Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte. (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 31.01.2013).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

Som sagt handler det her om en udmøntning af den flerårsaftale om Kriminalforsorgen, som blev indgået i efteråret i forbindelse med finansloven. Det er ikke en aftale, som Venstre er en del af. Det er vi ikke på grund af den finansiering, som man bl.a. har brugt i aftalen, og som går på kompromis med en af de linjer, vi har sat op i Venstre, om, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Men vi var heller ikke med i aftalen, fordi vi var bekymrede for konsekvenserne af en række af de forslag, der blev diskuteret i forhandlingslokalet, og som det her forslag afspejler.

I den buket af initiativer, som ministeren har fremsat med det her lovforslag, er der en række fornuftige elementer, men der er også en række tidsler. Vi er i Venstre for, at man giver øget mulighed for, at fængselsfunktionærer og -betjente kan visitere besøgende, så man undgår indsmugling af mobiltelefoner og stoffer. Vi støtter også den del af lovforslaget, der handler om SU i skoleperioden under uddannelsen til fængselsbetjent og ophævelse af 30-dages-reglen for prøveløsladelse. Men tidslerne – og dem er der jo altså en del af – handler i høj grad om de de facto-lempelser af lovgivningen, som lovforslaget kommer til at medføre.

Generelt sænker man på en række områder de krav, som vi fra samfundets side på vegne af ofrene for i nogle tilfælde alvorlig kriminalitet stiller til de personer, som afsoner i fængslerne. Lad os tage forslaget om fodlænker. Det er vi i Venstre fortaler for, det har vi kæmpet for, og vi ønsker også at udvide ordningen, men vi synes også, det er vigtigt at skelne mellem, hvem der får lov til at afsone i fodlænke.

Vi tror måske, tiden er kommet til at tage en diskussion om, at man hele tiden udvider fodlænkeafsoningsordningen og den periode, man kan få lov til at afsone i fodlænke. Er det alle kriminalitetsformer, der skal være omfattet? Skal gengangere være omfattet? Skal personer, der er dømt for grove forbrydelser, have lov til at afsone i eget hjem? Der går man altså nogle skridt videre, end vi i Venstre ønsker med det her lovforslag.

Man kan f.eks. tage forslaget om langtidsfanger, der får lov til at afsone i fodlænke i perioden op til løsladelse. Det kan være fornuftigt i nogle tilfælde, men man kan også forestille sig den situation, at folk, der er dømt for mord og mordforsøg, får mulighed for at afsone i fodlænke. Jeg tror måske, at vi ønsker nogle klare retningslinjer i lovgivningen og ikke bare en vurdering i Kriminalforsorgen. Vi er for fodlænkeordningen, vi har kæmpet for den, men vi synes måske også, man skal have en diskussion om, hvem man åbner for, og det er ikke klart defineret i det her lovforslag.

Man går også på kompromis med noget for noget-ordningen. Det var jo en ordning, som den borgerlig-liberale regering indførte, og som handler om, at hvis man yder noget ekstra, kan man blive prøveløsladt på et lidt tidligere tidspunkt. Der sænkes barrieren også for det, ved at det nu siges, at man ikke behøver at have gjort en ekstraordinær indsats ved at uddanne sig, for nu kan man i citationstegn sådan set bare nøjes med at opfylde sin arbejdsforpligtelse, mens man afsoner. Så forsvinder hele ideen med at kræve noget ekstra af dem, der afsoner, og at give nogle ekstra privilegier til dem, når man på den måde sænker de krav, som der stilles fra samfundets side.

Vi forstår heller ikke det ønske, som partierne bag aftalen har om at forbedre vilkårene for at afsone i fodlænke. Det er svært at forstå for i hvert fald en Venstremand, hvorfor man skal have lov til at indtage alkohol, mens man afsoner i fodlænke. I dag er det sådan, at der er klare og præcise regler. Der er nultolerance på samme måde, som når man afsoner i et fængsel. Nu lægger justitsministeren og partierne bag aftalen op til, at man skal have lov til at blive taget med lidt alkohol i blodet. Det er sådan set ikke nok med det, for man kan sådan set få lov til ikke blot i et, men i flere tilfælde at bryde de her vilkår, uden at ens afsoning i fodlænke bliver afbrudt.

Hvis vi sammenligner med andre lande, har vi faktisk et meget, meget lavt tilbagefald for afsonere i fodlænke. Det tror vi i Venstre hænger sammen med, at vi kræver noget af dem, der afsoner i fodlænke. Hvis vi slækker på de krav, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi sådan set kan få ødelagt en ganske udmærket ordning, som man i nogle tilfælde godt kan udvide, men man skal ikke udvide den ved at sænke kravene, vi stiller til folk, der afsoner. Vi skal gøre det ved at udvide den gruppe, der kunne være omfattet af det, og måske lave en kriminalitetsafvejning, så det siges, at der skal være forskel på, om man har begået økonomisk kriminalitet eller personfarlig kriminalitet.

I det store hele synes vi, der er så store problemer med det her lovforslag, så mange tidsler, at de ikke opvejer de udmærkede initiativer, der ligger i forslaget, og derfor er det Venstres umiddelbare opfattelse, at vi har tænkt os at stemme imod, men vi har nogle ting, vi skal have afklaret i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Jeg forstod Venstres ordfører sådan, at der er nogle af de ting, som ligger i den her kriminalforsorgsaftale, som Venstre vil forsøge at få afskaffet eller ændret, sådan at man bruger fodlænke mindre, end der er lagt op til med det her forslag. Hvis man bruger fodlænke mindre, end der er lagt op til i det her forslag – og det vil sige, at så har man jo altså folk i fængsel i stedet for – så koster det jo selvklart nogle flere penge. Det er næppe overraskende for ordføreren. Det er jo dyrere at sætte folk i fængsel.

Så er mit spørgsmål: Hvor meget dyrere bliver det, hvis man gennemfører det, Venstre har foreslået, og hvordan skal det finansieres?

Ordføreren.

Nu er det jo regeringens forslag, vi diskuterer her i dag. Jeg vil hjertens gerne diskutere det andet.

Vi ønsker at have en kriminalforsorg, der fungerer. Og vi tror på, at der kan findes et besparelsespotentiale, og vi vil gerne være med til, at flere mennesker afsoner i fodlænke. Vi synes bare, at snittet er lagt forkert i det materiale, der ligger her.

Vi kommer til at stå i en situation, hvor der er nogle mennesker, der får lov til at afsone i fodlænke, og som vi frygter ikke skulle have haft lov til det, fordi man ikke skelner mellem kriminalitetsformer; fordi man tillader, at langtidsfanger får lov til at afsone i fodlænke; og fordi de lempelser, man laver, bl.a. i forbindelse med indtagelse af alkohol, jo er nogle, man laver, fordi det er et problem, at folk ryger tilbage i fængslet og får afbrudt deres afsoning i fodlænke.

Vi synes, at det er en forkert argumentation. Lad os snakke om, hvordan man udvider mulighederne for at afsone i fodlænke, men vi skal ikke gøre det på forbrydernes præmisser. Vi skal gøre det på ofrenes og på samfundets præmisser. Og det er problemet med det her lovforslag.

Ole Hækkerup.

Tak. Og lige præcis fordi det skal være på ofrenes præmisser, må man jo også sige, at vi godt ved, at netop dem, der er igennem et forløb med fodlænkeordningen, har væsentlig mindre tilbagefald til ny kriminalitet end dem, vi i øvrigt har til at sidde og afsone i de danske fængsler.

Det betyder selvfølgelig også, at der er færre ofre, når der er færre forbrydelser. Men selv om det her er regeringens forslag, så spurgte jeg jo, fordi det er Venstres ordfører, der er på talerstolen. Det er derfor, jeg prøver at spørge ind til Venstres politik. Det er jo meget svært at forstå Venstres politik anderledes, end at hvis man tager de bekymringer, hr. Karsten Lauritzen giver udtryk for, alvorligt, vil der være færre, der kommer til at afsone med fodlænker. Hvis der er færre, der afsoner med fodlænker, er der flere i fængsel.

Vi er enige om, at det koster nogle flere penge. Og når jeg spørger ind til det, er det selvfølgelig, fordi noget af det, der i virkeligheden er sigtet med hele kriminalforsorgsaftalen, er at løse problemet med det økonomiske hul, løse overbelægningsproblemet. Derfor synes jeg, at det er interessant, hvordan Venstre har tænkt sig at finansiere de forslag, man har, og som vil koste nogle penge, fordi de vil få nogle flere i fængsel. For ellers står vi med præcis de samme problemer, i hvert fald hvis vi følger Venstres politik, problemer, som vi er blevet nødt til at løse med aftalen om Kriminalforsorgen.

Ordføreren.

Hvis Socialdemokraterne vil være med til at diskutere indholdet af lovforslaget, kan vi helt sikkert i fællesskab stille ændringsforslag, der fører til, at der er flere, der får mulighed for at afsone i fodlænke. Det kan jeg garantere hr. Ole Hækkerup, det kan vi sagtens. Men så synes vi bare, at man skal lægge snittet ved kriminalitetsformer i stedet for at overlade vurderingen til kriminalforsorgen.

Man skal huske på, at der er nogle mennesker, der er idømt en fængselsstraf for meget alvorlige forbrydelser, og hvor det så vil blive kriminalforsorgen, der vurderer, om de kan afsone i fodlænke. Jeg tror, at man skal tage hensyn til, det ønsker vi i hvert fald i Venstre, den vurdering, som domstolen har lagt til grund, og herunder også tage hensyn til ofrene.

Hvis man dykker ned i lovforslaget, kan man se, at der jo står ganske klart og tydeligt, at dem, der har et lavt recidiv, altså et mindre tilbagefald til kriminalitet, og afsoner i fodlænke, er folk, der sidder inde for færdselsforseelser og andet. Det er jo ikke folk, der sidder inde for gentagne domme for personfarlig kriminalitet. Det er de mennesker, hr. Ole Hækkerup nu synes vi skal tage hensyn til og give tilladelse til at afsone i fodlænke.

Fodlænke er en god idé, men det skal knyttes op på en række krav, der skal stilles, og det gør man ikke i det her lovforslag. Der lemper man på kravene.

Jeppe Mikkelsen.

Først og fremmest tusind tak for gennemgangen. Jeg synes faktisk, at det var en god gennemgang af, hvilke elementer Venstre kan lide, og hvilke Venstre ikke kan lide. Det er noget, som jeg har glædet mig til at høre, fordi Venstre jo ikke fik mulighed for at diskutere det så meget med os under forhandlingerne, da de i højere grad gik op i finansiering, proces osv., men lad nu det ligge.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre lidt mere tydeligt fra hr. Karsten Lauritzen, er, at det her lovforslag jo er med til at løse nogle af de gigantiske kapacitetsproblemer, der har været i kriminalforsorgen. Det var et kæmpestort problem, som vi overtog fra den tidligere regering, som hævede straffene markant, men som ikke fandt den kapacitet ude i kriminalforsorgen, som det krævede.

Det, jeg sådan set bare godt kunne tænke mig at høre, er: Hvis det nu ikke lige præcis er den her løsning, som vi har lagt frem, som kan være den løsning, der kan være med til at gøre op med kapacitetsproblemer, hvad vil Venstre så f.eks. gøre for at løse problemerne ude i kriminalforsorgen? Det synes jeg lidt at vi mangler at få svar på, eftersom Venstre sad med regeringsmagten i den årrække, hvor problemet voksede.

Ordføreren.

Jeg kan da garantere den radikale ordfører for, at vi vil stille spørgsmålet, hvordan bevillingerne til kriminalforsorgen har udviklet sig under den borgerlig-liberale regering, som sad ved magten i 10 år. Jeg kan tegne grafen her for hr. Jeppe Mikkelsen. De er nemlig gået opad. Så det er ikke rigtigt, at man ikke har finansieret kriminalforsorgen. Det har man gentagne gange, i øvrigt med brede forlig, gjort i Folketinget.

Så spørger hr. Jeppe Mikkelsen: Hvad skal vi gøre i stedet for det, der ligger her? Det er et godt og relevant spørgsmål. Noget af det, vi pressede på for at få under forhandlingerne, handler om afsoning i hjemlandet. De danske fængsler og arresthuse er fyldt med udenlandske kriminelle, som burde afsone i deres hjemlande. Vi har en EU-lovgivning, som en lang række lande ikke respekterer og ikke har implementeret, som vi har gjort det i Danmark, så justitsministeren kunne jo starte med at tage til Bruxelles og banke i bordet og få de lande, der har lovet at tage imod deres egne statsborgere, til at gøre det. Eller også kunne han følge det forslag, som Venstre har fremsat, om at lave bilaterale aftaler med de lande, f.eks. Rumænien. Det ville for alvor skabe kapacitet i de danske arresthuse.

Jeppe Mikkelsen.

Nu ved jeg ikke, om f.eks. Rumænien har mere respekt for det, når det er Danmark, der kommer og banker på døren, end når det er EU, der kommer og banker på døren. Det har jeg måske lidt svært ved at tro på.

Men det ændrer jo ikke ved, at vi stod med nogle kæmpestore udfordringer. Jeg kan også godt tegne en graf for hr. Karsten Lauritzen over belægget. Den gik også opad. Overbelægget i den danske kriminalforsorg var tårnhøjt og er stadig tårnhøjt. Vi forsøger så at få det ned frem mod 2016.

Men det, der sådan er min anke, er, at jeg synes, at man fra Venstre side har en tendens til meget gerne at ville straffe, men ikke vil indse, at det også koster i den anden ende. Uanset om man tager skyklapper på og ikke ønsker at betale regningen her og nu, så kommer regningen jo på et tidspunkt. Et meget godt eksempel er fra tilbage i 2010, da Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, på Venstres landsmøde gik ud og sagde, at man ville afskaffe den her strafferabat. Man sagde det bare, men fandt ikke nogen midler til det. Det er der så blevet regnet på efterfølgende, og det vil koste 9-10 mia. kr. i engangsudgifter her og nu, fordi der skal bygges nye fængsler, og så vil det fremadrettet koste 1,8 mia. kr. årligt. Det skal altså holdes op mod, at vi i dag bruger godt og vel 3 mia. kr. på kriminalforsorgen.

Det er jo et eksempel på, at man en gang imellem meget gerne vil straffe, men man finder ikke midlerne, og det var egentlig det, jeg lidt prøvede at adressere: Når vi har nogle alternativer, begynder man at råbe op om udenlandske statsborgere. Vi vil også gerne sende de udenlandske statsborgere ud af landet, når de skal afsone. Det adresserer vi sådan set også i vores aftale. Men har Venstre ikke nogle bedre bud på det end det ene?

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal forholde sig til det, der er fremsat i Folketingssalen. Venstre har ikke fremsat et forslag om at gennemføre det, som Straffelovrådet har regnet på. Det er der jo nok en grund til, nemlig at det ville give nogle problemer. Det anerkender vi til fulde. Hr. Lars Løkke Rasmussen sagde dengang, at man ville tage et opgør med spørgsmålet om rabat. Det opgør kan man jo tage på mange forskellige måder. Det kan vi diskutere en anden dag.

Jeg synes, at vi skal forholde os til det, der ligger her. Justitsministeren burde i stedet for at sidde og grine tage udfordringen med udenlandske kriminelle seriøst. Det gør justitsministeren jo ikke. Det bugner med dem. Altså, hvis vi igen skulle tegne en graf, som går opad, ville det være over antallet af udenlandske afsonere i de danske fængsler.

Vi har sammen med resten af de borgerlige partier foreslået at lave bilaterale aftaler, men det har Det Radikale Venstre, det har justitsministeren og regeringspartierne afvist, og det har de jo, fordi de grundlæggende ikke ønsker at gøre det, de siger, nemlig sikre, at udenlandske kriminelle kommer til at afsone i deres hjemlande. De har det fint med, at de afsoner på de danske skatteborgeres regning.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er lidt målløs over debatten her. Venstre har ikke villet tage ansvar for at rydde op, men vi har nu sørget for, at det kommer til at ske, og det kommer også til at ske på en ordentlig måde. Man har oven i købet heller ikke rigtig nogen løsningsforslag med i posen.

Jeg var ved at være i tvivl om, om Venstre var klar over, at der faktisk skal laves en egnethedsvurdering af folk, som skal i fodlænke, men det fik jeg afklaret, for det ved man rent faktisk godt. Kan Venstre ikke bekræfte, at der i dag er et lavere recidiv for mennesker, som afsoner med fodlænke, og at det vil sige, at kriminalforsorgen sådan set løser den opgave godt? De løser sådan set opgaven med at lave egnethedsvurderinger rigtig fornuftigt, for det betyder, at set i forhold til andre afsoningsformer er der faktisk rigtig gode resultater.

Så kan Venstre ikke bekræfte, at vi faktisk har en fornuftig ordning, og at det vil være ganske trygt at udvide den, fordi kriminalforsorgen er rigtig gode til at vurdere, at de her mennesker, som vi sender ud i fodlænke, faktisk også er egnet til det?

Ordføreren.

Det kan SF's ordfører jo have ret i, altså om man ikke bare kan overlade det til kriminalforsorgen. Så er det jo en politisk beslutning, og det er blot det flag, som jeg stille og roligt hejser i dag. Vi i Venstre ønsker at sætte nogle regler og retningslinjer op i lovgivningen for, hvem der har mulighed for at afsone i fodlænke, når man udvider ordningen. Og der har været snak om at udvide den yderligere.

Vi vil gerne være med til at give flere mennesker mulighed for at afsone i fodlænke, men vi ønsker bare også, at man politisk tager en diskussion af, om det er alle kriminalitetsformer. Er det folk, der er dømt for mord, mordforsøg, voldtægt? Er det pædofile? Er det folk, der er dømt for grov vold, for simpel vold? Er det færdselsovertrædere? Er det folk, der er taget for narkotikaforbrydelser, for doping? Det er da en relevant politisk diskussion.

I min verden er der altså forskel på de vilkår, man giver, og de krav, man stiller, når det handler om kriminelle, der er dømt for personfarlig kriminalitet, og når det handler om kriminelle, der er dømt for ikkepersonfarlig kriminalitet. Det synes vi da vi skulle have en politisk diskussion om. Den tager vi gerne, og jeg tror, den sagtens kan ende med, at flere kommer til at afsone i fodlænke – men det er de rigtige.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg fik jo lige knap, må man sige, en bekræftelse af, at kriminalforsorgen faktisk løser opgaven rigtig godt i dag. De mennesker, man sender ud i fodlænke, er såmænd også egnet til det, og der er faktisk også mindre sandsynlighed for, at de falder tilbage til kriminalitet, hvilket jo er rigtig godt, fordi vi helst vil have mindre kriminalitet og færre ofre. Det vil man så ikke vedstå sig fra talerstolen, men sådan er det.

Så vil jeg bare høre, om Venstre ikke synes, at der faktisk kan være god ræson i, at der, når man vurderer en person egnet til at afsone i fodlænke, så oftest skal ligge en plan i den anden ende. Det vil sige, at der skal være styr på noget uddannelse eller noget arbejde osv. Så hvis en person bliver sluset ud her, er der faktisk lagt en plan, og der er en slags kontrol med udslusningen. Det er der netop ikke, hvis folk løslades efter fuld tid, for så har de udstået straffen, og så er det ikke muligt at stille nogle vilkår op. De bliver bare skubbet ud i virkeligheden, og vi aner ikke, hvordan det går.

Så kan det ikke være et godt redskab, at man rent faktisk bliver sluset ud med fodlænke med kontrol, når man har vist nogle gode resultater den sidste periode, og når vi får lov til at følge med i, hvordan det går for vedkommende? Det synes jeg er en alletiders ordning, og der er da masser af muligheder for, at det kan blive en succes, og at der kan blive mindre tilbagefald, netop fordi der, hvis der skulle være slinger i valsen, er mulighed for at gribe ind, og det er der altså ikke på den anden måde.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, det har jeg jo heller ikke erklæret mig uenig i. Det, jeg har sagt, er, at vi skal passe på med, hvem der får de muligheder, og det her lovforslag åbner en ladeport for, at mennesker, som domstole og et bredt flertal i Folketinget har besluttet har begået så alvorlige forbrydelser, at de skal sidde i fængsel i lang tid, bliver underlagt nogle lempelige kriterier, som domstolene ikke har ønsket, som ofrene ikke har ønsket, og som et flertal i Folketinget ikke har ønsket.

Jeg har det da fint med den ordning i forhold til udslusning for folk, der er dømt for økonomisk kriminalitet, men det kunne godt være, vi skulle overveje, om folk, der er dømt for mord og mordforsøg og andet, skal have de muligheder. Og der kan man godt lægge det over til kriminalforsorgen, men vi synes egentlig, vi skal tage en politisk diskussion og påtage os det politiske ansvar, men det ønsker SF så ikke, og det kan man så bare notere sig.

Så siger SF's ordfører, at man rydder op med det her lovforslag. Jeg er ked af at sige det, men det gør man altså ikke. Man sænker kravene, man stiller; man sørger for, at en masse mennesker, som man måske ikke skulle have sænket kravene for, får de sænkede krav som vilkår, og så giver man f.eks. mulighed for, at de kan få lov til at indtage alkohol, mens de afsoner i fodlænke. Det er ikke at rydde op i kriminalforsorgen.

Hr. Tom Behnke.

Det står jo enhver frit for at stemme, som man nu har lyst til, om man er for eller imod et lovforslag, men jeg synes, at det er forstyrrende for debatten, hvis man lægger falske lodder i skålen. Hvis man påstår, at forslaget betyder noget, som rent faktisk ikke er rigtigt, og man derudfra så siger, at derfor kan man ikke støtte forslaget, så går det jo galt. For hvis forudsætningerne for ens stemmeafgivning ikke er rigtig, bliver stemmeafgivningen jo heller ikke rigtig.

Det, hr. Karsten Lauritzen sagde, var, at nu bliver det sådan, at langtidsafsonere får lov til at afsone i fodlænke. Nej, det er jo ikke rigtigt, det er simpelt hen ikke rigtigt. Det, der kommer til at ske, er, at man som en del af udslusningen, hvis man i øvrigt er fundet egnet til det, kan få lov til at afsone den sidste del af straffen, højst op til 6 måneder, i fodlænke i eget hjem, og der er der jo ikke ændret på krav og kriterier til egnethed. Er det ikke korrekt, at det er det, der står i forslaget, som vi behandler i øjeblikket?

Ordføreren.

Det kan vi jo gå ned i efterfølgende, men jeg kan da bekræfte over for hr. Tom Behnke, at der i lovforslaget åbnes mulighed for, at man kan få lov til at afsone sin sidste tid i fodlænke. Det er jo så en politisk diskussion, hvilke indsatte der skal have mulighed for det. Det er sådan set det eneste flag, som jeg stille og roligt hejser.

Jeg forstår faktisk ikke helt, at Det Konservative Folkeparti i 10 år har hævet strafferammerne for nogle meget alvorlige forbrydelser ud fra en betragtning om, at folk skulle have lov til at afsone lang tid, hvis de har begået alvorlige forbrydelser, og nu, uden hensyntagen til hvem de her mennesker er og hvad de har lavet, lemper man så på vilkårene for afsoning. Det forstår jeg ikke rigtig. Det er så De Konservatives politik, og jeg bliver bare nødt til at sige, at der er vi ikke enige i Venstre. Jeg respekterer det konservative synspunkt, men jeg er ikke enig, og det er derfor, at vi er modstandere af forslaget, og det er derfor, vi ikke er med i aftalen om kriminalforsorgen.

Tom Behnke.

Nu diskuterer vi ikke den konservative holdning. Vi diskuterer Venstres holdning til det her forslag. Vi skal nok komme tilbage til De Konservative. Jeg tror heller ikke, at Venstres holdning til forslaget afhænger af, hvad De Konservative mener om forslaget. Det kan jeg ikke forestille mig.

Vi har baseret alt det her på, at der bliver markant mere sikkerhed. Det synes jeg at ordføreren kørte fint uden om og slet ikke bemærkede. Men det næste, der blev sagt, som heller ikke er rigtigt, men som også var en af forudsætningerne for, at Venstre ville stemme imod, er, at så kan man bare sidde derhjemme og drikke, når man afsoner i fodlænke. Det er jo heller ikke korrekt. Det er jo ikke rigtigt.

Det, der står i forslaget, er, at man helt undtagelsesvis i enkeltstående tilfælde ved familiesammenkomster kan tillade sig at drikke én enkelt genstand, og hvis man i øvrigt har afsonet fornuftigt og der ikke har været problemer, så kan der blive sagt: O.k., det er så i orden denne gang, men lad det ikke gentage sig. Det er den lempelse, der ligger i det, men hr. Karsten Lauritzen prøver at give befolkningen indtryk af, at nu kan man bare sidde derhjemme og drikke løs, og det er derfor, at Venstre er imod forslaget. Det er falske lodder i skålen. Venstre skal forholde sig til forslaget, som det ligger. Det er det, vi gør ved førstebehandlingen. Det er ikke det, forslaget siger, og derfor er Venstres forudsætning for at stemme imod simpelt hen ikke rigtig.

Ordføreren.

Der står i lovforslaget, og så tror jeg, at jeg citerer: at tilbagekaldelse af fodlænkeafsoning kan undlades, også selv om overtrædelsen ikke er enkeltstående. Det vil jo sige, at den overtrædelse, der er tale om, f.eks. kan være, at man er taget med lidt alkohol i blodet. Jeg ved ikke, hvor mange kontroller, der er, men det sender jo bare et meget, meget kedeligt og forkert signal, og jeg forstår simpelt hen ikke – det er jo en meget lille del af det – hvorfor Det Konservative Folkeparti synes, at det her er en god idé. Jeg kan simpelt hen ikke få ind i mit hoved, hvorfor vi skal lette på det der kriterie.

Jeg kan måske forstå, at der skal gives mulighed for, at man kan gå til flere børnefødselsdage eller resocialiseringsaktiviteter, mens man afsoner i fodlænke. Det kan jeg forstå. Men at der skal lettes på det der alkoholkriterie, forstår jeg simpelt hen ikke. Alkohol hører ikke hjemme i et fængsel, mens man afsoner, og det hører heller ikke hjemme, mens man afsoner i fodlænke. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan justitsministeren har fået Det Konservative Folkeparti med på at tage det med lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Med det her lovforslag følger vi op på den aftale om kriminalforsorgen, altså de danske fængsler, som et stort flertal her i Folketinget har indgået. Det er en aftale, der i virkeligheden skal rette op på den dårlige økonomi, og den dårlige økonomi ser man ved, at der er en stor pladsmangel i de danske fængsler. Det fører til overbelægning, så der i virkeligheden er flere fanger i fængslerne, end der er plads til.

Det her problem med overbelægning er desværre kun alt for velkendt, og det er det selvfølgelig særlig i fængslerne og i kriminalforsorgen. Det her med, at der er pladsmangel, er også et problem, fordi det jo fører til, at antallet af konflikter i fængslerne stiger. Det bliver endnu mere nedslidende og hårdt at være ansat, og det giver endnu flere konflikter mellem dem, der er indsat i fængslerne. Og det betyder også, at dem, der er i fængslerne, meget lettere falder tilbage til på ny at lave kriminalitet, når de er kommet ud igen.

Derfor er det godt at få taget fat på at vende udviklingen. Når færre falder tilbage til ny kriminalitet, betyder det jo i virkeligheden også, at der bliver færre ofre. Presset løser vi med den her aftale bl.a. ved at oprette nye fængselspladser.

I det forslag, vi konkret behandler her i dag, ligger der nogle forskellige ting. Der ligger en udvidelse af fodlænkeordningen. Erfaringerne med fodlænkeordningen er gode, men jeg vil gerne understrege, at det jo fortsat skal være en konkret vurdering af den enkelte, der skal lægges til grund, for at man kan sige, om vedkommende kan indgå i fodlænkeordningen. Og det er igen, fordi sigtet her er, at det skal reducere risikoen for, at man falder tilbage til kriminalitet.

Så er der det om prøveløsladelse. Igen synes jeg, det er vigtigt at understrege, at man her skal have gjort en særlig indsats for at kunne komme i betragtning. Det er altså ikke bare det almindelige beskæftigelseskrav, der kan begrunde, at man kan få prøveløsladelse, men der skal foretages en konkret vurdering.

Så er det også blevet nævnt, at med det her lovforslag bliver adgangen til visitation bedre – altså i forhold til det her med, at der smugles hash og narko ind i fængslerne. Nu bliver der bedre muligheder for at få visiteret folk, så vi er sikre på i højere grad at kunne få fængsler, der er fri for narko.

I de senere år må man sige at de danske fængsler har stået i en mere og mere uholdbar situation. Presset er tiltaget med overbelægning i fængslerne til følge, vi har set narko i fængslerne og – tror jeg også man må sige – et stærkt kriminelt netværk hos mange fanger. Det er særlig, hvis der er puttet mange ind i fængslerne, hvilket desværre gør det alt, alt for nemt at falde tilbage til at lave kriminalitet igen. Og her kan vi som samfund gøre det meget klogere. Den udvikling skal vendes.

Det kan man selvfølgelig ikke bare gøre med et lille snuptag, det kræver et langt, sejt træk. Det kræver bl.a., at vi siger: Hvad er det, der virker, for at folk ikke falder tilbage til kriminalitet? Det er fodlænkeordningen. Hvordan udvider vi kapaciteten i fængslerne, så der bliver plads til de fanger, der er der? Det er lige præcis det, vi går i gang med nu, og det tegner vejen til et samfund, hvor der er mindre kriminalitet, så vi bedre kan skille de stærke fanger fra de andre fanger, og vi kan gøre det, der virker, og samtidig få bekæmpet narkoen i fængslerne. Og derfor synes Socialdemokraterne, at det her er et rigtig, rigtig godt forslag.

Så skal jeg endelig som det sidste sige, da der har været en lille diskussion om det med udlændinge i de danske fængsler, at det er sådan, at man har lavet en aftale i EU om, at EU-borgere, der er dømt for noget kriminelt, skal hjem at afsone i deres eget land. Det har vi gennemført i dansk lovgivning, og den aftale går vi varmt ind for. Den er ved at blive gennemført i endnu flere lande – glimrende. Vi vil gerne have endnu mere fart på den proces, og derfor har vi i den aftale, vi lavede med en lang række af Folketingets partier, også sagt, at nu laver vi nogle meget klare regler for, hvor hurtigt det her skal sagsbehandles i Justitsministeriet. Vi har derudover sagt: Lad os sætte os ned og få kigget på erfaringerne fra andre lande – Sverige, Norge – som har prøvet at lave deres egne hjemsendelsesaftaler. Jeg tror, at det, at Sverige og Norge har lavet deres egne hjemsendelsesaftaler – for sådan et land som Sverige er jo også med i EU – i virkeligheden ligger nogle år tilbage.

Havde det været smart for Danmark dengang – førend EU lavede en aftale – at vi så havde gjort ligesom Sverige og Norge og lavet en præcis aftale med Rumænien eller andre lande? Ja, det havde måske været smart, men nu har EU lavet en aftale om, at man skal tage sine egne fanger hjem. Og jeg tror ærlig talt, at hvis vi siger, at nu vil vi gerne betale nogen nogle penge for at tage deres egne fanger hjem, så er der nogle af de lande, der vil begynde at overveje: Hov, hov, hvor hurtigt skal vi gennemføre den der EU-aftale? Og så ender vi bare med at smide gode penge efter dårlige penge, og det er en rigtig, rigtig dårlig forretning.

På den baggrund skal jeg anbefale det her forslag til vedtagelse.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge, om hr. Ole Hækkerup kan bekræfte, at ideen bag afsoning i fodlænke jo bl.a. er, at man ikke mister sit job, men at man samtidig med kan passe sit job, sådan at vi sikrer, at man, når man afsoner, ikke falder dybere ned i kriminalitet, men at man faktisk bliver holdt væk fra den kriminelle vej, som man for en stund er kommet til at vælge, altså at det har været det her med at passe et arbejde, der har været afgørende, og som derfor hidtil har været et kriterium. Kan hr. Ole Hækkerup forklare, hvorfor Socialdemokratiet mener, at man, hvis man ikke har et arbejde, altså hvis man er førtidspensionist eller andet, så nu skal have den her mulighed?

Ordføreren.

Det, der er godt ved fodlænkeordningen – og det var jo også det, som hr. Karsten Lauritzen i virkeligheden allerede var inde på som ordfører for Venstre – er, at vi ved, at den betyder, at der er mindre tilbagefald til kriminalitet. Derfor er det jo helt generelt en god idé. Men det er efter den individuelle vurdering, at det er en god idé, hvor man går ind og kigger på den enkelte, som man har med at gøre. Det er jo ikke sådan, at man bare kan rulle det ud og sige, at nu er det en god idé for alle.

Derfor kunne jeg i virkeligheden også godt være lidt bekymret for det forslag, hr. Karsten Lauritzen fremsatte, hvor man siger, at her har vi nogle kriminalitetstyper, hvor vi må gøre brug af fodlænke sådan og sådan, og her har vi nogle andre kriminalitetstyper, hvor vi må gøre brug af fodlænke sådan og sådan. Jamen hov: Er vi så ikke lige præcis ved at skippe den individuelle vurdering, hvor vi kigger på den enkelte, og hvor vi spørger, hvor realistisk det er, og hvor meget man egentlig selv har gjort? Det er i virkeligheden der, hvor jeg synes at vi skal sørge for – og det synes jeg sådan set er glimrende ved den her aftale – at vi laver systemet nogenlunde fleksibelt, sådan at man kan tage dem, som det giver mening for, og få dem over i fodlænkeordningen. For vi ved godt, som jeg også tror hr. Karsten Lauritzen selv nævnte i sin ordførertale, at det betyder, at chancen for, at de falder tilbage til kriminalitet, så simpelt hen er mindre.

Karsten Lauritzen.

Kan hr. Ole Hækkerup garantere, at der, når vi nu åbner op for, at f.eks. førtidspensionister kan få lov til at afsone i fodlænke – selv om det egentlig ikke var det, der var tanken i den tidligere lovgivning – ikke er nogen rockere iblandt? Der er jo desværre ganske mange rockere eller folk med tilknytning til rockermiljøet, der er tilkendt førtidspension, og de får så mulighed for at afsone i fodlænke. Kan hr. Ole Hækkerup her fra Folketingets talerstol garantere, at det gør de ikke?

Ordføreren.

Jo, men der er jo i forhold til det at afsone i fodlænke en grænse på de 6 måneder. Hvis vi nu tager en rocker, der har begået narkokriminalitet, så er vi jo strafmæssigt henne i en helt anden boldgade. Så jeg tror måske, at det, der blev sagt i spørgsmålet, og også noget af det, som Venstres ordfører indledningsvis sagde om, at det nu ville kunne omfatte mordere og alle mulige andre, lidt hviler på en misforståelse, hvis jeg skal være helt ærlig.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt af de to foregående ordførere handler det her om kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016. Det var jo en aftale, der bl.a. skulle gøre op med den her voldsomme pladsmangel eller overbelægning i fængslerne, som man kan kalde det. Det var en aftale, som Dansk Folkeparti ikke var med i, selv om vi faktisk var med ret langt i forhandlingsforløbet. Og grunden til, at vi ikke var med, var bl.a. finansieringen, hvor man valgte at tage noget af tilskuddet til tandrensninger, og så syntes vi ikke, at der blev gjort nok for at få østeuropæiske kriminelle sendt ud af landet.

Om selve forslaget vil jeg ligesom Venstres ordfører sige, at det jo indeholder både gode ting og nogle ting, som der er en række problemer ved. Jeg kan sige, at der er mange punkter i forslaget, og jeg vil gerne fremhæve nogle af dem.

Et af punkterne er jo bl.a. den her udvidelse af noget for noget-ordningen, hvor den kriminelle altså skal yde en særlig indsats ved ikke at begå kriminalitet for at kunne få en tidligere prøveløsladelse. Der vil jeg sige, at det jo egentlig grundlæggende er et godt princip, man burde bruge noget mere i forhold til i dag, hvor man på mange områder næsten pr. automatik tildeler folk en prøveløsladelse.

Jeg synes faktisk, at det er meget sundt, at man generelt skal vise, at man er villig til at gøre nogle ting for at undgå at falde tilbage i kriminalitet, altså uddanne sig, gå i alkoholbehandling, hvis man er alkoholiker, eller i stofmisbrugsbehandling osv. Det burde egentlig være et mere generelt princip, kunne man sige, at den kriminelle skulle gøre sig fortjent til en prøveløsladelse og ikke automatisk fik den. Det er så en ordning, man til dels udvider i dag, men der er nok ikke tale om en principiel ændring, som jeg taler for. Grundlæggende kan man da i hvert fald tale positivt for, at den kriminelle skal gøre sig mere fortjent til at få prøveløsladelse.

Et andet positivt punkt i forslaget er den del, hvor man giver øgede beføjelser til at undersøge personer, som kommer på besøg i et åbent fængsel, hvor der tidligere ikke har været mulighed for bl.a. at kropsvisitere folk, der kom på besøg. Det har jo åbnet en ladeport, for at man bl.a. kunne tage narko med ind og smugle mobiltelefoner med ind. Der synes vi det er rigtig fornuftigt, at man nu får åbnet op for, at man i større grad kan visitere de mennesker. Det giver sådan set ikke mening, at vi ikke har kunnet det i forvejen. Altså, selv til en fodboldkamp i superligaen kan man kropsvisitere folk for at se, om de har ting med ind. Så det giver ganske god mening, at man kan gøre det i fængslerne.

Så vil jeg godt fremhæve en ting, som jeg faktisk også synes er positiv, og som ligger lidt i forlængelse af det, men ikke er en del af lovforslaget, og det er, at man sætter penge af til at få flere narkohunde, som kan være med til at opsnappe en del narko, inden det bliver smuglet ind i fængslerne.

Et af de steder, hvor vi gerne vil løfte flaget i stedet for at sige, at vi i hvert fald er bekymret, er i forhold til den del, hvorefter fængselsbetjentelever overgår til at få SU under skoleophold. Det synes vi ikke nødvendigvis er helt så positivt, for vi ser i hvert fald en række problemer i det, fordi det gør, at det kan blive sværere at rekruttere de rigtige elever. Mange fængselsbetjentelever er jo typisk lidt oppe i årene – de er i hvert fald ikke 18 år – og det er folk, der har lidt mere livserfaring og måske en uddannelse i forvejen. Det er sådan set vigtigt i forhold til det personale, vi rekrutterer til fængslerne, at det er folk, der har en stærkere psyke og er lidt oppe i årene. Jeg tror ikke nødvendigvis, en rockerlignende type vil have stor respekt, hvis der kommer en 18-årig gut ind til ham. Det, at vi nu giver dem SU under skoleophold, tror jeg måske kan gøre, at vi ikke nødvendigvis får de rigtige folk ind i fængslerne. Men det må tiden jo vise. Det er hvert fald et område, som jeg kan sige vi fra Dansk Folkepartis side vil følge fremadrettet, for at se, om det kan give det her problem, for så er det jo noget, man må tage op igen.

Men alt i alt er der selvfølgelig mange positive tiltag i forslaget. Der er også nogle ting, hvor vi er lidt mere bekymrede, men vi medgiver helt klart, at der er en udfordring med overbelægning i fængslerne, og at det er noget, man simpelt hen er nødt til at få kigget på. Der er jo et af vores forslag, som man ikke gjorde så meget ved, som vi gerne ville, nemlig det med, at østeuropæerne skal hjem. Men alt i alt er vi indstillet på, at vi selvfølgelig er nødt til løse det problem med pladsmangel.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Det er jo rigtigt, som hr. Dennis Flydtkjær nævnte, at Dansk Folkeparti i virkeligheden var med i forhandlingerne til det allerallersidste, og det var glimrende. Det var bl.a. hr. Dennis Flydtkjær jo også selv i virkeligheden. Derfor er mit spørgsmål: Kunne hr. Dennis Flydtkjær virkelig ikke anbefale det, der nu ligger i kriminalforsorgsaftalen, til sin gruppe?

Ordføreren.

Det er sådan, at vi til sidst sad og gjorde plusser og minusser op og kom tilbage til vores gruppe, og der blev vi enige med os selv om, at man ikke havde nået nok til, at vi kunne gå med i en aftale, men det er rigtigt, at vi ikke var langt fra det, og det er også derfor, jeg faktisk taler meget positivt om mange af elementerne i forslaget.

De to ting, som jeg også nævnede i indledningen i min tale, som gjorde, at vi ikke kom med, var bl.a. den her finansiering, ved at man skærer ned i tandplejen, og at vi ikke syntes, at der blev gjort nok i forbindelse med at få østeuropæiske kriminelle sendt hjem til hjemlandet. Bl.a. er Sverige og Norge, som det også blev nævnt tidligere i debatten, meget bedre end os til det. Der kunne man måske godt have strammet sig lidt mere an, det havde vi i hvert fald håbet på. Men jeg har jo netop ikke sønderkritiseret aftalen. Jeg har jo faktisk talt positivt om mange af de tiltag, som ligger i det her lovforslag.

Ole Hækkerup.

Tak. Det hørte jeg godt, og det positive medspil er jeg jo i virkeligheden glad for. Det er jo også derfor, jeg tænker, at hvis nu hr. Dennis Flydtkjær var helt alene i et lukket rum, så ville han måske i virkeligheden have foretrukket at være med i aftalen. Det var jo i hvert fald det indtryk, jeg fik bl.a. efter at have hørt ordførertalen, men så sandelig også på baggrund af det lange forhandlingsforløb.

Ordføreren.

Nu er vi jo ikke i et lukket rum. Vi står i Folketingssalen, hvor der både er tilhørere og tv på, så det er jo meget hypotetisk at sige, at man skal sige, hvad man ville sige i et lukket rum. Jeg kan jo kun gentage, hvad jeg har sagt. Da vi gjorde plusser og minusser op til sidst, vurderede vi simpelt hen i vores folketingsgruppe, at det ikke var nok til, at vi ville gå med, netop fordi man, som jeg sagde, gik ud og skar ned i tilskuddet til tandrensning, hvilket vi frygtede kunne have nogle negative konsekvenser for nogle, f.eks. for folk, der er i risiko for at få paradentose. Derudover var der det med østeuropæiske kriminelle.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, at hr. Dennis Flydtkjær sagde, at Dansk Folkeparti bl.a. gerne ville have nogle flere narkohunde. Men er det ikke præcis det, der kommer til at ske med den aftale, der er om kriminalforsorgen, altså at der kommer flere narkohunde i fængslerne?

Ordføreren.

Jo, det er helt rigtigt, og det fremhævede jeg også i min tale. Jeg sagde, at det ikke var en del af lovforslaget, men at det var en god del af aftalen, i forlængelse af det, jeg nævnte med, at jeg syntes, det var positivt, at man fik mulighed for at visitere folk, der skulle i et åbent fængsel. Det var også et af de punkter, som Dansk Folkeparti havde med, sammen med det om narkohundene. Og selv om man ikke selv er med i en endelig aftale, kan man jo godt sige, at der er nogle ting, der er positive i den. Så pointen i min ordførertale var faktisk bare, at jeg syntes, det var positivt, at der nu kom flere narkohunde.

Tom Behnke.

Jamen det er jo glimrende. Så hørte jeg bare forkert. Jeg hørte det som værende et argument for, at man skulle stemme imod forslaget.

Det næste, jeg hørte som et argument for at stemme imod, var, at der med aftalen her og lovforslaget ikke bliver gjort nok for at sørge for at sende udlændinge hjem til afsoning i hjemlandet. Man siger, at der ikke bliver gjort nok, men det er jo ikke ensbetydende med, at man skal stemme imod. Altså, hvis vi i forhold til Dansk Folkepartis ønske når halvdelen af vejen, skal man så stemme imod den forbedring, der bliver lavet, altså at der rent faktisk bliver lavet en lang række opstramninger for at sikre, at udenlandske kriminelle kommer hjem og afsoner i hjemlandet? Skal man stemme imod det, fordi man ikke har fået sin vilje hundrede procent?

Altså, det giver da ikke nogen mening at sige, at hvis man ikke kan få det hele, stemmer man imod det halve. Der må man da ligesom sige, at det trods alt var positivt, at man nåede så langt. Det kunne være, at man var kommet lidt længere, hvis Dansk Folkeparti var blevet siddende ved bordet.

Ordføreren.

Nu kan jeg huske, at vi, da jeg sad og var en del af forhandlingerne derovre, bl.a. fik oplyst, at der jo i dag er nogle forskellige gennemsnitstider for, hvornår man rykker i forhold til den kriminelles hjemland. Vi fik at vide, at der var et step, som var ca. 60 dage, og vi fik at vide, at der var et andet step, man skulle overholde, og det var så 90 dage. De to tal lagt sammen giver så 5 måneder. I aftalen står der i øvrigt nu, at det, man vil gøre i forhold til østeuropæiske kriminelle, er at sige, at sagsbehandlingstiden må være 5 måneder, altså præcis det samme som før. Det er jo netop derfor, vi siger, at der ikke bliver gjort nok. Man gør netop ikke ret meget. Så det er faktisk ikke rigtigt, at vi nåede et stykke ad vejen, ifølge den erindring, jeg har om forhandlingsforløbet. Der sagde man faktisk bare: Vi gør det, vi altid har gjort.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne ind på lidt af det samme, som hr. Tom Behnke spurgte til, for jeg hører jo, at hr. Dennis Flydtkjær ridser nogle plusser og minusser op – eller hr. Dennis Flydtkjær fortæller, at det sad man og gjorde, da man skulle vurdere, om man skulle med i den samlede aftale. De to minusser, jeg så hører hr. Dennis Flydtkjær pege på, er, at der ikke gøres nok for at sende udenlandske statsborgere, som afsoner i danske fængsler, hjem til deres hjemland for at afsone, og så er det i forhold til finansieringen. Fair nok, det har jeg forstået.

Men det her lovforslag handler jo ikke om noget af det. Det handler om mange andre ting, men det handler jo ikke om noget, der har med de to minusser at gøre, som hr. Dennis Flydtkjær så kunne komme på som en forhindring for at gå med i den samlede aftale. Det her lovforslag handler jo ikke om det, der skal gøres for at sende flere udenlandske statsborgere hjem, det handler ikke om finansieringen. Det handler om fodlænker, udslusning og mange andre ting, f.eks. også om nogle af de positive ting, som hr. Dennis Flydtkjær nævnte, f.eks. det der med, at betjentene nu får bedre mulighed for at visitere. Så kunne Dansk Folkeparti ikke stemme for den her del af aftalen, selv om man så ikke er med i den samlede aftale?

Ordføreren.

Jeg må åbenbart have holdt en fantastisk uklar tale, siden hverken hr. Tom Behnke eller hr. Jeppe Mikkelsen har hørt, hvad jeg mente, for jeg afviste sådan set ikke på noget tidspunkt at stemme for. Jeg sagde, der var nogle plusser og minusser, og jeg nævnte faktisk flere plusser i min tale. Men det er meget normalt, når det her er et lovforslag, som handler om udmøntning af en kriminalforsorgsaftale, at vi så også fortæller lidt overordnet om, hvad det var, der gjorde, at vi valgte ikke at gå med, selv om vi var med et langt stykke hen ad vejen, men igen med udgangspunkt i, at der faktisk er nogle positive ting i det. Så jeg har ikke afvist, at vi i Dansk Folkeparti ender med at stemme for det her.

Ønsker Jeppe Mikkelsen ordet? Nej. Så er det fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Det lyder da positivt. Jeg vil spørge ordføreren om det med udsendelse af udlændinge. I Enhedslisten mener vi jo sådan set, at det er rigtig fint, at man, hvis man ikke har fast ophold i Danmark, kan få lov til at afsone i nærheden af sin familie og sine venner. Det er også bedst for den, som er blevet dømt for noget kriminelt. Så der er bred enighed i Folketinget om, at det er rigtig fint, hvis man kan afsone i sit hjemland. Det er sjovt, at vi er enige om den lille del.

Ordføreren sagde, at der er et gennemsnit på 5 måneder i dag, og nu sætter vi så med aftalen en maks.-grænse på 5 måneder for sagsbehandlingstiden. Er det ikke korrekt, at der er forskel på en gennemsnitstid og en maks.-grænse, og at det, hvis vi skal have en maks. grænse på 5 måneder, unægtelig også betyder, at nogle af dem, der ligger over gennemsnittet i dag, skal behandles hurtigere?

Ordføreren.

Jo, men vi kan prøve at finde papirerne frem senere, også i udvalgsbehandlingen. Men jeg tror næsten, man selv kan regne ud, at hvis man i dag har 5 måneders sagsbehandlingstid, er der nogle, der ville ryge over, ja, og så vil vi se, at man også fremadrettet vil bruge 5 måneder på sagsbehandling. Så har man ikke flyttet noget. Jeg mener, der er over 1.000 indsatte i de danske fængsler, så vidt jeg husker, som er udlændinge, og jeg tror altså ikke, man flytter voldsomt meget ved det.

Man kunne gøre noget andet i stedet, gøre som i Sverige og Norge og lave bilaterale aftaler. Nu skal man ikke hænge mig op på tallet, men jeg mener, det er i omegnen af 5-6 stykker, Danmark sender hjem om året. I Sverige ligger tallet på omkring 50, og i Norge ligger tallet godt over de 50. Så det kunne være en idé måske bare at kigge mod vores nabolande og prøve at indgå de her bilaterale aftaler, som man har gjort i de lande, og som umiddelbart virker, i stedet for alene at kigge på marginalt at gøre en sagsbehandlingstid kortere.

Pernille Skipper.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan ordføreren har tænkt sig at det skulle foregå. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der allerede i EU-regi i dag er aftaler om at modtage sine egne statsborgere til afsoning, og at det sådan set er en proces, der allerede er i gang?

Når nu ordføreren forhåbentlig har bekræftet det faktum, kan ordføreren så ikke fortælle mig, hvad ordførerens vurdering af, hvor lang tid det tager at lave sådan nogle internationale aftaler, er? Altså, mener ordføreren, at det er noget, man kan gøre på en måneds tid, eller vil det tage længere tid end de ca. 2 år, der angiveligt går, før aftalen i EU vil være fuldt indfaset?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er aftaler på vej i EU, men de virker åbenbart ikke. Så vidt jeg husker, er Polen bl.a. undtaget fra reglerne, selv om der faktisk også er en del kriminelle fra Polen i Danmark. Så de skal åbenbart ikke implementere dem, før de i 2016 igen skal overveje, om de vil med i det. Selv om man har en EU-aftale, kan man jo godt gå videre, og det tror jeg også Venstres ordfører sagde.

Sverige er også medlem af EU, men de har valgt at lave de her bilaterale aftaler alligevel, og de virker åbenbart godt for dem, hvor de ikke virker for Danmark. Så bare ved at kigge på, hvad vores nabolande gør, og gå noget ud over det, EU siger, kan man åbenbart rykke et godt stykke.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og vi går til hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tusind tak for ordet, formand. Vi er begejstrede – særdeles begejstrede – i Radikale Venstre for dette lovforslag. Lovforslaget er nemlig udmøntningen af den aftale om kriminalforsorgens økonomi de næste 4 år, som regeringen lavede i efteråret sammen med Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance, og endnu en gang tak til de tre partier for samarbejdet.

Det er jo en aftale med mange forskellige facetter, som jeg kunne tale meget og længe om, og nogle af dem er også allerede blevet nævnt her af de tidligere ordførere. Vigtigst for mig er det dog, at vi fremadrettet satser mere på resocialisering og straf, der virker, samt at vi får gjort op med det gigantiske kapacitetsproblem, som kriminalforsorgen har lidt under de sidste mange år. I den forbindelse skal der gennemføres en række lovmæssige ændringer, og det gør vi med dette lovforslag.

Forslaget udvider bl.a. mulighederne for prøveløsladelse. F.eks. har det i almindelighed været sådan, at man ikke kunne få prøveløsladelse, hvis man havde under 30 dage af sin afsoning tilbage. Det laver vi om, og samtidig udvider vi den såkaldte noget for noget-ordning en smule.

Lovforslaget udvider også brugen af den succesfulde fodlænkeordning. Der er gode resultater med ordningen, bl.a. i forhold til resocialisering af de fængslede, og derfor udvider vi den nu yderligere med 1 måned, således at det nu bliver straffe på op til 6 måneder, der kan afsones i fodlænke.

Yderligere lemper vi en smule på kravene til fodlænke, vi slår ikke helt så hårdt ned på vilkårsovertrædelser, og fodlænke vil i højere grad blive brugt som led i udslusningen.

Alle disse tiltag er med til at sikre bedre brug af fodlænkeordningen og mere luft i fængslerne. Begge ting er særdeles tiltrængt.

Vi har desuden på baggrund af et ønske fra fængselsbetjentene bl.a. udvidet mulighederne for at kontrollere besøgende i landets fængsler. Jeg tror, at man kort sagt kan sige, at fængselsbetjentene nu får de samme muligheder for at tjekke de besøgende, som personalet i en lufthavn har i forhold til de rejsende, nemlig at personalet f.eks. kan visitere folks ben for at mærke, om personen smugler noget ind.

I debatten har det være lidt uklart, hvad betjentene tidligere har haft mulighed for, og en ting, man måske skal vide i den forbindelse, er, at allerede i dag er det, som jeg har forstået det, sådan, at fængselspersonalet har mulighed for at bede folk om at tage alt tøjet af, og så kan betjentene ligesom stå og klappe på tøjet for at mærke, om der skulle være noget. Men jeg kunne faktisk godt forestille mig, at det er ret grænseoverskridende både for betjentene og for de besøgende. Så for begge parter tror jeg faktisk at det her er en ganske fornuftig udvidelse, som jo kun benyttes, hvis der en konkret mistanke.

Derudover indeholder lovforslaget en mindre ændring af SU-loven. Hvorfor skal fængsler blandes sammen med SU? kunne man måske spørge. Jo, for det hænger sammen med, at fængselsbetjentelever nu overgår til SU i forbindelse med deres skoleperioder. Den samme ændring er blevet gennemført i forhold til studerende på politiskolen.

Samlet set er det altså et rigtig, rigtig godt lovforslag, som vi fra radikal side glæder os til at stemme igennem.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Hr. Jeppe Mikkelsen siger, at man i Det Radikale Venstre er særdeles begejstret. De, der kender forskellen på Det Radikale Venstres politik og borgerlige partiers politik, vil sige, at når Det Radikale Venstre er særdeles begejstret, skal man holde sig langt væk. Det er nu ikke det, jeg vil påpege her i dag.

Jeg vil sådan set bare stille et spørgsmål til hr. Jeppe Mikkelsen. Er hr. Jeppe Mikkelsen ikke enig i, at med det her lovforslag kan der komme situationer, hvor man under noget for noget-ordningen og under udslusning i fodlænke-ordningen kan komme til at sende nogle folk, som har begået ganske alvorlige forbrydelser, ud lidt før end det tidspunkt, der egentlig var tænkt?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, problemet er så stort, som hr. Karsten Lauritzen forsøger at gøre det til. For det første er det altid en konkret vurdering. Det er jo ikke sådan, at vi partout lukker indsatte ud i fodlænke osv. Det er jo altid en konkret vurdering fra Direktoratet for Kriminalforsorgens side, om en person er egnet til at begå sig i en fodlænke.

Hvis man læser lovforslaget lidt nøje, vil man se, at der derudover ligger en begrænsning, som man ser på mange områder i straffuldbyrdelsesloven med hensyn til fodlænkeordningen. Vi indfører den nu, og den går på, at hvis der er helt særlige årsager til, at man ikke skulle putte en person i fodlænke, kan man undtage vedkommende.

Jeg har så spurgt lidt ind til, hvad det f.eks. kunne være. En ting, der f.eks. bliver nævnt, er, at hvis vi har en spion, som har fået en dom, der måske ikke er så lang, og det måske ikke er så hensigtsmæssigt, at vedkommende render rundt i fodlænke, kan man undtage vedkommende.

Så nej, jeg tror ikke på, der er så stor risiko for, at vi får alle mulige folk ud, og så er det altså heller ikke mordere og narkotikasmuglere, vi har siddende i fodlænkerne, for de får mere end 6 måneder.

Karsten Lauritzen.

Men man åbner med lovforslaget op for, at det ikke kun er førstegangsafsonere, der får lov til at afsone i fodlænke.

Det er rigtigt nok, som hr. Jeppe Mikkelsen siger, at der er et hensyn til retshåndhævelsen. Når hensynet til retshåndhævelsen taler imod, kan man vælge at afvise en anmodning om at afsone i fodlænke. Forstår hr. Jeppe Mikkelsen ikke det, som jeg synes er et legitimt politisk ønske, nemlig ønsket om i stedet for at placere det ansvar ved Kriminalforsorgen at have en diskussion her i Folketingssalen om, hvilke kriminalitetsformer, der er tale om. Det er jo rigtigt nok, at man kan være idømt 6 måneders fængsel for ikkepersonfarlig kriminalitet, men man kan også være dømt for vold og måske også grov vold, det kan også være, der er nogle, der får 6 måneder for forsøg på voldtægt, som nu har mulighed for at afsone i fodlænke.

Det kan jo godt være, at der ikke er en fælles bevidsthed her i Folketinget om, at det er de mennesker, vi nu tillader at afsone i fodlænke. Forstår hr. Jeppe Mikkelsen ikke ønsket om en politisk diskussion om det i stedet for bare at placere vurderingen hos Kriminalforsorgen?

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt legitimt, hvis Venstres ordfører ønsker at diskutere det her i Folketingssalen. Så kunne Venstres ordfører måske være lidt mere konkret, med hensyn til hvilke former for kriminalitet man ønsker at udelukke. Det er måske svært at sidde og skære alle over en kam.

Men hvis hr. Karsten Lauritzen spørger mig, om vi her i Folketingssalen skal sidde og beslutte, hvem der skal eller ikke skal i fodlænke, må jeg være ærlig og sige: Nej, det skal vi ikke. Det er altså en individuel vurdering i det konkrete tilfælde.

På samme måde har vi domstolene til at udmåle den konkrete straf i en given retssag. Det sidder vi jo heller ikke og gør sort på hvidt her i Folketinget. Det er i hvert fald meget, meget sjældent. Det er jo et godt og sundt princip om magtens deling.

Jeg må sige, at jeg ikke tror, at vi herinde altid er de bedste til at vurdere, hvor farlig en person egentlig er, altså om der er en risiko ved at sætte vedkommende i fodlænke eller ej. Det er måske svært at skære folk over en kam på baggrund af kriminalitetstype, når man foretager den vurdering.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det her lovforslag indeholder jo alt godt fra havet, kan man sige, i forlængelse af den kriminalforsorgsaftale, vi indgik her i efteråret. Her var det en bunden opgave at finde pladser – pladser, som vi manglede, på grund af at man ikke havde taget hånd om situationen i rigtig, rigtig mange år. Nogle af de pladser finder vi ved at bygge nye fængselspladser, vi laver flere pensionspladser, og så udvider vi fodlænkeordningen, og det er primært det, som lovforslaget i dag handler om.

Jeg synes, at fodlænker har bevist deres værd. Jeg synes, de har hjulpet rigtig mange til at bevare en vigtig tilknytning til en arbejdsplads eller en uddannelse, de er i gang med, og ovenikøbet også til deres familie, fordi afsoningen kan foregå i eget hjem. Det kan være rigtig, rigtig fornuftigt, fordi vi ved, at arbejde og uddannelse og det, at man har kontakt til sin familie, er de væsentligste faktorer, når det handler om ikke at falde tilbage til ny kriminalitet. Jeg synes, at netop det, at der er en egnethedsvurdering, når man får lov til at afsone i fodlænke, er en af de ting, der gør det til et trygt redskab at bruge. Der følger nogle krav med, der følger kontrol med, og der skal i en eller anden udstrækning være nogle aktiviteter, man følger, om det så er arbejde eller uddannelse. Nu bliver det så også udvidet for førtidspensionister, pensionister og dagpengemodtagere, som måske ellers ville have haft svært ved at opfylde de tidligere krav. Det kan være rigtig, rigtig fornuftigt, når det handler om førstegangskriminelle, at vi ligesom sikrer, at de ikke kommer ind til et rigtig, rigtig kriminelt miljø, for vi ved, at jo længere tid man opholder sig der, jo større er sandsynligheden for, at man linker op med en kriminel verden og fortsætter kriminaliteten. Så der kan det altså være et rigtig godt redskab.

Der sker en udvidelse fra 5 til 6 måneder, og så sker der det, at man fremover kan udsluses med fodlænke. Det er noget, vi i SF har arbejdet for. Vi har haft flere beslutningsforslag i vores tid i opposition om lige præcis det her. Det har man haft i Sverige i nogle år og med fine resultater. Jeg synes, det er fint, at vi får flere muligheder i den palet, vi kan tilbyde, og jeg synes, det er godt, at vi nu også kan udsluse med fodlænke. Det må og skal ikke være et alternativ til pensionspladser, som jo tilbyder nogle andre muligheder end lige præcis fodlænke, men det kan spille godt ind i den sammensætning, vi har, for at sikre, at vi får mindre kriminalitet og flere, som fortsætter et liv uden kriminalitet efterfølgende.

Nogle kan mene, at en fodlænke er det rene slaraffenland at afsone med, fordi det foregår i eget hjem. Jeg skal hilse og sige, at jeg selv har været ude og besøge folk, som afsoner med fodlænke, og det må jeg bare på det kraftigste afvise. For det første skal arbejdsgiveren vide det, hvis man har arbejde. Det betyder, at nogle af kontrollerne foregår der. Det er der rigtig mange der har svært ved at arbejdsgiveren skal. Man bliver også nødt til at sige nej, hvis børnene beder en om at gå hen på legepladsen. Det kan man selvfølgelig heller ikke i et fængsel, men man står tit i nogle situationer, hvor man måske må skuffe sine børn, fordi man skal blive indenfor. Man kan faktisk ikke engang gå ud i sin have. Hvis man går konen på nerverne, er der heller ikke nogen mulighed for at undslippe. Det kan lyde som et mindre problem, men der er faktisk set eksempler på, at folk har måttet bede om at blive sat tilbage, fordi det simpelt hen ikke har fungeret. Man ser de samme fire vægge indefra dag efter dag, og det kan være ganske hårdt. Sidder man i fængsel, har man mulighed for at have udgang. Det har man altså heller ikke med en fodlænke, skal jeg hilse og sige. Der sidder man indespærret dag efter dag.

Men jeg synes stadig væk, at det er et uvurderligt godt redskab til at fastholde folk i arbejde og i uddannelse, og det, at vi får det som udslusning, betyder, at man ikke lades alene i en meget, meget vigtig periode i overgangsfasen, fra man sidder i fængsel, til man skal ud i friheden. Hvis folk afsoner deres straf fuldt ud, kan vi ikke stille nogen krav, for så har de jo taget deres straf. Det betyder, at de bliver skubbet ud i friheden uden noget tilsyn, uden nogen kontrol, uden nogen støtte, og det øger sandsynligheden for, at de falder tilbage. Her synes jeg, der er skabt nogle gode muligheder for, at vi faktisk støtter folk i en overgangsfase, som kan være svær. Det skulle selvfølgelig helst resultere i, at færre vender tilbage til kriminalitet.

Så vil jeg sige om personalet, som tager rundt og besøger de her fodlænkeafsonere, at det kræver sit. Det kræver, at man har en forståelse for de mennesker, man tager rundt til, de frustrationer, der kan opstå, og den støtte, man skal give. Det har jeg selv oplevet hvor dygtige de er til, og det synes jeg skal roses her fra talerstolen.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Som jeg var inde på tidligere, frygter vi i Venstre lidt, at man kommer til delvis at ødelægge en udmærket ordning med de ændringer, der ligger her, og med den måde, man vælger at implementere dem på. Jeg bliver nødt til at spørge SF's ordfører, hvorfor man ophæver de bestemmelser, der har været, om en karensperiode, som betyder, at hvis en person først en gang har afsonet i fodlænke – og det er reserveret til dem, der netop har ringe sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet – og vedkommende så inden for 2 år begår kriminalitet igen, så har der hidtil ikke været mulighed for at afsone i fodlænke. Det foreslår man at gøre op med.

Der bliver jeg nødt til at høre SF's ordfører, hvad baggrunden for det er, og om SF's ordfører egentlig synes, at det er på linje med det, der var den oprindelige tanke, nemlig at afsoning med fodlænke skal være en mulighed for dem, der netop ikke er hærdede kriminelle, gentagelseskriminelle.

Ordføreren.

Men der kan jo være rigtig, rigtig stor forskel på, hvad det er for nogle forhold, man bliver dømt for. Jeg synes, det er fint, at man fra Kriminalforsorgens side vurderer, at her er faktisk et pædagogisk hensyn, som man kan tage; her er faktisk nogle perspektiver at bygge videre på, og i det her tilfælde kunne det helt ekstraordinært være en god idé at sige, at en person faktisk kan afsone med fodlænke for anden gang. Men det er klart, at det må stoppe på et tidspunkt. Der er grænser for tilliden og for, hvor mange gange man kan dumme sig. Men jeg vil ikke afvise, at der kan være rigtig, rigtig god ræson i, at man faktisk siger, at en person kan få en fodlænke for anden gang. Men det er klart, at der skal ligge en nøje vurdering bag det, og det er også mit indtryk, at Kriminalforsorgen er rigtig gode til det. Vi har faktisk en fodlænkeordning, som fungerer rigtig godt, og som har vist gode resultater.

Jeg er ikke så nervøs for, at vi udvider fra 5 til 6 måneder. Venstre har jo selv støttet udvidelsen til de 5 måneder, og 1 måned oveni tror jeg altså ikke er det, der kommer til at forrykke det store billede. Jeg tror, det er ganske trygt at stemme ja til.

Karsten Lauritzen.

Jeg kunne godt gentage det, for jeg sagde det også i min ordførertale, men det er sådan set ikke det, vi er så bekymret for, det er alle de der vilkårslempelser, som man kombinerer det med, og det er jo sådan noget, der er gemt nede i bemærkningerne, og der skal man som sagt læse efter.

Jeg er da glad for, at SF's ordfører siger, der er forskel på, hvad man er dømt for, for det var i virkeligheden Venstres pointe, altså hvorfor vi ikke laver et system, hvor vi ikke indretter det efter, hvor lang tid man er dømt, men hvad man er dømt for, for det er der typisk en klar forskel på.

Jeg vil også godt kvittere for, at SF's ordfører siger, at der da er en grænse for, hvor mange gange man kan få lov til at afsone i fodlænke, men det er der jo teknisk set ikke med det lovforslag, som SF her lægger op til at vedtage som en del af aftalen om kriminalforsorgen. Det er jo derfor, der er nogle af partierne i Folketinget, der er lidt bekymrede.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Venstre nærlæser bemærkningerne, for jeg tænker jo, at det af en folketingspolitiker må forventes, at han eller hun faktisk nærlæser de lovforslag, som han eller hun behandler. Jeg tror bare ikke, det giver nogen mening, at vi sidder herinde og detailregulerer. Jeg kan godt forstå, Venstre vil have en debat, og man kan også godt tage en debat, men detailregulering tror jeg simpelt hen er for rigidt herindefra. Jeg er sikker på, at Kriminalforsorgen er egnet til at vurdere det her, for det har de ganske god erfaring med igennem rigtig mange år, og de har været igennem flere udvidelser af fodlænkeperioden, så jeg tror sagtens, man kan håndtere det. Domme er jo sindssygt forskellige, og man skal ind i samtlige personsager for nøjagtig at kunne se, om det giver mening at give den her person en fodlænkeordning. Det kræver et baggrundskendskab til personens historie, et godt kendskab til, hvordan man f.eks. har opført sig i afsoningstiden, om man har været villig til at gå i behandling eller tage uddannelse, eller hvad det nu kan være, så jeg tror ikke, der kan siges noget fast om, hvornår der kan gives en fodlænke. Jeg tror, det er bedst, at man går ind i hver enkelt sag, og det er lige præcis det, Kriminalforsorgen gør, og de vurderer, om det giver mening.

Tak til SF's ordfører. Vi går til Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper.

Tak for det. Som tidligere ordførere har sagt, er der tale om et lovforslag, som implementerer en aftale om kriminalforsorgen. Primært handler det om, hvad for nogle penge kriminalforsorgen skal have, men her har vi altså at gøre med de lovændringer, der er nødvendige at foretage for at implementere det hele.

Overordnet set er det jo en aftale om kriminalforsorgen, som skal løse problemerne med den massive overbelægning, der har været i de danske fængsler. Det betyder faktisk, at vi har haft overfyldte fængsler. Der er eksempler på mennesker, som ikke har kunnet få en celle, men har måttet sove inde i spiserummet i nogle af de her åbne fængsler, og eksempler på to mennesker på et værelse på 6 m 2 osv. Det er rigtig vigtigt, ikke kun for de indsatte, men også for de ansatte, der arbejder i kriminalforsorgen til hverdag, at vi nu endelig får taget fat på at få løst de problemer. Det er et ekstremt udsat job, vi sætter fængselsbetjentene til at varetage, og så holder det ikke, at vi stresser dem yderligere med en overbelægning, og at vi udsætter dem for yderligere fare, end de i sagens natur i forvejen er i i et job som deres.

Derudover er vi i Enhedslisten også utrolig glade for, at vi med den her aftale sætter øget fokus på resocialisering. Det handler jo om at sikre, at der kommer så få ofre for kriminalitet i fremtiden som overhovedet muligt, sikre os, at risikoen – hvis man begår noget kriminelt, får en straf og kommer i fængsel – for, at man begår ny kriminalitet, efterfølgende er så lille som overhovedet muligt. Desværre ved vi jo, at fængsler ofte fungerer som kriminalitetsskoler, så man er mere kriminel, når man kommer ud, end man var, da man kom ind, og det begynder vi at have fokus på med den her aftale.

Derfor er det rigtig positivt, at vi nu får øget mulighederne for prøveløsladelse og forbedret fodlænkeordningen, og vi går også med aftalen i gang med en bedre udslusning fra fængslerne til virkeligheden. Hvis man har siddet i mange, mange år inde i en helt anden verden med meget, meget stramme rammer, kan det være ekstremt svært at finde ud af noget så simpelt som, hvordan man søger en lejlighed og finder sig et sted at bo, hvordan man tilmelder sig jobcenteret osv., men med den her aftale om kriminalforsorgen forsøger vi altså at støtte bedre i overgangen til det virkelige liv og forhåbentlig dermed også støtte bedre i forsøget på ikke at vende tilbage til de gamle vaner med kriminalitet og dårlig omgangskreds. Eksempelvis fastsættes det også nu, at man ikke kan løslades op til weekenderne, altså at man ikke kommer ud fredag eftermiddag, hvor man ikke kan gå i gang med alle de praktiske ting, man skal have foretaget, hvor man ikke kommer ud til andet end de gamle venner, som man måske kom til at lave nogle knap så heldige ting med før i tiden.

Alt i alt er det altså godt, at vi endelig får taget fat på de udfordringer, som vores kriminalforsorg står over for, at vi begynder at se konstruktivt og logisk på kriminalitetsproblemer i vores samfund, tager reelt ansvar for det og forsøger at forhindre gengangere i stedet for, som den tidligere regering efter min bedste overbevisning gjorde, at besvare hvert eneste problem med hovedløse strafskærpelser. Det her er både logisk og gennemtænkt og vil forhåbentlig betyde, at vi kommer et skridt i den rigtige retning med at forhindre ny og mere kriminalitet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Jamen det er bare, fordi fru Pernille Skipper – sådan hørte jeg det i hvert fald, og det kan selvfølgelig være, at jeg hørte forkert – fremstiller det, som der skulle være sket et voldsomt skift.

Det er rigtigt, at vi i Venstre er utilfredse med nogle ting, men noget af det – f.eks. fodlænke – bygger jo videre på den indsats. Så jeg vil bare høre, om fru Pernille Skipper ikke kan bekræfte, at selve tankegangen bag fodlænke er noget, som i den grad er udbygget og udviklet gennem den borgerlige regerings 10 år ved magten.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan ordføreren for Venstre får et lille skridt i den rigtige retning til at blive et voldsomt skift. Men det kan selvfølgelig måske nogle gange være svært at komme i gang for Venstre.

Jeg har sagt, at vi med den her aftale tager nogle skridt i den rigtige retning, og det er bestemt ikke Enhedslistens aftale hele vejen igennem, for så havde der været nogle markant anderledes ændringer end det her.

Men det er et skridt i den rigtige retning, og så må jeg også bare sige, at det er rigtigt, som Venstres ordfører påpeger: Fodlænkeordningen var noget, som startede under den tidligere regering. Det var en af de få positive ting, den fandt på at gøre. Så kan jeg ikke forstå, hvorfor hr. Karsten Lauritzen har et så stort problem med, at vi justerer den og faktisk gør den endnu bedre.

Karsten Lauritzen.

Det er, fordi fodlænkeordningen er blevet til noget, som Enhedslisten godt kunne tænke sig, hvor man lemper på kravene. Man må f.eks. indtage en smule alkohol, uden at det giver nogen problemer. Man får meget længere tid ude i friheden, hvor alternativet var, at man skulle afsone i fængsler i forvejen. Man får lov til at afsone i eget hjem.

Så jeg kan godt forstå, at Enhedslisten er glade, men det er jo netop, fordi Enhedslisten synes, at det her med fodlænke er fantastisk, at vi i nogle af de andre partier er nogle stykker, der er en smule bekymret for, om man i virkeligheden ikke kommer til at ødelægge dele af den gode idé og tanke, der ligger bag fodlænke.

Ordføreren.

Jeg synes da, at det virker ekstremt ukonstruktivt, at man fra Venstres side mener, at det faktum, at Enhedslisten støtter et forslag, pr. definition betyder, at Venstre ikke gør det. Men så kan det da være, at jeg skulle begynde at støtte, at bankerne skal have nogle flere penge eller sådan noget. Så kan det jo være, at vi får lidt mere gang i hjulene.

Derudover vil jeg sige, at jeg har hørt, hvad Venstres ordfører har stået heroppe og sagt om lempelser og alt muligt andet. Der er tale om nogle få justeringer, der gør, at fodlænkeordningen kommer til at fungere bedre i praksis, end den gør i dag.

Men hvis Venstre virkelig mener, at det, at man tager et glas rødvin til en familiemiddag, betyder, at man skal ind at afsone i fængsel i stedet for i fodlænke – også selv om der ikke er noget som helst andet at sætte en finger på – og at Venstre hellere vil bruge så mange ekstra skattekroner, som det koster at have nogen siddende i et fængsel i stedet for at have dem gående i en fodlænke, så må Venstre have den holdning.

Jeg synes, det er spild af penge, specielt fordi vi ved, at fodlænkerne faktisk fungerer meget bedre, når det gælder at sikre mod ny kriminalitet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen, der taler for Liberal Alliance.

Jeg skal holde den her tale på vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll. Formålet med det forslag, vi behandler nu, er for det første at gennemføre de elementer i aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016, som kræver ændringer af straffeloven og straffuldbyrdelsesloven. Herved tackles en række af de udfordringer, som kriminalforsorgen gennem de senere år har oplevet i forhold til manglende pladser og recidivforebyggelse. For det andet lægger forslaget op til en ændring af SU-reglerne, så fængselsbetjentelever overgår til SU i skoleperioderne.

Med lovforslaget gennemføres bl.a. ændringer af reglerne om prøveløsladelse og reglerne om afsoning i fodlænke. F.eks. foreslås reglen om, at prøveløsladelse i almindelighed ikke kan ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage, ophævet. Og der foreslås en udvidelse af den såkaldte noget for noget-ordning om tidlig prøveløsladelse af indsatte, der har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet.

Forslaget åbner i øvrigt op for, at fængselsstraffe på til og med 6 måneder kan afsones i fodlænke. Og det indeholder en justering af tolerancen over for vilkårsovertrædelser samt en tilpasning, der betyder, at indsatte som led i udslusningen kan få lov til at tage ophold på deres bopæl i fodlænke i den sidste del af afsoningen.

Endelig betyder forslaget, at indsatsen mod indsmuglinger styrkes, og at flugt under fodlænkeafsoningen fremover kan straffes på lige fod med flugt fra anden afsoning m.v.

Liberal Alliance har forpligtet sig på den tilgrundliggende aftale om de mange ændringer. Det har vi for at lette på kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner og for at sikre et mindre tilbagefald til kriminalitet – og først og fremmest for at sikre, at der bliver færre ofre for kriminalitet.

Vi agter naturligvis at stemme for forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Da vi fra konservativ side gik til forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, havde vi nogle ting med os. Der var noget, vi gerne ville opnå. Der var noget, vi gerne ville have forbedret og gjort endnu bedre, end det var. Vi havde et klart krav om, at sikkerheden i vores fængsler skulle i højsædet. Vi vil have en sikkerhed i fængslerne, så både de indsatte og de ansatte kan have en tryg dagligdag inden for fængslernes mure. Det kan ikke være rigtigt, at man nogle steder som indsat skal lide overlast, fordi der er andre indsatte, der ikke kan lade en være i fred. Det er heller ikke rimeligt, at personalet ikke kan gå på arbejde og få lov til at udføre deres arbejde, uden at de lider overlast.

Derfor var sikkerhed nøgleordet, da vi fra konservativ side mødte op til forhandlingerne her. Vi ville have sikkerheden i top, og det fik vi. Vi har fået 200 nye pladser, og det betyder, at der bliver kapacitet, altså at man ikke sidder så tæt, at det i sig selv giver problemer og udfordringer, gnidninger og konflikter. Vi har sørget for at få oprettet 48 særlige pladser i Østjylland, hvor man kan isolere de negative stærke indsatte, altså dem, der ødelægger dagligdagen for både indsatte og ansatte i kriminalforsorgens institutioner. De kan blive isoleret for sig selv, så de ikke generer andre. Det er en klar styrkelse af sikkerheden i vores fængsler.

Vi har fået gennemført, at man får hjemmel til at visitere besøgende, altså visitere efter, om de har narkotika, mobiltelefoner eller måske endda sågar våben med ind i fængslerne. Det er en klar styrkelse af sikkerheden i vores fængsler.

Vi havde også et krav og et ønske om, at vi fik strammet op i forhold til hjemsendelse af udenlandske kriminelle, så de kan komme hjem og afsone i hjemlandets fængsler. Vi nåede ikke så langt, som vi gerne ville. Det gjorde vi ikke, men vi nåede halvvejs eller cirka halvvejs. Det er nok svært at gøre op, men vi kom et langt skridt i den rigtige retning i forhold til at få nogle krav om og nogle kriterier for, hvordan man effektiviserer hjemsendelse af kriminelle udlændinge til afsoning i et fængsel i hjemlandet. Det opnåede vi. Så kan man sige, at vi da gerne ville være nået længere, ja, men sådan er det jo, når man må indgå et forlig, som rigtig mange partier er med i; så må man jo også nogle gange sige: Det var så det bedste, vi kunne opnå i den situation.

Det, der er så utrolig vigtigt i forhold til kriminelle udlændinge, er, at det ikke må være sådan, at kriminelle udlændinge, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, stort set er ligeglade med, om de bliver opdaget eller ej. Og sådan er det desværre for nogle i dag. Det eneste, som de har respekt for, er, hvis fælden klapper og man hurtigst muligt ryger til afsoning i hjemlandet. Det har de respekt for, det bryder de sig ikke om, og det kan betyde, at de fravælger Danmark som det land, hvor de vil begå deres kriminalitet. Det er jo af kæmpestor betydning for den danske befolkning og potentielle ofre – alle dem, som bliver udsat for indbrud, hjemmerøverier osv., og som kan slippe for det, fordi de kriminelle siger: Nej, vi skal i hvert fald ikke til Danmark, det kan ikke gå, for 5 minutter efter at vi er pågrebet, er vi allerede på vej hjem til afsoning i fængsel i vores hjemland.

Så langt nåede vi ikke med aftalen her – det er ærgerligt – men vi nåede et langt skridt i den rigtige retning, og det tager vi med. Det stik tager vi hjem, og så må vi arbejde videre på at gøre det endnu bedre sammen med enten den nuværende regering eller en anden regering. Efter næste valg har vi måske en endnu bedre regering, og så kan det være, at det bliver nemmere at få strammet yderligere op. Men man skal jo tage det, man kan. Jeg har jo også lagt mærke til, at Dansk Folkeparti, som ikke var med til at lave selve aftalen her, trods alt nu, hvor det konkrete lovforslag ligger på bordet, åbner op for at sige: Jo, men lad os nu se på, hvad forslaget indeholder. For det, jeg forstod man var mest utilfreds med, var jo finansieringen af den her aftale. Men det har vi jo for længst passeret, det gjorde vi allerede i december måned.

Det næste, der gjorde sig gældende, var, at mens vi sad og forhandlede det her – eller kort tid efter – gik det op for os, at det, at man piller sin fodlænke af under afsoning i eget hjem og så stikker af derfra, rent faktisk kun har den konsekvens, at man ryger tilbage i fængslet og skal afsone resten af tiden dér, men at det ikke i sig selv var strafbart. Og det er jo underligt, for hvis man stikker af fra en politistation eller et fængsel, selv fra et åbent fængsel, ja, så er det i sig selv strafbart. Det bliver det også med forslaget her, at man piller sin fodlænke af; så er det i sig selv strafbart, og det skal det selvfølgelig være. Man skal blive og overholde den aftale, som man har.

Det sidste, jeg vil nævne, er, at vi fra konservativ side var rigtig meget tilfredse med, at den ordning, vi selv fik startet op – nemlig det, at indbrudstyve ikke skal have lov til at komme på udgang og orlov, når det er jul, for de tager ikke hjem til sig selv, men til vores andres hjem og laver indbrud. Det fik vi gennemført administrativt, og det betød jo, at vi allerede julen efter kunne se – groft sagt – en halvering af antallet af indbrud. Det har vi med den her aftale fået udvidet til, at to andre højsæsoner for indbrud, nemlig påske og sommerferie, nu også er omfattet, altså at man dér ikke kan få udgang og orlov, medmindre der er helt særegne undtagelsesgrunde til det. De skal sidde inde i de perioder, så vi andre kan sidde trygt og roligt derhjemme eller hos venner og bekendte.

Tak for det. Der er foreløbig én, der har bedt om ordet, og det er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Det var jo den diskussion, der var mellem den konservative ordfører og mig, da jeg holdt Venstres ordførertale. Som jeg erindrer det, sagde hr. Tom Behnke, at man jo ikke ændrer på, hvornår langtidsfanger kan komme ud, men at man bare giver mulighed for, at de kan få lov til at komme ud i fodlænke i eget hjem. Der bliver jeg nok nødt til at gøre hr. Tom Behnke opmærksom på lovforslagets side 19, hvor der nederst står:

»Som det fremgår, indebærer forslaget, at udstationering fremover vil kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag«.

»Et tidligere tidspunkt end i dag« og »udstationering« er jo så én ting, men det dækker også over det her med fodlænke, så der er altså en forrykning. Og jeg vil bare bede om, at den konservative ordfører lige bekræfter det fra Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt, ellers ville det jo ikke give nogen mening at lave ændringen. Altså, det, at man kan få lov til at afsone den sidste del af straffen i fodlænke i eget hjem, er jo i stedet for at sidde i fængsel. Så selvfølgelig sker det på et tidligere tidspunkt, end man ellers ville have haft mulighed for at blive prøveløsladt. Selvfølgelig er gør det. Men det er jo en del af en resocialisering og en udslusning, i forhold til at man kommer tilbage i samfundet efter måske at have siddet i fængsel i mange år, og det er hensigtsmæssigt.

Men man skal opfylde de krav og kriterier, der er, med hensyn til egnethed for at få lov til at afsone i fodlænke i eget hjem. Og det bliver der ikke ændret ved. Det hørte jeg også hr. Karsten Lauritzen forsøge at antyde at man ændrede på. Men nej, kriterierne er de samme; man skal findes egnet til det, og så er det o.k. for os.

Hr. Karsten Lauritzen.

Altså, jeg er da glad for, at hr. Tom Behnke bekræfter det, men jeg tror, at hvis vi går tilbage og kigger – det kan vi jo gøre, det skal vi ikke gøre et stort nummer ud af – så kan vi se, at hr. Tom Behnke sagde, at man ikke ændrer på perioden, men det gør man jo altså. Og det er derfor, at vi i Venstre er lidt bekymrede over, at man, når man fra politisk side har besluttet at sætte folk i fængsel i lang tid for alvorlige forbrydelser, så tillader, at de bliver udsluset noget før. Det er da en væsentlig forskel, men det skal vi ikke stå og diskutere her, det kan vi se på efterfølgende.

Jeg ville bare høre hr. Tom Behnke, om hr. Tom Behnke er opmærksom på, at den her store konservative sejr, i forhold til at man ikke lukker indbrudstyve ud i forbindelse med højtider, faktisk er en ændring, som Rigspolitiet havde planlagt, inden forhandlingen om kriminalforsorgen gik i gang. Så det kan godt være en stor indrømmelse, som Det Konservative Folkeparti har fået, men det var faktisk noget, Rigspolitiet havde planlagt inden. Jeg ved ikke, om hr. Tom Behnke var klar over det, om det er noget, justitsministeren har fortalt ham, eller hvordan det hænger sammen.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at de muligheder, der var, er administrative ændringer, som ministeren fastsætter. Så det kan godt være, at politiet havde et ønske om det, men det er ministeren, der fastsætter de her betingelser.

Vi er glade for de sejre, vi har fået her. Der kan godt være nogle småting, hvor vi siger: Ah, havde det nu været os, der selv skrev den her tekst, havde det måske stået på en lidt anderledes måde. Det kunne godt være, at der var nogle af de ting her, der havde været lidt anderledes, men samlet set er det her en klar forbedring, hvor vi samlet set styrker kriminalforsorgen med 1,7 mia. kr. Det har været et længe næret konservativt ønske, at vi fik styrket kriminalforsorgen, sikkerheden i fængslerne.

Jeg ved godt, at Venstre og Dansk Folkeparti gik fra forhandlingerne til sidst, fordi man ikke kunne blive enige om finansieringen. Men når nu vi har lagt det bag os, kan jeg ikke forstå, at Venstre så ivrigt leder efter nogle småting – en krog, man kan hænge frakken på – i forhold til hvorfor man skal stemme imod lovforslaget. Og det, man hører hr. Karsten Lauritzen sige, er jo det ene argument efter det andet, som ikke er rigtigt. Der synes jeg bare det er ærgerligt, at man er nødt til at lægge falske lodder i vægtskålen for at finde et argument for at stemme imod noget, der samlet set er en klar forbedring.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om kommentarer. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Tak for en rigtig god debat, og i særlig grad tak til de partier, som jo her for 3 måneder siden valgte at tage et medansvar for, at vi kan få bragt kriminalforsorgen tilbage på ret kurs igen, og at vi kan nærme os det mål, som vi i forligskredsen er enige om, nemlig at vi skal have en kriminalforsorg, som bidrager til, at vi får færre gengangere og dermed også færre nye ofre for kriminalitet.

Jeg vil selvfølgelig som sagt gerne takke Liberal Alliance, som har taget ansvar. Jeg vil også gerne takke hr. Tom Behnke og De Konservative, som også har taget et stort ansvar for aftalen, men rent faktisk også takke Dansk Folkeparti, som jeg synes holdt et meget velafbalanceret og konstruktivt indlæg, og som kunne se, at der i aftalen også er mange positive elementer. Det synes jeg skylder at blive sagt her fra Folketingets talerstol, og jeg håber, at det vil kunne lade sig gøre, at Dansk Folkeparti også vil kunne se sig selv i de ændringer, der er blevet præsenteret her i dag. Det er vigtigt, at vi tager et ansvar for at have en kriminalforsorg, der hænger sammen.

Med hensyn til det her lovforslag skal vi huske, hvad lovforslaget rent faktisk handler om. Det handler jo helt grundlæggende om ændringer i straffeloven og ændringer i straffuldbyrdelsesloven, således at vi bl.a. med aftalen får mulighed for at justere på mulighederne for at komme i fodlænke. Det er også det, der har præget debatten her i dag.

Jeg må jo sige, at jeg er hundrede procent enig med hr. Tom Behnke, nemlig i, at Venstre i den her debat har afsløret sig selv, som nogle, der både i den her debat, og må man forvente også i andre debatter, der kører her i Folketinget, og som er af væsentlig betydning, simpelt hen ikke kan finde ud af, hvor de vil hen. De er på jagt efter et halmstrå, så de kan springe fra og slippe for at tage ansvar. Det synes jeg simpelt hen er ærgerligt. Jeg synes, at de forhold, som vores kriminalforsorg har måttet kæmpe med i de sidste 10 år, taler for sig selv, og jeg synes, det er ærgerligt, at et regeringsbærende parti som Venstre ikke er i stand til at tage et ansvar og være med til at rydde op efter en politik og konsekvenserne af den politik, som de selv har været med til at gennemføre. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, at de ansatte i kriminalforsorgen i særlig grad skal vide meget klart, at det er det, der er tilfældet.

Når man så hører hr. Karsten Lauritzens synspunkter på den her aftale, må man nærmest få indtryk af, at med den her aftale slipper vi mordere, rockere og pædofile ud af fængslerne, og at de, der så kommer i fodlænke, vælter sig rundt i beruselse. Det er stort set det billede, man får, når man hører hr. Karsten Lauritzen tale. Det er så det, der kommer ud af, at vi justerer fodlænkeordningen fra 5 måneder til 6 måneder – altså med 1 måned; det er det, der er tale om. Og så giver vi mulighed for, at nogle af dem, der i forvejen er på vej mod og tæt på prøveløsladelse, kan få lov til at afsone i eget hjem med fodlænke under skærpet kontrol, under særlige hensyn til ofrene for deres kriminalitet, under almindelige retshåndhævelsesprincipper og alle de ting, der står i aftalen.

Det er bare for ligesom at give et billede af det, for jeg må sige, at når man sidder og lytter til sådan en debat og hører Venstres ordfører, er det simpelt hen ikke til at finde hoved og hale i, hvad de mener. Men hvis det billede, man har tegnet her, udtrykker, hvad man mener, har man enten ikke forstået de regler, man selv har gennemført under sin egen regeringsperiode, eller også har man ikke læst den aftale, der er indgået. Det synes jeg sådan set for at sige det, som det er, er helt utroligt.

Det her er velvalgt, og det er velvalgt, fordi vi ved, at kriminalforsorgen har været i en meget vanskelig situation. Vi har behov for at finde pladser. Derfor laver vi nogle finjusteringer. Det er det, der er tale om med fodlænkeordningen. Samtidig ved vi også, at det gode ved, at flere får lov til at komme i fodlænke, er, at færre kommer tilbage i kriminalitet, og at vi altså får færre ofre for ny kriminalitet. Det burde sådan set ligge lige for, ikke mindst for det parti, der, som hr. Karsten Lauritzen rigtigt nok sagde, tilbage i 2004 var med til at finde på, at vi skulle indføre det her. Vi justerer det i indgangen fra 5 måneder til 6 måneder, og i udgangen giver vi mulighed for, at man kan blive prøveløsladt tidligere til afsoning i eget hjem. De selv samme mennesker sidder jo også i dag i kriminalforsorgens institutioner.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, hvad problemet er. Det er fuldkommen efter de samme principper: hensynet til retshåndhævelsen, hensynet til ofrene, kriminalitetstyper og gentagelseskriminalitet. Alle de principper, som hr. Karsten Lauritzens parti selv har haft i forbindelse med den her ordning, er videreført i den her aftale, og alligevel skaber hr. Karsten Lauritzen indtrykket af, at med det her vælter rockere, mordere og pædofile ud af fængslerne og vælter sig rundt i beruselse. Jeg synes, at det er langt ud over, hvad man kan tillade sig at sige, hvis ordføreren, hvilket jeg må forvente, har læst den her aftale.

Det er der ikke på nogen måde tale om, tværtimod er der tale om en velafbalanceret aftale, som kan være med til at sikre, at kriminalforsorgen får mere luft, at vi får en kriminalforsorg, der kan hænge sammen, og at vi får udbygget en afsoningsform, som bevisligt er med til at sikre, at vi får færre gengangere og dermed færre nye ofre for kriminalitet. Det er målsætninger, som jeg under forhandlingerne, må jeg indrømme, fornemmede, at Venstre meget langt hen ad vejen var klar til at skrive under på, men de hoppede til sidst fra på grund af finansieringsspørgsmålet. Det er jo fair nok, men at det skal retfærdiggøre, at man udlægger en aftale, man var tæt på at underskrive, på den her måde, forstår jeg simpelt hen ikke.

Tak for det. Der er foreløbig en, der har bedt om en kommentar, og det er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Jeg forstår da godt, at justitsministeren er ked af, at han ikke fik Dansk Folkeparti og Venstre med i aftalen. Men justitsministeren ved jo udmærket godt, hvad årsagen er til det. Det er finansieringen, og så er det, at nogle af de tidsler, som vi påpegede i forhandlingerne, og som er afspejlet i det her lovforslag, fortsat er der. Det handler jo ikke om, at vi ikke vil tage ansvar for kriminalforsorgen; det handler om, at vi ikke vil tage ansvar for konsekvenserne af det her lovforslag.

Jeg bliver bare nødt til at spørge justitsministeren, når han nu tegner det der billede af det med alkohol: Hvorfor er justitsministeren så optaget af det? Altså, vi har klare, enkle regler i dag. Hvorfor er det, justitsministeren er optaget af, at man skal lempe de regler? Hvorfor er det, justitsministeren er optaget af, som der står i lovforslaget, at man nu ikke blot i enkelte, men altså i flere tilfælde godt kan blive taget med lidt alkohol i blodet og ikke skulle tilbage til fængslet og afsone?

Vi har en rigtig, rigtig fin ordning med en rigtig, rigtig lav recidivprocent, og det har vi, fordi man har nogle klare krav til folk, der afsoner i fodlænke. Hvorfor ønsker justitsministeren at lave det om?

Ministeren.

Det er en minimal ændring. Udgangspunktet er stadig væk ingen alkohol. Der bliver givet en lille, lille ventil, som grundlæggende handler om, at dem, der arbejder med de her folk, der er i udslusning, og som er i fodlænke, har oplevet nogle tilfælde, hvor man kan sige, at det, at man åbner for en lille ventil, intet som helst har med mulighederne for at fortsætte et i øvrigt pletfrit afsoningsforløb at gøre. Det er det, det handler om, altså at det ikke skal stå i vejen for, at vedkommende kan fortsætte i et i øvrigt fejlfrit og ganske udmærket udslusningsforløb. Vi har jo alle sammen interesse i at sikre, at flere kommer ordentligt ud og ikke havner i kriminalitet igen.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jo, men det sender jo bare et meget, meget kedeligt signal, og det er det, vi i Venstre har været lidt utilfredse med. Og justitsministeren siger også, at det er nogle småting, Venstre peger på. Fint, vil jeg sige til justitsministeren, hvis ministeren vil rydde de ting ud, er vi da villige til at stemme for det her forslag. Så er det vel en smal sag for justitsministeren.

Hvis det er nogle små ting, der ikke betyder noget, hvorfor siger ministeren så ikke: Fint, lad os fjerne dem fra lovforslaget; lad os stille en række ændringsforslag? For så kan jeg love ministeren, at vi i Venstre med glæde vil stemme for det her lovforslag. Men det ønsker justitsministeren jo ikke, og det er, fordi ministeren i virkeligheden har det ganske fint med, at han kan bruge størstedelen af sin tid på fra Folketingets talerstol i sin ministertale at klandre Venstre i den her sag. Jeg synes sådan set, at justitsministeren i stedet for skulle sætte sig ned og overveje, om man ikke bare kan fjerne de her ting. Så kan jeg love, at vi gerne skal stemme for det her lovforslag.

Ministeren.

Jeg troede, at Venstre havde et mere grundlæggende problem med finansieringen i det her forslag. Det var det, jeg troede Venstre havde et problem med. Det her er finjusteringer af en fodlænkeordning, som i forvejen er en stor succes, og det er finjusteringer, som man sagtens ville kunne acceptere, hvis man var klar til at tage et medansvar for at få bragt kriminalforsorgen på ret spor igen.

Det skal på ingen måde virke polemisk, men jeg tror, at hvis Venstre havde siddet i regering og det her var blevet præsenteret i en flerårsaftale og man selv havde forhandlet det, så havde man gennemført det her. Altså, det er jo kun, fordi Venstre ikke vil tage medansvar for, at vi kan få bragt orden i kriminalforsorgen, og at vi kan sige til de ansatte i kriminalforsorgen: Her har I en kriminalforsorg, som er på vej mod en genopretning igen.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om ordet. Det er hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Jeg har fulgt den sidste del af debatten og skal som sådan ikke udtale mig om lovforslaget i sin helhed, men når man stopper den her nultolerance med hensyn til spiritus ved brug af fodlænke ved hjemmeafsoning, så tør jeg godt spå, at der sker nøjagtig det, at så drikker man, til man bliver taget første gang. Man bliver ikke taget, første gang man drikker, nej, man drikker, indtil man bliver taget første gang. Og det er jo ikke sådan, at man kommer ud dagen efter eller de første par dage efter, at man er startet i fodlænkeordningen, det går sådan, fordi mange af dem, der laver de forbrydelser, enten er under påvirkning af hash eller alkohol og har et ret stort alkoholforbrug, og så bliver det bare til, at de drikker, indtil de får det gule kort.

Det er derfor, at jeg egentlig har så meget imod, at vi slipper den nultolerance, som det egentlig gik ret godt med, for det kunne de forholde sig til. De kan formentlig også forholde sig til at drikke løs indtil den dag, de får den første advarsel. Det er bare min kommentar til det, så ved jeg ikke, om justitsministeren vil kommentere det.

Ministeren.

Jo, det er jo altid svært at diskutere med folk, der starter med at sige, at de ikke har læst det lovforslag, de stiller spørgsmål om. Det kunne være, at grundlaget for debatten blev lidt bedre, hvis hr. Karsten Nonbo startede med at læse, hvad der står på side 19 i lovforslaget, for så kan han se, hvad rammerne er for lige nøjagtig det, han taler om. Det gør det faktisk meget nemmere.

Der er tale om en meget, meget lille ventil. Det handler altså ikke om, at folk vil starte med at drikke sig fra sans og samling, for så ryger de selvfølgelig ind lige med det samme. Den form for tilsyn er der jo rent faktisk allerede i dag for dem, der er på udslusning i fodlænke.

Hr. Karsten Nonbo.

Det var et letkøbt argument. Jeg nøjes ikke med at forholde mig til det, jeg kan læse, jeg forholder mig også til det, jeg oplever, til det, jeg hører i virkeligheden, og det er jo netop, at kan man snyde med fodlænken, og får man ikke så mange tilsyn, jamen så kan man godt drikke de dage, man ikke får. Det er det, jeg er bange for i praksis vil ske, og der har jeg det sådan, at jeg bedre kan lide at forholde mig til, hvad der sker i praksis, end hvad der bliver læst i et lovforslag. Det er ikke altid, at teorien overgår praksis, desværre.

Ministeren.

Nu må jeg så starte med at sige, at praksis ikke vil være, vil jeg sige til hr. Karsten Nonbo, at der bliver slækket på tilsynene. Det var det, hr. Karsten Nonbo stod og sagde. Selvfølgelig bliver der ikke det. Det her handler om, at der er en bred kreds af partier i Folketinget, som har valgt at tage et ansvar for at få kriminalforsorgen tilbage på sporet, og jeg skal inderligt beklage, at kriminalforsorgen ikke kan have den bredde i aftalen, som man har haft tidligere, men det er der i særlig grad et parti der har valgt at stå bag.

Jeg håber på, at Dansk Folkeparti, med de ord, de har sagt i dag, kan se sig selv i det her lovforslag. Det synes jeg ville være flot og være en god håndsrækning til kriminalforsorgen, for det har kriminalforsorgen behov for, ikke mindst efter et tiår, hvor det jo ikke ligefrem var at sikre balancen i udviklingen i kriminalforsorgen, som stod øverst på dagsordenen i den tidligere regerings retspolitik.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.