Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien.

Af europaministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 05.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I efteråret blev Den Europæiske Union omsider hædret med Nobels fredspris, for EU er jo netop fredens projekt, selv om freden ikke ligefrem har været en selvfølge alle dage i EU's historie. Vi har været ramt af en kold krig, som delte kontinentet i to, og en særdeles virkelig krig, som rev Balkan i stumper. Der var tale om en modbydelig borgerkrig, som puttede begreber som etnisk udrensning ind som en frygtelig del af det europæiske ordforråd. Netop derfor så vi de østeuropæiske landes iver for at komme med indenfor i fredens projekt, da de slap ud af kommunismens jerngreb, og netop derfor har EU fungeret som en magnet for landene på Balkan. Her er man meget bevidst om, hvad krig gør ved mennesker, og at fred er noget, man skal værne om.

At Kroatien i dag er klar til at træde ind i EU, er et vidnesbyrd om EU's allerstørste succes: at sikre fred i Europa og at få sorg til at læges igennem forpligtende samarbejder. Det er værd at minde om i en tid, hvor stadig flere stiller spørgsmål ved EU, som er plaget af en økonomisk krise. Vi skal huske på, at EU er mere end et handelssamarbejde, det er et politisk fællesskab, som gør, at vi har mulighed for at løse vores konflikter ved forhandlingsbordet i stedet for på slagmarken.

Siden Balkankrigene har EU-medlemskabet fungeret som en ledestjerne, som har motiveret og drevet reformindsatsen i Kroatien. Det har bidraget til at sikre stabiliteten såvel i Kroatien som på det øvrige vestlige Balkan. Kroatien er et strålende eksempel på, hvordan håbet om medlemskab kan få lande til at begrave stridsøksen og gennemføre de nødvendige reformer. Det er ikke kommet af sig selv, og Kroatien har kæmpet for at leve op til EU's krav. Det betyder ikke, at Kroatiens medlemskab er en slutsten, for når først de er kommet ind, påhviler der alle EU-lande en fælles forpligtelse til at sikre, at principperne stadig tages alvorligt. Der er desværre eksempler på, at nye medlemslande har haft lidt mere end vanskeligt ved at leve op til det, og derfor er det nødvendigt, at vi alle sammen tager den forpligtelse alvorligt.

Københavnskriterierne har guidet Kroatiens udvikling mod stabile institutioner, respekt for europæiske værdier og en fungerende markedsøkonomi. Det har ikke alene været til gavn for Kroatien, men det har også været til gavn for os og for resten af Europa, ikke blot fordi vi regner med, at vi gennem udvidelsen får nemmere ved at overvinde de udfordringer, som danske virksomheder har, når de begår sig i Kroatien, men også fordi vi tager et vigtigt skridt mod en permanent stabilisering af det vestlige Balkan. Udvidelsen med Kroatien viser nemlig andre lande som Serbien og Makedonien, med tiden forhåbentlig også Bosnien og Kosovo, at EU holder ord, og at de derfor også kan gøre sig forhåbninger om et medlemskab, hvis de viderefører de vanskelige og krævende reformer, som er nødvendige.

For lidt mere end 13 år siden stod jeg i lufthavnen i Zagreb og skulle med et fly mod København. Jeg stod der sammen med mine soldaterkammerater, og vi var på vej hjem efter et halvt år på Balkan, hvor vores tilstedeværelse i den grad var nødvendig. Vi fik med meget stor tydelighed demonstreret, hvor brutal virkeligheden kan være, når man ikke magter at samarbejde på tværs af grænser og andre delelinjer. Hvis nogen havde fortalt os dengang, at Kroatien 13 år senere ville blive EU's 28. medlemsland, så var jeg nok begyndt at grine, og i dag giver Folketinget så Danmarks besyv til, at Kroatien kan blive en del af det gode og fredelige fællesskab.

Danmark har altid støttet fredsbestræbelserne på Balkan. Danske soldater har betalt den højeste pris for at sikre freden, som nu foreløbig kulminerer med Kroatiens indtræden i Den Europæiske Union. I Venstre glæder vi os derfor til at byde Kroatien hjertelig velkommen i EU den 1. juli. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg skal bede ordføreren blive stående, for jeg har noteret, at hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten har bedt om ordet, men han er ikke til stede i salen. Nå, det var vist det, man kalder en teknisk fejl, så der er altså ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører i talerrækken er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I år er det 20 år siden, at de såkaldte Københavnerkriterierne blev vedtaget. Det er de principper, der fastlægger, at EU og alle EU's medlemslande spiller efter de samme regler om demokrati, menneskerettigheder, beskyttelse af minoriteter og en velfungerende markedsøkonomi. De principper er sammen med EU's konkrete regler det fundament, som vores fællesskab i Europa bygger på. Og lever man ikke op til de kriterier, kan man ikke deltage, uanset hvad man ellers måtte have at byde på. Men lever man op til dem, er EU faktisk ikke nogen lukket klub for rige eller vesteuropæiske lande. Med optagelsen af Kroatien som EU's 28. medlem ser vi endnu et eksempel på, hvordan principperne både står ved magt og er magtfulde i forhold til at sikre den reformvej, som mange af de nyere stater er slået ind på.

EU blev skabt i kølvandet på anden verdenskrig, hvor et af hovedformålene var at skabe fred Europa og slikke sårene efter en voldsom og brutal anden verdenskrig. Sårene i EU's medlemslande er efterhånden helet, men siden er der brudt nye op andre steder i Europa, og borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien har skabt andre lande med behov for en håndsrækning og hjælp til at hele sårene. Den krig viste med al tydelighed, at vi alle i Europa er afhængige af, at der sikres fred og stabilitet på Balkan.

Med optagelsen af Kroatien kommer vi derfor ikke bare et stort skridt nærmere et sammenhængende Europa, men også et stort skridt nærmere et mere sikkert og stabilt Europa. Vi viser, at Kroatiens vej – at arbejde for reformer og retssikkerhed – er måden og vejen til en bedre fremtid også for andre stater, og vi anerkender, at Kroatien har taget livtag med fortiden og taget hul på fremtiden. Så mens EU's principper har stået fast, har rigtig meget ændret sig på Balkan. Både før og efter sin ansøgning om optagelse for 10 år siden har Kroatien været på vej til at tilslutte sig Det Europæiske Fællesskab. Det har været hårdt arbejde at bringe Kroatien så langt som til et sted, hvor man lever op til Københavnerkriterierne, men det lykkedes, og derfor bør vi selvfølgelig imødekomme deres ønske.

Optagelsen vil også sende et klart signal til de andre lande på Balkan om, at det er muligt at blive medlem af EU, og Kroatien er et godt eksempel på, at overgangen til demokrati og markedsøkonomi ikke er umulig, selv om udgangspunktet er vanskeligt. Det er ikke dermed sagt, at der ikke fortsat skal reformeres og gøres en indsats i Kroatien, men de grundlæggende spilleregler er på plads. Og efter to årtier uden krig i Kroatien, kan vi fokusere på nogle af de andre gode ting, vi får ud af et tættere samarbejde.

Det indre marked, som allerede nu skaber ½ millioner arbejdspladser i Danmark, kan vi med Kroatiens optagelse se frem til bliver lidt større, og det skaber forhåbentlig endnu flere arbejdspladser, også i Danmark. Der findes allerede danske virksomheder, der investerer i Kroatien. Det skal og vil i fremtiden blive endnu lettere, og dermed får Danmark adgang til et nyt marked og forbedrede eksportmuligheder.

Med optagelsen af Kroatien udnytter vi det europæiske samarbejde bedst muligt. Vi får både et større indre marked og et bedre politisk samarbejde, og vi får mere sikkerhed og stabilitet i Europa. Og på den baggrund støtter Socialdemokraterne op om forslaget og håber meget at kunne byde velkommen til Kroatien den 1. juli i år.

Tak for det. Vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Uden sådan at komme med en lang tale om, hvor god EU er, vil jeg sige, at lige præcis den proces, der er foregået omkring Kroatien, vil jeg set i forhold til den tidligere proces faktisk gerne rose. For det er helt klart min opfattelse, at man har lært af de erfaringer, man gjorde i forbindelse med den sidste udvidelse, nemlig at man ikke nødvendigvis kan regne med, at landene fortsætter i reformsporet, når de er kommet ind i EU, men at de altså skal opfylde en hel del krav, inden de bliver en del af EU. Det er derfor min opfattelse, at Kroatien har været igennem en noget hårdere procedure end bl.a. Rumænien og Bulgarien og også dermed har lavet flere reformer og er meget mere klar til at være en del af det fællesskab, som EU jo også er.

Jeg vil godt sige, at i Dansk Folkeparti har vi en principiel holdning til de her overgangsforanstaltninger. Vi mente ved den sidste udvidelse, at man skulle have lavet overgangsforanstaltninger i forhold til arbejdskraftens fri bevægelighed, således at man i hvert fald kan forsøge at undgå social dumping. Af samme årsag synes vi også, at det skal laves over for Kroatien, for der skal heller ikke gøres forskel. Det er i hvert fald noget, vi vil stille forslag om, og så må vi jo så se, hvordan det går. Men det skal ikke hindre Kroatien i at blive medlem af EU. Det må være op til hvert enkelt land, om man ønsker at være en del af EU's fællesskab. Hvert land skal afgøre med sig selv, om det er godt eller skidt.

Jeg vil så også godt sige, at med hensyn til netop overgangsforanstaltningerne i forhold til arbejdskraftens fri bevægelighed er det, der bekymrer os, netop det med, at der kommer en masse mennesker til Danmark og arbejder for en meget lille løn. Det er noget, vi forsøger at bekæmpe. Vi forsøger at bekæmpe social dumping, og det er noget, vi skal gøre hele tiden. Derfor kan det måske også godt undre mig lidt, at der ikke har været nogen bemærkninger fra arbejdsmarkedets parter, herunder LO; at de ikke ligesom siger, at der altså er noget, man skal være opmærksom på, netop når nye lande kommer ind i EU.

Men vi er positive over for, at Kroatien bliver en del af EU. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fru Camilla Hersom, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Det er en meget stor glæde som en af mine første gerninger som Det Radikale Venstres nye EU-ordfører at skulle holde denne tale i forbindelse med forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien. Udvidelsen af EU med stadig flere lande er en påmindelse om, hvor stort et mirakel det europæiske samarbejde i virkeligheden er. Baggrunden for samarbejdet var verdenskrigenes katastrofe, men det stadig tættere samarbejde, der har fulgt efter, og som har leveret forsoning mellem tidligere fjender, økonomisk integration mellem tidligere konkurrenter og en ramme for demokratisk samarbejde mellem suveræne stater, er en helt unik ting i verden.

EU er dragende på sine naboer. Et medlemskab varsler fremgang og stabilitet, og det er siden Murens fald lykkedes at udvide EU betragteligt med store dele af Øst- og Centraleuropa, de baltiske lande og Slovenien. Nu er turen så kommet til endnu et land på Balkan. Det er en gevinst for EU økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt, og jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvad optagelsen betyder for Kroatien.

Jeg havde selv den fornøjelse at holde ferie i det smukke land i sommeren 2011, hvor forhandlingerne allerede var godt i gang. Det var synligt overalt: store plancher i lufthavnen, EU-flag side om side med det kroatiske flag, alle priser angivet i euro og tekster som indledning på restauranternes menukort, som beskrev Kroatiens europæiske historie og naturlige tilhørsforhold til EU. Det var overalt og må opfattes som et tydeligt eksempel på, hvor stor en kraft EU er, og hvor enorm en tiltrækning det europæiske samarbejde har på landene omkring os, samt hvilken energi, optimisme og entusiasme det tilfører de lande, der er i gang med forhandlinger med henblik på optagelse.

Det er også godt at minde sig selv om i en tid, der er turbulent for Europa, og hvor også Danmark vil skulle træffe beslutninger om vores fremtidige rolle i det europæiske samarbejde. Vi må have blik for det langsigtede perspektiv i alt, hvad vi gør.

Jeg vil slutte med at ønske tillykke til Kroatien, som jeg tror og håber er en del af fællesskabet fra den 1. juli 2013, tillykke til EU, der får et nyt medlem af familien, tillykke til Danmark, fordi vi er med. Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerækken er fru Lisbeth Bech Poulsen for SF. Værsgo.

I dag behandler vi i Folketinget lovforslaget om EU's udvidelse med Kroatien. I SF hilser vi i Kroatien velkommen i EU.

Mange danskere har nok minder om 1990'ernes krige på Balkan. Vi troede, det var slut med krig i Europa, men pludselig skete det igen med millioner af flygtninge og internt fordrevne, etniske udrensninger og frygtelige koncentrationslejre. Resten af Europa stod handlingslammet og formåede ikke at beskytte civilbefolkningerne, der led frygteligt under disse krige.

Der er sket rigtig meget i Kroatien, siden krigen sluttede for snart 20 år siden. Landet har haft blikket stift rettet mod Europa og bevist, at de er klar til indtræde i EU. I den seneste rapport fra 2012 slog Kommissionen fast, at der er sket store fremskridt på de områder, der omhandler landets politiske system, fokus på demokrati, menneskerettigheder og retsforhold.

Ud over at disse forbedringer betyder, at landet kan komme med i EU, gør reformerne også en helt konkret forskel i mange kroaters hverdag, og det mener vi i SF i sig selv er værd at glæde sig over. Vi er glade for, at Kroatien nu er klar til at træde ind i EU, ikke bare fordi vi kan begynde at råde bod på et mørkt kapitel i nyere europæisk historie, men også fordi Kroatien med sin indtræden i EU viser, at de ønsker at indgå i et forpligtende og konstruktivt samarbejde med resten af Europa. Jeg håber, at Kroatiens eksempel vil være til inspiration for mange af de andre lande på Balkan, der stadig har en lang vej til EU's dørtrin.

SF er positive – meget positive – og vil gerne sige dobro dosăo [velkommen] til Kroatien.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Uha, det er svært at komme op og matche det, når der lige er blevet talt på kroatisk fra talerstolen, så det vil jeg slet ikke kaste mig ud i.

Til gengæld vil jeg sige, at jeg synes, det er meget tydeligt, at udviklingen i EU lige nu går i en helt forkert retning. Beslutningerne flyttes væk fra befolkningerne og til teknokrater i Bruxelles. Ligeledes sætter EU's liberalistiske økonomiske styring velfærd og lønninger under pres, mens banker og finanssektoren forgyldes med billige lån og bankpakker. I Enhedslisten er vi imod den udvikling, som skaber splid mellem befolkningerne. Vi støtter varmt internationalt samarbejde, men ikke, når det ødelægger vores velfærd og folkestyre – for os i Danmark og for befolkningerne i hele Europa. Derfor er vi modstandere af EU. Det er også derfor, at vi vil anbefale den kroatiske befolkning ikke at tilslutte sig EU, men hvis den kroatiske befolkning på demokratisk vis vedtager, at de vil med i EU, stiller vi os selvfølgelig ikke i vejen for det, ud over at vi kan risikere at støde sammen i døren, når vi er på vej ud og de er på vej ind.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i talerrækken, og det er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Når Kroatien søger om optagelse i EU, er det en glædelig begivenhed, da det viser den positive udvikling, der er sket i regionen. EU-medlemskabet har været en pris, landet har kunnet stræbe efter, hvis det opførte sig fornuftigt. Derfor har EU-medlemskabet haft en stabiliserende effekt på det politiske liv i Kroatien. Det kan man håbe vil være en ledestjerne for andre lande i regionen.

I forhold til det indre marked er det en gevinst, at Kroatien kommer med i EU – både for Kroatien og resten af EU-landene. I Liberal Alliance er vi store tilhængere af at nedbryde handelsbarrierer, og det giver mening at starte med at lægge barriererne ned inden for EU, alt imens vi også åbner markederne til eksempelvis USA og Japan. Men det er ikke det samme EU, Kroatien søger optagelse i nu, som det EU, landet satte sit mål efter for mange år tilbage. Det er derfor af stor vigtighed, at Kroatien og andre lande, der søger om optagelse i EU, gør det med åbne øjne. Hvor EU set med kroatiske øjne førhen var lig med vækst, velstand og fordragelighed, er der nu mange ting, der skaber splittelse i EU. Tættere og tættere finanspolitisk integration skaber spændinger mellem landene. Det demokratiske underskud dræner borgernes tiltro til et system, der er komplekst, uigennemskueligt og alligevel styrende i både stort og småt.

Når Kroatien indtræder i EU, vil landet angiveligt få en dato for, hvornår det forventes at indtræde i euroen, og denne dato er værd at lægge mærke til, for som euroland forandres det frivillige samarbejde markant. Det er ikke det samme at arbejde sammen som at hæfte for hinanden, hvad eurozonens medlemmer har måttet lære af bitter erfaring. I denne uge har Frankrigs Hollande været i Grækenland og forsikre om, at Grækenland hører til i eurozonen og således kan regne med en vis forståelse og hjælp. Det er som at se en fordrukken skipper, der trøster besætningen på den synkende skude. Den økonomiske overbygning trækker EU i den gale retning og underkender de nationale demokratiers ret til og ansvar for deres egne økonomier, virksomheder og befolkninger. Det er dette scenarie af stigende irritation og afhængighed mellem landene og stadig større desperation over arbejdsløshed og gæld, som Kroatien skal holde øjnene på, når de træder ind. Og vil man helt ind i kernen af EU, skal der betales både i suverænitet og i klingende mønt.

Hvorledes nye medlemslande vil agere i forhold til de gamle landes trakasserier, er endnu for tidligt at sige, men vi kan sige med sikkerhed, at der bliver brug for både snusfornuft, fokus på værdiskabelse og ansvarlighed over for borgernes ønsker og demokratiske rettigheder.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er fru Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Vores ordfører på det her forslag kunne desværre ikke være her til aften, så jeg vil læse hendes ordførertale op:

Formålet med lovforslaget er at ratificere Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Den mellemstatslige aftale mellem EU's nuværende 27 medlemslande og Kroatien indebærer ikke afgivelse af dansk suverænitet og medfører, at Kroatien bliver medlem af EU den 1. juli 2013. Det støtter Det Konservative Folkeparti varmt. Kroatiens optagelse sker efter de samme principper som hidtil, dvs. øjeblikkelig og fuld tilpasning af EU's institutioner.

Der gives i traktaten mulighed for at dispensere fra EU's bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der lægges i forslaget op til ikke at benytte sig af denne bestemmelse, idet Danmark ikke har overgangsbestemmelser for andre EU-lande. Arbejdsmarkedets parter har været hørt og har ikke haft bemærkninger, og med kun 4,4 mio. indbyggere har Kroatien kun et begrænset udvandringspotentiale. Det Konservative Folkeparti støtter, at der gives Kroatien de samme rettigheder med hensyn til den fri bevægelighed af arbejdskraft som andre EU-lande.

Ophævelsen af personkontrollen ved indre Schengengrænser sker ikke fra tiltrædelsen, men ved en separat og enstemmig afgørelse i Rådet. Det er ganske som hidtidig praksis.

Det er afgørende, at de samlede regler efterleves, og derfor er vi også tilfredse med, at regeringen fremhæver fokus på de tilsagn, Kroatien har givet vedrørende retsvæsen og grundlæggende rettigheder, der hidtil har været en stor udfordring for de kroatiske myndigheder. Det er klogt at holde ekstra øje med det her område frem mod optagelsen.

Vi støtter varmt forslaget, der også vidner om, at vi sammen efterlever det løfte, der blev givet til det vestlige Balkan, om, at de nationer, der ønsker det og lever op til kravene, kan blive en del af det europæiske samarbejde i EU.

Tak til ordføreren. Så går vi til europaministeren, værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke Folketingets partier for den debat, vi har haft her i dag, og for den brede støtte, der er til lovforslaget om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien. Alle Folketingets partier har været positive i dag, og det sender et stærkt og et godt signal. Jeg og den øvrige regering ser frem til at byde Kroatien velkommen som det 28. medlem af Den Europæiske Union den 1. juli.

Den kroatiske regering og det kroatiske samfund har gjort en stor indsats for at leve op til EU's krav, og det er fuldt fortjent, at de er nået så langt. Kroatien har gennemført omfattende reformer og tilpasset sin lovgivning til EU's. Jeg var i sidste uge i Zagreb, hvor jeg bl.a. havde lejlighed til at mødes med Kroatiens præsident, statsminister og udenrigsminister, og jeg fik et klart indtryk af den helt grundlæggende forandring af det kroatiske samfund, som EU-medlemskabet har medført, og det oprigtige ønske om at fortsætte ad reformvejen. Det er også vigtigt, for selv om Kroatien bliver medlem af EU den 1. juli, er der stadig mange ting, der skal gøres.

Det er også vigtigt at sige, at med EU-medlemskabet vil Kroatien være med i de to organisationer, som har størst betydning for fred, stabilitet og økonomisk fremgang i Europa, nemlig EU og NATO. Kommissionen fastslog i sin seneste overvågningsrapport i efteråret, at Kroatien er i mål eller er ved at være i mål med de tilpasninger og reformer, som EU-medlemskabet kræver. Jeg har set, hvor målrettet den kroatiske regering siden da har arbejdet for at opfylde de sidste udestående krav, og jeg har på den baggrund en klar forventning om, at Kommissionen i sin rapport i slutningen af marts vil kunne konkludere, at Kroatien er klar til at indtræde i EU, og at vi på den baggrund kan byde Kroatien velkommen den 1. juli.

Kroatiens EU-medlemskab er ikke alene en vigtig begivenhed i sig selv. Som flere ordførere har været inde på i dag, er det også et vigtigt skridt i bestræbelserne på at skabe fred og forsoning på det vestlige Balkan. Vi skal ikke undervurdere den effekt, som Kroatiens EU-medlemskab vil have på de andre lande i regionen. Medlemskabet sender et klart signal til de øvrige lande på Vestbalkan om, at det betaler sig at gennemføre de vanskelige økonomiske og demokratiske reformer, som landene står over for, og at EU til gengæld står ved sine løfter, når reformerne er gennemført.

Kroatiens EU-medlemskab giver også mulighed for at styrke de bilaterale bånd til Kroatien, og jeg forventer, at vi kan få lige så tætte bånd til Kroatien, som vi har til andre EU-lande i regionen. Kroatiens integration i EU's indre marked giver nye muligheder for dansk erhvervsliv og for at løse de problemer, som vores virksomheder måtte støde på, når de opererer på det kroatiske marked.

Regeringen har valgt ikke at udnytte traktatens muligheder for at indføre overgangsforanstaltninger for kroatisk arbejdskrafts adgang til det danske arbejdsmarked, og det er et valg, som vi har truffet også efter at have hørt arbejdsmarkedets parter. Det vil være muligt at indføre overgangsforanstaltninger på et senere tidspunkt, såfremt der måtte være behov herfor, men det er også vigtigt at nævne, at Danmark i øvrigt ikke har overgangsforanstaltninger over for andre EU-lande i dag.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at tiltrædelsen ikke medfører ophævelse af personkontrollen ved de indre Schengengrænser. Danmark vil derfor opretholde personkontrollen for Kroatien efter tiltrædelsen.

Lad mig slutte med at understrege, at det grundlæggende er i dansk interesse, at Kroatien optages som EU-medlem den 1. juli. Det er i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse, fordi medlemskabet bidrager til stabilitet og økonomisk fremgang på Vestbalkan, og det er i dansk europapolitisk og økonomisk interesse, fordi medlemskabet udvider EU's indre marked, og fordi vi får mulighed for at styrke det tætte samarbejde med en af de vigtigste stater på Balkan.

Danmark har traditionelt stillet op, når det gjaldt om at løse konflikterne på Vestbalkan. Det er der stor respekt for og anerkendelse af i området, og Danmark har også en klar interesse i at stille op, når det gælder om at integrere Kroatien og det øvrige Vestbalkan i den europæiske familie. Derfor er det en vigtig beslutning, vi tager, og derfor vil jeg gerne kvittere over for Folketingets partier for, at man enstemmigt kan sige ja til Kroatiens medlemskab af EU.

Tak til europaministeren.

Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen således sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.