høje, at denne besparelse kan dække ud
lejers udgifter til foretagelse af de energibesparende foranstaltninger. Sådanne beregninger vil vise
om lovforslaget kan “virke i praksis.”
Forslaget har således ikke defineret, hvorledes lejers besparelse skal beregnes og sættes i forhold til
udlejers forøgede omkostninger dels med hensyn til beregning af den aktuelle størrelse af bespa
relsen/udgiften,
jf.
ovenfor og dels i relation til “afskrivningsperioden.”
-
Der bør således udarbejdes nogle eksempler, der kan vise, hvorledes reglerne vil kunne anvendes.
Generelt er der anledning til at fremkomme med bekymring for, at en gennemførelse af denne lov
givning omkring “Aftalt grøn byfornyelse” vil resultere i et utal af retssager. Der er derfor anled
ning til at foretage yderligere undersøgelser i relation til, hvorledes gennemførelsen vil kunne ske i
praksis. Når dette er undersøgt nærmere er Danske Udlejere fortsat indstillet på, at der skal foreta
ges initiativer, der kan nedbringe energiforbruget.
Der ses ikke at være taget stilling til, hvem der skal afholde udgifterne til de indledende undersø
gelser, derunder til den certificerede energimærkningskonsulent, der skal foretage beregningerne
forud for indgåelse af aftalen mellem lejer og udlejer, i de tilfælde, hvor det viser sig, at der ikke
efterfølgende kan indgåes en aftale.
Vedr. BRL
§
5 stk. 2 specielt
Det er ødelæggende for boligmarkedet, hvis lejernes og udlejernes muligheder for at indgå en aftale
efter BRL.
§
5 stk. 2 bliver besværliggjort af endnu flere restriktioner og krav. Den nuværende ord
ning har fungeret tilfredsstillende og har givet mange lejere mulighed for at få en tidssvarende bolig
for en acceptabel husleje.
Det kan således ikke accepteres, at der ændres ved reglen i BRL
§
5 stk. 2. idet en sådan ændring vil
“forrykke den økonomiske og retlige balance mellem udlejere og lejere” som der i forslaget Ønskes
fastholdt.
En gennemførelse af forslaget vil tillige i væsentlig grad begrænse mulighederne for anvendelse af
BRL
§
5 stk. 2, som har været særdeles positiv i beskæftigelsesmæssig henseende.
Det foreslåede krav om en energiramme på A D i energimærkningen bØr som minimum forudsæt
te, at energimærket er udarbejdet på korrekt grundlag. Et forholdsvis stort antal private udlejnings
ejendomme har netop et energimærke E, som følge af, at der i energimærkerne ikke anvendes det
faktiske forbrug, men i stedet for anvendes et af energikonsulenten “klimakorrigeret” forbrug så
vidt vides som følge af, at energikonsulenterne i henhold til de gældende regler skal anvende det
beregnede forbrug i stedet for det faktiske forbrug.
-
Fredensgade 30, 8000 Arhus C. Tlf.: 86185155- Fax: 8618
5157
E-mail: kontakt @ danskeudlejere.dk www.danskeudlejere.dk
-
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0043.png
Danske
udlejere
Det forekommer i Øvrigt uforståeligt og stærkt kritisabelt, at anvende et beregnet forbrug, som i
adskillige tilfælde ligger væsentligt over det faktiske forbrug. Der bør derfor være en mulighed for,
at få ændret en ejendoms energimærke, såfremt det kan dokumenteres, at det faktiske forbrug f.eks.
for de seneste 2 3 år berettiger til en højere registrering.
De foreslåede betingelser for genudlejning efter modernisering efter BRL
§
5
stk. 2, vil utvivlsomt
medføre, at den hidtidige udvikling af udførelse af gennemgribende moderniseringsarbejder i den
ældre privatejede boligmasse vil gå i stå, eller i hvert fald blive stærkt begrænset.
Som bekendt har reglen haft stor betydning og har medført, at et meget stort antal gamle og umo
derne lejligheder er bleven opgraderet til moderne standard. I konsekvens heraf er der i en lang
række ejendomme kun en enkelt eller nogle ganske få lejligheder tilbage, der ikke er moderniseret.
Som en konsekvens heraf vil de foreslåede krav om et højere energimærke eller investering af kr.
400,00 pr. kvm, komme til at stå som en uforholdsmæssig stor udgift, der under ingen omstændig
heder kan betale sig at gennemføre.
Den hidtidige positive udvikling må forventes stoppe. I konsekvens heraf vil der ikke alene blive en
større arbejdsløshed i byggesektoren, men omfanget af energibesparende foranstaltninger, som er en
direkte følgevirkning af moderniseringer efter BRL.
§
5 stk. 2, vil blive kraftig reduceret.
Forslaget bør derfor ændres, således at der alene kan stilles energimæssige krav til den enkelte lej
lighed som moderniseres og genudlejes og ikke til ejendommen.
I tilknytning til ovennævnte, kan der tillige bringes i forslag, at der indføres en ny / ekstra regel, der
kan supplere
§
5 stk. 2 hvorefter der i såvel store som små ejendomme og i de uregulerede områ
der indføres en regel om, at en aftalt husleje ikke kan nedsættes, hvis der er udført energibesparende
arbejder i et lejemål / på en ejendom af en nærmere fastsat økonomisk størrelse.
En sådan ordning vil højne kvaliteten i boligmassen på både det energimæssige plan og det kom
fortmæssige plan ligesom energiforbruget vil blive reduceret.
Vedr. forhåndsgodkendelser:
Det kan tiltrædes, at der er mulighed for, at få indhentet en forhåndsgodkendelse fra Huslejenævnet
i forbindelse med foretagelse af forbedringer derunder energibesparende foranstaltninger.
Da Huslejenævnene allerede på nuværende tidspunkt har meget lange sagsbehandlingstider, vil det
foreslåede regel-sæt (tillige med forslag: 2012-24 17) give anledning til, at sagsbehandlingstiderne
forlænges endnu mere. Der er derfor behov for at der tilføres Huslejenævnene flere midler, idet
brug af regelsættet, vil kræve/forudsætte, at der fremkommer hurtige afgørelser på de indsendte
anmodninger om forhåndsgodkendelser.
Vedr. overgang til opkrævning af â conto-vand LL
§
37 stk. 3 og LL
§
46
j,
stk. i
Der bør generelt være mulighed for, at udlejere på samme måde som ved betaling for varme kan
ændre en husleje, der inkluderer betaling for vand, til betaling af en husleje, hvortil kommer beta
ling af à conto vand. Hensynet til miljøet tilsiger at en sådan regel skal indføres.
Interesseorganisation for udlejere
af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Arhus C. Tlf.: 86185155- Fax: 8618 5157
E-mail: [email protected] www.danskeudlejere.dk
-
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0044.png
Danske
udlejere
Der savnes fortsat gode argumenter for, at lejerne i en ejendom fortsat kan undslå sig at betale for
eget forbrug, fordi de ikke Ønsker at indføre forbrugsmålere.
Danske Udlejere supplerer i Øvrigt gerne ovennævnte.
Med venlig hilsen
DANSKE UDLEJERE
Keld Frederiksen
Fredensgade 30, 8000 Arhus C. Tlf.: 86185155- Fax: 8618
5157
E-mail: kontakt @ danskeudlejere.dk www.danskeudlejere.dk
-
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0045.png
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Boligafdelingen
Boliglovgivning
Gi.
MØnt
4
1117 København K
22. november2012
Jour. nr.: 20-01-003-12
Ref:
toc
Direktør
Torben Christensen
Telefon +45 33 12 03 30
toc @ ejendomsforeningen.dk
Jnr.
201 2-3828 Udkast til lovforslag om en energisparepakke
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fredag den 2. november 2012 fremsendt ud
kast til lovforslag om en energisparepakke i høring og anmodet om Ejendomsforeningen
Danmarks bemærkninger senest torsdag den 22. november 2012 kl. 16.00.
Da lovforslaget i sin tidligere form var i høring i foråret, fremsendte Ejendomsforeningen
Danmark et høringssvar af 2. april 2012. Vi kan konstatere, at der er nogle dele af dette for
slag, der er helt enslydende med forslaget i foråret og nogle dele, som er undergået større
eller mindre ændringer. Selvom vi er positive over for den retning, ændringerne peger, er der
stadig så væsentlige problemer med det samlede lovforslag, at Ejendomsforeningen Danmark
ikke kan anbefale dets vedtagelse.
Forslaget tager fortsat ikke fat på det væsentligste problem i forhold til energirenovering af
den private boligudlejningssektor: At der i lovgivningen er et veldokumenteret og alment
anerkendt paradoksproblem, som betyder, at udlejerne ikke kan få sikkerhed for at få tilbage
betalt en investering i energibesparende foranstaltninger, hvorimod lejerne, som følge af ejer-
nes eventuelle investeringer, kan se frem til en reduktion i varmeudgifterne og en Øget kom
fort.
Der er endvidere en meget bred anerkendelse af, at der i lejelovgivningen i dag ikke er til
strækkeligt med incitamenter for udlejerne til at investere i energibesparelser, hvilket ministe
ren for by, bolig og landdistrikter tidligere har erklæret sig enig i. På trods heraf ændrer lov
forslaget desværre stadig ikke på paradoksproblemet men foreslår i stedet tiltag, der uanset
den beskrevne hensigt i realiteten vil reducere energiinvesteringerne i den private boligudlej
ningssektor.
I den forbindelse er det særlig forslaget om at koble reglerne i boligreguleringslovens
§
5, stk.
2, om mulighederne for gennemgribende at modernisere en lejlighed med energimærket for
en hel ejendom, der også i sin nye form fortsat vil reducere udlejernes motivation til at inve
stere i energirenovering og i ejendommene som sådan. Den nye 400 kr. regel vil nok have en
positiv effekt på nogle udlejeres incitament til at energirenovere, men reglens succes vil være
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0046.png
affiængig af, om udlejeren selv har pengene eller har mulighed for at låne disse, hvorimod det
må forventes, at nogle udlejere ikke vil kunne skaffe kapital til investeringen.
Man må, hvis forslaget gennemføres, forvente et betydeligt fald i investeringerne med fal
dende beskæftigelse og en ringere boligstandard til følge. Indgreb mod gennemførelse af
§
5,
stk. 2 moderniseringer griber afgørende ind i ligevægten mellem lejere og ejere og bør alene
af den grund udgå af lovforslaget. Det er i denne forbindelse væsentligt at pointere, at de se
nere års forhandlinger på boliglejelovsområdet har haft som forudsætning, at der overordnet
skulle opretholdes en balance mellem lejere og ejere, herunder også i de igangværende for
handlinger om forenkling af lej elovgivningen.
Som det er fremgået af den almindelige politiske debat i de senere år, støtter Ejendomsfor
eningen Danmark varmt intentionerne om en Øget energiindsats i den private udlejningssek
tor. Behovet er til stede, og det er også økonomisk rentabelt set fra et samfundsmæssigt per
spektiv.
Det er, som allerede nævnt, Ejendomsforeningen Danmarks overordnede vurdering, at inde
værende lovforslag ikke fjerner eller væsentligt reducerer paradoksproblemet, og at forslaget
derved ikke er velegnet til at sikre en øget energiinvestering i den private boligudlejningssek
tor. Forslaget indeholder nogle få positive elementer, men disse overskygges i betydelig grad
af en række initiativer, der trækker i den modsatte retning, og som betyder nye og flere barri
erer for at opnå den ønskede energirenovering af den private boligudlejningssektor.
Samlet set er det Ejendomsforeningen Danmarks vurdering, at forslaget vil betyde en reduk
tion i energibesparelsesindsatsen, en forringelse af mulighederne for at modernisere de priva
te udlejningsboliger og en forøgelse af de administrative byrder for såvel de private udlejere
som kommunerne. Hertil kommer, at forslaget vil medføre en reduktion i beskæftigelsen i
byggesektoren, og at det i øvrigt medfører en forskydning af balancen mellem lejere og udle
jere, samt en mærkbar yderligere komplicering af lejelovgivningen, som i forvejen er yderst
kompleks.
Vi har også noteret, at forslaget indeholder elementer, der ingen relation har til forslagets
formål, som beskrives som værende at opnå en energibesparelse i den private udlejningssek
tor. Det drejer sig blandt andet delvist om forslaget om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjel
ser og i fuldt omfang om forslaget om forhøjelse af råderetsbeløbet.
I Ejeridomsforeningen Danmark har vi ingen indvendinger imod at medtage andre forslag end
de, der naturligt følger af lovforslagets formål. Vi er dog optaget af, at disse forslag leder til
en forenkling af lejeloven og afspejler en passende balance mellem lejernes og udlejernes
interesser. Forslaget om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser ligger efter vores opfattelse
inden for disse to enkle kriterier, hvorimod forslaget om forhøjelse af råderetsbeløbet med
virker til, at balancen mellem lejerne og udlejerne forrykkes til fordel for lejerne.
Endvidere bemærkes, at lovforslaget efterlader juridiske uklarheder i forhold til flere af for
slagets bestemmelser, hvilket især skyldes, at bemærkningerne til lovforslaget ikke i tilstræk
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0047.png
kelig grad giver den nødvendige stØtte til fortoikning af lovbestemmelsernes ordlyd. Be
mærkningerne til lovforslaget har på flere punkter mere karakter af politiske målsætninger
end af juridiske støttepunkter for en fortoikning af lovens tekst, hvilket blandt andet ses i re
lation til afsnittet om begrænsning i anvendelse af Boligreguleringslovens
§
5, stk. 2. Dette er
naturligvis stærkt utilfredsstillende. Samtidig er der flere steder uoverensstemmelser mellem
lovforslaget og bemærkningerne, som i høj grad medvirker til usikkerhed og risiko for mis
forståelser om forslagets reelle virkninger.
Nedenfor redegør vi nærmere for vores holdning til de enkelte elementer i forslaget:
1. Gennemførelse
af
totaløkonomisk rentable forbedringer
Som udgangspunkt finder Ejendomsforeningen Danmark, at totaløkonomi som princip er et
godt udgangspunkt for energiinvesteringer. Men Ej endomsforeningen Danmark skal, ligesom
de to seneste gange forslaget er blevet sendt i høring, gøre opmærksom på, at forslaget ikke
fører til gennemførelse af flere totalØkonomisk rentable investeringer og ikke medvirker til
regelforenkling og modernisering af lejelovene.
Selvom der ifølge bemærkningerne sigtes mod “de lavt hængende frugter”, som formodes at
betyde de mindre bekostelige energiforbedringer, så vil de med ordningen følgende Øgede
dokumentationskrav og fordyrende arbejdsgange mellem udlejer, huslejenævn og rådgivere
medføre ekstra omkostninger, som ikke begrænser energiforbruget.
I hvert fald nogle af de øgede dokumentationskrav og fordyrende arbejdsgange vil opfylde
kravet om, at de er nødvendige og rimelige og kan således som udgangspunkt medtages i
beregningen af lejeforhøjelsen. Men udgifterne til dokumentation og omkostningerne ved det
merarbejde, som udlejer skal foretage, vil betyde, at der enten ikke kan opnås nogen reel
dækning af disse ekstraomkostninger, eller at det ikke i praksis vil være muligt at foretage en
energiinvestering efter reglerne, når forhøjelsen maksimalt må svare til lejernes besparelse.
Dette skyldes, at mange energiforbedringer i kroner og ører ikke modsvarer en tilsvarende
besparelse i kroner og ører og slet ikke i her-og-nu besparelser, som forslaget lægger op til.
Der er i forslaget hverken taget højde for fremtidige forventelige stigninger i energiudgifterne
eller for de betydelige komfortforbedringer, som beboerne vil opleve ved en energiinveste
ring i form af varmere indeklima, mindre træk og støj mv. Komfortforbedringer er sammen
med besparelserne i energiudgifterne for lejerne med til at forøge brugsværdien af lejemålet,
hvilket grundlæggende er det, som en forhøjelse af lejen skal modsvare.
Man skal samtidig være opmærksom på, at en meget stor del af de private udlejningsejen
domme ligger i områder med fjernvarme, hvor energiomkostningerne, der pålægges lejerne,
er forholdsvis beskedne, hvorimod en investering i energibesparende foranstaltninger kan
løbe op i både to- og trecifrede millionbeløb. Man må derfor forvente, at antallet af rentable
renoveringer, der kan holdes inden for rammerne af lejernes sparede energiudgift, bliver for
holdsvis få.
3
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0048.png
Det skal derudover bemærkes, at ministeren for by, bolig og landdistrikter gives bemyndigel
se til at fastlægge en række specifikke forhold om ordningen og lejeforhøjelsens beregning i
en bekendtgørelse. Denne bekendtgrelse må senest foreligge på tidspunktet for lovens ved
tagelse, da det ud fra bemærkningerne til forslaget er helt umuligt at danne sig en kvalificeret
idé om, hvordan disse forhøjelser forventes opgjort og beregnet.
Det skal bemærkes, at Ejendomsforeningen Danmark kan tiltræde, at der skal bortses fra for
bedringstillæg efter den foreslåede
§
58, stk. 3, ved vurderingen af det lejedes værdi for et
lejemål.
Ministeriets intentioner med forslaget om totalØkonomisk rentable forbedringer er at forbedre
udlejernes muligheder for at energirenovere boligej endomme.
Det er imidlertid ikke Ejendomsforeningen Danmarks vurdering, at disse intentioner tilnær
melsesvis opnås. Denne vurdering bygger dels på en juridisk og økonomisk analyse af forsla
get og dets forventelige virkninger, men i lige så høj grad på en række tilkendegivelser fra de
udlejere, som forventes at skulle agere i forhold til lovens muligheder. Meldingen fra Ejen
domsforeningen Danmarks medlemmer er meget klar: De vil, hvis lovforslaget vedtages, ikke
ændre deres investeringsstrategi til fordel for en Øget investering i energibesparende foran
staltninger. De, der har investeret i energibesparende foranstaltninger på trods af lejelovens
nuværende begrænsninger, vil muligvis fortsat gør det, men der vil ikke komme nye investo
rer til.
2. Aftalt grøn byfornyelse
Ejendomsforeningen Danmark har tidligere givet udtryk for støtte til Concitos forslag om at
indføre begrebet “aftalt grøn byfornyelse” som et element til at løse paradoksproblemet, som
beskrevet i Concito-rapporten fra februar 2011 om “Grøn byfornyelse fra paradoks til po
tentiale ved energirenovering af private udlejningsejendomme”.
Rapporten fra Concito påpeger entydigt, at lejeloven skaber et paradoksproblem, hvor det er
lejerne, der får fordel af energibesparelser i form af en lavere varmeregning og øget komfort,
mens det er udlejer, der skal foretage investeringen, ofte for lånte penge for at opnå besparel
serne, uden sikkerhed for at kunne hæve huslejen til at dække forrentningen af investeringen
og servicering af lånet. Ejendomsforeningen Danmark mener fortsat, at en implementering af
aftalt grøn byfornyelse i den rigtige form kan bidrage til at skabe et reelt og nødvendigt mci
tament for udlejere til at igangsætte energirenoveringer.
Med de mindre ændringer og præciseringer, der er kommet i forslaget siden det seneste ud
kast i foråret 2012, er der formelt set taget hånd om nogle af de bekymringer, som Ejendoms
foreningen Danmark tidligere har givet udtryk for, men da ændringerne alene er kosmetiske,
vil forslaget om aftalt grøn byfornyelse i realiteten fortsat være uden reelt indhold.
I det tidligere udkast til lovforslag fra april 2012 var det er krav, at huslejenævnets forhånds
godkendelse skulle foreligge i ethvert tilfælde, hvorved muligheden for reelt at indgå en
fri
4
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0049.png
villig aftale mellem parterne mistes, og ministeriets forslag brød derved afgørende med anbe
falingerne og den balance, der var i Concito-rapporten.
Selvom forslaget nu er ændret, således at forhåndsgodkendelse kan undlades, hvis samtlige
lejere har tilsluttet sig en frivillig aftale, vil muligheden for at føre en frivillig aftale igennem,
uden den besværlige og tidskrævende forhåndsgodkendelsesprocedure i huslejenævnet, være
nær illusorisk, da det må anses for ekstremt sjældent, at samtlige lejere i en ejendom vil gå
med til en aftale. Det kan være, at man kan komme helt op på 99 pct. tilslutning, men erfarin
gen viser, at der som oftest er minimum en enkelt eller to lejere, der ikke vil være med, og
dermed er der i realiteten pligt til forhåndsgodkendelse. Ofte vil årsagen til, at en enkelt lejer
ikke vil være med, være uden saglig begrundelse, men derimod stærkt subjektiv. Lovforslaget
bør derfor følge indstillingen fra Concito om, at beslutning om indgåelse af en frivillig aftale
træffes som flertalsafgørelse blandt lejerne, og at en frivillig aftale ikke skal forhåndsgodken
des i huslejenævnet.
Det er fortsat Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse, at beslutningsproceduren blandt
lejerne bør være mere effektiv i de tilfælde, hvor der er beboerrepræsentation i ejendommen.
Hvis man vil sikre gennemførelsen af energiforbedringer i udlejningsejendommen på bag
grund af oplyste aftaler parterne imellem, virker det uhensigtsmæssigt, at beboerrepræsenta
tionen ikke har endegyldig kompetence til at indgå aftalen i de tilfælde, som er nævnt i den
foreslåede
§
50 d, stk. 2, hvor der vil være en minimal forbedringsforhøjelse for lejerne, der
til fulde opvejes af energibesparelsen, som kommer samtlige lejere til gode.
Det er klart, at der forud for aftalen med lejerne skal foreligge et gennemarbejdet økonomisk
forslag over omkostningerne forbundet med energirenoveringerne og de heraf følgende leje-
forhøjelser.
Ejendomsforeningen Danmark er meget positiv over for, at der etableres en mulighed for at
udlejer og lejere vil kunne få rådgivning fra Grundejernes Investeringsfond.
De væsentlige beføjelser, der tillægges et certificeret energimærkningsfirma, er efter Ejen
domsforeningens opfattelse fortsat helt unødvendige. Vi så helst, at man fjerner dette element
fra lovforslaget, idet man bør følge forslaget fra Concito, der overlader det til udlejer at udar
bejde et prospekt med brug af egnede rådgivere. Dette prospekt forelægges så for lejerne, og
både lejerne og udlejer kan så i denne proces trække på rådgivningen fra Grundejernes Inve
steringsfond.
Den i forslaget medfølgende hensigt om, at huslejenævnene skal begrænse deres sagsbehand
lingstid til 2 måneder, anser Ejendomsforeningen også for uden den store betydning, da sa
gerne i de fleste tilfælde vil være så store og komplekse, at en sagsbehandlingstid på kun 2
måneder i realiteten ikke kan lade sig gøre. Samtidigt vil et sådan servicemål betyde behov
for at øge ressourcerne til de kommunale huslejenævn.
5
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0050.png
Det er fortsat Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse, at muligheden for indfasningsstøtte
kan være relevant. Men i forhold til det processuelle stiller Ejendomsforeningen Danmark
sig, ligesom ved høringen i foråret, kritisk over for, at kommunalbestyrelsen kan stille arki
tektoniske, miljømæssige og udfØrelsesmæssige betingelser for indfasningsstøtte samt krav
om gennemførelse af bestemte arbejder. Dette overlader en meget bred kompetence for
kommunalbestyrelsen til at gribe ind i projektet på et meget sent tidspunkt i processen, hvor
udlejer allerede har udført undersøgelserne hos det certificerede energimærkningsfirma og
hos huslejenævnet. Kommunalbestyrelsens beslutninger kan således væsentligt forrykke for
udsætningerne for gennemførelse af arbejderne og økonomien i projektet for både lejere og
udlejer. Dette synes ikke hensigtsmæssigt. Det er i øvrigt overordnet uklart, hvilket omfang
indfasningsstøtten i givet fald vil have, og læser man ministeriets egne forudsætninger i be
mærkningerne til lovforslaget, så forekommer omfanget yderst beskedent.
Ejendomsforeningen Danmark kan tilslutte sig forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan
tilbyde genhusning efter byfornyelsesloven kapitel 8. Det bør dog indskrives i lovforslagets
ordlyd eller bemærkningerne hertil, i hvilke tilfælde det vil være relevant for kommunalbe
styrelsen at træffe beslutning om genhusning.
Ministeriet skønner, at aftalt grøn byfornyelse vil øge det samlede investeringsomfang med
kr. 13 mio. i 2013 (1/4 effekt) og kr. 40 mio. årligt på langt sigt. Dette er et yderst beskedent
bidrag til energiforbedringer og langt under den forventede effekt i Concito-rapporten. For at
sammenligne investeringsniveauet har private gennemgribende moderniseringer i perioden
2000-2006 betydet et samlet investeringsomfang på mellem 3.000 og 4.000 mio. kr. Aftalt
grøn byfornyelse kan i ministeriets version udelukkende ses som et ganske beskedent bidrag
til det langt større og eksisterende behov for energirenoveringer.
-
Derfor forekommer det problematisk, at ministeriet på centrale punkter ændrer på Concito
rapportens forslag, specielt når ændringerne samlet set betyder, at effekten reduceres til tæt
på nul, og når de administrative krav til udlejerne øges meget betydeligt.
3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5,
stk. 2
Indledningsvis skal det understreges, at selvom der er lavet ændringer i formuleringen siden
lovforslaget fra foråret 2012, er Ejendomsforeningen Danmark klart imod den meget vold
somme indgriben over for udlejeres muligheder for at forbedre deres ejendomme, som forsla
get indebærer. Som vi også gjorde opmærksom på i vores høringssvar i foråret, er det for
eningens opfattelse, at forslaget ikke vil medføre en mærkbar forøgelse af investeringer i
energiforbedringer men i stedet vil medføre en forringelse af den del af den private boligud
lej ningssektor, som har mest brug for modernisering og opkvalificering til nutidige standar
der.
Efter det nye forslag kan ejendomme inden for energiramme A-D samt fredede ejendomme
fortsat anvende muligheden for at modernisere enkeltlejligheder med anvendelse af boligre
guleringslovens
§
5,
stk. 2. For øvrige ejendomme er der efter de nye bestemmelser 2 mulig
heder for fortsat af kunne modernisere enkeltlejligheder efter bestemmelsen:
6
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0051.png
1. at udlejer foretager investeringer i energibesparende foranstaltninger, der bringer
ejendommen op på minimum energiniveau D, eller
2. foretager en investering i rene energiforbedringer på minimum 400 kr. pr. m bolig
2
areal i ejendommen.
Ifølge den politiske aftale, indgået mellem regeringen og en række partier bag energiforsla
get, kan udlejer i relation til den nye 400 kr. regel varsle lejeforhøjelser for denne investering
svarende til bestemmelserne i lejelovens 58, stk. 1-2, dog fraset fradrag for sparet vedligehol
delse. Der er imidlertid uklarhed om, hvorledes denne del af aftalen er implementeret i lov
forslaget, idet der er en væsentlig divergens mellem de formuleringer, der er valgt i lov
forslaget og de formuleringer, der er at finde i forslagets bemærkninger. Det er alene de valg
te formuleringer i lovforslagets generelle bemærkninger, der er i overensstemmelse med den
indgåede politiske aftale.
Ejendomsforeningen Danmark finder det, som foreslået i lovforslaget, helt naturligt, at inve
steringer foretaget inden for de seneste 2 år kan tælle med i beregningen af 400 kr. reglen.
Ejendomsforeningen Danmark skal påpege, at det må anses for en betydelig fejl i lovforsla
get, at der ikke i forhold til ovenstående pkt. 1 er givet mulighed for at anvende samme regler
for varsling af lejeforhøjelser som i forhold til investeringer foretaget efter ovenstående pkt.
2. Udlejer er derfor enten henvist til at anvende de nye bestemmelser om totaløkonomisk ren
table forbedringer eller de allerede gældende bestemmelser. Begge disse muligheder giver
imidlertid, som allerede vist, ikke udlejer et incitament til at foretage energiinvesteringer.
Konsekvensen heraf er, at der for disse ejendomme ikke sker en energiinvestering i ejen
dommene, og at omfanget af moderniseringer af enkeltlejligheder reduceres.
Der er i lovforslaget samtidig indføjet endnu en begrænsning, således at opgørelsen af inve
steringskravet, for så vidt angår selve moderniseringen af lejligheden (opfyldelsen af de også
hidtil gældende beløbsgrænser), ikke længere må indeholde energiforbedringer. Dette giver
ikke nogen mening i et forslag, der har til formål at Øge investeringerne i energibesparelser.
Naturligvis skal en udlejer ikke kunne opnå dobbelt dækning for en forbedring, således at der
både ligger en konkret lejeforhøjelse i lejen samtidig med at forbedringen bruges til opfyldel
se af beløbsgrænsen, men dette er allerede gældende i dag. Ejendomsforeningen Danmark
kan derfor ikke se nogen grund til at diskvalificere nogle former for forbedringer, fx opsæt
ning af termoforsatsvinduer, i forhold til den individuelle beløbsgrænse.
Vi gør tillige opmærksom på, at bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen for denne
del af forslaget flere steder kan misforstås, således at lejligheder, der ved lovens ikrafttræden
allerede er moderniseret og lejet ud efter den tidligere formulering af
§
5, stk. 2, også kan
blive omfattet. Dette er imidlertid i strid med såvel lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse
som den indgåede politiske aftale mellem partierne bag energiforliget. Det bør klart og tyde
ligt også af bemærkningerne fremgå, at disse lejligheder netop ikke senere kan kræves at op
fylde de nye krav til anvendelsen af
§
5, stk. 2, og derfor fortsat kan lejes ud efter denne be
stemmelse.
7
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0052.png
Vi har noteret, at ministeriet lægger op til at friholde fredede ejendomme fra forbuddet mod
at anvende
§
5, stk. 2, hvis ikke de lever op til kravene i energiklasserne A-D. Selv om Ejen
domsforeningen Danmark ikke kan støtte ministeriets forslag til hovedregel, skal vi gøre op
mærksom på, at ministeriet som minimum, udover de fredede ejendomme, bør give mulighed
for, at undtagelsen også omfatter ejendomme, der ifølge et kommuneatlas er erklæret beva
ringsværdige eller er omfattet af en bevarende lokalplan.
4. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser
Forslaget har som nævnt ikke udelukkende relation til energiindsatsen. Men ideen om, at ud
lejer i forbindelse med en renovering af en ejendom kan søge en forhåndsgodkendelse af leje-
forhøjelsen og den fremtidige husleje, virker umiddelbart ganske fornuftig.
Lejelovens
§
59 a, stk. 1, giver udlejerne mulighed for at indhente forhåndsgodkendelse af
forbedringsforhØjelsen for påtænkte forbedringsarbejder. Der er i dag ingen pligt for udlejer
til at indhente forhåndsgodkendelse, uanset hvilke arbejder udlejer ønsker at udføre, og en
lejer har ingen ret til at kræve, at der indhentes forhåndsgodkendelse.
I betragtning af at det er frivilligt for udlejer, om der indhentes forhåndsgodkendelse, må det
være en fejl, at der er anvendt begrebet
“skal”.
Det giver ikke mening, at et huslejenævn
pligtmæssigt skal foretage en vurdering af den kommende samlede leje for et lejemål, hvis
udlejer blot har anmodet huslejenævnet om at vurdere beregningen af forbedringsforhøjelsen
for et konkret forbedringsprojekt. Bestemmelsen burde derfor være formuleret således, at
huslejenævnet “kan” tage stilling til, om den samlede leje kan oppebæres således at en stil
lingtagen hertil forudsætter, at udlejer anmoder huslejenævnet herom.
Ejendomsforeningen Danmark ser således positivt på, at der indføres en mulighed for udlejer
til at indhente forhåndsgodkendelse af en lejeforhøjelse og den heraf følgende samlede leje
efter gennemførelsen af energiforbedringsarbej der eller gennemgribende forbedringer foreta
get i medfør afboligreguleringslovens
§
5, stk. 2.
Vi finder det dog modstridende med ændringerne i lejelovens
§
47, at huslejenævnet vil kun
ne nedsætte en ellers korrekt og lovlig beregnet forhøjelse, såfremt den efterfølgende leje
ikke kan oppebæres. I bedste fald vil dette ikke have nogen virkning, når man samtidig,
jf.
ændringen af
§
47, skal se bort fra energiforbedringer ved vurderingen af det lej edes værdi.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at huslejenævnets vurdering og forhåndsgodkendelse kan med
føre en begrænsning for udlejers mulighed for at opnå den fulde, legale lejeforhØjelse af gen
nemførte energiforbedringer, fordi lejeforhøjelsen ifølge lovbemærkningerne kan reduce
res. Denne begrænsning og usikkerhed for udlejer vil fjerne incitamentet for udlejer til at
gennemføre energirenoveringerne.
Det er således væsentligt, at denne mulighed bliver frivillig at udnytte for udlejer og ikke på
nogen måde bliver et obligatorisk krav for gyldigt at kunne gennemføre de legale forbed
8
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0053.png
ringsforhøjelser over for lejerne,
jf.
bemærkningerne ovenfor vedrørende aftalt grøn byforny
else.
Den i forslaget tilhørende hensigt om, at forhåndsgodkendelsessagerne alene må tage 2 må
neder i huslejenævnet er naturligvis på papiret positiv, men det er Ejendomsforeningens
Danmarks opfattelse som også nævnt ovenfor under pkt. 2 at det i realiteten ikke vil kun
ne lade sig gøre pga. sagernes kompleksitet og de krav, der stilles til dokumentation og op
lysning, for at huslejenævnet har et kvalificeret grundlag at træffe afgørelse på.
Det er allerede i dag sådan, at den i loven forventede sagsbehandlingstid for sager i husleje-
nævnet kun i meget begrænset omfang følges. Ejendomsforeningen Danmark frygter derfor,
at andre sager nu kan trække endnu mere i langdrag, hvis der stilles særlige krav til en be
stemt type sager.
Endelig skal vi blot rent lovteknisk bemærke, at der på nuværende tidspunkt er to lovforslag
ude om ændringer af lej eloven og boligreguleringsloven, som forslår forskellige formulerin
ger af henholdsvis lejelovens
§
59 d og boligreguleringslovens
§
25 d. Der er tale om forsla
get til indførelse af forhåndsgodkendelse af lejen i ejer- og andelslejligheder, sendt i høring
den 2. november 2012. Vi forventer, at der sker en rettelse i det ene af de to lovforslag inden
evt, vedtagelse.
5. Forhøjelse af råderetsbeløbet
Indledningsvis skal det bemærkes, at råderetsbeløbet ingen relation har til Ønsket om at øge
incitamentet til at energirenovere de private udlejningsejendomme, uanset at der i lovforsla
gets bemærkninger gøres nogle, om end meget usikre, bemærkninger herom.
Ejendomsforeningeri Danmark finder det uacceptabelt, at der foreslås en så voldsom forhøjel
se af beløbsgrænsen for de godtgørelser, som lejere kan få for udførelse af forbedringer i le
j
emålet.
Allerede efter nuværende regler er det problematisk, at der i lejeloven ikke er sket en ordent
lig afklaring af, hvorvidt udlejer har mulighed for at nægte lejer at udføre forbedringsarbejder
i henhold til lejelovens
§
62 a med henvisning til for eksempel, at udlejer selv Ønsker at udfø
re de pågældende arbejder efter lejers fraflytning eller på et andet passende tidspunkt. Endvi
dere er det problematisk, at der ikke i højere grad er sikret udlejer mulighed for at føre tilsyn
med lejers beslutning om form og udførelsen af forbedringsarbejder, når udlejer til sin tid
skal udbetale en godtgørelse herfor.
Disse problemer vil i høj grad blive aktualiseret, hvis der sker en så voldsom forøgelse af
belØbsgrænserne i lejelovens
§
62 a, og Ejendomsforeningen Danmark finder derfor, at disse
problemer må løses, forinden det overhovedet overvejes at ændre på reglerne.
Som minimum bør ændringen således følges af en nærmere beskrivelse og styrkelse af udle
jers muligheder for at påvirke indretning og gennemførelse af lejernes egne indretninger.
9
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0054.png
Uden mulighed for at påvirke lejernes egne indretninger, vil det kunne sætte især mindre ud-
lejere i en meget svær Økonomisk situation, hvis der pludselig skal udbetales meget store
summer til fraflyttende lejere og måske endda samtidig anvendes betydelige summer på at
fjerne eller rette lejernes særindretninger.
Det er i øvrigt Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse, at lejernes udnyttelse af
§
62 a pri
mært anvendes til at indsætte nye køkkener og bad og ikke bruges til at lave energiforbedrin
ger i lejlighederne.
Ejendomsforeningen Danmark finder derfor, at den pågældende bestemmelse bør udgå af
lovforslaget også med den begrundelse, at forslaget ingen relation har til lovforslagets egent
lige formål om energibesparelser. Det kan således ikke forventes, at lejerne vil udnytte forhø
jelsen af råderetsbeløbet til at foretage energiforbedringer i lejemålet.
Som afsluttende bemærkning til forslaget skal vi gøre opmærksom på, at de indledende be
mærkninger til forslaget er fejlbehæftede, da det fremgår her, at lejer alene betaler en del af
udgifterne. Det er ikke korrekt: Lejerne betaler alle udgifterne til de ønskede indretninger,
men har blot mulighed for at få godtgjort nogle af udgifterne ved fraflytning.
6. Udlejers adgang til at kræve vandmålere og målere til måling af energiforbrug til
køling opsat
Ejendomsforeningen Danmark finder det positivt, at udlejer sikres en mulighed for at efter
komme eventuelle fremtidige påbud om installation af vandmålere og målere til måling af
energiforbrug til køling, og at udgifterne til målerne kan pålægges som en lejeforhøjelse.
Ejendomsforeningen Danmark mener dog, at adgangen til at installere vandmålere samt må
lere til måling af energiforbrug til køling ikke bør begrænses til det tilfælde, hvor der bliver
givet offentligt påbud. Som bestemmelsen er formuleret, vil det have den uhensigtsmæssige
og formentlig utilsigtede konsekvens, at udlejerne ikke vil være berettiget til at installere
vandmålere, medmindre dette følger af offentligt påbud, idet der vil blive sluttet modsæt
ningsvist fra lovforslagets bestemmelser i lejelovens
§
37, stk. 3 og
§
46j, stk. 1.
Den nuværende formulering af bestemmelserne om vandmålere giver ikke noget klart svar
på, om udlejer kan opsætte målere efter eget valg, og der foreligger ikke praksis på det. Det
vil dog være yderst positivt, hvis også udlejer har mulighed for at sikre vandbesparende og
dermed miljømæssige formål ved opsætning af målere.
Afsluttende bemærkninger
Ejendomsforeningen Danmark skal bemærke, at det forventede ikrafttrædelsestidspunkt for
loven på ingen måde er realistisk eller formålstjenligt i forhold til de meget indgribende, om
fattende og komplekse regler, der indføres. Det vil ikke være muligt for nogen af parterne,
hverken udlejere, lejere, huslejenævn eller øvrige at indrette sig på forslagets mange, meget
vidtgående krav inden den 1. april 2013.
10
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0055.png
Da udkastet til forslaget fra foråret blev sendt ud i marts 2012, var den daværende forvent
ning til ikrafttræden 1. januar 2013. Der bør som minimum sigtes efter en tilsvarende periode
på minimum 9 måneder, før loven træder i kraft.
Dette er særlig vigtigt med henvisning til de mange steder, hvor der gives ministeren hjem
mel til at udarbejde bekendtgørelser og vejledninger, som er helt nødvendige for at reglerne
overhovedet kan forstås og efterleves af parterne.
Endelig skal Ejendomsforeningen Danmark bemærke, at vi umiddelbart finder det positivt, at
der er indlagt en hensigt om evaluering af loven om 2 år. Dette er i hvert fald positivt, såfremt
en sådan evaluering vil medføre ændringer af reglerne, i det fald hensigterne med lovforsla
get viser sig at mangle virkning eller måtte føre til uhensigtsmæssige konsekvenser, hvilket
Ejendomsforeningen Danmark frygter, vil være tilfældet.
Sammenfattende skal Ej endomsforeningen Danmark bemærke:
At det af ministeriet fremsendte udkast til lovforslag ingen eller kun en meget
ringe virkning vil have på udlejernes incitament til at investere i energibespa
relser i den private udlejningssektor.
At lovforslaget, der angiveligt skulle reducere paradoksproblemet, på ingen
måde har den tilsigtede effekt.
At et indgreb, som begrænser mulighederne for at modernisere de private ud
lejningsejendomme, der ikke kan leve op til kravene i energimærke A-D, vil
betyde tab af arbejdspladser, vil betyde en forringelse af kvaliteten af den pri
vate udlejningssektor ved at forhindre modernisering af utidssvarende ejen
domme, vil medføre tab af skatteindtægter og vil øge faren for, at staten frem
over skal betale et milliardbeløb til byfornyelse.
At den foreslåede 400 kr. regel nok vil kunne have en positiv effekt på udle
jers incitament til at energirenovere, men at reglerne er meget uklare og lov
forslaget på dette punkt er selvmodsigende.
At energiindsatsen anvendes som begrundelse for at gennemføre en række for
slag, som ikke medvirker til at reducere energiforbruget i den private udlej
ningssektor, men alene til at indføre yderligere lej erestriktioner, som skal fast
holde lejen for boliglejemål på et urealistisk lavt niveau og til at få disse til at
fremstå som et miljørigtigt og samfundsgavnligt indgreb, hvad de dog på in
gen måde er.
At der i lovforslaget lægges op til en yderligere komplicering af lejelovgivnin
gen med nye lapperier, der kun tjener til mere bureaukrati og merarbejde for
både de private udlejere og kommunerne.
At forslaget om forhåndsgodkendelser af lejeforhøjelser er forslagets mest po
sitive element, men at lovforslaget også på dette punkt forekommer ufærdigt
og uklart.
At de foreslåede ændringer vil medføre en væsentlig forrykkelse af den øko
nomiske balance mellem udlejere og lejere til lejernes fordel.
11
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0056.png
At det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er helt urealistisk og vil medføre en
betydelig retsusikkerhed.
Ejendomsforeningen Danmark tager forbehold for at komme med eventuelle konkrete æn
dringsforslag til lovforslaget, hvis ikke det fremsatte lovforslag indeholder den nødvendige
klarhed i forhold til ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torben Christensen
Administrerende direktør
12
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0057.png
ORflSKE
R RIfITEKT
VIRKSOHEDER
Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter
Att.: Nils Hein, nih(mbbl.dk
Danske ArkItektvlrsomheder
Kristen Bernikaws Gade
6,
3. sal
1105 %benhavnK
T11 32830500
Fax
32830730
sank 3001
-
6737 552
lnfodanskeark.dk
www.danskeark.dk
Horingssvar: Energisparepakke Lejeloven mfl.
DANSKE ARK takker for tilsendte høringsmateriale.
FormIet med den udsendte pakke er fremme af energibesparelser
i
privat boligbyggeri. Vi er dog bange for at ændringerne er for sm og at
de fremstår som administrativt meget tunge og at den ønskede effekt
udebliver i sin nuværende udformning.
Det ensidig fokus p energirenovering giver også anledning til
bekymring for om der vil blive taget nok hensyn til indeklima da dette
relaterer sig stærkt til netop energibesparelses tiltag. (Skimmelsvamp,
tætning og
deraf manglende ventilation).
Klima sikring er ligeledes tiltag der bør medtages og som kan komme
lejerne til gode.
Fremadrettet bør bæredygtighed indtænkes i højere grad ved
kommende revisioner af loven.
Dato: 2012-11-22
1/1
Journalnr.: 100
Ref.: MK/um
Med vqplig
Bæredygtighedskonsulent
Danske Arkitektvirksomheder
Mikael Koch
i
af 1
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0058.png
22.
november
2012
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Att.: Nils Hein
Dansk Industri
Confederation of Danish Industry
Gi. Mønt 4
1117
København K
Høringssvar om udkast til lovforslag om en energisparepakke for
privat udlejning
DI takker for modtagelsen af høring over udkast til lovforslag om en energispare
pakke for privat udlejning.
I bestræbelse på at nå Danmarks og EU’s ambitiøse klima- og energimålsætninger
må bygningers energibehov reduceres væsentligt. DI støtter op om den grønne om
stilling, som er omkostningstung men nødvendig for både borgere, erhvervslivet og
samfundet som helhed.
Lejeloven skal understøtte det nødvendige behov for vedligeholdelse, forbedring og
energirenovering af de mange lejeboliger. Der er et stort behov for øget energireno
vering i landets mange lejeboliger, og derfor er det glædeligt, at regeringen med
dette lovforslag netop adresserer denne opgave.
Det er for DI helt væsentligt, at lovforslaget sætter gang i energirenoveringer, og at
forslaget reelt fører til betydelige energibesparelser til glæde for både lejere og ud-
lejere. Dette skal ske på en enkel og omkostningseffektiv måde, som ikke påfører de
implicerede parter unødvendige administrative forpligtigelser.
Herunder er DI’s kommentarer til de enkelte initiativer beskrevet.
Gennemførelse
af
totalokonomisk rentable forbedringer
DI finder det positivt, at energimæssige tiltag vurderes ud fra en totaløkonomisk
betragtning, hvor der tages højde for efterfølgende omkostninger til drift og vedli
geholdelse.
1.
Man skal dog være opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt at dokumente
re energibesparelse på forhånd. Besparelsen ved nye installationer eller bygnings-
dele afhænger i høj grad af den sammenhæng, de indgår i, samt lejernes adfærd.
Krav til dokumentation må derfor ikke være urealistisk skrappe.
Selvom der ifølge bemærkningerne sigtes mod “de lavt hængende frugter”, vil de
med ordningen følgende øgede dokumentationskrav og fordyrende arbejdsgange
Postadresse/Postal address
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
Besegsadresser/Visiting addresses
i
l-lannemanns Allé 25
KøbenhavnS
Sundkrogskaj 20
København
ø
CVR: 16077593
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0059.png
mellem udlejer, huslejenævn og rådgiver medføre ekstra omkostninger, som ikke
begrænser energiforbruget.
Der er i forslaget ikke taget højde for de betydelige komfortforbedringer, som bebo
erne vil opleve ved en energiinvestering i form af bedre indeklima, mindre træk og
støj m.v. Komfortforbedringer er sammen med besparelserne i energiudgifterne for
lejerne med til at forøge brugsværdien af lejemålet, hvilket grundlæggende er det,
som en forhøjelse af lejen skal modsvare.
Aftalt grøn byfornyelse
DI ser positivt på mulighederne for aftalt grøn byfornyelse, som i den rigtige form
kan bidrage til at skabe et reelt og nødvendigt incitament for udlejere til at igang
sætte energirenoveringer.
2.
Det er DI’s opfattelse, at energirenovering af lej eboliger skal ske på baggrund af fri
villige aftaler mellem udlejer og lejer. Derfor finder DI det positivt, at forslaget nu
er ændret, således at forhåndsgodkendelse kan undlades.
Det kan dog vise sig problematisk, at samtlige lejere skal tilslutte sig en frivillig af
tale for at kunne undlade den besværlige og tidskrævende forhåndsgodkendelses
procedure i huslejenævnet. Ofte er der en enkelt eller to lejere, der ikke vil være
med, og dermed er der i realiteten pligt til forhåndsgodkendelse.
3. Energikrav som betingelse for anvendelse afboligreguleringslovens
§ 5, stk.
2
DI finder det overordnet positivt, at der med forslaget gives muligheder for at udle
jer kan energirenovere enkeltlejligheder ved at
i.
foretage investeringer i energibesparende foranstaltninger, der bringer
ejendommen op på minimum energiniveau D, eller
fortager en investering i rene energiforbedringer på minimum
m boligareal.
400
2.
kr. pr.
DI mener imidlertid, at ovenstående muligheder for at energirenovere ikke nød
vendigvis behøver at være koblet på boligreguleringslovens § 5, stk.
2.
4. Forhåndsgodkendelse af lej eforhoj elser
DI støtter, at der indføres mulighed for udlejer til at indhente forhåndsgodkendelse
af en lej eforhøjelse.
5. Forhøjelse af råderetsbeløbet
DI har ingen kommentarer til forslaget.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0060.png
6. Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af
energiforbrug til køling
DI støtter, at udlejer sikres en mulighed for at efterkomme eventuelle fremtidige
påbud om installation af vandmålere og målere til måling af energiforbrug til kø
ling.
Med venlig hilsen
,1
72.
)
J4in;t-
0’
Elly Kjems Hove
Underdirektør
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0061.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Gitte Spies <[email protected]>
22. november 2012 14:06
Nils Hein
SV: Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning
frist 22.11. 2012
3902_001.pdf
-
Som svar på høringsmaterialet over udkast til lovforslag om en energisparepakke udsendt 2. november
genfremsender BYFO vedhæftet foreningens kommentar til udkast til energisparepakke fra marts d.å.
Kommentaren fra marts er stadig udtryk for BYFOs holdning.
Med venlig hilsen
Gitte Spies
Fra:
Nils Hein [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. november 2012 10:24
Til:
[email protected]; maikarkitektforeningen .dk; batbatkartellet.dk; blcbl.dk; bosambosam.dk;
[email protected]; bvbbvb.dk; Lars Heilesen; Info; BYFO; dkdklf.dk; Dansk Byggeri; [email protected];
infodanskenergi.dk; kontaktdanskeudleiere.dk; [email protected]; dommerforeningen©gmail.com;
dkdi.dk; hoeringercdommerfm.dk; John R. Frederiksen; pmcadv-martinelli.dk; [email protected];
[email protected]; bvogmilioeomraadetfrederiksberci.dk; [email protected]; [email protected]; hvrhvr.dk;
Ingericbvfornvelse.dk; kkkl .dk; infokubenman.dk; [email protected]; infolf.dk; kbclanddistrikterne.dk;
llodkcllodk.dk; Dostvestrelandsret.dk; postoestrelandsret.dk; maikrealkreditforeningen.dk; rkrrkr.dk;
kbhsbsbv.dk; sbisbi.dk; sgagarderaad.dk; Tekniq; ensens.dk; evmevm.dk; fmfm.dk; [email protected];
postkulturstyrelsen.dk; nst©nst.dk; smsm.dk; stmstm.dk; oimoim .dk
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning frist 22.11. 2012
-
Til de høringsberettigede organisationer m.v.
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke
I aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen og V, DE, EL og K om den danske energipolitik 2012-2020 indgår en
række initiativer under Et energieffektivt samfund med mindre energispild.
Ét
af initiativerne vedrører gennemførelse af en energisparepakke, der som opfølgning på energiaftalen i 2008 og
strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger skal fremme energibesparel5er i private lejeboliger. I
energiaftalen er det beskrevet, hvilke hovedelementer der indgår i energisparepakken.
Regeringen og V, DE, EL og K har i forlængelse heraf den 9. oktober 2012 indgået en aftale om udmøntningen af
energisparepakken i lovgivning.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har på denne baggrund udarbejdet vedhæftede udkast til forslag til lov om
ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov
om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler mv. som en samlet energisparepakke, der uden at
forrykke balancen mellem lejere og udlejere har til hensigt at skabe væsentligt forbedrede incitamenter til
gennemførelse af energibesparelser i private lejeboliger.
Udkastet til lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
1. Gennemførelse aftotaløkonomisk rentable forbedringer.
2. Aftalt grøn byfornyelse.
3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0062.png
4. Forhåndsgodkendelse at lejeforhøjelser.
5. Forhøjelse af råderetsbeløbet.
6. Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug til køling.
Lovforslag forventes fremsat i december 2012.
Eventuelle bemærkninger bedes under henvisning til j.nr. 2012-3828 sendt pr. mail til [email protected]ç, så de er
ministeriet i hænde senest den 22. november 2012, kl. 16.
Med venlig hilsen
Nils Hein
MINISTERIET FOR BY-, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Boliglovgivning
GI. MØnt4
1117 København K
[email protected]
4171 7775
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0063.png
Bygnings Frednings Foreningen
Sarnrnendutriingen
af ejere, administratorer og brugere af fredede
ejendomme
Assocatioe of
()‘ncrs of historie Kouses jo Denmark
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Boligafdelingen
Boliglovgivning
G1.Mont4
1117 København K
BYFO
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af
almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler mv.
(Energisparepakke)
Bygnings Frednings Foreningen, BYFO, der er interesseorganisation for ejere af fredede bygninger, har
desværre ikke fået udkastet i høring, men er blevet tilsendt det ad andre kanaler og skal hermed kommentere
høringsmaterialet på et tbr frednings- og bevaringsområdet væsentligt punkt.
Vi har med tilfredshed noteret, at der lægges op til at friholde fredede ejendomme fra forbuddet mod at
anvende boligreguleringslovens
§
5,
stk. 2, hvis ikke de lever op til kravene i energiklasserne A-D.
BYFO anbefaler, at undtagelsen også kommer til at omfatte bevaringsværdige ejendomme, der er omfattet af
en
bevarende
byplanvedtægt, bevarende lokaiplan, tinglyst
bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i
kommuneplanen som bevaringsværdige. Begrundelsen er, at de bedste bevaringsværdige bygninger befinder
sig på højde med eller lige under de fredede bygninger. De nye energisparekrav vil betyde, at disse
bygninger kan blive antikvarisk amputerede og derved komme til at fremstå som
en
historisk skal med et
decimeret indre.
Afgrænsningsmæssigt ser vi intet problem i at lade undtagelsen gælde også denne gruppe bygninger, da de er
klart identificerbare, som vi blandt andet kender det fra Bygningsreglernentet.
1
Q
BYFO
står
til rådighed for uddybning af ovenstående.
(jitte
Spies
IYFO
30. marts 2012
Borgergade 111
1300 København 1<
Telefon:
Telefax:
4557 1222
4557 1011
E-mail: [email protected]
Horne page: www.byfo.dk
Giio: 633-9379
CVR-nr: 88 62 84 11
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0064.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Charlotte Bigum Lynæs <[email protected]>
22. november 2012 11:40
Nils Hein
Jannik Bay
Høringssvar ref.j.nr. 2012-3828
Høringssvar_LF.pdf; LF_energisparepakke.pdf
-
Til rette vedkommende,
Hermed vedhæftes landbrug & Fødevarers høringssvar på udkast til lov om en energisparepakke. Der vedlægges
tillige vores høringssvar fra høringen om samme i foråret 2012.
Venlig hilsen
Charlotte Bigum Lynæs
Chefjurist!Advokat, Generel Erhvervspolitik
Landbrug & Fodevarer
D +45 3339 4011
I
M +45 3083 1048
I
E [email protected]
Landbrug & Fødevarer
Axeltorv 3 DK 1609 København V
www.lf.dk
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på over
120 milliarder kroner årligt og med 141 .000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv.
Ved at nytænke og synliggore erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i
Danmark og globalt.
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0065.png
Dato
Side
22. november 2012
1 afl
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Via mail til Niels Hein på nihnibbl.dk
Landbrug
&
Fodevarer
V
,
8
Axelbor Axeltorv3
DK1609 København
T
F
E
W
÷4533394000
÷45 3339414]
[email protected]
www.lf.dk
CVR
DK25 529529
Udkast til Lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning
Landbrug & Fødevare takker for muligheden for at kommentere udkastet til Lov om en
energisparepakke for privat udlejning, som i en let ændret udgave tillige var i høring frem til den 31.
marts 2012.
Ved det forgående udkast til lovforslag afgav Landbrug & Fødevarer et høringssvar, som
vedlægges dette høhngssvar, idet de overordnede bemærkninger er de samme.
Landbrug & Fødevarer er fortsat bekymrede over den uacceptable skævvridning mellem udlejer og
lejer, der fortsat lægges op til i udkastet, fordi udlejer ikke indrømmes tilstrækkelig mulighed for at
kunne forrente sine investeringer.
Det er helt afgørende for at opnå en gennemtænkt og varig energioptimering af lejemålene, at
begge parter støtter op om tiltagene og i kraft heraf bidrager positivt til gennemførelsen.
Forudsætningen for denne tilgang er imidlertid, at begge parter modtager anerkendelse for de
investerede ressourcer. Som forslaget er formuleret, er det ensidigt til fordel for lejeren.
Landbrug & Fødevarer støtter i øvrigt Ejendomsforeningen Danmarks velovervejede høringssvar.
/
Med venlig hilsen
Erhvervsqtik
D +4530394011
M
E
+4530831048
[email protected]
Lardbcug&
Fadevarerererh’seres
organisation
fcriandbraget fedneare.
ogagroindastrieniiled
er eldpnrtpå
over
120
mii ha
rdenireorier årligt eg ned
141.000
beskæftigede reoræteef
erer vi
etef
Deemæfeo vigtigste ekopoetertseere.
Ved atnytærske ogsynliggareerfreervets
bidrag sit samfundet sikrere’ saras
medlemmer er
stærk
placering i
Oerrrearkog glebalt.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0066.png
Dato
Side
31marts2012
lafi
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Alt.: Nils Hein
Via mail [email protected]
Landbrug &
Fødevarer
Axelborg,
Axeltrv 3
DK 1609 København V
T
F
E
W
•ts533390O0
‘4533394141
[email protected]
www.Il,dk
CVRDK25 529529
Udkast til lovforslag om energisparepakken
Landbrug & Fødevarer har noteret, at organisationen ikke er angivet på listen over høringsparter
til
forslag til lov om ændring af lov om leje m.fl. og dermed ikke har været inddraget i processen med
at søge frivillige incitamenter til at udføre energibesparende foranstaltninger i lejemål. Dette er be
klageligt al den stund, at Landbrug & Fødevarer
i
sin medlemsskare har et betydeligt antal med
lemmer, der har indrettet private lejemål i nedlagte landejendomme, på herregårde, godser og lig
nende eller i en igangværende bedrift, hvor der er mulighed herfor og hvor, den samlede byg
ningsmasse således udnyttes på fornuftig og forsvarlig vis.
Mange landejendomme er af ældre dato, og landbrug & Fødevarer finder på den baggrund, at det
er et velbegrundet formål at skabe frivillige ordninger, der gør det
attraktivt
for udlejerne at gennem
føre energibesparende tiltag, der generelt vil optimere standarden i de pågældende lejemål med
respekt for landbrugserhvervets muligheder og begrænsninger.
Trods intentionen om at etablere en model for rentable energiforbedringer
til
gavn for både udlejere
og lejere, må Landbrug & Fødevarer desværre konstatere, at forslaget ikke skaber den afgørende
og fornødne sikkerhed for, at udlejere, der vælger at gennemføre omkostningstunge energisparetil
tag, kan foretage en rentabel eller blot udgiftsneutral investering med sigte herpå. Det er helt afgø
rende for en succesfuld udmøntning af regeringsgrundlaget, at den påtænkte regulering afstikker
klare rammer for, hvordan lejeopkrævningen kan afspejle de foretagne investeringer for udlejeren
på den ene side og forbedringer for lejeren og miljøet på den anden side.
Landbrug & Fødevarer finder afslutningsvis anledning til at bemærke, at den fastsatte horingsfrist
er uacceptabelt kort og ønsker også i lyset heraf at bakke Ejendomsforeningen Danmark op
i
sit
høringssvar, der indeholder nærmere indsigelser om forslagets enkelte punkter.
-
-
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til undertegnede, der også står til rådighed for en nærmere
drøftelse.
Med venlig hilsen
“-.CharIotte Bigum næs
Advokat]seniorkonsulent
( \
Landbrug& Fvdevn!r er erhe,vs
or5arlisatlon fra-landbruget.
todevare
ogagroindustelen. Med
en
eksport p
enes
100
milliarder
kroner tigt og med
t’v.0C0 beskæftigede repræsentesersi
et
at
Danmarks vigtigste eksporterhverv.
Ved at nytænke ogsynliggoruerhververt
bidrag til samfundet sikrer
vi
vores med.
lt’mnierenstærkplacering Danmark
ogglobalt.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0067.png
Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter
Att.: Nils Hein
Boliglovgivning
GI. Mønt 4
1117 København K
21. november2012
Dokumentnr.: 222177
Dansk Byggeris høringssvar til udkast til lovforslag om en energisparepakke
Dansk Byggeri takker for høringen af forslag til lov om ændring at lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov
om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler mv. (Energisparepakke).
Formålet med loven er, at skabe væsentligt forbedrede incitamenter for udlejer og
lejere til gennemførelse at energibesparende foranstaltninger i private lejeboliger. Et
formål Dansk Byggeri til fulde bakker op om. Der er dog en række forbedringsmulig
heder i lovforslaget, jf. Dansk Byggeris bemærkninger til hovedelementerne i det føl
gende:
Gennemførelse at totaløkonomisk rentable forbedringer
Med forslaget lægges der op til, at udlejer kan opkræve en større lejeforhøjelse end
efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt.
Herved øges lejeforhøjelsens størrelse i forhold til de gældende regler, dog maksi
malt til størrelsen af den dokumenterede besparelse for lejerne. Dansk Byggeri støt
ter op om totaløkonomi-princippet, og finder det positivt, at der er forelagt en model,
hvor gevinsten ved energibesparende arbejder fordeles mellem parterne.
Det fremgår af lovforslaget, at der er behov for at fastlægge en række specifikke for
hold om ordningen og lejeforhøjelsens beregning, herunder en række forhold af tek
nisk karakter, som ikke er egnede til at medtage i en lov, hvorfor Dansk Byggeri end
nu finder rækkeviden af lovforslaget uklart.
Aftalt grøn byfornyelse
Forslaget om aftalt grøn byfornyelse lægger dels op til en aftale mellem ejendoms
ejeren og et flertal af lejerne om gennemførelse at energibesparende arbejder i ejen
dommen dels en aftale mellem energiselskab og ejendomsejer om tilskud m.v.
Der er dertil lagt op til, at de energimæssige konsekvenser ved gennemførelse at
projektet er grundigt belyst, inden aftalen om projektet indgås. Der skal derfor før af
talens indgåelse indhentes en erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om
de energimæssige konsekvenser af de påtænkte arbejder, hvilket Dansk Byggeri fin
der fornuftigt.
Nørre Voldgade 106
Postbox 2125
1358 København K
Telefon 72 160000
Telefax 72 1600 10
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0068.png
Dansk Byggeri er positiv over for, at der åbnes op for, at GI får mulighed for at yde
udlejere og lejere gratis uvildig rådgivning i forbindelse med forhandlinger mellem
lejere og udlejere om aftalt grøn by-fornyelse. Det er dertil fornuftigt, at de enkelte
kommuner får mulighed for at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen
som følge af de energibesparende arbejder, samt kan tilbyde genhusning efter byfor
nyelseslovens kapitel 8. Dansk Byggeri mener, at kommunerne kan spille en stor rol
le i at motivere udlejere og lejere til at indgå en aftale, og kommunerne bør aktivt sø
ge at opfordre til aftaler om grøn byfornyelse.
Hvor stor en effekt forslaget vil have er uklart og må også formodes i vid udstræk
ning at afhænge af de kommunale beslutninger. Det er dertil uklart i lovforslaget,
hvordan udlejer indgår en aftale med et energiselskab, herunder om et energiselskab
er forpligtet til at yde tilskud til en udlejer, hvis en sådan henvender sig med en aftale
om grøn byfornyelse. De nye rammer for energiselskabernes indsats i 2013-2016,
herunder også spørgsmålet om aftaler mellem energiselskab og udlejer som led i
grøn byfornyelse, prioriterer ikke energiselskabernes spareindsats mod bygninger.
Dansk Byggeri finder det bekymrende, at man med den nye aftale for energiselska
berne ikke har øget selskabernes tilskyndelse til at yde tilskud til energibesparende
foranstaltninger som led i grøn byfornyelse, hvilket ellers formodes i bemærkningerne
til nærværende lovforslag.
Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5, stk. 2
I lovforslaget gøres det til et vilkår, at udlejeren kun må fastsætte lejen efter
§
5, stk.
2, ved genudlejning, hvis ejendommen som helhed opfylder en energiramme på A-D
i energimærkningen eller hvis udlejeren forud for genudlejningen af en gennemgri
bende forbedret lejlighed kan dokumentere, at der er foretaget rene energiforbedrin
ger inden for en periode på 2 år i boligdelen af ejendommen for et beløb svarende til
400 kr. pr. m bruttoareal. Dansk Byggeri er positive over for, at der stilles energikrav
2
for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5, stk. 2, men har dog svært ved at gen
nemskue konsekvenserne af, hvorvidt kravet rent faktisk vil medfører de forventede
energiforbedringer. Dansk Byggeri ser derfor frem til evalueringen af lovforslaget, når
ændringerne har været i kraft i 2 år.
Det fremgår af lovforslaget, at fredede ejendomme undtages fra kravet om energi-
mærke D eller bedre, som forudsætning for at benytte lejefastsættelsesreglerne efter
boligreguleringslovens
§
5, stk. 2. Dansk Byggeri mener, at det er fornuftigt at undta
ge fredede ejendomme fra energirenoveringskrav, som forudsætning for at benytte
§
5 stk. 2. Der bør tilsvarende gives undtagelse for ejendomme, der er erklæret beva
ringsværdige eller er omfattet af en bevarende lokalplan.
Forhåndsgod kendelse af lejeforhøjelser
Dansk Byggeri er positiv over for, at det på frivillig basis bliver muligt for udlejer at
indhente en forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelsen og den samlede leje efter gen
nemførelse af en forbedring. Dette vil kunne skabe en større sikkerhed for udlejer
om, hvilken leje udlejeren kan kræve, hvis et konkret forbedringsprojekt gennemfø
res.
Kravet om en maksimal sagsbehandlingstid for en forhåndsgodkendelse på max 2
måneder vil endvidere fremme, at lovgivningen ikke fungerer som en flaskehals for
gennemførsel af forbedringsprojekter.
2
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0069.png
Forhøjelse at råderetsbeløbet
Det foreslås, at den maksimale godtgørelse for lejerens råderet fastsættes til 110.252
kr. i 2009-niveau, svarende til godtgørelsesbeløbet for lejere i almene boliger.
Dansk Byggeri noterer, at med forhøjelsen udvides lejernes mulighed for at gennem
føre forbedringsarbejder i boliger i private udlejningsejendomme, hvor udlejeren ikke
har planer om at udføre sådanne arbejder. Med forhøjelsen gives der således lejere
øgede muligheder for selv at udføre energibesparende arbejder i boligen.
Dansk Byggeri anbefaler, at forhøjelsen af råderetsbelobet fastsættes til energifor
bedringer for at styrke lejernes incitament til at gennemføre energibesparende for
bedri n gsarbejde r.
Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling at energi
forbrug til køling
Det foreslås, at indføre krav om individuel måling af varmt og koldt vand samt køling i
flerbruger-ejendomme. Endvidere foreslås det, at udlejeren i såvel private lejemål
som i almene boliger og i erhvervslejemål får mulighed for at forlange opsat målere til
fordeling af energiforbruget til køling. Dansk Byggeri har umiddelbart ikke bemærk
ninger til denne del af lovforslaget.
Dansk Byggeri står naturligvis til rådighed for uddybning af høringsbemærkningerne.
Med venlig hilsen
Dansk Byggeri
Mieke Bak Rasmussen
3
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0070.png
HØRI NGSSVAR
Udkast til lovforslag om en energisparepakke (forslag til lov om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om
leje af erhvervslokaler mv.)
• BYGHERRE
FORENINGEN
Bygherreforeningen takker Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for lejligheden
til at kommentere høringsmaterialet vedrørende udkast til lovforslag om en
energisparepakke (forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje
af almene boliger og lov om leje af erhvervsloka ler mv.).
Som nævnt i tidligere høringssvar af 2. april 2012 har Bygherreforeningen de
seneste år arbejdet aktivt med at styrke mulighederne for at energieffektivisere den
eksisterende bygningsmasse blandt andet gennem “Handlingsplan for
energirenovering af lejeboliger”, i projektet “Renovering på dagsordenen” samt ved
udgivelsen af rapporten “Energirenovering for lejere”.
20. november2012
1300 København K
[email protected]
www.bygherreforeningen dk
Bygherreforeningen ser fortsat et stort og uudnyttet potentiale for energirenovering
i de private udlejningsboliger. Vi har derfor set frem til at der bliver skabt
forbedrede incitamenter for de private ud lejere af boliger og løsningen af det
såkaldte “paradoksproblem”. Selvom der er nye positive elementer i den foreslåede
energisparepakke, mener vi fortsat ikke, at der med det nye forslag er skabt
tilstrækkeligt stærke incitamenter for udlejerne til, at der vil ske en afgørende
tilvækst i energirenoveringerne i de private udlej ningsboliger.
Indholdet i udvalgte enkeltelementer kommenteres herunder:
1. Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer
Totaløkonomiske betragtninger er positive som grundlag for vurdering af
energirenoveringsprojekter, herunder er det særlig vigtigt at påpege synergierne
ved samtidighed af energirenovering med almindelig renovering. Men totaløkonomi
kræver for at være retvisende inddragelse af en lang række forhold som komfort-,
indeklima- og indretningsmæssige forbedringer for lejerne, udviklingen i energi-
priserne, forøget levetid ved udskiftning af komponenter osv. Disse positive
elementer bør inddrages i huslejefastsættelsen. Dette må yderligere bemærkes, at
beregnings- og dokumentationsmæssigt vil det være krævende for bygningsejeren
at iværksætte sådanne analyser, som i et vist omfang derfor vil fungere som et
negativt incitament for bygningsejeren til at igangsætte en energirenoverings
proces, medmindre der gives støtte til analyserne. Her vil det som i punktet
nedenfor være naturligt at overveje en mulig kobling med energiselskabernes
forpligtelser.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0071.png
2. Aftalt grøn byfornyelse
Det er vigtigt med en effektiv beslutningsprocedure blandt lejerne for at reducere
bygningsejerens usikkerhed og dermed forbedre dennes incitamenter for at
engagere sig i energirenoveringsprocessen. Når energibesparelsen fuldt ud svarer
til huslejeforhøjelsen for ejeren, virker det naturligt, at beboerrepræsentationen har
kompetence til at indgå den frivillige aftale med bygningsejeren. Ofte vil det ikke
være muligt at få samtlige lejere til at bakke op om en frivillig aftale. Et prospekt
udarbejdet af bygningsejerens rådgivere burde være tilstrækkeligt grundlag for en
beslutning evt, i kombination med rådgivning fra Grundejernes Investeringsfond.
Udover at det vil forsinke processen, er det tvivlsomt om huslejenævnene i deres
nuværende form vil have den fornødne ekspertise til kritisk at kunne vurdere de af
de tekniske rådgivere opstillede beregninger.
3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5,
stk. 2
Der kan umiddelbart virke som et kraftigt incitament for bygningsejere at indføre
energikrav for ejendommen som betingelse for modernisering af lejemål efter
§
5,
stk. 2. Resultatet risikerer imidlertid at blive, at man reelt sætter udviklingen i stå i
de ringeste ejendomme med tiltagende forslumning som resultat. Denne bekymring
kan i sidste ende resultere i et øget behov for (dyr) byfornyelse. 400 kr reglen kan
muligvis modvirke de negative incitamenter, men det er temmelig usikkert. Endelig
må det anbefales at de bevaringsværdige bygninger fritages for disse regler ud
fra såvel bygningskulturelle hensyn som den tekniske usikkerhed, der hersker om
mulighederne for at energirenovere i disse bygninger.
Side 2
4. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser
Muligheden for frivillig forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser i huslejenævn vil
virke som et positivt incitament for bygningsejerne mht. energirenovering. Til
gengæld vil forhåndsgodkendelse som et krav risikere at introducere ekstra tid og
usikkerhed i beslutningsprocessen, fordi man ikke kan regne med at oppebære
den samlede leje særligt. Dette særligt hvis huslejenævnenes ekspertise er
mangelfuld i forhold til de problemstillinger, som de forventes at behandle. Fristen
på de 2 måneder er et positivt element, men i lyset af ovenstående er spørgsmålet
om den kan overholdes.
5. Forhøjelse af råderetsbeløbet
Forhøjelsen af råderetsbeløbet virker voldsom i betragtning af de krav, som
bygn ingsejeren kan stille til lejernes forbedringer.
6. Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af
energiforbrug til køling
Det virker naturligt at bygningsejeren får denne adgang. Ydermere vil det være
fornuftigt, at bygningsejeren får adgang til at opsætte målere efter eget valg dvs.
uden offentligt påbud. Den ovennævnte rapport viser at synliggørelse af forbrug er
central i at påvirke forbruget. Desuden vil opsætning af målere med fordel kunne
foretages i sammenhæng med andre arbejder i bygningerne som en fremtids
sikring ift. kommende lovkrav.
Bygherreforeningen anbefaler at ikrafttrædelsen udskydes i betragtning af, hvor
omfattende, komplekse og uafklarede ændringerne vil forekomme bygningsejerne.
Der er behov for tid til at udarbejde og implementere vejledninger mv. Hvis det ved
den planlagte evaluering viser sig, at der ikke opnås en tilstrækkelig tilvækst i
energirenoveringerne i de private udlejningsboliger, vil det være meget afgørende,
at der ud fra grundige analyser af erfaringerne justeres i reglerne, så der skabes
bedre incitamenter for bygningsejerne.
Bygherreforeningen står i øvrigt til rådighed for uddybning af ovenstående.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0072.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jens Gorm Hansen <[email protected]>
20. november 2012 14:11
Nils Hein
Kamilla Thingvad; Rasmus Tengvad
vedr. Høring om Energispareapkken
Kære Nils,
Dansk Energi ser positivt på det fremsatte forslag til Energisparepakke i udlejningsbyggeri og almene
boliger.
Vi mener, at det er afgørende, at der skabes incitamenter til at gå så langt som muligt under hensyn til
økonomi og æstetik når der energirenoveres. Vi anerkender, at man i lovforslaget har gjort flere tiltag der
går denne retning (især 2.2.3. om Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5,
stk. 2). Det er imidlertid vores vurdering, at der bør skabes yderligere incitamenter til bygningsejerne for at
lave energirenoveringer (også uden for dette lovforslag), hvis vi skal nå regeringens målsætninger for
energirenovering i bygningsmassen. Vi indgår gerne i en dialog med ministeriet herom, hvis det har
interesse.
-
Med venlig hilsen
Jens Gorm Hansen
Chefkonsulent, candscient.pol
+45 35300416
Dansk Energi
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
+45 35 300 400
Vidste du, at 56 pct. af danske husstandes betaling for el er rene skatter og afgifter? Det er europarekord.
Læs flere fakta i “10 punkterede myter om den danske elsektor”
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0073.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anders Clausen <[email protected]>
20. november 2012 13:10
Nils Hein
Randi Michaelsen; Charlotte Witt
J.nr. 2012-3828
Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke
-
MINISTERIET FOR BY-, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Att.: Nils Hein
Boliglovgivning
GI. Mønt 4
1117 København K
GI har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om en energisparepakke, med undtagelse af en enkelt
bemærkning til “Kapitel 6 A,
Aftalt grøn byfornyelse” § 50 c og § 50 d, hvor § 50 c omhandler ejendomme uden beboerrepræsentation
og § 50 d ejendomme med beboerrepræsentation.
Det forekommer uklart, hvorvidt beboerrepræsentationens aftale med udlejer efter den foreslåede § 50 d
tillige får virkning for lejemål, der er ubeboede og uudlejede på tidspunktet for aftalens indgåelse, som det
er tilfældet efter den foreslåede § 50 c.
Venlig hilsen
Anders Clausen
advokat, souschef
Konto
GI
BOLIGER
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tlf. 82 32 23 00
Direkte tlf. 82 32 23 20/Mobil 21 69 30 80
www.gi.dk
www.ejendomsviden.dk
GI er en fond, som løser lovopgaver med det formål at sikre bedre boliger. Vi administrerer penge til vedligeholdelse af private
udlejningsboliger, yder billige lån og støtter innovative udviklingsprojekter.
Denne mail og vedlagte filer indeholder materiale, der kun er beregnet for adressaten. Vi beder dig derfor kontakte os, hvis du
ved en fejl har modtaget denne mail. På forhånd tak.
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0074.png
TEKNIQ
INSTALLATØRERNES ORGANISATION
Pr. mail: [email protected]
Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Att.: Nils Hein
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
22. november 2012
Ref Sfl-f
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag en energisparepakke for privat
udlejning Energisparepakke m.v.
Ministeriet for By-, Bolig og landdistrikter har den 2. november 2012 frem
sendt udkast til lovforslag om energisparepakke for privat boligudlejning.
Baggrunden for og formålet med lovforslaget er at gøre det lettere og mere
attraktivt for bade udlejere og lejere at gennemføre energibesparende for
anstaltninger.
TEKNIQ skal udtale sin støtte til lovforslaget og at det nu bliver fordelagtigt
for såvel udlejer som lejere at energirenovere.
TCKIIIQ
er en nrbejdgi,e.- cc brancheorgansnticn
med
telniske
irstaIIat,orrsvirLscmhede
roer cc eronrer
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0075.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Preben Mathiesen <[email protected]>
22. november 2012 11:50
Nils Hein
Høringssvar fra BL Danmarks Almene Boliger vedr. lovudkast til en
energisparepakke
-
Til Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter —j.nr. 2012-3828.
BL— Danmarks Almene Boliger modtog den 2. november ovn. lovudkast i høring.
Da lovudkastet kun begrænset omfang vedrører den almene sektor ved at der som noget nyt blot indføres en
mulighed for udlejer til at kræve opsat målere til måling af energiforbruget til køling, og da dette selvsagt i
fremtiden kan vise sig at være fornuftigt i både boliger og erhverv pga. klimaudviklingen mv., har BL Danmarks
Almene Boliger ikke yderligere bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Preben Mathiesen
Juridisk konsulent
BL Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000
Direkte telefon: 3376 2056
Mobil: 2888 1870
Mail: pmbl.dk
DANMARKS ALMENE BOLIGER
Danmarks Almene Boliger er en interesse- og brancheorganisation for Ca. 550 almene boligorganisationer
BL
med tilsammen 550.000 boliger eller hver 5. danske bolig.
Vi huser alle slags mennesker, og det er vi stolte af. Mød os p www.bl.dk og p www.facebook.com
-
i
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0076.png
Østre Landsret
Præsidenten
Den
J.nr. 40A-ØL-54- 12
9 NV 201/
init.:maa
Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter
Gi. Mønt 4
1117 København K
Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter har ved brev af 2. november 2012 (jnr. 2012-3828)
anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat
udlejning (Lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering afboligforholdene, lov
om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om leje aferhvervslo
kaler m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at udkastet ikke giver landsretten anledning til at fremkomme
med bemærkninger.
Dette brev er alene sendt pr. mail.
Med venlig hilsen
-
---
Bredgade 59, 1260 Kbcn1iavn K.
Tlf 99686200
(Fax 33 14 5822>
Iljemmeside: www.oesirelandsret.dk
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0077.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Ministeriet for By-, Bolig og Land
distrikter
Gi. Mønt 4
1117 København K
J.nr.
40A-VL-48- 2
Den
15/I 1-2012
Ministeriet for By-. Bolig og Landdistrikter har ved brev af 2.
november 2012 anmodet om
eventuelle bemærkninger til et udkast til forslag til lov om
ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene. lov om byfornyelse
og udvikling af byer, lov om
leje afalniene boliger og lov om leje aferhvervsiokaler m.v. (Ene
rgisparepakke m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at udkastet ikke giver
landsretten anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Dette svar sendes efter anmodning alene elektronisk og til nih
i;mhbl.dk.
Der henvises tilj. nr. 2012-3828.
Med venlig hilsen
ame Christensen
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0078.png
Til:
Fra:
Nils Hein (Sagsbehandler, Boliglovgivning)
SørenS. Thomsen
-
Dansk Fjernvarme [email protected]]
-
Emne: Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning
frist 22.11 2012
Sendt: 08-11-2012 15:14:55
Bilag:
image00l .jpg; image002.png; image003.png;
Til
Ministeriet for By-, bolig og landdistrikter, Nils Hein.
Dansk Fjernvarme takker for høringsmuligheden til det nævnte materiale. Dansk Fjernvarme har ikke bemærkninger her til.
Med venlig hilsen
Søren Schmidt Thomsen
I
Direktionskonsulent
Merkurvej 7
I
DK-6000 Kolding
Tel. (+45) 7630 8000
I
Fax: (+45) 7552 8962
Direkte Tel: (+45) 7630 8032) mobil: (+45) 2946 6864
www.danskfjernvarme.dk
5
Dansk
Fjernvarme
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Elna Kjærsgaard Dansk Fjernvarme
2.
november 2012 10:29
Kim Mortensen Dansk Fjernvarme Søren 5. Thomsen Dansk Fjernvarme
Karen Marie Nygaard Dansk Fjernvarme
VS: Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning frist 22.11. 2012
imageool.emz; Lovforslag til høring 02.11.12.docx
-
-
-
-
Med venlig hilsen
Elna Kjærsgaard
Merkurvej 7
I
DK- 6000 Kolding
Tel. (+45) 7630 8000
I
Fax: (045) 7552 8962
www.danskfiernvarme.dk
Til: [email protected]; mailø)arkitektforenincien.dk; battlbatkartellet.dk; [email protected]; bosam(S)bosam.dk; bvfkonfbvfkon.dk; bvbfbvb.dk; info)bvpaesoc.dk;
infobyoherreforeningen.dk; sekretariatbyfo.dk; [email protected]; [email protected]; info(5danskeark.dk; infoø)danskenerpi.dk; kontaktçldanskeudleiere.dk; Elna
Kjærsgaard Dansk Fjernvarme; dommerforenincten1amail.com; di1di.dk; hoerincierøldommerfm.dk; infoeiendomsforeninaen.dk; omadv-martinelli.dk;
[email protected]; [email protected]; bvopmiljoeomraadetfrederiksberp.dk: ai1cti.dk; hheArasb.dk; hvrlhvr.dk; Inoericbvfornvelse.dk; klçSlkl.dk;
infokubenman.dk; okf1okf.kk.dk; info1lf.dk: kbçlanddistrikterne.dk; llodkllodk.dk; oost4vestrelandsret.dk; oostioestrelandsret.dk;
mailrealkreditforeninaen.dk; rkr1rkr.dk; kbhfsbsby.dk: sbiølsbi.dk; soaciarderaad.dk; [email protected]; ensøens.dk; evmlevm.dk; fmøfm.dk:
kebminkebmin.dk; oostfkulturstvrelsen.dk; nstilnst.dk; smism.dk; stm4stm.dk; [email protected]
Emne: Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning frist 22.11. 2012
-
-
Fra:
Nils Hein [mailto:nihlmbbl.dk]
Sendt:
2. november 2012 10:24
Til de høringsberettigede organisationer m.v.
Høring over udkast
til
lovforslag om en energisparepakke
I aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen og V, DF, EL og Kom den danske energipolitik 2012-2020 indgår en række initiativer under Et energieffektivt
samfund med mindre energispild.
Ét
af initiativerne vedrører gennemførelse af en energisparepakke, der som opfølgning på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af
energiforbruget i bygninger skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. I energiaftalen er det beskrevet, hvilke hovedelementer der indgår i
energi spare pakken.
Regeringen og V, DF, EL og K har i forlængelse heraf den 9. oktober 2012 indgået en aftale om udmøntningen af energisparepakken i lovgivning.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har på denne baggrund udarbejdet vedhæftede udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler mv.
som en samlet energisparepakke, der uden at forrykke balancen mellem lejere og udlejere har til hensigt at skabe væsentligt forbedrede incitamenter til
gennemførelse af energibesparelser i private lejeboliger.
Udkastet til lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
1. Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer.
2. Aftalt grøn byfornyelse.
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0079.png
3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens
§
5, stk. 2.
4. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser.
5. Forhøjelse af råderetsbeløbet.
6. Udlejers adgang
til
at kræve opsat vandmålere og målere
til
måling af energiforbrug
til
køling.
Lovforslag forventes fremsat i december 2012.
Eventuelle bemærkninger bedes under henvisning
til
j.nr. 201828 sendt pr. mail til [email protected], så de er ministeriet i hænde senest den 22.
november 2012, kl. 16.
Med venlig hilsen
Nils Hein
MINISTERIET FOR BY-, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Boliglovgivning
GI. Mønt 4
1117 København K
[email protected]
4171 7775
Denne mail er blevet scannet af htt://www.comendocom og indeholder ikke virus!
L 109 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter.
1202492_0080.png
Nils Hein
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Tine Aabye <[email protected]>
24. november 2012 18:25
Nils Hein
Høring over udkast
til lovforslag om
en energisparepakke
for privat udlejning
22.11. 2012
imageoo3.emz
-
frist
Høringssvar til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning
Forsikring & Pension har ingen bemærkninger til forslaget
Med venlig hilsen
Tine Aabye
Forsikring & Pension
Skadesforsikring
Tine Aabye
Ingeniør
Tlf. direkte 41 91 91 51
taaforsikrinoocrnension.dk
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
Fax 41 91 91 92
www.forsikrincionpension .dk
Fra: Nina Lentz
Sendt: 2. november 2012 16:05
Til: Tine Aabye
Emne:
FRA
AFD: POSTKASSE Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning
22.11. 2012
-
-
frist
Fra: Nils Hein [mailto:[email protected]]
Sendt: 2. november 2012 10:24
Til: samfundadvocom.dk; maikarkitektforeningen.dk; batbatkartellet.dk; bl©bl.dk; [email protected];
byfkonbyfkon .dk; bvbbvb.dk; infobyciciesoc.dk; info@’bvgherreforeningen.dk; sekretariatbyfo.dk; dkdklf.dk;
[email protected]; infodanskeark.dk; infodanskenergi.dk; kontaktcdanskeudlejere.dk;
maikdanskfiernvarme.dk; [email protected]; DI; hoeringeriödommerfm.dk;
infoejendomsforeningen .dk; [email protected]; frkfrinet.dk; Forsikring & Pension;
byoqmilioeomraadetcfrederiksberg.dk; gkgi.dk; hheasb.dk; hvrhvr.dk; Inger©icbyfornyelse.dk; kkkl.dk;
infokubenman .dk; okfcokf. kk.dk; infoclf.dk; kblanddistrikterne.dk; [email protected]; [email protected];
ostoestrelandsret.dk; [email protected]; rkrrkr.dk; kbhsbsbv.dk; sbksbi.dk; sgagarderaad.dk;
teknigteknig .dk; [email protected]; Erhvervs- og Vækstministeriet; fmfm.dk; kebminkebmin.dk;
postkulturstyrelsen dk; nstnst.dk; Socialministeriet; [email protected]; oimoim.dk
Emne: Høring over udkast til lovforslag om en energisparepakke for privat udlejning frist 22.11. 2012
-
i