Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet og forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 30.01.2013).

Forhandlingerne er åbnet, og den første ordfører er hr. Karsten Nonbo, som taler for Venstre.

Tak, formand. Det lovforslag, vi skal behandle nu, indeholder – ligesom så mange andre lovforslag har det med at gøre – to dele. Jeg kan huske, da jeg kom i Folketinget som ny i 1998, og vi var i opposition. Dengang skældte regeringen mange gange ud over netop det. Så sad vi selv i regering, og jeg må sige, at det ikke blev et hak bedre. Nu er vi så tilbage i opposition, og det er stadig ikke blevet et hak bedre. Så der er ikke nogen, der har noget at lade hinanden høre. Vi må bare konstatere, at der her er to lovforslag – ét om æbler og ét om bananer.

Den ene del drejer sig om forhøjelse af gebyrer for udstedelse af de nye, mere sikre kørekort, som bliver sværere at forfalske og sværere at efterligne med det lovforslag, der bliver fremsat i dag. Den anden del drejer sig om noget helt andet, nemlig større differentiering af sanktionerne over for overtrædelse af reglerne om fartskrivere i erhvervskøretøjer.

Jeg vil også starte med at lave talerstolen om til en skriftestol; det er så sjældent, det sker herinde i Folketinget, at der er nogen, der erkender noget. Med hensyn til fartskrivere må vi jo nok sige, at VK-regeringen – og jeg tror egentlig, at alle partier tiltrådte det, så der har vi heller ikke noget at lade hinanden høre – i 2005 blev ret meget hardcore i forhold til at slå til over for erhvervschaufførerne og vognmændene ved overtrædelser i forbindelse med fartskriverne.

Vi erkendte jo så også senere – både i 2006, i 2007 og i 2011 – at vi nok var gået for vidt, og så lempede vi lidt på kravene. Derfor er jeg også glad for, at vi nu måske er lidt i gang med den fjerde lempelse her fra justitsministerens side, og det på baggrund af, at der er faldet en dom, den såkaldte Urbandom, hvor man går imod os, fordi man siger, at der er proportionalitetsforvrængning i en sag, vi har haft rejst her i Danmark.

Lovforslaget indeholder også, som jeg ser det – og det er jeg meget enig i – en skærpelse af straffen for de rigtig, rigtig grove overtrædelser, og der forestiller jeg mig, at det f.eks. kan være bevidst snyd med magneter på de såkaldte tachografer, så man sætter dem ud af funktion. For mig at se er det den mest grove handling, man overhovedet kan lave med forsæt. Man har jo været henne at konstruere en anordning, hvor man har sat en magnet på osv. Så for mig er der ikke andet at sige, end at hvis man ikke spiller med på de regler, der er, så er det af med kørekortet – og det må for min skyld godt blive ubetinget og med det samme.

Man inddeler de her lovovertrædelser i meget alvorlige lovovertrædelser, alvorlige lovovertrædelser og mindre overtrædelser. Med hensyn til de meget alvorlige overtrædelser er det fint, at man skærper straffen for de helt bevidste overtrædelser, men jeg har det ikke så fint med, at man så samtidig siger: O.k., vi går også til dem og forhøjer bøderne. Nej, her skal der være tale om kørekort eller ej. Jeg synes ikke, man behøver at forhøje bøden til 4.000 kr., for de 3.000 kr., vi har, er egentlig nok – i hvert fald i mine øjne – da det mere er kørekortet, som folk har respekt for.

Med hensyn til det, de kalder de mindre alvorlige overtrædelser, altså dem, der sker ved sjusk, ved ubevidste fejl osv., så hilser vi det også velkommen, at man der nedsætter bødestørrelsen til 2.000 kr. og måske oven i købet går helt ned til at give en advarsel. Jeg synes så til gengæld – i erkendelse af, at overtrædelserne er mindre alvorlige – at vi også bør tage konsekvensen og sige, at der ikke er nogen grund til at give bøde i forhold til arbejdsgiveransvar, hvis vognmanden kan sige sig totalt fri. Det er noget, man er begyndt at lempe på inden for arbejdsmiljøloven, og det synes jeg også man bør gøre her, så vi heller ikke er meget, meget restriktive over for vognmændene.

Så de lempelser, der ligger her, kan vi i allerhøjeste grad tiltræde i Venstre, og vi kan også tiltræde lovforslaget som sådan, hvis vi lige lader loftet blive på de 3.000 kr. i forhold til chaufføren og ikke begynder at sætte bøden op til 4.000 kr. Det her er fjerde gang, vi har lempet, så vi behøver ikke sådan lige til sidst at sige: Så strammer vi for øvrigt lige bødestørrelsen med 1.000 kr.

Med hensyn til udstedelse af kørekort og det, at der lægges op til en fordyrelse på 20 kr., synes jeg lige vi skal vurdere det i fællesskab. Jeg er enig i, at så længe vi forhøjer gebyret med det, der er en ekstra udgift – altså at vi gør det brugerbetalt – så er det fint nok, fordi alternativet jo er, at skatteyderne i almindelighed skal betale. Men det, vi måske lige skal overveje, er, at oppe i den ende af skalaen, hvor aldersgruppen er 70+, skal man altså betale de her ekstra 20 kr. flere gange. Skulle vi ikke i stedet sige: O.k. så må den store mængde betale en krone for meget, hvis vi kan lempe hos pensionisterne?

Og så kan jeg måske også komme Enhedslisten lidt til hjælp, for der skete det samme for erhvervschaufførerne i forbindelse med fornyelsen hvert femte år, sådan at det blev udgiftsneutralt for staten. Så betalte de mange måske en krone for meget, og dem, det her lovforslag sigter på, betaler alt for lidt. Men det er noget, vi kan klare i udvalgsarbejdet.

Jeg kan se på formanden, at jeg ikke har yderligere at sige i denne omgang – det havde jeg ellers, men det må vente til andenbehandlingen.

Det må vente. Der er ingen, der har bedt om ordet, så jeg giver ordet til næste ordfører, hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side glæder vi os over det her lovforslag. I dag sker det desværre, at lastbilchauffører i helt særlige tilfælde, fordi de utilsigtet laver gentagne fejl i deres registrering af køre- og hviletiden, kan komme dertil, at de mister deres kørekort ubetinget. Det kan føre til, at man også mister sit job og derudover, at man jo også mister muligheden for at køre i sin private bil. En sådan straf er efter socialdemokratisk opfattelse alt for hård.

Hvorfor skal enkelte dumme fejl betyde, at en chauffør mister jobbet og måske dermed også skubbes ud i en kedelig social deroute? Derfor er vi fra socialdemokratisk side glade for, at vi med det her lovforslag sikrer, at småfejl i tidsregistreringen ikke længere kan risikere at koste chaufførerne jobbet.

Med lovforslaget her sker der tre ændringer. Der sker for det første en forhøjelse af gebyret for at udstede og forny kørekortet. De forhøjede gebyrer, der fremover stiger med 20 kr., skal dække de omkostninger, der er ved at udstede og forny kørekortet. Omkostningerne stiger altså, fordi de danske kørekort skal blive bedre og mere sikre, så de er sværere at forfalske. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de danske kørekort ikke lever op til de sikkerhedskrav, der stilles af EU's kørekortdirektiv.

Vi ved jo også, at det er sådan, at kørekortet ofte bruges til at legitimere sig med i en række sammenhænge, formelt eller uformelt, så også derfor er det en god idé at hæve sikkerheden i forbindelse med kørekortet.

For det andet sker der med dette lovforslag det, at der følges op på en dom fra EU-Domstolen, sådan at de bøder, der er for at overtræde reglerne om brugen af kontrolapparaterne i busser og lastbiler, ændres. Busser og lastbiler har jo køre- og hviletidsbestemmelser, og der er en kontrolordning for at sikre, at køre- og hviletidsbestemmelserne faktisk overholdes, og det er altså straffen for at overtræde reglerne om brugen af kontrolapparatet, der nu ændres med lovforslaget.

I praksis bliver der i stedet for én bøde tale om flere bødestørrelser, afhængig af, hvor grov en overtrædelse der er tale om. Bødestraffen differentieres med andre ord således, at den bedre matcher forseelsens karakter. Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at hvis overtrædelsen skyldes sjusk eller forglemmelse, kan det fremover overvejes helt at undlade at rejse tiltale.

For det tredje indebærer lovforslaget, som jeg også nævnte i min indledning, noget af det, vi glæder os mest over fra socialdemokratisk side, nemlig at reglerne for frakendelse af chaufførers kørekort i forbindelse med fejlregistrering af køre- og hviletid ændres. Chauffører, der laver småfejl, skal ikke længere risikere en ubetinget frakendelse af deres kørekort og dermed også risikere at miste deres arbejde. De kan med lovforslaget her slippe med en betinget frakendelse, når der vel at mærke er tale om mindre fejl.

Alt i alt får vi med lovforslaget her større sikkerhed i forhold til forfalskning af kørekort, vi får bragt lovgivningen i overensstemmelse med domstolen, og så sikrer vi et lidt mere fleksibelt system, når det gælder frakendelse af kørekortet.

På den baggrund skal jeg på Socialdemokraternes vegne anbefale lovforslaget til vedtagelse.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Det bliver jo meget nemt en gentagelse af de to foregående ordføreres taler, i hvert fald for hovedpartens vedkommende. Der er ingen tvivl om, at det her vil tage et pres fra mange lastbilchauffører, som hver dag har måttet gå på arbejde med en frygt for at komme til at lave en lillebitte fejl, som skulle koste dem deres førerret og dermed også deres job. Så det er godt, at der kommer en graduering af sanktionsniveauet, og at bagatelgrænserne bliver udvidet lidt, således at man ikke bare mister sit kørekort, fordi man har lavet en lille forglemmelse på sit kontrolapparat. Det synes vi i Dansk Folkeparti er et rigtig, rigtig godt skridt at tage, og det gør jo så også, at politiet så kan koncentrere sin indsats om de virkelige forbrydere, dem, der virkelig snyder med det her system, og så slå til der.

Til gengæld er vi ikke i Dansk Folkeparti særlig begejstrede for den del, der handler om det tredje kørekortdirektiv, og det er også derfor, at vi ikke har støttet det direktiv, og generelt er vi jo ikke tilhængere af en ny afgiftspakke. Her er det så bare kørekortene, der alle sammen får et lille klem.

Så under udvalgsarbejdet vil vi meget gerne anmode om, at vi deler det her lovforslag i to. Det er lidt ærgerligt, når der er ting i forslaget, som man ikke kan støtte og så måske vil være nødt til at sige nej til alt det gode også. Så jeg håber på opbakning til, at vi kan få det her lovforslag delt op under udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Dette lovforslag er fremsat på baggrund af EU-Domstolens dom fra sidste år. Dommen fastslår, at det er i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip at have standardbøder for overtrædelser af kontrolapparatet for godsvejtransport og lignende. Det vil altså sige, at EU-retten mener, at alle overtrædelser ikke kan skæres over en kam; der skal kunne differentieres alt efter typen af overtrædelse.

Det retter vi os nu efter, og derfor lemper vi på reglerne for overtrædelse af kontrolapparatet. Det kan f.eks. være diagramark og fartskriverkort. På den måde tager vi i højere grad højde for, hvor grov overtrædelsen er. Det vil medføre flere betingede frakendelser, når der f.eks. kun er tale om, at man har overtrådt reglerne for fartskiven og ikke andet.

Ud over det medfører dette lovforslag en forbedring af kørekortene som id-kort. Sikkerheden er ikke hævet siden 1997, og det er et af de absolut mest brugte id-kort. Det gør dog, at udgiften til udstedelse af et kørekort stiger med 20 kr. pr. nyt kort, og det lægger vi op til at borgerne skal betale. Der bliver årligt udstedt omkring 360.000 kørekort i Danmark, og derfor ville politiet ellers få en merudgift på 7,2 mio. kr.

Det er samlet set to ændringer, som vi fra De Radikales side kan bakke op om.

Tak for det. Der er en enkelt, der har bedt om en kommentar. Det er hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Jeg nåede det ikke før, men jeg kan lige høre, hvad De Radikale mener om mit – synes jeg selv – konstruktive forslag, og hr. Rasmus Prehn kan jo svare for sig selv senere, da han ikke ville svare fra talerstolen.

Jeg har et generelt spørgsmål, nemlig om man ikke kan se en idé i at sige: Ville det gøre noget, at alle de mange, altså den helt store masse, betaler en lille smule mere, således at de, der skal erhverve kørekort mange gange – altså når man er over 70 eller 75 og skal have det gjort hvert andet år og på et tidspunkt faktisk hvert år – får en udgiftsneutral model? Altså således af de kan slippe med samme pris som nu, og så giver vi andre, altså den store masse, måske en krone mere, mens pensionisterne slipper for at få en kæmpestor udgift. Er det ikke noget, der kan overvejes under udvalgsarbejdet?

Ordføreren.

Jeg har faktisk tænkt på præcis samme problemstilling, vil jeg helt ærligt sige. Vi kan godt prøve at kigge på en udgiftsneutral løsning.

Men det, man også må sige, er, at så vidt jeg ved, er den udgift, som pensionister i dag betaler, ikke blevet reguleret siden 1990'erne. Hr. Karsten Nonbo må ikke hænge mig helt op på det, men jeg tror ikke, at det er blevet reguleret siden 1990'erne.

Vi kunne måske godt se på, om det kunne gøres, men ellers er det måske også på tide, at der bliver reguleret lidt på den sats. Det giver måske meget god mening.

Hr. Karsten Nonbo.

Det kunne ikke falde mig ind at hænge ordføreren op på det, for jeg tror egentlig, at ordføreren har ret, og så ville det jo være dumt.

Men jeg vil bare kvittere for, at vi kommer til at kigge sagligt på det. Det er det budskab, jeg har modtaget, så jeg skal nok lade være med at hive ordføreren i byretten, hvis det nu ikke skulle holde i sidste ende.

Men jeg synes, vi skal kigge sagligt på det, og det er jeg glad for at kunne kvittere for.

Ordføreren.

Det er fint.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl fra SF.

Tak for det. Jeg synes ellers, det kunne være interessant, hvis vi også havde sagerne i byretten, men det er jo så en helt anden sag, og det tror jeg vi må tage en anden dag.

Men bare for at summere op, som flere allerede har gjort, så er der jo ligesom tre hovedpointer i det her lovforslag: En forhøjelse af gebyrerne for udstedelse af kørekort på 20 kr.; så er der den her lempelse af frakendelsessystemet, ved at man gør det betinget frem for ubetinget med hensyn til de mindre forseelser, når man ikke har holdt helt styr på sit kontrolapparat; og endelig er der så den her EU-del.

Men jeg har ikke yderligere at tilføje i forhold til den gennemgang, de andre ordførere har lavet, så jeg skal blot bemærke, at vi fra SF's side selvfølgelig bakker op om forslaget.

Tak. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Henning Hyllested.

Efter at have hørt de hidtidige ordførere kunne man sådan få det indtryk, at vi her har at gøre med et erhverv, som består af rene engle, og at det, vi er udsat for, er rene bagateller, småting, sjusk og et spørgsmål om, at man ikke lige tænkte sig om, osv. Det er ikke tilfældet. Der var jo en grund til, at man i 2005 strammede gevaldigt op på bødestørrelser osv., under den gamle regering i øvrigt. Det var jo netop, fordi politiets kontroller havde konstateret, at der foregik overtrædelser i betydeligt omfang, og at de faktisk var af alvorlig karakter. I mange tilfælde havde man simpelt hen til hensigt at snyde med kontrolapparatet, så man kunne sløre, at man også snød med køre-hvile-tiden, og det skete selvfølgelig på bekostning af færdselssikkerheden og på bekostning af chaufførernes helbred.

Så udgangspunktet for Enhedslisten, når vi diskuterer det her, er i bund og grund, at vi har at gøre med en overordentlig betændt branche med en masse useriøse chanceryttere, både vognmænd og chauffører, men også med et gevaldigt pres fra speditører og kørselsrekvirenter i øvrigt, som lægger et gevaldigt pres på chauffører og vognmænd. Her betragter man nærmest love og regler som vejledende og som noget, som man så vidt muligt skal omgå. Det gælder, når vi snakker cabotage, som vi har snakket meget om i det her Ting og fra den her talerstol. Det gælder, når vi snakker dyretransporter. Det gælder, når vi snakker overlæs, og det gælder ikke mindst, når vi snakker køre-hvile-tid og vi snakker kontrolapparat.

Efter vores mening er det kun meget stramme regler og en meget omfattende kontrol, der hjælper, hvis man vil holde det her problem i ave. Derfor mener vi også, at man er nødt til at have et tilstrækkelig hårdt sanktionssystem, og bevar mig vel for de krav, der lyder i forlængelse af den her højesteretsdom, der faldt i tirsdags, om, at nu skal branchen til at have en meget udbredt egenkontrol og selvforvaltning. Det ville efter min bedste overbevisning være noget af det værste, der kunne ske. Så skrider det hele for os. Så vi er i Enhedslisten altså tilhængere af et forholdsvis rigidt sanktionsregime. Vi erkender, at reglerne kan være indviklede, og at de kan være vanskelige at håndtere, og også at de giver basis for utilsigtede fejl og rene bagateller, som nogle siger. Men det er ikke det, som er det typiske, og skal vi holde det i ave, som jeg siger, så er vi nødt til at køre det forholdsvis hårdt.

Nu kan man sige, at det lovforslag, der ligger her, først og fremmest skal imødekomme den Urbandom, som er faldet i EU. Det er EU igen igen, kan man sige. Den nævner, at der skal være et rimeligt forhold mellem forseelsen og den dom, der idømmes, og at der også skal være en individuel sagsbehandling osv. Det er jo alt sammen gode retsprincipper, det er alt sammen gode ting. Men der er jo i virkeligheden på det her område i tusindvis af små og store sager, og hvis de skulle have sådan en meget, meget individuel retsbehandling osv., ville man jo drukne retsvæsenet og politiets administration i sager. Det ville det i vores optik føre til, hvis man sådan fulgte det helt ud i sin yderste konsekvens.

Jeg vil også godt gøre opmærksom på, at der er sket en række lempelser i forhold til loven fra 2005, som erhvervet oplevede som en voldsom opstramning og ikke til at have med at gøre. Der er jo sket en række lempelser, dels ved den lovændring, der kom i 2009, dels ved de cirkulærer, der har været udstedt i mellemtiden i 2006, 2007 og 2011. Nu opererer man jo netop med nogle bagatelgrænser og nogle tolerancegrænser, men det har så også vist sig, at erhvervet lynhurtigt indarbejder de selv samme tolerancegrænser, hvad enten det er på køre-hvile-tid, eller det er med hensyn til overlæs, hvor man må køre med 7 pct. på løst korn. Jamen så kører man med de tilladte ekstra 7 pct., og når man har køre-hvile-tid, tager man de 10 minutter i den pause, der er på ½ time. Så tager man de 10 minutter til at køre ind i, og så bliver pauserne kun af en længde inden for tolerancetærsklen. Det er den ene ting. Vi synes, at det er udmærket, at man for at imødekomme den her Urbandom satser på nogen graduerede satser.

Så er det hele frakendelsesområdet, frakendelseregimet. Der er vi også glade for, at der tilsyneladende lempes på det. Efterhånden som jeg har læst det igennem flere og flere gange, kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt vi i virkeligheden lemper på det område, der omhandler ubetinget frakendelse. Det tror jeg stadig væk på at jeg kan læse mig til at man gør. Men det vil jeg selvfølgelig bruge udvalgsarbejdet på at blive helt overbevist om rent faktisk også finder sted. Når jeg ser på det helt konkret og prøver at sætte det ind i nogle konkrete sager, kan jeg alligevel blive i tvivl om, hvorvidt der er lempet, og det vil jeg selvfølgelig sikre mig. Men jeg vil sige, at det for Enhedslisten er vigtigt, at den ubetingede frakendelse kun sker, når man kan påvise, at det sker ved bevidst snyd, ved gentagelser og ved grove overtrædelser. Det er ligesom vigtigt for os.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har bedt om kommentarer. Den første er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne.

Lad mig indledningsvis rose Enhedslistens ordfører for det mod, det trods alt er i fra Folketingets talerstol at efterlyse et mere rigidt sanktionsregime. Det er alligevel imponerende, at det er det, man ligefrem jagter – et mere rigidt sanktionsregime. Det lyder, tror jeg, på langt de fleste ganske ubehageligt. Men det er alligevel modigt af Enhedslisten, at noget af det, man allerhelst vil fremme, er et rigidt sanktionsregime.

Jeg vil gerne bore lidt i det sidste, som Enhedslistens ordfører er inde på, nemlig det med, at man som chauffør risikerer at miste sit førerbevis, at man dermed også risikerer at miste sit job, at man ikke kan køre med sin familie i sin privatbil osv. Synes Enhedslisten ikke, at det er et positivt skridt, at vi nu sikrer, at den her chauffør, som sådan set har passet sit arbejde, men kommer til at lave nogle dumme fejl, ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, fordi han eller hun mister sit førerbevis?

Ordføreren.

Jo, lad mig lige svare på det første først. Vi er tilhængere af, at det system, man har nu, for så vidt fortsætter. Vi synes, det er godt nok. Der er, som jeg var inde på, siden 2005 indbygget nogle tolerancer, som efter vores mening er alt rigeligt. Så er der faldet den her Urbandom, og så forsøger man nu at imødekomme den; man har gradueret satser osv. Fint for os, det generer os ikke voldsomt. Derfor er vi også for lovforslaget som helhed.

Vedrørende den ubetingede frakendelse: Jo – og det prøvede jeg også i al hast at gøre opmærksom på til sidst i min ordførertale – vi er tilhængere af, at der ikke idømmes ubetinget frakendelse, når der »bare« er foregået nogle overtrædelser, som ikke kan kategoriseres som alvorlige overtrædelser. Men det er ved gennemlæsning af lovforslaget, at jeg bliver i tvivl, om det faktisk forholder sig sådan – om der bliver nogen egentlige lempelser der. Det tror jeg stadig væk på der gør. Det er jo hele formålet med den del af det. Så det tror jeg stadig væk på der gør. Men jeg vil bruge udvalgsarbejdet på at blive helt sikker på, at det også rent faktisk er sådan, for det er vigtigt, at chauffører ikke mister kørekortet på grund af, ja, småting, bagateller osv. Dem, der snyder derimod – og dem er der mange af – dem, der forsøger at sløre overtrædelser af køre-hviletids-bestemmelser ved hjælp af kontrolapparatet, skal knaldes.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen jeg er rigtig glad for at høre, at Enhedslisten trods alt tillægger det større vægt, at den her chauffør, som sådan set bare prøver at passe sit arbejde, altså at den her chaufførs retssikkerhed og mulighed for at passe sit arbejde uden at risikere at få så hård en straf, at han eller hun risikerer at miste sit job, vejer tungere for Enhedslisten end den her helt særlige trang, jeg kan forstå Enhedslisten har til noget mere rigidt. Så det anerkender jeg.

Vil Enhedslisten så til gengæld anerkende, at der i det her lovforslag lægges op til, at når der direkte snydes, når der er tale om grove fejl, om groft snyd, så stiger bødestørrelsen? Vil Enhedslistens ordfører anerkende, at der går man faktisk i retning af at slå hårdere ned på dem, som er så tarvelige, at de snyder med det her?

Ordføreren.

Ja, præcis. Og det var jo også det, jeg lagde vægt på i min ordførertale, altså at sådan skal det også være. Jeg vil gerne anholde det, når hr. Rasmus Prehn siger, at vi sådan ligesom går ind for et mere rigidt system. Nej, det gør vi ikke. Jeg sagde jo netop, at med hensyn til det system, man har i dag, var alt for vores vedkommende for så vidt godt. Det har indbygget de tolerancer, der efter vores mening skal være. Der var sådan set, hvis det stod til os, ingen grund til at bløde yderligere op. Men vi erkender, at der er faldet en Urbandom osv., o.k., og der er de lempelser, man så nu foretager om graduerede bødestørrelser osv. osv. Det er fint nok for os; det generer for så vidt ikke det system, som man har i dag, afgørende. Så lægger man, som jeg siger, op til – det er i hvert fald det, jeg tror jeg læser, og jeg kan høre på de andre ordførere, at man har læst det samme – at ubetinget frakendelse skal bruges med lempe, om jeg så må sige, og at det kun er ved alvorlige overtrædelser, ved gentagne overtrædelser.

Men når jeg tillader mig at rejse en tvivl – det kan godt være, at det er mig, der ikke kan læse – så er det bare, fordi jeg vil være helt hundrede procent sikker på, at det så også rent faktisk finder sted. For det er afgørende for os.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak. Det er jo nogle lange svar på spørgsmålene, hr. Henning Hyllested kommer med. Men vi hørte her i ordførertalen, at der var sådan et meget sort-hvidt verdensbillede, og det er jo ikke et ukendt fænomen hos Enhedslisten. Der blev talt om useriøse chanceryttere, som om det er hele branchen, der er fuldstændig betændt. Sandheden er vel, at der er nogle brodne kar, også i denne branche, som der er det de fleste andre steder, men at der jo også er rigtig mange seriøse vognmænd og chauffører. Det var, som om hele branchen blev hængt ud. Vi er jo enige om, at reglerne skal overholdes på det her område: Det gælder sikkerheden, og det gælder med hensyn til en fair konkurrence; det er vi helt enige om.

Men jeg vil spørge hr. Henning Hyllested, om ikke Enhedslisten skelner mellem på den ene side det, der er bevidst svindel på landevejen, altså magneter på gearkassen og falske førerkort, og på den anden side det, der er utilsigtede småforseelser, altså fejlbetjeninger af tachografen, som jo næsten dagligt afstedkommer, at chauffører får store bøder. Skelner Enhedslisten ikke mellem de to ting?

Ordføreren.

Jo, lige nøjagtigt. Vi må bare konstatere, at politiet jo – og det var baggrunden for, at man overhovedet strammede op i 2005 – kunne konstatere, at der blev overtrådt i rigeligt omfang i den her branche. Når hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, jeg gør det sådan meget sort-hvidt, vil jeg sige, at det er en kendsgerning, at denne branche er specielt ramt af forsøg på snyd. Det er selvfølgelig også, fordi reglerne på mange måder opfordrer til det. De kan være indviklede, de kan være svære at forstå, og der kan nemt forekomme sjusk og betjeningsfejl af kontrolapparatet.

Problemet er, at den mindste fejlbetjening af kontrolapparatet jo indvirker på kontrollen af køre-hvile-tiden. Det er jo det, der er problemet, nemlig at man skal påvise, at det desværre bare er en betjeningsfejl. Men det får altså den konsekvens, at man ikke kan aflæse, hvad køre-hvile-tiden har været, og det er derfor, man skal være meget opmærksom på det her.

Det var jo det, politiet konstaterede i sin tid, og det er grunden til, at det blev så forholdsvis restriktivt, som det gjorde, men man har så også blødt op på det med tolerancetærskler inden for snart sagt alle former for transport på landevej.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg må sige, at det kommer lidt bag på mig, at lige netop Enhedslisten ikke har større forståelse for den virkelighed, der er ude i førerhuset hos mange chauffører, nemlig at de kan lave fejl, og at det afstedkommer nogle meget store bøder i øjeblikket. Men det må vi så konstatere.

Men når vi taler kontrol – for vi er selvfølgelig enige om, at der skal være en effektiv kontrol – mener Enhedslisten så, at politiet har ressourcer nok til at lave den effektive kontrol, som hr. Henning Hyllested efterlyser? Eller er det utopisk, for politiet har jo som bekendt rigtig mange andre ting at tage sig til? Og hvis det er tilfældet, vil Enhedslisten så gå ind at støtte Venstres tanker om en tysk BAG-model, hvor man får et korps af tidligere chauffører og vognmænd, som har forstand på, hvordan lastbiler er indrettet, til at bistå politiet med de her kontroller?

Ordføreren.

Er der nogen, der ligesom har sat ind for øget kontrol på det her område, er det vistnok Enhedslisten. Jeg har jo på kryds og tværs brokket mig over den foranstaltning, man er ved at lave nu ved tungvognsektionen, nemlig at man vil dele den op i tre. Jeg mener, at det fører til forringet kontrol, og det er faktisk nævnt i bemærkningerne her. Det har ikke noget med lovforslaget at gøre, men det er faktisk nævnt i bemærkningerne, og jeg har også lovet justitsministeren, at jeg nok skal være efter ham med det, for jeg er stadig væk ikke overbevist om – på trods af vores besøg i tungvognsektionen – at det er en rigtig god idé. Jeg tror faktisk, at det forringer vores kontrol. Det er også derfor, at vi har været med til på det specielle område, der hedder cabotage, at bevilge ekstra penge til tungvognspolitiet, så man kan styrke kontrollen.

Jeg vil sige, at der næsten ikke er noget sted, hvor vi går mere ind for øget kontrol ind på det her område, også i erkendelse af sammen med politiet, at det er en betændt branche, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen – det er en betændt branche. Ikke hele branchen, nej, men den er specielt befængt med folk, der vil snyde og bedrage.

Jeg vil lige sige, for det var det egentlige spørgsmål – hvis jeg må med formandens tilladelse .. (Tredje formand (Camilla Hersom): Helst ikke, for tiden er gået). Nå. o.k., men at vi med hensyn til det der BAG foretrækker, at det ligger inden for politiet, men at det sagtens kan udvikles efter de samme retningslinjer.

Der er endnu en, der har bedt om at komme med en kommentar, men jeg kan lige komme med en servicemeddelelse, nemlig at når jeg rejser mig op, er det ikke, fordi tiden er ved at være gået, den er gået.

Den næste i rækken er hr. Karsten Nonbo.

Ja, præcis. Det regner vi ind ligesom lastbilchauffører ... (Munterhed).

Jeg vil hjælpe hr. Henning Hyllested og spørge, hvad hr. Henning Hyllested ellers ønsker at sige. (Henning Hyllested (EL): Undskyld, jeg var uopmærksom).

Hr. Karsten Nonbo.

Jeg vil bare komme hr. Henning Hyllested til hjælp, for jeg kan høre, at hr. Henning Hyllested mangler at sige noget, han er i tidsnød, og så er mit spørgsmål kort og godt: Hvad er det, hr. Henning Hyllested mangler at sige?

Ordføreren.

Undskyld, jeg var uopmærksom, ligesom så mange chauffører i førerhusene rundtomkring er det. Det, jeg ikke fik nævnt i mit svar til hr. Kristian Pihl Lorentzen, var spørgsmålet om BAG. Men jeg nåede trods alt vistnok alligevel at få sagt, at vi foretrækker en model – det må gerne udvikle sig efter de samme retningslinjer – der ligger inden for politiet. Vi er i Enhedslisten varme, varme tilhængere af, at vi har et enhedspoliti, og at kontrol med love og regler ligger i politiets regi, men vi mener, at der sagtens kan ligge en effektiv kontrol i tungvognsafdelingen i politiet. Det er også derfor, vi er sådan lidt forbandede over, at man nu tager og deler den tungvognssektion op, for vi tror, det fører til forringet kontrol og ekstra penge til administration tre forskellige steder osv. osv. – jeg har redegjort for det i andre sammenhænge. Det er et led i det.

Hr. Karsten Nonbo.

Hr. Henning Hyllested sagde, og jeg er enig med hr. Henning Hyllested i det, at det er ret komplicerede regler. Jeg tror, jeg kan trøste ham med, at de, der snyder bevidst, er dem, der kender reglerne bedst. Så det ser jeg ikke som noget problem.

Men til gengæld er jeg enig med hr. Henning Hyllested i, at der skal stilles mange spørgsmål, for mange gange, når vi implementerer sådan en lov, er der nogle ting, som vi ikke rigtig opdager, før det er for sent. Der skal stilles mange praktiske spørgsmål.

Lige til sidst: Hvad siger hr. Henning Hyllested til den fremstrakte hånd, jeg kom med, når det gælder erhvervschaufførerne? Kunne man måske ikke lægge et lidt højere gebyr på de mange kørekort i forhold til chippene og så lade dem, der skal have hvert femte år eller hvert andet år, slippe lidt billigere, således at det stadig væk bliver udgiftsneutralt for staten? Så får vi ligesom hevet i land, hvad angår dem, der skal af med det her gebyr mange gange?

Ordføreren.

De, der snyder rigtig meget, er også dem, der kender reglerne, siger hr. Karsten Nonbo. Ja, det er rigtigt. Det gør de. Og tungvognspolitiet kender også reglerne. Det er det, der er så ærgerligt. De har opsamlet en enorm viden på det her område, og det er også nødvendigt, for det er meget videntungt. Der er rigtig mange regelsæt, og de er meget indviklede. Derfor er det så ærgerligt, at man er ved at splitte det ad.

Til det sidste vil jeg sige: Det kan jeg faktisk ikke svare på. Det vil jeg gerne høre nærmere om og se nogle konkrete forslag på, før jeg tager stilling.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om en kort bemærkning. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som vi læser det her lovforslag, er der tre overordnede formål, og vi er forholdsvis enige i de to. Et differentieret sanktionssystem for overtrædelse af køre-hvile-tid og dokumentation heraf, der tager højde for overtrædelsens karakter, er ganske fornuftigt. Det andet formål, der vedrører en lempelse af frakendelsessystemet, således at førerretsfrakendelsen fremover kun gøres betinget, kan vi også støtte. Det er der sagt meget om.

Når det kommer til det tredje element, nemlig en forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort, er det jo et godt billede af det, der normalt sker i det her Folketing, nemlig at afgiftsforhøjelser kommer sådan snigende stille og roligt. Nu er det så på det her område, man foreslår en lille og forholdsvis uskyldig afgift, og selv ellers måske fornuftige borgerlige partier, der ikke går ind for den slags – går jeg ud fra – falder alligevel i gang på gang, for når det ses i en større helhed, støtter man alligevel lovforslaget. Og næste gang er det et andet område, hvor en minister kommer snigende med en skatte- og afgiftsforhøjelse, som der så også bliver sagt ja til – især fordi det jo så også er koblet sammen med noget andet, som man godt kan lide. Jeg er sikker på, at det er en særlig disciplin, der foregår i regeringen på det her område, altså at man pakker det sammen med andre ting.

Det er en pokkers uskik, som gør, at vi i Danmark kan konstatere, at vi jo har et skatte- og afgiftstryk, der i den grad tynger, ødelægger vores konkurrenceevne osv. Og det er simpelt hen ikke godt nok, når vi som folketingsmedlemmer enkeltvis, i de enkelte udvalg, på enkelte områder bare siger ja til de her små forhøjelser gang på gang. Så er resultatet, summen af det, jo præcis det samlede skattetryk i Danmark for ganske almindelige borgere. Og det oplever de gang på gang.

Vi burde sådan set helt overordnet sige, at man ikke kan komme snigende med den slags ting sammen med andre forslag, sådan at det reelt er en diskussion om emnet, når man diskuterer en afgiftsforhøjelse, en bidragsforhøjelse eller større gebyrer, og om danskerne kan bære det eller ej.

Det vejer meget tungt for Liberal Alliance, for vi er et parti, der har det princip, at vi ikke stemmer for noget, der trækker Danmark i den forkerte retning. Og det gør de her ting. Uanset hvor beskedent det ser ud isoleret set, er det jo ikke en isoleret afgift for borgerne. Borgerne oplever jo masser af afgifter ud over dem, de betaler, når de skal have et kørekort. Og derfor ville det klæde partierne, hvis der var flere, der havde det grundlæggende princip, at man ikke stemmer for forslag, der trækker Danmark i den forkerte retning. Og det gør det jo, når vi øger skatte- og afgiftstrykket. Det tror jeg er velkendt for alle, altså at det sådan set er et generelt problem i Danmark. Vi skulle måske alle sammen træne i, at når der er sådan et element med, siger vi simpelt hen nej, indtil regeringen finder ud af at få tingene adskilt og så komme med dem hver for sig og ikke pakke dem ind i sådan nogle uskyldige ting med noget, som vi egentlig godt kan lide, og som vi egentlig godt kunne støtte.

Så derfor er det sådan, når vi gør regnebrættet op, at det stemmer vi ikke for. Vi er imod forslaget.

Tak. Der er foreløbig en enkelt, der har bedt om ordet, og det hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Så er jeg nødt til at spørge hr. Leif Mikkelsen, om det er sådan, at hr. Leif Mikkelsen ikke vil have mere sikre kørekort. For det er helt i orden, at hr. Mikkelsen stemmer nej, hvis ikke han vil have mere sikre kørekort, altså dem med chip. Selv om vi stemmer nej til det her, er udgiften der jo alligevel, fordi de er det dyrere, og så er det jo, at vi siger, at selv om brugeren ikke skal betale, skal skatteyderne alligevel betale. Så mit spørgsmål er:

Vil hr. Leif Mikkelsen ikke have de her mere sikre kørekort med chip, som jo også gør, at vi på sigt kan få indbygget sådan noget som førerkort, altså alle mulige andre tilladelser, i chippen, og som vi i sidste ende forhåbentlig også har ambitioner om kan bruges som startnøgle til køretøjerne? Det kunne jeg godt forestille mig på længere sigt. Men skal jeg forstå det sådan, at hr. Leif Mikkelsen ikke vil have mere sikre kørekort?

Ordføreren.

Jamen det er jo et godt billede på det. Altså, det bliver pakket ind, og man finder altid argumenter og begrundelser for, at det her sikkert bliver lidt dyrere, og så skal afgiften hæves. Derfor får vi ikke diskuteret isoleret set, om det nu er nødvendigt eller ej. Er der afgift nok på det? Hvor meget er afgift, og hvor meget er reelle udgifter for at erhverve et kørekort, og hvor meget skal til for at producere et kørekort? Det er det, der burde adskilles hver eneste gang, og det er derfor, Liberal Alliance siger nej og peger på, at det er nødvendigt at få en diskussion om det i stedet for.

Jeg hørte heldigvis, at Dansk Folkepartis ordfører også pegede på, at det er et element, de er meget betænkelige ved. Det er jo ikke det eneste område, hvor vi oplever, at vi får det pakket ind i et større lovforslag, og så er der lige sådan en lille stigning. Derfor må der på et eller andet tidspunkt siges nej, uanset om der kan være positive elementer, for ellers kommer det snigende hver eneste gang. Og jeg kan overhovedet ikke se, om det er begrundede udgifter, der kan henføres til det, eller om det bare er et afgiftssystem, som vi normalt kender det. Der er jo stort set afgift på alt mellem himmel og jord i Danmark.

Hr. Karsten Nonbo.

Vi har jo haft den her debat før, og der lovede transportministeren – og der kom jo også et bilag på det – at det rent faktisk var en omkostning, som skyldtes en ekstra udgift, altså chippen var lidt dyrere, og det var netop ikke en gebyrforhøjelse. Det lagde transportministeren hovedet på blokken på dengang.

Jeg kan se, at transportministerens hoved sidder der endnu, og jeg tror også, at justitsministeren er interesseret i at beholde sit hoved. Så hvis vi kunne blive enige om, at det bare er en ekstra omkostning, så kunne vi måske vurdere, hvordan det skal være for dem over 70 år. Behøver de at have et nyt kørekort med den nye chip? Kan de ikke bare stille med en lægeerklæring og så køre videre med det kørekort, de har? Så ville vi lave noget, der er mindre omkostningstungt, og så kan det blive billigere. Var det ikke en idé?

Ordføreren.

Det er fornemt. Nu er hr. Karsten Nonbo jo allerede på sporet af billigere løsninger. Det klæder virkelig det parti, at man overhovedet er kommet dertil, så det glæder mig meget, vil jeg sige til hr. Karsten Nonbo. Det kunne måske føre frem til, at vi kunne få den vurdering hver eneste gang, for hr. Karsten Nonbo sagde ubetinget ja heroppe uden at have et forbehold for, at det her er et problem. Så hvis vi er ved at træne til efterhånden alle sammen at skærpe opmærksomheden på de her stigninger, så bliver det godt, så er det gode tider, vi går i møde, så tak for det.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Vi er fra konservativ side som udgangspunkt enige i de intentioner med lovforslaget, som flere ordførere allerede har været inde på. Vi er tilfredse med de ændringer, der bliver foretaget, men vi vil også gerne under udvalgsarbejdet lidt følge det, som hr. Karsten Nonbo fra Venstre var inde på, nemlig de bødetakster, der er for at overtræde de her bestemmelser om lastbilkørsel og storbuskørsel. Er det nu den rigtige måde, man har fået det skruet sammen på? Vi er også lidt opmærksomme på, om det nu er den helt rigtige måde, man gør det på. Opnår vi det, vi gerne vil med forslaget? Jeg tror på, vi gør det, men det ville være rart at få det dokumenteret under udvalgsbehandlingen.

Jeg er også lidt bekymret for, at man over for chaufførerne lægger op til, at der kan være nogle lempelser, hvis det er bagatelagtige forseelser, små forseelser osv. Men man skriver så også direkte i forslaget, at det i øvrigt ikke gælder arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal stadig væk bone fuldt ud. Hvis det er en bagatelagtig forseelse, så er det vel en bagatelagtig forseelse, uanset om det er chaufføren eller vognmanden, der begår den? Hvilken andel har vognmanden i det? Vi straffer vognmanden ved at prøve at beskytte chaufførerne mod, at vognmændene presser chaufførerne til at overtræde eller tilsidesætte reglerne, for at man kan tjene nogle flere penge. Det er det, der er formålet. Så vi vil gerne dyrke de der bødesatser under udvalgsbehandlingen, men ellers synes vi, at intentionerne i det her er de rigtige.

Selvfølgelig skal man ikke gå forbi i stilhed, hvis reglerne overtrædes, men der skal være rimelighed i de sanktioner, der er forbundet med det, og så tror vi på, at vi får samlet op på det. Men samlet set er vi positive over for forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for den jo i øvrigt meget positive modtagelse af forslaget her. Som det er fremgået, er der ikke bare to elementer, men faktisk tre elementer – jeg tror, at der var en af ordførerne, der sagde, at der var to.

Det første element er jo en graduering af bøderne for overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet inden for køre-hvile-tids-området. Det andet element er en opblødning af reglerne om frakendelse ved overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet inden for køre-hvile-tids-området. Endelig er det tredje element en forøgelse af gebyrerne for udstedelse af kørekort.

For det første foreslås der altså en graduering af bødestørrelsen for overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet inden for køre-hvile-tids-området, og det sker rigtigt nok, som det er sagt, som opfølgning på en dom, som EU-Domstolen har afsagt i februar 2012. Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet i højere grad end i dag tages hensyn til overtrædelsens grovhed.

I 2005 – helt nøjagtigt i juni 2005 – skete der en væsentlig skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af regler om kontrolapparatet. Baggrunden herfor var, som også hr. Henning Hyllested var inde på, at reglerne i betydeligt omfang blev overtrådt, og at de dengang gældende sanktioner nok måtte anses for at være beskedne i forhold til sanktioner på andre områder, hvor færdselssikkerheden jo også kunne bringes i fare; det var det, der var argumentet dengang. Og den ændring, som blev vedtaget dengang, ja, den indebar jo, at der som udgangspunkt skulle fastsættes en bøde på 3.000 kr. til føreren og en bøde på 6.000 kr. til arbejdsgiveren for hver enkelt overtrædelse.

Som sagt afsagde EU-Domstolen i 2012 dom i en sag, som vedrørte bødeniveauet for overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen. Det er på den baggrund, at Justitsministeriet har fundet det nødvendigt at foreslå, at det danske bødesystem ændres, så bøder for fremtiden altså gradueres efter overtrædelsens grovhed. Og det vil herefter indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre en effektiv kontrol med overholdelse af de så at sige materielle bestemmelser om køre-hvile-tid.

De gældende danske regler om bødestørrelsen for arbejdsgivere er ikke fastsat på baggrund af EU-retslige forpligtelser, og EU-Domstolens dom betyder derfor ikke, at disse skal ændres. Der er i øvrigt heller ikke fundet anledning til at ændre ved de her regler.

For det andet foreslås frakendelsessystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet lempet, således at der fremover som udgangspunkt ikke udmåles en ubetinget, men kun en betinget frakendelse af førerretten i tilfælde, hvor der alene foreligger overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet til samtidig pådømmelse. Det er sagt så præcist, som det kan siges, til de spørgsmål, som også hr. Henning Hyllested rejste.

Det skal naturligvis fortsat kunne udløse en ubetinget frakendelse, hvis en chauffør har begået særlig grove overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, og sådanne særlig grove overtrædelser vil f.eks. kunne være, hvis en chauffør i gentagne tilfælde har undladt at anvende førerkort eller diagramark i kontrolapparatet.

Men vi skal også være rimelige, og jeg synes, det er rigtigst at skelne mellem mindre alvorlige og grove overtrædelser, så chauffører ikke længere risikerer at miste kørekortet ubetinget på grund af mindre forseelser. Det må være nok med en betinget frakendelse, så chaufføren kan nå at rette op og ind uden at risikere at miste sit job. Chauffører, der utilsigtet begår fejl, mener vi altså ikke bør straffes lige så hårdt som dem, der bevidst forsøger at dække over snyd med køre-hvile-tids-reglerne og dermed jo også er med til at sætte deres medtrafikanters sikkerhed på spil.

For det tredje foreslås, som det jo også har været fremme, gebyrerne for udstedelse af kørekort hævet, idet der som følge af det tredje kørekortdirektiv stilles en række nye sikkerhedsmæssige krav til udformningen af det fysiske kørekort, som vi udsteder i EU's medlemsstater. Det nuværende danske kørekort lever ikke op til de her sikkerhedsmæssige krav, og en opdatering er derfor nødvendig. Opdateringen er i øvrigt også samtidig ønskelig, da vores danske kørekort i flere sammenhænge jo anvendes ikke bare som kørekort, men også som en generel form for legitimation, hvilket jeg håber at der er bred opbakning til fortsat skal være tilfældet.

Den her opdatering og styrkelse af sikkerhedsniveauet indebærer en meromkostning på omkring 20 kr. pr. kørekort i forhold til produktionsprisen på de nuværende kørekort. Og der må jeg sige, også til de spørgsmål, der er blevet rejst om, om man skulle graduere den i en vis ende af aldersskalaen, at vi altså finder det naturligt, at merudgiften afholdes af de enkelte borgere, der skal have udstedt kørekort.

Jeg håber, for så vidt angår i hvert fald en række af de spørgsmål, der har været her i debatten, at have præciseret, hvad regeringen mener. Jeg vil så i øvrigt takke for bemærkningerne og ser selvfølgelig frem til behandlingen af forslaget i Folketingets Retsudvalg.

Tak. Der er foreløbig to, der har bedt om ordet. Den første er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Det er for lige at bore lidt videre i hele det der spørgsmål om ubetinget frakendelse. Man kan jo læse ud af bemærkningerne, at langt, langt de fleste overtrædelser i forbindelse med kontrolapparatet er i kategorien meget alvorlige overtrædelser, og det er selvfølgelig, fordi det jo, hvis man forbryder sig mod kontrolapparatet, om jeg så må sige, giver anledning til, at man også kan sløre snyd med køre-hvile-tiden. Derfor synes jeg også, det er rigtigt, at næsten lige meget, hvad man gør i forbindelse med kontrolapparatet, så skal det kategoriseres i kategorien meget alvorlige overtrædelser. Og så er det, jeg spørger: Hvad er så meget alvorlige overtrædelser efter den her nye lovændring? Giver det anledning til betingede eller ubetingede frakendelser? Det er der, jeg er blevet i tvivl, om jeg så må sige.

Ministeren.

Ud over det, jeg læste op her, om, hvad det fremtidige forhold vil være mellem ubetinget og betinget frakendelse med hensyn til grovheden og andet, så synes jeg, det er et spørgsmål, som hr. Henning Hyllested er velkommen til at forfølge i Folketingets Retsudvalg. Meget af det kan findes i bemærkningerne til lovforslaget, men hvis der er behov for yderligere uddybning, står vi selvfølgelig gerne til rådighed for det.

Hr. Henning Hyllested? ( Henning Hyllested (EL): Nej.)

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Nonbo.

Jeg har et spørgsmål om noget, som vi var inde på før, og jeg skal med det samme sige, at jeg har respekt for, hvis justitsministeren ikke kan svare nu, da det er lidt teknisk. Så gør han det efterfølgende skriftligt. Men så er det luftet, at spørgsmålet vil komme, og så kan justitsministeren ligge vågen i nat og tænke over det. Men var det ikke en idé, at vi, når vi får indført den chip, også brugte den rent teknisk og fremskyndede et arbejde med at få sådan noget som førerkort, og hvad der ellers er – erhvervskort og tilladelser – lagt ind i den samme chip, således at vi er rationelle i forhold til den?

Det andet, jeg vil sige, er: Vi ved jo, at når man bliver 70 år og derover, skal man skifte kørekort noget tiere, hvis man vil fortsætte med at have kørekort, til man er 90-100 år – og hvis man kan selvfølgelig. Mit spørgsmål er, om man måske ikke kunne lægge ind i det her med chippen, som jo koster de her 20 kr. ekstra, at kørekortet bare udløber, når man er 90 år, men fra man er f.eks. 75 år, så stiller man med en lægeerklæring hvert andet år, men beholder det samme fysiske kørekort, så vi ikke har det ressourcespild. Hvis ministeren ikke kan svare nu, tager vi det under udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Til det første spørgsmål: Jeg sover sådan set meget godt om natten, og jeg tror ikke, det her får mig til at holde mig vågen. Men jeg skal love hr. Karsten Nonbo, at vi nok skal finde et godt svar. Jeg synes, det ligger en kende ud over det, der er i lovforslaget. Det finder vi selvfølgelig et svar på.

Med hensyn til, om man skal fastholde så at sige omkostningsordningen ved fornyelse af kørekort også fra over 70 år, synes jeg, man skal forholde sig til de her 20 kr., vi taler om. Det svarer til 1½ l benzin. Det er det, vi taler om. Så jeg tror, det er til at overkomme, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Jeg synes, det er vigtigt at fastholde, at det, vi taler om, er omkostningsdækkende, og der er nogle krav til fornyelse af kørekort her, som det selvfølgelig også påvirker.

Hr. Karsten Nonbo.

Det lyder da meget rigtigt, men det, man så bare skal huske, er, at hver gang de der 20 kr. ekstra skal betales, skal vedkommende også betale ekstra for en lægeattest, og vedkommende skal køre hen til lægen, og det koster mere end de 1½ l benzin, som justitsministeren henviser til. Så samlet set er det lige så dyrt for en, der er +70 år at skifte kørekort, som det er for en, der skal erhverve det for første gang, for der skal altså ud over de her 50 kr. stilles med en lægeerklæring for at få det fornyet.

Ministeren.

Som sagt synes jeg, at det er vigtigt at fastholde princippet om, at lige det, vi taler om her, er fordelt helt fair. Det synes vi, og det er derfor, at vi har foreslået det. Og det er jo også omkostningsdækkende for den enkelte øvelse, som vi også beder dem om at gøre.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)