Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
L 130 Bilag 1
Offentligt
1209480_0001.png
1209480_0002.png
1209480_0003.png
1209480_0004.png
1209480_0005.png
1209480_0006.png
1209480_0007.png
1209480_0008.png
1209480_0009.png
1209480_0010.png
1209480_0011.png
1209480_0012.png
1209480_0013.png
1209480_0014.png
1209480_0015.png
1209480_0016.png
1209480_0017.png
1209480_0018.png
1209480_0019.png
1209480_0020.png
1209480_0021.png
1209480_0022.png
1209480_0023.png
1209480_0024.png
1209480_0025.png
1209480_0026.png
1209480_0027.png
1209480_0028.png
Asyl- og Visumkontoret
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
28. januar 2013Asyl- og VisumkontoretAne Røddik Christensen2012-941-0004644820

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ud-

lændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for

asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt over-

dragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af

asylprocessen til Udlændingestyrelsen).

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til den del af lovforslaget, som har til formål at gennemføre asyl-aftalen, har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-ner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DanskRøde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-ventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-tion, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningenaf Udlændingeretsadvokater, Færørenes Landsstyre, Naalakkersuisut(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut forMenneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KommunernesLandsforening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Landsforeningen afForsvarsadvokater, Migrantkvinder, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings-
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
og Forskningscentret for Torturofre, Rehabiliteringscentret for Etniskekvinder i Danmark (R.E.D), Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Røde Kors Asylkontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racis-me, Ægteskab uden Grænser, 3F, Kristelig Fagbevægelse, Beskæftigelses-rådet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskLandbrug, Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, Danske Udlejere,Handels, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, LejernesLandsorganisation i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Politiforbundet, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Advokatrådet, HK Landsklubben DanmarksDomstole, samtlige byretter, Rigsadvokaten, Flygtningenævnet, DanskFlygtningehjælp, Danske Erhvervsskoler, Rigspolitiet, Den Danske Dom-merforening, Retspolitisk Forening, Danmarks Lejerforeninger, Professi-onshøjskolernes Rektorkollegium, Ankestyrelsen, Komiteen af FlygtningeUnder Jorden, SOS mod Racisme, Røde Kors, LO, Dansk Arbejdsgiver-forening, Amnesti Nu, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettig-heder, KL, Børnerådet, Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Inte-grations Tjeneste, Rådet for Etniske Minoriteter, Domstolsstyrelsen, RedBarnet, Institut for Menneskerettigheder, Foreningen af Udlændingeret-sadvokater, Danmarks Almene Boliger, Dansk Socialrådgiverforening ogBedsteforældre for Asyl.Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører overdragelse af en del afpolitiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen, har væretsendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet iDanmark, Advokatrådet, Danske Advokater, Amnesty International,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Social-rådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Råd-givningscentret om Racediskrimination, Flygtningenævnet, FlygtningeUnder Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færørenes Lands-styre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, In-stitut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommu-nernes Landsforening, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for2
Torturofre, Retspolitisk Forening, Den Katolske Kirke i Danmark og Kir-kernes Integrations Tjeneste, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asylkon-toret, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Ægteskab udenGrænser.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Advokatrådet, Politiforbundet, Danske Regioner, Flygtninge-nævnet, Røde Kors, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Danske Regioner, KL,Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Dommerfuld-mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, SOS mod Racisme,Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Den Danske Helsinki-Komité forMenneskerettigheder og Retspolitisk Forening.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene for så vidt angår den del af lovforslaget, som har til

formål at gennemføre aftalen ”Øget fokus på udrejse – nye mulighe-

der for asylansøgere” mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Al-

liance

2.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Politiforbundet,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Advokatrådet, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, samtlige byretter, Flygtningenævnet, Danmarks

Lejerforeninger, Dommerforeningen, Danske Erhvervsskoler, Dansk

Arbejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes

Integrations Tjeneste, Danmarks Almene Boliger og Ankestyrelsen

harikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Rigspolitiet

bemærker, at det er vigtigt, at det i den kontrakt, som Udlæn-dingestyrelsen skal indgå med asylansøgere, der ønsker at tage beskæfti-gelse eller at tage ophold uden for asylcentrene, tydeligt kommer til atfremgå,atder er et sådant krav om medvirken og om ubetinget tilgænge-lighed for myndighederne,atkravet om medvirken gælder i såvel sagsbe-handlingsfasen som udsendelsesfasen,attilsidesættelse af kravet umiddel-bart vil få konsekvenser,atden pågældende asylansøger nøje vejledes her-om ved indgåelsen af kontrakten, ogatasylansøgeren ved sin underskriftpå kontrakten erklærer sig vejledt herom.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at asylansøgere efter 6måneders ophold kan tage lønnet eller ulønnet arbejde, mens deres sag be-handles, og at børnefamilier kan tilbydes indkvartering i særlige boliger3
uden for asylcentre.

Amnesti Nu

finder det positivt, at børnefamilier ét år efter endeligt afslagpå asyl kan få lov til at flytte uden for centrene, men at børn dog fortsat ri-sikerer at leve alt for længe i store overfyldte og stressende asylcentre, daden forudgående sagsbehandling kan trække i langdrag.

Røde Kors

hilser generelt lovudkastet velkommen og peger på, at dets fo-kus på kompetencer og en udvidelse af adgangen til at bo og arbejde udenfor asylcentrene generelt vil styrke den enkeltes trivsel og bidrage til envellykket integrationsproces for de asylansøgere, som får en opholdstilla-delse, samt skabe bedre fremtidige forudsætninger for de mennesker, derfår et afslag og derfor skal udrejse af Danmark.

Rådet for Etniske Minoriteter

er positivt stemt over for hensigten omforbedring af vilkårene for asylansøgere med lange sagsbehandlingstider,herunder ikke mindst de særlige hensyn, der vises over for børnefamilier iforbindelse med muligheden for at flytte i en bolig uden for asylcentrene.Rådet finder, at man derved mindsker eventuelle skadelige effekter vedlange sagsbehandlingstider, idet det bliver muligt at opnå bedre integrationi det danske samfund og en mere almindelig hverdag end ved ophold iasylcenter. Selv i tilfælde af afslag er rådet af den holdning, at det vil bi-drage til en bedre reintegration i hjemlandet, at behandlingstiden for asyl-ansøgningen er blevet brugt fornuftigt.Rådet bifalder endvidere muligheden for at styrke arbejdsmarkedstilknyt-ningen i form af mulighed for at tage beskæftigelse og i form af lønnendepraktikpladser under uddannelse.

Retspolitisk Forening

bemærker, at en hurtig og effektiv sagsbehandlingikke må ske på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen. Desuden anfø-res det, at lovforslaget ud fra en samlet vurdering anses for en forbedringaf vilkårene for de asylansøgere, der får opholdstilladelse her i landet, menat konsekvenserne af en eventuel overtrædelse af vilkårene vurderes at væ-re for vidtgående, og at formuleringerne omkring kravene synes for upræ-cise.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

tilslutter sig in-tentionerne i asylaftalen og finder, at den er et væsentligt bidrag til forbed-ring af det danske asylsystem og imødegåelse af de problemer, der skyldeslangvarige ophold i asylcentre.4
Komitéen finder det forståeligt, at personer, der er til fare for statens sik-kerhed, eller som har begået hård eller gentagen kriminalitet, ikke er om-fattet af lovudkastets ordninger, men finder, at der bør være en dispensati-onsadgang i mindre alvorlige tilfælde, navnlig for så vidt angår adgangentil beskæftigelse.Efter forslagets § 14 a, stk. 2, nr. 3, gælder adgangen til at tage beskæfti-gelse ikke asylansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraffor strafbart forhold begået her i landet. Det vil sige, at personer, som erdømt for helt bagatelagtige forhold, som f.eks. alene har medført bøde-straf, ikke udelukkes fra beskæftigelse mv. Der er således allerede en ba-gatelgrænse i den foreslåede ordning.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at det nye lovforslag for børnefamiliernesvedkommende er et skridt i den rigtige retning, idet der nu med bestem-melsen om, at alle børnefamilier kan flytte ud af centrene et år efter ende-ligt afslag på asyl, er sat et loft over, hvor længe et barn kan komme til atopholde sig i et asylcenter, men at udkastet ikke forbedrer indkvarterings-forholdene i asylcentrene.For enlige og par uden børn er det nye lovforslag med tilladelse til at tagearbejde og flytte uden for centrene 6 måneder efter, at deres asylansøgninger indgivet, også en forbedring. Men da tilladelsen betinges af samarbejdemed de danske myndigheder om opklaring af identitet samt frivillig hjem-rejse, er det kun et fåtal af asylansøgerne, der kan honorere betingelserne.Bedsteforældre for Asyl bemærker desuden, at lovudkastet ikke imøde-kommer problemet med, at nogle mennesker befinder sig i mange år iasylsystemet.Det følger af asylaftalen, at den samlede sagsbehandlingstid på asylområ-det skal være så kort som muligt, og der er derfor afsat midler med henblikpå at halvere den nuværende gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlæn-dingestyrelsens realitetsbehandling, Flygtningenævnet og sager om huma-nitær opholdstilladelse i løbet af 2013. Asylaftalen vil således generelt bi-drage til, at asylansøgere befinder sig kortere tid i asylsystemet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

støtter tiltag til forbedrede ar-bejds- og boligforhold for asylansøgere. Foreningen er enig i formålet medlovforslaget, herunder at skabe en mere normaliseret tilværelse uden forasylcentre allerede efter 6 måneder samt ret til at arbejde.
5
Foreningen er dog betænkelig ved kravet i lovudkastets § 14 a, stk. 3, og §42 k, stk. 5, om at indgå en kontraktmæssig forpligtelse til at medvirke tilreturnering til hjemlandet i tilfælde af afslag, idet det findes både ureali-stisk og skadeligt for asylsagsbehandlingen at stille asylansøgeren over foren sådan forpligtelse, så længe hans eller hendes asylsagsbehandling stadigverserer.

Dansk Flygtningehjælp

finder forslaget om, at asylansøgere får mulighedfor at arbejde og bo uden for asylcentrene vigtigt og meget positivt. Der-udover hilses den øgede fokus på børnenes trivsel velkommen.Dansk Flygtningehjælp foreslår, at det i bemærkningerne for så vidt angårmedvirkenskravet kommer til at fremgå, at ansøger skal oplyse sagen ogfremlægge dokumenter, som han med rimelighed kan forventes at kunneskaffe, således at kravet om medvirken ikke er umuligt at imødekomme.Dansk Flygtningehjælp ønsker en præcisering af bemærkningerne for såvidt angår den situation, hvor der er tale om generelle vanskeligheder medet hjemland, der ikke ønsker at modtage en afvist asylansøger.Justitsministeriet har præciseret bemærkningerne, således at det nu frem-går, at medvirken indebærer, at asylansøgeren kommer til aftalte mødermed myndighederne og for eksempel afgiver forklaring eller fremlæggerde dokumenter, som er medbragt til Danmark, eller som ansøgerenmedrimelighed må forventes atkunne fremskaffe uden at eksponere sig overfor hjemlandets myndigheder.Det forudsættes med bemærkningerne, at medvirkenskravet i helt særligetilfælde kan fraviges, hvis den enkelte asylansøger på grund af generelleeller konkrete omstændigheder ikke kan udsendes tvangsmæssigt. Dettegælder dog kun, hvis den pågældende allerede er i beskæftigelse eller flyt-tet ud af asylcentrene.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

hilser som helhed lovforslaget me-get velkommen. Komitéen bemærker dog, at kravet om medvirken eruklart og subjektivt, og at kravet om medvirken til frivillig udrejse ikke gi-ver mening, da asylansøgeren efter sin egen opfattelse vil være i fare vedhjemrejse. Komitéen anfører, at en asylansøger kun bør kunne udelukkesfra arbejde og udflytning, hvis der foreligger en dom om voldelig eller tru-ende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et ind-kvarteringssted. Komitéen foreslår desuden, asylansøgere får en fast kon-6
taktperson i Udlændingestyrelsen.Det er en betingelse for såvel adgangen til at tage beskæftigelse som ad-gangen til at flytte ud af asylcentrene efter de foreslåede bestemmelser i §§42 k og 42 l, at asylansøgeren ikke er idømt betinget eller ubetinget fæng-sel for strafbart forhold begået her i landet. Der skal således foreligge endom.For så vidt angår de særlige boliger til børnefamilier er det en betingelse,at familiens medlemmer ikke er dømt for strafbart forhold begået her ilandet, og at familiens medlemmer ikke har fået et flyttepåbud på grund afvold eller trusler om vold. Justitsministeriet har imidlertid foretaget enændring i bestemmelsen, således at familier, hvis medlemmer har fået etflyttepåbud på grund af vold eller trusler om vold efter § 42 a, stk. 7, alli-gevel kan få tilbud om en særlig bolig, hvis hensynene til børnenes tarv ihelt særlige tilfælde taler derfor, og udsendelse for tiden er udsigtsløs.Denne begrænsning i adgangen til de særlige boliger er i overensstemmel-se med Udlændingestyrelsens nuværende praksis på området.

SOS mod Racisme

finder, at asylansøgeres adgang til at arbejde og bouden for asylcentrene 6 måneder efter, at de har indgivet ansøgning omasyl, er et vigtigt fokus, men er grundlæggende uenige i, at de kun skal ha-ve mulighed for det, hvis de vil medvirke til frivillig tilbagesendelse i til-fælde af afslag på asyl.SOS mod Racisme fremhæver som positive elementer ved lovforslagetmuligheden for en praktikplads i forbindelse med en ungdomsuddannelse,lidt øgede muligheder for undervisning i dansk, det danske arbejdsmarkedog engelsk for voksne i asylcentre, mulighed for at stifte bekendtskab medDanmark i tiden før et tilsagn eller afslag om opholdstilladelse, mulighedfor, at afviste asylansøgerfamilier med børn kan flytte i særlige boligeruden for centrene allerede efter 12 måneder, og at motivationsfremmendeforanstaltninger ikke vil blive brugt rutinemæssigt over for alle afvisteasylansøgere, der ikke frivilligt medvirker til deres hjemsendelse.SOS mod Racisme anbefaler bl.a., at voksne asylansøgere – bortset fraåbenbart grundløse asylansøgere – bør have ret til at søge arbejde og flytteuden for centrene så snart, de har søgt asyl – uden krav om medvirken tilfrivillig hjemsendelse i tilfælde af afvisning.Det anbefales endvidere,atder ikke bør være geografiske begrænsningerfor så vidt angår boligplacering,atde asylansøgere, der bor uden for cent-7
rene, bør kunne få udbetalt et beløb til dækning af deres leveomkostninger,atden personlige støtte, som gives i centrene til asylansøgere, bør omlæg-ges, så der i højere grad er tale om en individuel støtte blandt asylansøgereuden for centrene, ogatder samtidig etableres mødesteder for asylansø-gerne såsom frivillighuse, kulturhuse, nationale eller internationale for-eninger af asylansøgere uden for centrene.Asylansøgeres forpligtelse til at medvirke følger allerede af gældende ret.Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal en udlænding såle-des medvirke til oplysningen af sin sag, ligesom det følger af § 40, stk. 4,at en udlænding skal medvirke til sin udrejse. Asylaftalen bygger på detprincip, at en asylansøger som den klare hovedregel kun skal have adgangtil arbejdsmarkedet og til at flytte ud fra asylcentrene, hvis den pågælden-de medvirker til behandlingen af den sag, som danner grundlag for asyl-ansøgerens ophold her i landet.Efter forslaget pålægges asylansøgere således ikke yderligere forpligtel-ser, end hvad der allerede følger af loven, men de goder, der foreslås ind-ført, betinges af, at asylansøgeren lever op til disse forpligtelser.Betingelsen om, at udlændingen skal indgå en kontrakt med Udlændinge-styrelsen for at kunne arbejde eller flytte ud af asylcentrene, indebærer så-ledes alene, at denne allerede lovbestemte forpligtigelse til at medvirke ialle sagens faser gøres til en betingelse for at arbejde eller bo uden forasylcentrene. Kontrakten er uden betydning for behandlingen af selveasylsagen.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslaget fremmer deomfattede personers rettigheder, men at lovforslaget ikke tager højde forFN’s Handicapkonvention, da det ikke nærmere fremgår af lovforslaget,hvordan asylansøgere mv. med handicap får opfyldt deres rettigheder efterkonventionen.Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at § 21 i bekendtgørelse nr. 234 af29. februar 2012 om kompensation til handicappede i erhverv mv. vil bliveændret, således at der ikke er et krav om personnummer for asylansøgeresadgang til at søge om personlig assistance i forbindelse med beskæftigelse,og denne gruppe dermed får adgang til personlig assistance i forbindelsemed beskæftigelse.

KL

ser som udgangspunkt positivt på, at vilkårene for asylansøgere for-bedres, så forudsætningerne for en vellykket integrationsproces i kommu-nerne for de asylansøgere, der efterfølgende får opholdstilladelse, forbed-8
res. For de asylansøgere, der får afslag på asyl, er det ligeledes positivt atindsatsen for frivillig hjemrejse forstærkes. KL havde dog gerne set, at deri bemærkningerne til lovudkastet var foretaget et skøn over, hvor stor endel af asylansøgerne, der vil tage imod de nye tilbud.KL savner en beskrivelse af konsekvenserne for kommunernes opgaver,herunder snitflader mellem de opgaver, som påhviler Udlændingestyrelsenog indkvarteringsoperatøren, og de opgaver, som påhviler kommunerne,herunder i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats og i forhold tilkommunernes tilsynsopgaver.

Dansk Socialrådgiverforening

mener overordnet set, at det er meget po-sitivt, at man med lovforslaget vil tillade asylansøgere at arbejde og bouden for centrene. Foreningen finder, at det vil være til gavn for et kom-mende integrationsforløb i kommunen for dem, der sikres opholdstilladel-se, at personen allerede har været eller fortsat er i beskæftigelse, har egenbolig samt allerede har haft sin daglige gang i lokalområdet.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der er brug for en afklaring af,hvilke nye opgaver lovforslaget indebærer for kommunerne.Lovforslaget indebærer ikke nye opgaver for kommunerne, idet asylansø-gere som hidtil vil være underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelse mv.frem til det tidspunkt, hvor ansøgeren meddeles opholdstilladelse eller ud-rejser.

Red Barnet

hilser store dele af asylaftalen og lovforslaget velkommen ogfinder det glædeligt, at man nu giver børnene mulighed for at flytte udsammen med deres familier efter 6 måneder, og at forældrene får mulighedfor at arbejde.Red Barnet bemærker, at hensynet til barnets tarv og børnefamiliernestrivsel ofte er en afgørende faktor, når beslutninger skal tages efter loven.Red Barnet er dog bekymret for, hvordan dette hensyn i praksis vil bliveimplementeret, og mener, at den formelle proces for, hvordan hensynet tilbarnets tarv vurderes, nøje bør overvejes og beskrives. Desuden menerRed Barnet, at tilsyn bør garanteres, så vilkårlighed undgås og gennemsig-tighed sikres.

Børnerådet

finder, at lovforslaget overordnet vil medføre forbedringer formulighederne for trivsel for asylsøgende børn. Det, at familier nu får mu-9
lighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene, vil give børnene mulig-hed for at deltage i aktiviteter og danne netværk i det almindelige samfund.Børnerådet mener desuden, at når uledsagede mindreårige asylansøgerekan flytte ud af centrene, hvis det vurderes at være til barnets bedste, er detmedvirkende til, at barnet kan opnå øget trivsel og netværk. Det er særligtpositivt, at bestemmelsen sætter barnets bedste i centrum, hvilket er i over-ensstemmelse med FN’s Børnekonvention.Børnerådet bemærker, at det skal sikres, at Udlændingestyrelsen besidderde nødvendige børnefaglige kompetencer i forbindelse med vurderingen afde mindreårige uledsagede asylsøgeres tarv. Børnerådet vil derfor anmodeom, at det præciseres i lovgivningen, at vurderingen foretages af børnefag-ligt personale.Desuden skal det efter Børnerådets opfattelse sikres, at familierne og deuledsagede mindreårige bliver oplyst om mulighederne for udflytning ogarbejde.Det følger af asylaftalen, at der skal sikres et særligt fokus på børnenes si-tuation i Udlændingestyrelsen ved, at ansvaret for håndtering af sagervedrørende børn i indkvarteringssystemet fremover skal håndteres af ensærlig taskforce. Formålet med taskforcen er at styrke Udlændingestyrel-sens fokus på sådanne sager vedrørende indkvartering af børn og samtidigstyrke opsamling af viden og kompetencer på området.

2.2. Særligt om adgangen til at arbejde

Røde Kors

ser den foreslåede adgang til arbejdsmarkedet som et afgøren-de løft for asylansøgeres trivsel og kompetencer. Røde Kors finder, at for-slaget i høj grad rummer en balance af forskellige hensyn for, at ordningenkan fungere i virkeligheden. Det gælder bl.a. præciseringen af, at løn- ogansættelsesvilkår skal svare til det øvrige arbejdsmarked.Røde Kors er ligeledes tilfreds med, at der er vil blive givet mundtlig såvelsom skriftlig vejledning om indretningen af arbejdsmarkedet, herunder an-sættelses- og skatteforhold.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

finder lovforslagets afsnit om ad-gang til arbejdsmarkedet og forslaget om beskatning rimelige, men at detfor så vidt angår uledsagede mindreårige ville være bedre at give dem mu-lighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse frem for at give nogle enkelte10
adgang til arbejdsmarkedet. Endelig anføres det, at der bør være en mel-lemløsning for så vidt angår modregning i tilfælde af deltidsbeskæftigelse,idet der bør være en lille gevinst ved at arbejde.Personer under 18 år er som udgangspunkt undtaget fra adgangen til atarbejde og flytte i egen bolig, men efter en konkret vurdering kan f.eks. enuledsaget mindreårig få adgang til ordningerne, hvis den mindreårigestarv taler derfor.For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om, at lønindkomst skal fra-drages i asylansøgerens kontante ydelser, og at asylansøgeren kan pålæg-ges at betale for indkvartering mv., fremgår det af bemærkningerne, atformålet med ordningen er at skabe en mere meningsfuld tilværelse forasylansøgere og lette eventuel senere integration. Det er således ikke etmål i sig selv, at asylansøgeren skal motiveres af udsigten til en økonomiskgevinst ved arbejde.

LO

kan fuldt tilslutte sig, at asylansøgere efter 6 måneders ophold givesmulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. LO deler lovforsla-gets intentioner om en styrket integrationsindsats for asylansøgere og ser iden forbindelse muligheden for at søge arbejde, deltage i danskundervis-ning og tilegne sig kompetencer gennem forskellige uddannelsestilbudsom forhold, der kan medvirke til en vellykket integration.Efter LO's opfattelse bør der først udstedes et billedbevis med ret til be-skæftigelse, når der er indgået et ansættelsesforhold, således at en omgåel-se af de overenskomstmæssige vilkår ikke kan finde sted.Ligeledes foreslår LO, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med vurderin-gen af løn- og ansættelsesvilkår skal høre det regionale beskæftigelsesråd,og at det kommer til at fremgå af selve lovteksten, at løn- og ansættelses-vilkår skal være sædvanlige for det danske arbejdsmarked.For så vidt angår forslagets § 14 a, stk. 5, om forhåndsgodkendelse har LOanført, at bemærkningerne ikke anviser, hvorledes man har tænkt en sådanforhåndsgodkendelse administreret. Det bør i bemærkningerne til lovenfremgå helt klart, hvorledes en sådan forhåndsregistrering skal finde sted,herunder at arbejdsgiveren skal være omfattet af en kollektiv overens-komst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisa-tion. Det bør samtidig præciseres, at en forhåndsgodkendelse kun kan fin-de sted inden for overenskomstens dækningsområde. Desuden bør indgå,11
at arbejdsgiveren skal være registreret hos skattemyndighederne som inde-holdelsespligtig efter kildeskatteloven, at arbejdsgiveren ikke må være om-fattet af en lovlig arbejdskonflikt, og at den faglige organisation på det på-gældende brancheområde høres forud for en forhåndsgodkendelse.Justitsministeriet har flyttet betingelsen om, at beskæftigelse skal ske påsædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, fra bemærkningerne til selve lovtek-sten. Det fremgår således af lovforslagets § 14 a, stk. 1, at asylansøgerekan tage beskæftigelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det frem-går af bemærkningerne, at Udlændingestyrelsen om fornødent kan høredet regionale beskæftigelsesråd.For så vidt angår forhåndsgodkendelse er der foretaget en ændring af for-slagets § 14 a, stk. 5, således at det nu fremgår, at det er en betingelse forforhåndsgodkendelse af virksomheder til ansættelse af asylansøgere, atvirksomheden er overenskomstdækket, og at virksomheden ikke på tids-punktet for forhåndsgodkendelsen er omfattet af en lovlig konflikt.

2.3. Særligt om adgangen til at bo uden for asylcentrene

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser positivt på forslaget i lov-udkastets § 42 a, stk. 8, om, at børnefamilier blandt afviste asylansøgere –som endnu ikke måtte være uden for asylcentre – kan tilbydes indkvarte-ring uden for asylcentrene, når der er gået 12 måneder efter afslaget. For-eningen foreslår supplerende, at der lægges et loft på eksempelvis 3 år sommaksimum, hvorefter der bør meddeles midlertidig opholdstilladelse.Asylaftalen berører ikke kriterierne for, hvornår der kan gives opholdstil-ladelse.

Røde Kors

hilser de nye og bedre muligheder for udflytning velkommen.Det er Røde Kors' oplevelse, at muligheden for at bo i selvstændige boligeruden for centrene styrker familiestrukturen og giver asylansøgerne størreselvværd og bedre trivsel. Røde Kors er særligt tilfreds med variationen ide forskellige boligformer, herunder at asylansøgerne med støtte og vej-ledning fra et asylcenter kan vælge en løsning med udgangspunkt i indivi-duelle behov.Røde Kors finder dog, at også familier, hvis asylsag er blevet behandletsom åbenbart grundløs efter procedurerne i § 53 b, bør være omfattet aftilbuddet om at flytte i særlig bolig, idet den psykiske belastning ved lang12
opholdstid i et asylcenter er den samme for familier med børn, uanset omsagen er afgjort efter normalproceduren eller åbenbart grundløs-procedurerne.

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at tilbuddet om særlige boligerfor børnefamilier kan gives allerede efter 12 måneder. Flygtningehjælpenstiller sig dog uforstående over for udelukkelsen af familier, hvis asylsager blevet behandlet efter udlændingelovens § 53 b, idet det må anses somen skærpelse i forhold til den gældende ordning, og at hensyn til børnenesog familiens trivsel mv. også for denne gruppe bør tale for en udflytning afasylcentret.

Rådet for Etniske Minoriteter

bemærker, at det er en god ide at udvideindholdet i asylansøgerkurset til også at rumme arbejdsmarkedsforhold, så-ledes at grundlaget for at begå sig i Danmark bliver bedst muligt, uansetom vedkommende får opholdstilladelse eller afslag.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

bemærker, at børnefamiliers adgangtil at flytte i særlig bolig 12 måneder efter endeligt afslag på asyl bør gæl-de, uanset om forældrene udvises administrativt, har udvist truende adfærdeller har fået flyttepåbud, og uanset om asylsagen er behandlet efter proce-durerne i § 53 b, idet hensynet til børnenes tarv bør veje tungest. Komitéenanfører desuden, at børnefamilier kun bør flytte en gang fra modtagecentertil særlig bolig.Asylaftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, som lig-ger til grund for lovforslaget, forudsætter, at den gældende ordning, hvor-efter børnefamilier har mulighed for at flytte i særlige boliger uden forasylcentrene, videreføres, dog således at tilbuddet gives allerede 12 måne-der efter endeligt afslag på asyl.Justitsministeriet har i bemærkningerne til lovforslagets uddybet beskri-velsen af den gældende ordning, således at det fremgår, at det efter Ud-lændingestyrelsens praksis er udgangspunktet, at familier, hvis asylsag erbehandlet efter procedurerne i § 53 b, ikke skal tilbydes indkvartering i ensærlig bolig. Det fremgår endvidere, at styrelsen i ganske enkelte tilfældeefter en konkret vurdering har tilbudt asylansøgerfamilier, hvis asylsagbehandles efter procedurerne i § 53 b, at flytte ud i en særlig bolig, navn-lig på grund af de pågældende familiers meget lange opholdstid i Dan-mark.
13
For at sikre fuldstændig overensstemmelse med gældende praksis har Ju-stitsministeriet foretaget en ændring i § 42 a, stk. 8, således at der foreslåsen undtagelse til udelukkelsen af familier, hvis asylsag er behandlet efterprocedurerne i § 53 b, eller hvis medlemmer har fået flyttepåbud på grundaf vold eller trusler om vold efter § 42 a, stk. 7. Efter forslaget vil det såle-des fortsat være udgangspunktet, at disse familier ikke skal tilbydes at flyt-te i en særlig bolig, medmindre hensynene til børnenes tarv i helt særligetilfælde taler derfor, og udsendelse for tiden er udsigtsløs.

Røde Kors

peger endvidere på, at netop den nye mulighed for privat ind-kvartering ikke må bremses af reglerne i integrationsloven, hvis eksempel-vis en slægtning bor i en kommune med en opbrugt kvote. Røde Kors erher opmærksom på, at lovudkastet rummer en undtagelsesbestemmelse.Røde Kors har i forhold til integrationsfasen peget på, at den konkrete bo-ligplacering bør kunne påklages til anden administrativ myndighed.

SOS mod Racisme

finder, at reglen om, at boligen skal være placeret i enkommune, hvortil der kan anvises flygtninge, vil indskrænke mulighedernefor en bolig og derfor yderligere svække mulighederne for udflytning be-tydeligt.

KL

finder, at det nuværende kvotefordelingssystem kan blive udsat for etpres, idet en kommune kan komme i den situation, at den skal overtage in-tegrationsansvaret for et betydeligt antal personer ud over den aftalte ellerfastsatte kvote. KL bemærker endvidere, at der savnes en afklaring af,hvilken betydning beskæftigelse vil have på visitationen til kommunerne.KL foreslår, at der i samarbejde med kommunerne sker en præcisering afvisiteringskriterierne med henblik på, at principperne om ligelig fordelingaf antallet af flygtninge mellem kommunerne fortsat vil være gældende.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved deeksisterende regler om boligplacering. Det forhold, at en asylansøger harboet i en bolig uden for asylcenteret, kan dog – såfremt særlige omstæn-digheder taler derfor – indgå i grundlaget for Udlændingestyrelsens afgø-relse om visitering efter integrationslovens kapitel 3. Sådanne særlige om-stændigheder kan eksempelvis være, hvis den pågældende har opnået or-dinær beskæftigelse i kommunen af mindst 6 måneders varighed. Det be-mærkes, at der også i dag sker boligplacering til en kommune med en 0-kvote, såfremt der foreligger ganske særlige hensyn til den pågældendeflygtnings personlige forhold. Antallet af flygtninge, der er bosat i en
14
kommune, indgår endvidere i grundlaget for fordelingen af de næste årskvoter.Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer be-hovet for ændringer i bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge,herunder om lovforslagets regler om udvidet adgang til udflytning fraasylcentrene giver anledning til at formulere præciserende bestemmelserom visitering.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne tillovforslaget, at en asylansøger, der ønsker at flytte i egen bolig, skal kunneforsørge sig selv og sin familie og dokumentere en lønindkomst, der sætterden pågældende i stand til dette. Flygtningehjælpen finder, at kravet omdokumentation af lønindkomst bør suppleres af en mulighed for, at asylan-søgeren dokumenterer at være i stand til på anden lovlig vis at forsørge sigselv og sin familie.Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i§ 42 k, at adgangen til at flytte i egen bolig i praksis oftest vil forudsætte,at asylansøgeren har opnået beskæftigelse, men at beskæftigelse ikke i sigselv er en betingelse. Heri ligger efter ministeriets opfattelse, at selvfor-sørgelseskravet også kan dokumenteres opfyldt på anden vis end ved frem-læggelse af dokumentation for lønindkomst, f.eks. ved dokumentation foregne opsparede midler.

SOS mod Racisme

finder, at betingelserne om, at asylcentrenes børneha-ve, skole, danskundervisning, sundhedsordning mv. stadigvæk skal bruges,virker overdrevne og låser asylansøgerne fast i en uselvstændig livsførelsemed fortsat afhængighed af asylcentrene.Det er ikke en betingelse efter lovforslaget, at asylcentrenes børnehave,skole, danskundervisning, sundhedsordning mv. skal benyttes. Det fremgåraf bemærkningerne, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med indgåelse afen kontrakt skal overveje, hvordan asylansøgere, der er flyttet ud af asyl-centrene, mest praktisk får adgang til sundhedsydelser, undervisning ogfritidsaktiviteter.

Red Barnet

frygter, at lovforslaget kan resultere i en situation, hvor noglefamilier på grund af kravet om medvirken flytter frem og tilbage mellemcenter og udebolig, hvilket er ødelæggende for børnene. Derfor opfordrerRed Barnet til, at kravet om medvirken bliver en af de regler, der særligt15
bliver skarpt iagttaget i forbindelse med aftaleparternes regelmæssige vur-deringer af aftalernes konkrete implementering og om nødvendigt ændretved førstgivne lejlighed.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

anfører, at privat indkvartering altidbør være med ret til at medtage kontante ydelser, og at muligheden bør væ-re til stede straks efter ankomst, idet dette vil medføre større fleksibilitet imodtagelsen, når antallet af asylansøgere stiger og falder, ligesom det vilvære omkostningsbesparende.Det følger af lovforslaget, at asylansøgere kan få tilladelse til at indkvarte-re sig privat hos en herboende ægtefælle, hvis udlændingen indgår en kon-trakt herom med Udlændingestyrelsen, hvorefter det bl.a. er et vilkår, atasylansøgeren medvirker. Disse personer vil således ikke skulle vente 6måneder på at flytte ud af asylcentrene.For så vidt angår de øvrige asylansøgere er det Justitsministeriets opfat-telse, at asylansøgere har brug for en periode til at finde sig til rette iDanmark, hvor de bl.a. skal gennemføre asylansøgerkurset, jf. § 42 f, stk.1. Det er generelt mest hensigtsmæssigt, at asylansøgere opholder sig i etasylcenter i begyndelsen bl.a. for at kunne gøre brug af den støtte, de til-bydes der.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

anfører for så vidt angår selvstændi-ge boliger i tilknytning til asylcentrene, at det er en stor forbedring, men atkriterierne muligvis er for uklare og tilfældige, idet operatøren og Udlæn-dingestyrelsens vurdering af, hvem der har mest gavn af en sådan bolig,ikke er objektiv. Desuden mener komitéen, at en asylansøger, som selvfinder et mindre værelse, bør have mulighed for at få huslejen dækket.Endvidere bør sårbare personer tilbydes særlige boliger og støtte helt fraankomsten. Endelig er der ifølge komitéen behov for flere omsorgscentre.Ordningen med selvstændige boliger i eller i tilknytning til et asylcenter vilvære en udbudsstyret ordning, hvor de, der opfylder betingelserne, kan fåtilbud om bolig i det omfang, der er ledige boliger. Det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget, at inden for den gruppe af asylansøgere,der opfylder betingelserne for at få tilbuddet, bør tilbud om at flytte ud afasylcentrene efter asylaftalen målrettes de asylansøgere, hvis generelle si-tuation styrkes mest af en selvstændig bolig. Dette kan f.eks. være tilfældet,hvis der er tale om familier med børn, eller hvis der er tale om en asylan-
16
søger, som har sundhedsmæssige eller personlige problemer mv., og somkan have gavn af egen bolig.Udlændingestyrelsen indhenter til brug for vurderingen en udtalelse fraindkvarteringsoperatøren om, hvorvidt flytning vil være til gavn for denenkelte.Ordningen foreslås dermed indrettet således, at de, der efter en konkretvurdering findes at ville have mest gavn heraf, får tilbudt ledige boliger.

2.4. Særligt om styrkelse af tilbud om aktivering og undervisning

Dansk Flygtningehjælp

hilser de positive tiltag vedrørende undervisningog aktivering velkommen. Det er til gavn for både Danmark og den enkel-te asylansøger, hvis asylansøgerens kompetencer bevares og gerne styrkes.Dette gælder uanset om asylansøgerens fremtid bliver et ophold i Danmarkeller tilbagevenden til hjemlandet.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium

bemærker, at man gerne såprofessionsuddannelser nævnt i de almindelige bemærkninger.Det følger af asylaftalen, at mulighederne for eksterne undervisnings- ogaktiveringstilbud for voksne asylansøgere skal styrkes ved f.eks. tilbud omundervisning på produktionsskoler eller deltagelse i arbejdsmarkedsud-dannelser (AMU-kurser). Der er således ikke tale om en udtømmende op-remsning, og andre eksterne tilbud om undervisning eller aktivering vil så-ledes efter en konkret vurdering kunne tilbydes. Der kan i vurderingenbl.a. lægges vægt på den fase, asylansøgeren befinder sig i, herunder hvorlænge den pågældende forventes at skulle opholde sig her i landet, samtden pågældendes forudsætninger. Det bemærkes dog, at der, som detfremgår af bemærkningerne om økonomiske og administrative konsekven-ser af lovforslaget, er afsat en årlig ramme på 30,7 mio. kr. til gennemfø-relse af asylaftalens tilbud om undervisning, aktivering, adgang til lønnetpraktikforløb og styrket danskundervisning mv.

Røde Kors

er enig i, at også asylansøgere, som ikke kan opnå beskæftigel-se, får flere og bedre muligheder for aktivering og undervisning, herunderat undervisning i den afsluttende fase efter endeligt afslag skal målrettesden enkeltes muligheder for at begå sig i hjemlandet. Røde Kors er ogsåenig i den foreslåede inddragelse af eksterne aktører i forbindelse medkonkrete tilbud til asylansøgerne.
17
Røde Kors er enig i, at den obligatoriske engelskundervisning fremoversuppleres af et tilbud om danskundervisning. For så vidt angår justering afasylansøgerkurset ser Røde Kors det som en naturlig del af de samlede fo-reslåede ændringer, at asylansøgerkurset for de nyankomne asylansøgererevideres med henblik på viden og vejledning om arbejdsmarkedet. Denforeslåede adgang til lønnet praktik som led i ungdomsuddannelse er enklar forbedring i forhold til praksis i dag.Røde Kors opfordrer til, at danskundervisning som et tilbud også bibehol-des for gruppen af afviste asylansøgere. Netop fordi fasen efter endeligt af-slag kan være lang, er der behov for at kunne kommunikere med det om-kringliggende samfund.Røde Kors oplever, at en dagligdag i en dansk folkeskoleklasse styrkerbarnets trivsel og ser derfor gerne, at kommunerne i højere grad forpligtestil at modtage asylbørn.

SOS mod Racisme

anbefaler, at asylansøgerne bør omfattes af sygesik-ringen og have ret til at bruge det offentlige sundhedsvæsen, og at asylbørnog unge bør have ret til at bruge folkeskolen og ungdomsuddannelser, ogat skolernes ekstraudgifter ved integration af asylbørnene kompenseres afUdlændingestyrelsen.

Red Barnet

mener ikke, at lovforslaget tager tilstrækkeligt højde for bør-nenes behov for en hverdag i normalsamfundet. Derfor burde skole- og fri-tidsaktiviteter som udgangspunkt ligge uden for centrene i kommunalebørnehaver, skoler, SFO’er og klubber.

Komitéen Flygtninge Under Jorden

finder, at ansvaret for sundhed, un-dervisning mv. bør flyttes ud til kommunerne.Asylansøgerbørns adgang til at modtage undervisning i folkeskolen berø-res ikke af asylaftalen, som lovforslaget har til formål at gennemføre. Efterde gældende regler kan asylansøgerbørn deltage i folkeskolens almindeli-ge undervisning eller i undervisning ved andre skoleformer efter godken-delse fra de kommunale skolemyndigheder eller vedkommende institution.En anmodning om optagelse i folkeskolen kan fremsættes, hvis undervis-ningen vil være til gavn for barnet. De lokale kommunale folkeskoler harikke pligt til at tage imod asylansøgerbørn.
18
Kriterierne for visitering til folkeskole er fastsat i bekendtgørelse nr. 497af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.Heraf følger bl.a., at der kan ske visitering, hvis undervisning i folkeskoleni særlige tilfælde i øvrigt vil være til gavn for det enkelte asylansøgerbarn.Ved beslutning herom tages hensyn til det enkelte asylansøgerbarns sprog-lige og faglige modenhed samt til varigheden af asylansøgerbarnets op-hold her i landet. Er asylansøgerbarnet indkvarteret på et indkvarterings-sted, tages der tillige hensyn til den forventede varighed af asylansøger-barnets ophold på indkvarteringsstedet.

LO

finder det positivt, at asylansøgerkurset kommer til at omfatte ar-bejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold, men peger på vigtigheden afat inddrage løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked, da disseforhold bestemmes af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.Efter asylaftalen skal asylansøgerkurset også omfatte danske arbejdsmar-kedsforhold. Dette vil naturligt også kunne omfatte løn- og arbejdsforhold,idet det jo netop er en betingelse for, at en asylansøger kan tage beskæfti-gelse, at dette sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

2.5. Særligt om styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og

muligheder for ny start i hjemlandet

Rigspolitiet

støtter, at der lægges op til en mere målrettet/hensigtsmæssigindkvartering af afviste asylansøgere, herunder en adskillelse i centersy-stemet af denne gruppe fra nyankomne asylansøgere. Rigspolitiet skal iden forbindelse henlede opmærksomheden på, at der inden for den samle-de gruppe af afviste asylansøgere i udsendelsesposition vil være behov for,at politiet har en løbende og umiddelbar adgang til visse afviste asylansø-gere i udsendelsesfasen. Det drejer sig først og fremmest om de afvisteasylansøgere, som efter forslaget i en kortere eller længere periode vil bli-ve omfattet af en målrettet – eventuelt daglig – meldepligt som motivati-onsfremmende foranstaltning. Det drejer sig endvidere om asylansøgere,hvor der kan være behov for i tiden op til en planlagt udsendelse at have depågældende til rådighed for sagsbehandling i Rigspolitiet. Sådanne afvisteasylansøgere bør i et tæt samarbejde mellem Udlændingestyrelsen ogRigspolitiet kunne indkvarteres i et særligt indrettet asylcenter, der børplaceres i nærheden af Rigspolitiets sagsbehandlende personale i CenterSandholm af hensyn til effektiviteten i udsendelsesarbejdet og en fokuseretog hensigtsmæssig anvendelse af Rigspolitiets ressourcer.
19
For at understøtte en effektiv og hurtig udsendelse i henhold til Dublin-forordningen bør et sådant center i de tilfælde, hvor betingelserne for atanvende frihedsberøvelse ikke er opfyldt, tillige kunne anvendes til ind-kvartering af asylansøgere, der skal udsendes til et andet EU-land.Et sådant center vil i givet fald også kunne rumme det stigende antal ud-lændinge på tålt ophold, der i dag som udgangspunkt har ophold og dagligmeldepligt i Center Sandholm, og andre udlændinge, herunder afvisteasylansøgere, som er udvist ved dom, og som i dag har ophold og melde-pligt flere gange ugentligt i Center Sandholm.

Røde Kors

understreger, at lovudkastet tillige bør omfatte en bestemmelseom, at udvisningsdømte ikke skal opholde sig i Center Sandholm, som måforventes at blive et nyt modtagecenter, idet det er nødvendigt at sikre enfysisk adskillelse af asylansøgere (særligt børnefamilier) og eksempelvisudvisningsdømte.Røde Kors er enig i, at indkvarteringen også inden for centersystemet ermålrettet således, at asylansøgere placeres der, hvor det efter en konkretvurdering er mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, den enkelte ansø-ger befinder sig i. Røde Kors er derimod kritisk over for, at det fremgår afbemærkningerne, at gruppen af mennesker på tålt ophold (i forhold til ny-ankomne) kun i videst muligt omfang skal indkvarteres i andre centre. Rø-de Kors anbefaler, at det tydeligt fremgår, at man ønsker en adskillelse afde nyankomne og de afviste. Røde Kors ønsker også, at gruppen af udvis-ningsdømte eksplicit nævnes i bemærkningerne.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, atstramningerne for så vidt angår motivationsfremmende foranstaltningermodvirkes af forbedringerne, herunder den forlængede udrejsefrist, råd-givningen og støtten til frivillig udrejse.

Dansk Flygtningehjælp

finder, at de relevante bestemmelser i udlændin-gelovens § 36, stk. 5 og 6, bør ophæves, når frihedsberøvelse vurderes atvære uden den ønskede effekt, og bestemmelsen derfor ikke har væretbrugt siden 2005. Dansk Flygtningehjælp finder i øvrigt, at frihedsberøvel-se er et voldsomt indgreb, som kun bør anvendes, når det er absolut nød-vendigt.Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at udrejsefristen foreslås for-længet, samt at afviste asylansøgere tilbydes hurtig og fokuseret uvildig20
rådgivning. Flygtningehjælpen finder det imidlertid hensigtsmæssigt, hvisudrejsefristen forlænges til 30 frem for 15 dage.For så vidt angår rådgivningen til afviste asylansøgere finder Dansk Flygt-ningehjælp, at den også bør omfatte en grundig gennemgang af afslaget påasyl samt en afklaring af, om der findes andre muligheder for lovligt op-hold i Danmark.Endelig anbefaler Dansk Flygtningehjælp en forhøjelse af den økonomiskestøtte til afviste asylansøgere, der udrejser frivilligt. Hvor det er muligt, erdet i øvrigt ifølge Flygtningehjælpens erfaringer hensigtsmæssigt at sup-plere økonomisk støtte til reintegration med anden praktisk og/eller per-sonlig støtte.

Red Barnet

anbefaler, at det sikres, at børnefamilier opholder sig på sær-lige centre, der er indrettede til børnefamilier, og som beskytter familiernemod den uro, der ofte er i flygtningecentre, hvor mange forskellige voksnemennesker i stressede livssituationer placeres.

SOS mod Racisme

anfører, at det ikke er påvist, at motivationsfremmendeforanstaltninger får asylansøgere til at hjemrejse frivilligt, men derimodmedvirker til at skabe sygdom, afmagt og bitterhed hos de afviste. Detville derfor være logisk at afskaffe de motivationsfremmende foranstalt-ninger helt.Frihedsberøvelse er en af de såkaldt motivationsfremmende foranstaltnin-ger. Det anføres i bemærkningerne til forslaget, at Rigspolitiet siden 2005ikke har anvendt frihedsberøvelse som motivationsfremmende foranstalt-ning, idet erfaringerne har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskedeeffekt. Videre anføres det i bemærkningerne, at da frihedsberøvelse ikkelængere anvendes som motivationsfremmende foranstaltning, foreslås deringen ændring af reglerne herom. SOS mod Racisme mener, at denne be-mærkning er forkert.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det med fordel kan overvejesat præcisere udlændingelovens § 36, stk. 5 og stk. 6, med henblik på at be-grænse muligheden for at anvende frihedsberøvelse som motivations-fremmende foranstaltning, da udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6, i praksiser uanvendelig som motivationsfremmende foranstaltning og ikke egnet tilat opnå det tilsigtede formål.
21

Komitéen Flygtninge Under Jorden

er enig med regeringen i, at hjem-rejse efter afslag bør foregå hurtigere og med større grad af frivillighed,men at lovforslaget ikke vil løse problemet. Komitéen anfører således, atdet er meget veldokumenteret, at motivationsfremmende foranstaltningerikke har nogen effekt på udrejsen, og at disse derfor reelt har karakter afchikane.Komitéen foreslår at forlænge udrejsefristen til 30 dage som udgangspunktog at tilbyde mulighed for at færdiggøre uddannelse inden hjemrejse. Ko-mitéen foreslår desuden, at der udpeges lokale samarbejdspartnere i hjem-landet til samarbejde om modtagelse, første indkvartering og støtte i til-knytning til rådgivningen fra uafhængige organisationer og forhøjelse afdet udbetalte beløb til f.eks. 50-75.000 kr. pr. person. Endelig foreslås det,at man accepterer, at visse lande i perioder er så usikre, at man ikke kanhjælpe med modtagelsen og dermed heller ikke bør lægge pres på de afvi-ste. Hvis disse forhold ikke forbedres efter en årrække, bør afviste fra disselande have opholdstilladelse.Med lovforslaget lægges der op til en mere målrettet indkvartering indenfor centersystemet, således at asylansøgere placeres der, hvor det efter enkonkret vurdering er mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, den enkel-te ansøger befinder sig i. Dette indebærer bl.a., at nyankomne asylansøge-re og administrativt udviste udlændinge i videst muligt omfang skal ind-kvarteres i modtagecentre, mens afviste asylansøgere i videst muligt om-fang indkvarteres i andre centre, hvor der kan fokuseres på udrejsen.Justitsministeriet er enig med Dansk Røde Kors i, at udlændinge på tåltophold og udlændinge, som er udvist ved dom men ikke varetægtsfængsle-de efter udlændingelovens § 35, ikke skal indkvarteres på samme centresom nyankomne asylansøgere. Derfor er det også præciseret i bemærknin-gerne, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen henviser disse udlæn-dinge til at tage ophold på et udrejsecenter. Det følger heraf, at udlændin-ge på tålt ophold og udvisningsdømte udlændinge ikke skal indkvarteres imodtagecentre.Med lovforslaget lægges der op til en styrkelse af rådgivningen af asylan-søgere, der har fået endeligt afslag på asyl, herunder om muligheden forat få økonomisk støtte. Dette sker med henblik på at give den enkelte afvi-ste asylansøger en bedre og mere klar forståelse af den pågældendes si-tuation, herunder at den pågældende skal udrejse, og at man ikke ved atnægte at udrejse kan få lovligt ophold her i landet. Heri ligger bl.a. også,22
at afslaget på asyl kan gennemgås med udlændingen med henblik på at fådenne til at forstå sin situation, herunder at der ikke er andre mulighederfor at få opholdstilladelse i Danmark.Efter lovforslaget forlænges udrejsefristen fra 7 til 15 dage med henblik påat forbedre afviste asylansøgeres muligheder for at modtage økonomiskstøtte efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, idet den afviste asylansøgerherved får mere tid til at modtage den uvildige rådgivning samt bedre mu-lighed for at forholde sig til rådgivningen, og til det forhold, at vedkom-mende skal udrejse. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en forlængelseaf udrejsefristen til 15 dage er tilstrækkelig hertil, og ministeriet finderderfor ikke grund til at forlænge udrejsefristen til 30 dage.Med hensyn til størrelsen af den økonomiske støtte, som kan ydes til afvisteasylansøgere, der medvirker til deres udrejse, er Justitsministeriet enigmed embedsmandsudvalget i, at der er hensyn, som generelt taler imod athæve beløbene. Efter ministeriets opfattelse er det vigtigt at holde fast i, atafviste asylansøgere ikke har ret til at opholde sig i Danmark, men harpligt til at udrejse. På den baggrund bør der efter ministeriets opfattelseikke generelt udbetales større beløb til udlændinge, som blot efterkommerden trufne afgørelse om at udrejse. Hertil kommer, at det ikke kan udeluk-kes, at en forhøjelse af beløbene vil kunne føre til, at flere indrejser iDanmark for at søge om asyl uden at have behov for det.Justitsministeriet finder endelig ikke anledning til at ophæve bestemmel-serne i udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6, som giver politiet mulighed forunder visse betingelser at frihedsberøve en afvist asylansøger, som ikkemedvirker til udrejsen.

3. Høringssvarene for så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrø-

rer overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende

fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen

Østre Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dom-

stolsstyrelsen, Advokatrådet, Dommerfuldmægtigforeningen, Politi-

forbundet, Danske Regioner, Flygtningenævnet og KL

har ikke be-mærkninger til lovforslaget.

Røde Kors

hilser lovforslaget velkommen og bemærker, at den myndig-hed, som mest hensigtsmæssigt kan varetage opgaven, får ansvaret, og atdet på den baggrund vurderes at medføre kortere og mere effektiv sagsbe-handlingstid for den enkelte asylansøger.

Dansk Flygtningehjælp

finder det vigtigt, at mest muligt af asylprocessen23
ligger hos en civil myndighed og finder derfor forslaget positivt. DanskFlygtningehjælp håber desuden, at de foreslåede ændringer kan føre til enkortere sagsbehandlingstid i asylprocessens indledende fase. Dansk Flygt-ningehjælp opfordrer endvidere til, at asylansøgningsskemaet bevares, dadet kan være en vigtig mulighed for, at asylansøgeren frit forklarer om sinbaggrund for at søge om asyl.Lovforslaget indebærer ikke, at asylansøgningsskemaet afskaffes. Det fo-reslås, at de mere praktiske aspekter af sagsbehandlingen ikke lovregule-res, således at der bevares en vis fleksibilitet med henblik på at kunne til-rettelægge sagsbehandlingen mest hensigtsmæssigt.

Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Integrations Tjeneste

finder forslaget positivt, hvis det samtidigt medfører en mere effektiv ogkortere sagsbehandlingstid, og mener, at det vil være mest trygt for denenkelte asylmodtager kun at skulle fremlægge sin sag ét sted.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er enige i formålet med at ladeUdlændingestyrelsen overtage den egentlige bevisoptagelse i asylsagen såtidligt som muligt. Foreningen kan tillige tiltræde alle punkter i lovudka-stet.Foreningen peger supplerende på, at der fremdeles er et behov for at styrkeasylansøgernes muligheder for at forklare deres sag. Mange ansøgere ervant til, at man ikke kan stole på offentlige myndigheder og vil derfor na-turligt være tilbageholdende med at udtale sig. Foreningen foreslår derfor,at opfordringen til at søge uvildig rådgivning forbedres.

SOS mod Racisme

kan tilslutte sig det fremsendte lovforslag og mener, atdet er en god idé, at asylansøgerne kun skal registreres af politiet, mens af-høringer og interviews om rejserute mv. og asylmotiv foretages af Udlæn-dingestyrelsen, som også interviewer asylansøgeren i forbindelse med sel-ve asylansøgningen. Dog bør overdragelse af denne del af arbejdet til Ud-lændingestyrelsen ledsages af overdragelse af flere ressourcer til Udlæn-dingestyrelsen.SOS mod Racisme finder, at asylansøgeren bør have juridisk rådgivningfor ud for interviewet i den indledende fase af asylprocessen. Desuden børinterviewet optages på bånd, og der bør bruges uddannet tolk for at mind-ske risikoen for fejloversættelser mv.
24

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

kan tilslutte sig,at behandlingen forenkles i sager, hvor en udlænding søger asyl, og at poli-tiet alene undersøger forhold, der kræver en politifaglig indsats. Det er dogen forudsætning, at kapacitet og ressourcer i Udlændingestyrelsen tillader,at den forenklede sagsbehandling forkorter sagsbehandlingstiden.Det fremgår af bemærkningerne om de økonomiske og administrative kon-sekvenser for det offentlige, at der overføres 13,0 mio. kr. i 2013 og 18,9mio. kr. årligt i 2014 og frem fra Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen.Endvidere overføres der 7,5 mio.kr. i 2013 og 11,1 mio. kr. årligt i 2014og frem til udgifter til tolke, aldersundersøgelser og sprogtest.Lovforslaget har i øvrigt ikke til formål at regulere mere praktiske aspek-ter af sagsbehandlingen.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler – med henblik på at fremmeden enkeltes menneskerettigheder – at Udlændingestyrelsens mulighed forat anvende retsplejelovens kapitel 72, 73 og 74 i forbindelse med afgørel-ser efter udlændingelovens § 40, stk. 8, præciseres.

Retspolitisk Forening

finderoverordnet set målet om effektiviseringønskværdigt, og for langt størstedelen af opgaverne må Udlændingestyrel-sen anses for lige så kompetente til at varetage opgaverne som politiet.Dog er det en forudsætning, at politiet fortsat varetager de opgaver, derkræver deres faglige ekspertise, om end der ikke er givet eksempler på dis-se opgavetyper.Foreningen anmoder derfor Justitsministeren om at være særlig opmærk-som på, at det ofte forekommer ofte meget ubehageligt og belastende forfolk på flugt fra forfølgelse og overgreb, hvis deres første møde med re-præsentanter for det land, de nu søger beskyttelse i, er uniformeret politi-personale.Desuden vurderer foreningen umiddelbart, at opgaven med at tage doku-menter og genstande i forvaring er en kompetence, som kræver politietsfaglige ekspertise, både henset til sikringen af materialet og af hensyn tilUdlændingestyrelsen og navnlig til ansøgeren.Forslaget om at give Udlændingestyrelsen kompetence til at tage doku-menter og genstande i forvaring er en konsekvens af, at opgaven med atfastlægge identitet, nationalitet og rejserute overgår til Udlændingestyrel-sen. Behovet for at tage dokumenter og genstande i bevaring opstår såle-25
des ofte i forbindelse med styrelsens samtale med asylansøgeren. Det vilderfor være hensigtsmæssigt, at styrelsen kan tage f.eks. et pas eller enflybillet, som fremvises under samtalen, i bevaring.I langt de fleste tilfælde vil dette – ligesom når det i dag forestås af politiet– foregå uden problemer, men hvis der måtte opstå problemer, som i sidsteende nødvendiggør magtanvendelse, vil Udlændingestyrelsen naturligvisskulle tilkalde politiet, idet styrelsen ikke får hjemmel eller kompetence tilmagtanvendelse. Ændringen vil således ikke indebære, at der sker flerebeslaglæggelser end i dag, men alene at styrelsen selv kan foretage disse iforbindelse med en samtale med asylansøgeren, såfremt det ikke kræverbrug af magt.Justitsministeriet vil imidlertid overveje, om det fortsat er hensigtsmæssigtat henvise til retsplejelovens regler i den gældende § 40, stk. 8, eller omder ved en senere lovændring bør laves særlige regler for tvangsindgreb iudlændingeloven.

Datatilsynet

påpeger, at udkastets § 48 e, stk. 3, 2. pkt., efter tilsynets op-fattelse rejser spørgsmål i relation til persondataloven. Behandlingen afpersonoplysninger og forholdet til persondataloven ses imidlertid ikke om-talt i udkastets bemærkninger til udkastet.Datatilsynet finder, at det bør fremgå af bemærkningerne, i hvilke situatio-ner det må anses for nødvendigt at foretage sådanne personundersøgelserog behandle personoplysninger omfattet af persondataloven i forbindelsehermed.Datatilsynet finder, at det i den forbindelse også bør beskrives, hvad detnærmere formål med de foreslåede DNA-tests er, samt hvad der sker medde indsamlede oplysninger fra personundersøgelserne, herunder hvad dersker med det biologiske materiale fra DNA-tests, og om oplysningernebliver videregivet.Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at nødvendige personundersøgel-ser, herunder DNA-tests, sker med udlændingens samtykke. Det fremgårimidlertid ikke, om dette samtykke også skal indeholde et samtykke til be-handlingen af personoplysninger.Ifølge Datatilsynet bør det fremgå, med hvilken hjemmel i persondatalo-ven de pågældende personoplysninger indsamles og i øvrigt behandles.26
Datatilsynet finder i øvrigt, at udkastet bør overvejes i forhold til internati-onale forpligtelser på området.Justitsministeriet har præciseret bemærkningerne, således at det nu be-skrives, hvornår det kan være nødvendigt, sagligt og proportionalt at fore-tage en DNA-test i asylsager. Således anføres det, at behovet for en DNA-test af asylansøgere som led i fastlæggelsen af den pågældendes identitetkan opstå i særlige situationer, hvor en fastlæggelse af slægtskabet vil væ-re af betydning for den videre sagsbehandling af sagen, f.eks. hvor en vok-sen asylansøger indrejser med nogle mindreårige børn, som den pågæl-dende oplyser at være forælder til, eller hvis en asylansøger oplyser at væ-re nært beslægtet med herboende mindreårige børn. Hvis der er omstæn-digheder i sagen, som gør, at det forekommer usandsynligt, at slægtskabeter som oplyst af udlændingen, kan det være nødvendigt at foretage enDNA-test f.eks. med henblik på vurdering af asylansøgerens sårbarhed el-ler tilknytning til Danmark.En DNA-test vil skulle foretages af Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedi-cinsk Institut i København. Undersøgelsen foretages sædvanligvis som etmundskrab.Det er en betingelse for gennemførelse af de nævnte undersøgelser, atasylansøgeren samtykker hertil. Ønsker den pågældende ikke at medvirketil undersøgelserne, kan den pågældende ikke tvinges hertil, men mang-lende medvirken kan tillægges processuel skadevirkning.Det forudsættes i den forbindelse, at undersøgelserne fortsat foretages ioverensstemmelse med persondataloven, herunder behandlingsreglerne ilovens §§ 5-8. Som anført ovenfor gennemføres undersøgelserne såledeskun i det omfang, det er sagligt for at kunne træffe en korrekt afgørelsevedrørende asyl, og personoplysninger i forbindelse med undersøgelserneopbevares og behandles ikke i videre omfang end nødvendigt. Desuden fo-retages behandlingen af personoplysninger i forbindelse med undersøgel-serne altid på baggrund af et udtrykkeligt samtykke fra den pågældende til,at oplysningerne behandles, jf. også persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, §7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

4. Lovforslaget

27
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssigeændringer:I § 14 a, stk. 5, er der tilføjet to betingelser for forhåndsgod-kendelse af virksomheder til ansættelse af asylansøgere, idetvirksomhederne skal være overenskomstdækkede og ikke måvære omfattet af en lovlig konflikt på godkendelsestidspunktet.Betingelsen om, at virksomheden ikke må være omfattet af enlovlig konflikt på godkendelsestidspunktet, er indsat ud fra ethensyn til at sikre statens neutralitet under lovlige arbejdskon-flikter.For så vidt angår betingelsen om, at en virksomhed skal væreoverenskomstdækket virksomhed for at kunne forhåndsgod-kendes, fremgik dette allerede af bemærkningerne. Justitsmini-steriet finder det dog rigtigst, at betingelsen fremgår af selvelovteksten.I § 42 a, stk. 8, er der tilføjet en begrænset mulighed for, atasylansøgerfamilier, hvis asylsag er behandlet efter åbenbartgrundløs-procedurerne i udlændingelovens § 53 b, eller hvismedlemmer har fået et flyttepåbud på grund af vold eller truslerom vold efter stk. 7, kan få tilbud om en særlig bolig, hvis hen-synene til børnenes tarv i helt særlige tilfælde taler derfor, ogudsendelse for tiden er udsigtsløs.Ændringen er foretaget for at sikre fuldstændig overensstem-melse med gældende praksis, som med asylaftalen forudsættesvidereført med den ændring, at tilbuddene om særlige boligergives allerede efter 12 måneder.Herudover er der foretaget en række ændringer af redaktionel karakternavnlig som følge af sammenlægningen af de to lovudkast samt vissesproglige ændringer.
28