Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed.

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 16.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Jeg vil godt starte med helt generelt og overordnet på kulturområdet at sige, at jeg godt kunne tænke mig, at der kom en noget mere sprælsk, livlig og perspektivrig kulturdebat i det danske samfund. Det er, som om det hele er gået i stå på kulturområdet. Man taler om værdidebat, og værdidebat er så noget helt andet end det at drøfte vores kulturpolitik og den kulturpolitiske linje. Det gør jo, at nogle i hvert fald kunne opfatte – og det gør jeg – at der i øjeblikket er en slags kulturpause i det her samfund i dag i Danmark.

Man må sige, at i tidligere tiders diskussioner på kulturområdet – nogen kan huske kunstfondsdebatterne, som jo virkelig satte gang i tingene – kunne man være enig eller uenig i det, der skete på kulturområdet, men der var en debat. Den er sådan set stort set væk i øjeblikket. Så jeg håber, at der kunne ske et eller andet, og at regeringen også vil kunne gøre noget, stimulere, så vi kunne få en saglig, god debat om kulturområdet og ikke om alle mulige andre ting, som nogle prøver at passe ind i en debat på det her område.

Jeg må sige, at det her lovforslag jo nok ville have skabt debat for mange år siden. Det handler om, hvordan man giver støtte til kunstnere, men det går meget stille og roligt. Jeg vil sige, at det sådan set er et godt lovforslag, fordi det forenkler hele kulturstøttesystemet, ved at man får nedlagt Statens Kunstråd og får ført det over i Statens Kunstfond. Det er fint.

En af de vigtige ting på kulturområdet er, at vi fastholder vores armslængdeprincip. Det skal ikke være politikere, der sidder og styrer økonomien eller uddeler ting til kunstnere og andet på kulturområdet. Det skal være folk, som har en baggrund på kulturområdet, som skal være med til at gøre de her ting. Så det er altså vigtigt, at vi får et system, hvor armslængdeprincippet bliver holdt i hævd.

Det her lovforslag drejer sig i øvrigt også om at få sat fokus på nogle områder inden for kunsten, nemlig kunsthåndværk, design og arkitektur, som tidligere ikke har haft de samme muligheder som andre kunstarter for at få projektstøtte og støtte i det hele taget. Det var ikke sådan, at de ikke kunne få det, men de havde ikke samme muligheder, og det gives også i den her sammenhæng.

Så er der spørgsmålet om de livsvarige ydelser, og der kan jeg forstå, at vi laver en stor revolution. Vi kalder det ikke livsvarige ydelser mere. Nu kalder vi det Statens Kunstfonds hædersydelser. Det er selvfølgelig udmærket at kalde det noget andet. Der sker også den lille ændring, at når man når til en vis indtægt, får man ikke længere støtte efter de principper, der er for de der hædersydelser. Det er dog sådan, at der er lavet en lille tillægsbeslutning til forliget, således at dem, der får det på nuværende tidspunkt, kan fortsætte med at søge det.

Så vi støtter forslaget, men jeg vil godt understrege min appel i starten om, at vi alle sammen på kulturområdet kunne være med til at få sat en ordentlig, saglig og dynamisk kulturdebat i gang, for det er der ikke i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Mange tak. Dette bliver altså en overgang fra en liberal holdning til en socialdemokratisk holdning, må jeg sige. I min ordførertale har jeg forberedt at ville sige som indledning, at vi har et spændende og godt kultur- og kunstliv i Danmark. Det har vi, selv om det hviler på det, som Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti har båret igennem indtil for 15 måneder siden. Så oppositionspolitik er oppositionspolitik.

Jeg skal sige, at det her lovforslag er rigtig godt. Det støttes fra socialdemokratisk side, og jeg har lovet at sige, at det også støttes fra SF's side.

Jeg glædes over, når jeg rejser ud over Danmarks grænser, at se, hvordan de i andre lande planlægger kultur- og kunstpolitik. Jeg glædes til gengæld endnu mere, når jeg kommer hjem og passerer vores landegrænse, over at se, hvor højt et niveau og hvor høj en deltagelse af udøvere og nydere vi har, når det gælder kunst og kultur i Danmark. Jeg glæder mig også over, at vi på det her område har et meget bredt flertal, som både i fortiden og nu også i fremtiden bakker op om, hvordan vi langsigtet og holdbart skal støtte kunst og kultur i Danmark. Det er og bliver et meget stærkt politisk signal at sende.

Forarbejdet til det her lovforslag om de her ændringer har været grundigt. Det har stået på i ganske lang tid. Der har været nedsat en arbejdsgruppe. Den har arbejdet ihærdigt. Den er kommet med et rigtig spændende oplæg, som er blevet drøftet politisk. Vi har hørt det meget brede kunstneriske miljø, og der er blevet rettet til, så lovforslaget nu ligger her til drøftelse og vedtagelse.

Netop ønsket om at få lavet et gennemskueligt og tidssvarende kunststøttesystem har været formålet med og hele baggrunden for initiativet. Det får vi nu, samtidig med at vi også får nogle bærende strukturer, som i høj grad sikrer en bred medinddragelse af de mange faglige miljøer på kunstområdet. Man må samtidig sige, at det også hviler på velkendte strukturer, lige så vel som det også hviler på et stadig højt økonomisk niveau. Det hviler også fremover på et navn, vi kender og faktisk har kendt i næsten 50 år, nemlig Statens Kunstfond.

Kunststøttesystemet vil fremover kun have et enkelt ben. Vi har ligesom savet et ben af, og det, vi har savet af, er Statens Kunstråd, som bliver nedlagt. Det betyder, at Statens Kunstfond fremover både skal stå for legatstøtten og projektstøtten, som tidligere har været opdelt i to instanser. Alle kunstområderne i loven vil fremover få to kunstfaglige og -kyndige udvalg. Det skal dog siges, at filmområdet kun får et legatudvalg og ikke et projektudvalg.

Det, der også har været vigtigt, og som har fyldt meget i den politiske debat, har været spørgsmålet om, hvordan repræsentationen skal være i udvalgene. Der er vi på meget fin vis nået frem til, at der er en repræsentation, som er udpeget af både repræsentantskabet og af kulturministeren og med en overvægt af dem, som repræsentantskabet og de kunstfaglige miljøer udpeger.

Som også Venstres ordfører var inde på, sker der en ændring af de livsvarige kunstydelser. Det er et område, der har været til gentagen debat i medierne. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har fået kigget på det med nutidige øjne. Det har været tiltrængt, og det har været nødvendigt. Jeg synes, at det nye navn, som bliver Statens Kunstfonds hædersydelser, i meget, meget høj grad og i fin grad udtrykker det, der ligger i den ydelse. Det er landets, det er nationens hæder til kunstnere, som har gjort det exceptionelt godt for os. Det er et flot navn. Det er næsten i sig selv en medalje værd, synes jeg.

Minimumsydelser i forbindelse med livsvarige kunstydelser har også været til løbende debat. Der bliver nu sådan, at det bliver indtægtsreguleret. Hvis en kunstner stadig væk producerer meget og har held med at få det afsat til en høj pris og dermed tjener en høj løn, kan kunstydelsen ryge helt ned på nul, mens den, hvis de har en lav årsindtægt, kan være på den fulde ydelse. Også ydelsen til de efterladte forsvinder.

Jeg synes med andre ord, at vi har været hele vejen rundt. Det har været respektfuldt i forhold til dem, der er blevet hørt, og derfor glæder vi os til det her.

Jeg skal som det allersidste sige, at vi fra socialdemokratisk side har drøftet og vil tage det med i udvalgsbehandlingen, at vi ønsker mulighed for at få indføjet samarbejdet inden for rigsfællesskabet på det kulturelle område i lovgivningen, men det kommer i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget er en udløber af to politiske aftaler: en om Statens Kunstfond, hvor Dansk Folkeparti er med, og en om de livsvarige ydelser, hvor Dansk Folkeparti står udenfor. Derfor kan det godt undre os, at aftalerne er skrevet sammen til et samlet lovforslag. Derfor vil vi bede om, at lovforslaget bliver delt op i to, som så vidt muligt kommer til at svare til aftalerne. Ellers bliver det svært for os at stemme for, og det ville jo være mærkeligt, når vi er med i aftalen om lovens væsentligste ændringer, nemlig dem om Statens Kunstfond.

Dem er vi egentlig ret glade for. De forenkler kunststøttesystemet, og de får politikerne væk fra repræsentantskabet. Derudover slår loven fast, at det er kunstnerisk kvalitet, der er afgørende for støtte. Der var besynderlige forslag fra høringsparter om, at køn, etnicitet og andre mærkværdigheder skulle skrives ind som kriterium. Det fandt endda også vej ind i de første lovudkast, og havde Dansk Folkeparti ikke sat foden ned, ville det have været en del af dette lovforslag, selv om det ikke står skrevet i aftalen. Jeg kan stadig undre mig over, hvad der kan ske i tiden mellem aftalens indgåelse og udformningen af loven – man kan kalde det skumringstiden, hvor der sker ting og sager, og er man som folketingsmedlem ikke vågen, har man pludselig en lov, der går videre end aftalen.

Ud over kunstnerisk kvalitet skal udvalgene også skele til geografi. Det er en glimrende tilføjelse, så vi kan komme det omfattende københavneri til livs. Er der to kunstnere, der har samme høje kvalitet i deres arbejde, skal kunstneren fra Vadehavet fremover tilgodeses frem for den københavnske. Forhåbentlig kan det komme noget af indspistheden i de københavnske kunstnerkredse til livs.

Det har vakt en del kritik, at man fremover kan se, hvem der har ansøgt, og hvem der har fået afslag. I Dansk Folkeparti står vi meget uforstående over for kritikken. Det er jo skatteborgernes penge, vi taler om, så selvfølgelig skal der være åbenhed om det. Desuden vil det forhåbentlig modvirke indspistheden i kunst- og kulturverdenen.

Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo, efterlyste kulturdebat, og måske får han det nu. Lovforslaget omhandler nemlig også de livsvarige ydelser eller hædersydelser, som man nu kalder dem. Dansk Folkeparti er stadig imod denne form for kunststøtte, fordi kontanthjælpsprincipper ikke hører hjemme i kunststøtte. Det er uforståeligt, at borgerlige partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke stod fast på at få dem afskaffet. Det er i mine øjne stærkt skuffende. Jeg køber ganske enkelt ikke ordene om, at de livsvarige ydelser drejer sig om at hædre en kunstner. Hvis man ville hædre, kunne man gøre det på mange andre måder. Livsvarige ydelser er en uskik i et moderne folkestyre, hvor der er så mange andre muligheder for at tilvejebringe midler til livets opretholdelse.

Herudover er der mindre, men gode justeringer i forbindelse med musikskoler. Kommuner kan samarbejde om dem; der kan gives dispensation til gymnasier, der vil drive musikalske grundkurser; musikdramatik kan støttes; det præciseres, at musikskoler skal udvikle elevernes musikalske kompetencer. Samtidig giver loven også ministeren ret til at fastsætte regler igennem en bekendtgørelse, der skal opstille nationale rammer for skolerne, hvilket er ganske godt. Så vil der også blive lidt mere frihed til kommunerne til at indrette musikskolerne mere hensigtsmæssigt.

Dansk Folkeparti er med andre ord positive over for det meste af lovforslaget, men vi ønsker som sagt at dele lovforslaget i to, før vi kan fortælle, hvad vi stemmer, og der har vi jo selvfølgelig nok behov for lidt lovteknisk bistand, hvad jeg håber at ministeriets dygtige embedsmænd vil hjælpe os med at få.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Boye Koch som radikal ordfører.

Med dette lovforslag gennemføres en gennemgribende reform af kunststøttesystemet i Danmark. Det har været tiltrængt, det har været efterspurgt i mange år, og nu gennemføres det med det formentlig bredest mulige flertal i Folketinget. Jeg skal ikke gå i detaljer med de mange forskellige aspekter, som lovforslaget indeholder. Blot vil jeg fremhæve to forhold.

For det første er det vigtigt, at lovforslaget etablerer et langt enklere kunststøttesystem, idet vi får en ny samlende organisation, nemlig Statens Kunstfond, og et system med mere åbenhed, en mere enkel udvalgsstruktur og i det hele taget øget samordning.

For det andet vil jeg pege på, at reglerne om de livsvarige ydelser ændres. De ændrer navn til Statens Kunstfonds hædersydelser. Vi får en mere tidssvarende fordeling mellem kunstarterne, og de kan fremover sættes til 0 kr., hvis modtagerens egenindtægt overstiger et vist maksimumbeløb. Hædersydelserne vil altså fremover blive mere målrettet efter økonomisk behov, og det er godt. Samtidig har man med lovforslaget sikret, at ændringerne af disse ydelser indfases på en måde, så ingen af de nuværende modtagere af de livsvarige ydelser stilles ringere end nu.

Alt i alt er det altså et rigtig godt lovforslag, som Radikale Venstre kan bakke op om.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten kan støtte forslaget, som er en udmøntning af den politiske aftale, som alle Folketingets partier har indgået. Selvfølgelig vil jeg også komme med noget kritik. Vi finder det faktisk kritisabelt, at vi først får høringssvarene og høringsnotatet 1 dag før førstebehandlingen. Høringsfristen var den 2. november 2012, så der har været rigelig tid til at oversende svarene til Kulturudvalget. På den baggrund forventer vi, at der bliver god tid til i udvalget at gennemgå de 142 siders svar og drøfte alle de problemstillinger, som organisationerne rejser i deres høringssvar, da det var umuligt at nå at læse alle svarene på 1 dag.

Vi vil gerne rose ministeren for, at man i det fremsatte forslag har taget hensyn til mange af de indvendinger, der er rejst i høringssvarene, men vi mener også, at der er behov for en grundig udvalgsbehandling. Overordnet synes vi, at det er et godt forslag om en positiv ændring af kunststøttelovgivningen. Det er fint, at det overflødige og bureaukratiske Statens Kunstråd nu bliver fjernet. Den foreslåede struktur virker fornuftig og enkel. Vi er også tilfredse med, at armslængdeprincippet er væsentlig styrket, og at den direkte politiske indflydelse er væk, når Folketingets partier ikke længere kan udpege repræsentanter politisk.

Men vi kan faktisk også godt følge de mange organisationer og kunstnere, der savner et forum for dialog med politikerne ud over det ene årlige seminar. Det må være op til den kommende bestyrelse og det kommende repræsentantskab at finde en løsning på spørgsmålet om møder og dialog mellem politikere og kunstnere.

Vi synes også, at det er godt, at arbejdet med kunststøtten og bevillingerne af de forskellige former for støtte nu foregår i de kunstkyndige udvalg, der har den faglige ekspertise.

Til sidst har jeg tænkt mig at stille et spørgsmål til ministeren. Jeg tror, at jeg skal have et skriftligt svar på det. Jeg vil gerne have et svar fra ministeren angående den henvendelse, der kom fra Dansk Kunstnerråd i dag, for det handler om dem, der søger, men ikke får støtte. Så derfor synes jeg, at vi skal have et godt svar, før vi kan komme videre med det her forslag. Men overordnet er vi tilfredse med forslaget og vil stemme for det.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Som flere har været inde på, bygger det her forslag på flere forskellige politiske aftaler, nemlig en aftale om en reform af kunststøttesystemet, som er indgået af alle Folketingets partier, og en aftale om en reform af de livsvarige ydelser, som er indgået af alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Man har i de lovforslag, som vi behandler her i dag, mikset det lidt – sådan at det er lidt den ene aftale og lidt den anden aftale. Jeg skal sige, at det for Liberal Alliances vedkommende sådan set ikke gør så meget. Vi støtter selvfølgelig den aftale, som vi har indgået, og når det gælder den aftale, som vi ikke har været med til at indgå, kan man sige, at det nok mest trækker i den rigtige retning, og at vi sådan set derfor godt kan stemme for det. Selv om vi ikke vil være bundet af at bevare systemet, synes vi stadig, at det trækker i den rigtige retning. Så for vores skyld behøver man ikke skille det ad. Men hvis der er et ønske om det fra anden side, synes vi selvfølgelig, at det er naturligt, at man gør det, altså hvis der er nogen, der gerne vil stemme for noget, men ikke vil stemme for noget andet. Men vi kommer til at stemme for begge dele, også selv om man deler forslaget – bare så der ikke er nogen tvivl om det.

Vi er rigtig glade for, at man har droppet Statens Kunstråd, så vi fremadrettet alene får Statens Kunstfond, og at man har gjort tingene nemmere og mere overskuelige. Vi kunne godt have tænkt os, at man havde diskuteret, hvilke formål man overhovedet ønsker at støtte, og at man måske havde haft en lidt dybere diskussion om det. Vi kunne godt tænke os, at man i langt større grad, end man gør i dag, målrettede det mere til talenter, i stedet for til de allerede etablerede kunstnere. Noget af det, som vi er glade for, er til gengæld det her med, at de politiske repræsentanter ryger ud. Det er noget, der for os i Liberal Alliance har været vigtigt, og det er vi rigtig glade for er kommet med.

Jeg vil i forhold til den diskussion om åbenhed, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr også rejste her til sidst, bare sige, at det for os i Liberal Alliance har været ekstremt vigtigt, at det kom med, da man lavede aftalen. Det var faktisk en af grundforudsætningerne for, at vi overhovedet indgik den her aftale med regeringen – hvilket også må stå klart for enhver, der har deltaget i forhandlingerne – netop fordi vi gerne vil have, at man får sikret, at man får gjort op med de rygter, eller hvad vi skal kalde det, der er, om, at der i forhold til tildelingen af de her midler er en alt for stor grad af indspisthed. Det kan jo være, at det kun er rygter og myter, men så vil den øgede åbenhed jo afkræfte det, og så er alt godt. Det kan også være, at rygterne og myterne er sande, men så vil det blive bekræftet, om man kan gøre noget ved det, og så er alt jo godt igen. Åbenhed er generelt af det gode. Også selv om der her i Folketinget er mange partier, der bl.a. er ved at lave en offentlighedslov, hvor det skal gå den modsatte vej, synes vi, det er rart, at man her i forhold til åbenhedsperspektivet faktisk går den rigtige vej; det er vi rigtig glade for.

Til sidst vil jeg sige med hensyn til det med de livsvarige ydelser: Vi, der har beskæftiget os med kulturpolitik i mere end ganske få måneder eller et enkelt år, vil vide, at et af de mest hårdtslående argumenter, der, sidste gang man diskuterede de livsvarige ydelser, var for, at man skulle bevare dem, var, at man sikrede de efterladte. Det er så stort set noget af det eneste, som man nu her et par år senere, når man skal diskutere det samme, fjerner; det kunne man bare fjerne med et pennestrøg. Men da vi diskuterede det i VK-regeringens slutperiode, var det nærmest hovedargumentet for, hvorfor man dog ikke kunne gøre noget. Og sådan skifter argumenterne jo fra gang til gang, alt efter hvad der åbenbart passer ind – det er da lidt pudsigt. Det med de livsvarige ydelser er efter Liberal Alliances bedste overbevisning noget, der har overlevet sig selv – også med hr. Flemming Møller Mortensens nyopfundne hæderslegatbegreb. Altså, når vi er i det 21. århundrede, passer det måske ikke rigtig ind, at man gør de kunstnere, der ikke længere kan leve af deres kunst, til bistandsklienter – blot med en pænere titel. Det synes vi sådan set ikke er fair.

Hvis der er tale om egentlig hæder, skal man da kalde det det – ikke bare af navn, men også af gavn. Og så skal man gøre det sådan, at de får en pris, hvis de har gjort noget særligt, i et enkeltstående tilfælde eller lignende. Det kan vi godt være med til at diskutere. Men det her med at gøre folk til en slags modtagere af overførselsindkomster, synes vi er noget pjat, og det er også derfor, at vi ikke er med i den del af aftalen.

Men samlet set trækker det også på dette område i den rigtige retning, fordi man netop går ind med en indtægtsregulering. Og det er så grunden til, at vi alligevel godt kan stemme for det, som vi synes er en forbedring, selv om vi stadig synes, at man skulle have afskaffet ydelserne, lige meget hvad man så end måtte have lyst til at kalde dem.

Tak til ordføreren.

Jeg tror, jeg her vil vælge at udsætte mødet; det er jo den samme personkreds, der skal fortsætte kl. 13.00.

Mødet genoptages kl. 13.00 med den konservative ordfører som den første ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Folketingets møde er genoptaget.

Vi fortsætter behandlingen af lovforslag nr. L 119, og næste ordfører er Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti.

Vi har jo et i virkeligheden ganske velfungerende kunststøttesystem i Danmark. Det må man også sige er et historisk velforankret kunststøttesystem. Det var faktisk Frederik V, som i 1754 oprettede Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og siden har vi haft en offentlig støtte til kunst i Danmark. Det har så udviklet sig siden 1754 på mange måder og er også blevet ganske omfattende i forhold til dengang, men der er en historisk forankring i det. Det er vigtigt, at vi støtter kunst og kultur. Det er vigtigt for vores land og for vores folk og for vores selvforståelse, at vi har et velfungerende kulturliv, der både udvikler sig og bærer en arv videre til de kommende generationer.

Det, som så var baggrunden for det, vi drøfter i dag, nemlig et lovforslag om Statens Kunstfonds virksomhed, var jo egentlig ikke en utilfredshed med selve kunststøtten eller kunststøtteordningen, men i hvert fald i afsættet mere et udtryk for, at det havde vokset sig for uigennemskueligt og komplekst, og derfor var der behov for en forenkling.

Den daværende kulturminister, da udvalget, hvis arbejde ligger til grund for det her lovforslag, blev nedsat, hr. Per Stig Møller, sagde, at der var behov for et gennemgribende eftersyn af systemet, fordi det havde udviklet sig til et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper. Nu får vi altså strømlinet det gamle hus. Det står på det samme fundament, men det bliver strømlinet, så det bliver et mere gennemskueligt hus, og så vi nok også får nogle mere enkle og effektive beslutningsgange. Det er det, der ligger i det lovforslag, som vi har her.

Vi fik rapporten for godt et år siden, og jeg synes, det er på tide, at vi nu får ændret lovgivningen og kommer i gang med det nye system, som der er lagt op til – et enstrenget system med Statens Kunstfond som omdrejningspunkt.

Jeg har lige en enkelt bemærkning til hr. Flemming Møller Mortensens indlæg, som i hvert fald kunne misforstås for så vidt angår filmlegatudvalget. Jeg vil bare understrege, at filmlegatudvalget altså bliver placeret i Statens Kunstfond og ikke, som det oprindelig var aftalt parterne imellem, i Det Danske Filminstitut. Vi fik jo henvendelser fra filmbranchen, der gjorde, det lagde vi i hvert fald i Det Konservative Folkeparti vægt på, at vi så at sige flyttede filmlegatudvalget – eller jeg ved ikke, om man kan sige, at vi flyttede det, for loven var jo ikke vedtaget, men i hvert fald besluttede vi, at filmlegatudvalget skulle ligge i Statens Kunstfonds regi, og det fremgår også af lovforslaget.

Med disse ord skal jeg bare sige, at Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren.

Tak. Allerførst vil jeg gerne kvittere for den meget positive modtagelse, lovforslaget har fået, og som selvfølgelig også bunder i, at der er en meget bred aftalekreds bag alle de forandringer, der er kommet i forbindelse med hele vores kunststøttesystem.

Så vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo, at jeg har noteret mig efterlysningen af en mere intensiv kulturdebat i Danmark. Det lød også, som om hr. Vesselbo mente, at der burde komme et initiativ fra regeringen. Det kan man jo ikke afvise, men jeg vil bare appellere til, at vi sådan set alle sammen kan bidrage til at tage initiativ til det, og jeg vil gerne deltage i en sådan debat. Så med det udgangspunkt kan vi jo vende tilbage til en form, det kan have.

Hr. Alex Ahrendtsen indledte sin ordførertale med en appel om at få delt lovforslaget i to, og han begrunder det med, at Dansk Folkeparti har forskellige holdninger til forslaget, altså for og imod forskellige dele af lovforslaget. Det har jeg stor forståelse for, men inden vi træffer den type afgørelse, vil jeg appellere til, at vi tager en drøftelse efter førstebehandlingen i løbet af udvalgsbehandlingen, for der er flere forskellige handlemåder, man kan bruge. Så det vil jeg vende tilbage til.

Med hensyn til selve lovforslaget vil jeg gerne fremhæve nogle af de forhold, som jeg synes er meget centrale. Hele lovforslaget bygger jo på reformen af kunststøttesystemet, og der er to politiske aftaler fra sidste juni, der ligger bag det. Da kom der dels en reform af kunststøttesystemet, dels en reform af de livsvarige ydelser. Så kom der en tillægsaftale, hvilket flere ordførere også været inde på, i november måned. Og i den sammenhæng skal jeg sige – og det er delvis et svar til hr. Jørgen Arbo-Bæhr – at der faktisk blev lavet et høringsnotat i november i forbindelse med tillægsaftaleforhandlingerne, men høringssvarene blev ikke sendt over. Og så er der sendt høringssvar plus høringsnotat over den 16. januar, og det fremgår – sådan som vi har kunnet se det på nettet – at det også var omdelt den 16. januar. Men hvis der er den type problemer, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr gjorde rede for her, vil vi gerne i ministeriet tage fat i, hvordan man forhindrer, at den slags skævheder, hvis man kan kalde det det, opstår. Men vi har i hvert fald sendt det efter de gængse regler, altså samtidig med fremsættelsestalen og fremsættelsen af lovforslaget.

I 1964 blev Statens Kunstfond oprettet, og i 2003 blev en række mindre institutioner under Statens Kunstråd lagt sammen, og med lovforslaget lægger vi op til her i 2014, som jo så er 50-året for Statens Kunstfond, at vi får en hensigtsmæssig reform af kunststøttesystemet. Jeg er meget glad for indholdet af reformen, fordi den indebærer væsentlige ændringer, der vil blive til gavn for dansk kunst, og det er også fremhævet af adskillige ordførere.

På baggrund af Kunststøtteudvalgets rapport fra 2011 og med inddragelse af kunstlivet som sådan er der blevet et meget enklere og mere gennemskueligt kunststøttesystem. Så det er i virkeligheden en ægte reform. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at få så brede politiske aftaler på området, som det er tilfældet, for det skaber stabilitet og langsigtede rammer om kunststøtten, og det tror jeg at alle, der drager nytte af og har glæde af kunststøtten, vil være meget glade for. Så det bliver en stor fordel for dansk kunst i de kommende år.

Baggrunden for reformen ifølge rapporten fra Kunststøtteudvalget fra september 2011 og kunstlivets reaktioner har altså bidraget til det politiske arbejde, og det er et godt eksempel på en kultur i Danmark, som er en lidt anden definition af kultur end den, hr. Eyvind Vesselbo nævnte før. Men det er trods alt en politisk kultur, vi har, en samarbejdskultur, vi har, bredt i Folketinget og med de interessenter, der er i samfundet, som har en interesse i det lovforslag, vi behandler. Og det er virkelig også en slags kunstart, at vi kan levere den type samarbejde på tværs af alle vores uenigheder – og indimellem også en delvis enighed – mellem partierne. Det skaber en troværdighed om Folketingets arbejde og det lovforslag, som nu bliver behandlet, og som bliver til lov. Så jeg vil også gerne kvittere for, at vi opretholder den type samarbejde uanset regeringens farve i øvrigt.

Vi får et kunststøttesystem, som bliver meget enklere, og vi får en enhedsorganisation, som vi nu kalder Statens Kunstfond. Det betyder, at Statens Kunstråd nedlægges, og at Statens Kunstråds midler fordeles til fagudvalgene til gavn for de enkelte kunstarter. Og det nuværende system med to søjler af udvalg, altså den for legatstøtte og den for projektstøtte, føres videre. Så udvalgsstrukturen justeres, så der bliver en mere klar og logisk form.

Så kommer der et nybrud, som jeg synes er meget, meget spændende, nemlig at kunsthåndværk, design og arkitektur får forøgede muligheder for også at få projektstøtte. Og kræfterne på design og kunsthåndværk samles, ved at Danish Crafts fusioneres ind i Statens Kunstfond.

Filmen får et selvstændigt legatudvalg, og det placeres i Statens Kunstfond, sådan at filmen bevarer kontakten med de øvrige kunstarter. Og det tror jeg vi alle sammen vil være glade for.

Kunststøtten gøres mere åben og gennemskuelig, og samtidig decentraliseres støtteorganisationen, ved at det alene er fagudvalgene, der tildeler støtte. Der har jeg også lyttet mig til at ordførerne er meget tilfredse med, at det politiske element i den tildeling af støtte er fjernet. Og det understreger jo et andet dansk kulturprincip, som jeg også er glad for, og som mange har hæftet sig ved, nemlig at det her i virkeligheden er en understregning af armslængdeprincippet, som bliver taget ikke bare ad notam, men alvorligt.

Så skabes der en samordning igennem én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab. De livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelse. Og som jeg lige nævnte før, er der ikke længere medlemmer fra de politiske partier i repræsentantskabet. Men alligevel er der blevet luftet en bekymring – der var en af ordførerne, der nævnte det – eller i hvert fald eftertænksomhed, kan man så sige, med hensyn til hvor vi nu får et forum, hvor man også kan drøfte kunst og kultur mellem de udøvende kunstnere, dem, der tildeler støtte, og så det politiske niveau. Og jeg synes også, vi skal prøve at drøfte i kredsen af forligspartier, hvordan vi kan bidrage til den type debat og kommunikation og i virkelighed samhørighed om noget, der er en fælles interesse i, selv om man kommer fra forskellige dele af samfundet.

Beslutningsprocessen for tildeling af ydelserne bliver forenklet, og det betyder også, at Folketingets Finansudvalg ikke længere er en del af processen. Igen er sigtet at undgå den nuværende situation, hvor politikere skal træffe rent kunstfaglige beslutninger, og det siger jo selv den tidligere formand for Finansudvalget også er en glimrende idé.

Fordelingen af ydelserne mellem kunstarterne justeres. Minimumsydelsen og ydelserne til de efterladte afskaffes, og de nævnte ændringer gælder fremadrettet, sådan at ingen af de nuværende modtagere af ydelserne stilles ringere. Det er i øvrigt også en typisk dansk overgangsordning.

Derudover indeholder forslaget en række konsekvensændringer i loven om litteratur, musik, scenekunst og film, ligesom der parallelt med forslaget fremsættes et lovforslag om billedkunst og kunstnerisk formgivning, som vi behandler om lidt her i salen.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer i lov om musik, som ikke er omfattet af de nævnte politiske aftaler, men som fremsættes på baggrund af et ønske fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Udvalget har bl.a. ønsket præcisering af målet med musikskoleundervisningen og justering af regelsættet for de musikalske grundkurser.

Alt i alt har vi med forslaget skabt et fundament for kunststøtten, som jeg tror vil vise sig langtidsholdbart og til stor gavn for dansk kunst. Jeg ser frem til det videre arbejde i Kulturudvalget om færdiggørelse af lovforslaget, hvilket jeg også nævnte tidligere i mit indlæg.

Foreløbig tak for det. Der er en kort bemærkning fra Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for talen. Jeg skal bare høre ministeren om, hvad baggrunden er for, at man ikke har delt forslaget, sådan som de to aftaler jo egentlig lagde op til.

Ministeren.

Det er jo lidt en vurdering af, hvor stor en del af selve lovforslaget det drejer sig om. Jeg har ikke selv deltaget i den vurdering; jeg har jo ikke været i ministeriet så længe, at jeg har fulgt hele processen med det her lovforslag fra starten af. Og det er også derfor, jeg gerne vil drøfte det med hr. Alex Ahrendtsen efter førstebehandlingen her i salen. For man kan jo gøre tingene på andre måder, og det kan være kompliceret at dele et lovforslag af den karakter. Men lad os vende tilbage til det, så vi kan få belyst det i fællesskab og så drøfte, hvordan der kunne findes en løsning.

Alex Ahrendtsen.

Tak for den udstrakte hånd. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at det følgende lovforslag, L 118, jo er udtryk for en ny lovgivning, som er en udløber af de to aftaler. Så vi vil jo foretrække, at vi får delt lovforslaget, så vi også kan stemme i henhold til vores overbevisning. Det ville da være dejligt. Men tak for den udstrakte hånd. Vi ser frem til samarbejdet.

Tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er dette vedtaget.

Det er vedtaget.