Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven. (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 06.02.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Lovforslaget her er en udmøntning af energiaftalen fra sidste forår. Det drejer sig i dag om udbygningen af de kystnære havvindmøller. Det drejer sig om, hvordan vi får lagt de rette rammevilkår for det. Der er udpeget seks områder, hvor det blæser meget, og hvor der vil være en god økonomi i at etablere de her kystnære havvindmøller. Der skal nu et udbud til, som skal afgøre, hvor disse møller placeres.

Vi er i Venstre meget tilfredse med, at der er en økonomisk fordel forbundet med, at der er en stor lokal opbakning, nemlig 1 øre ekstra pr. kWh i de områder. Det er vi rigtig glade for. Det drejer sig i alt om 500 MW. Det er ganske meget. Det svarer til en stor havvindmøllepark, der kan forsyne ikke mindre end 500.000 husstande med deres årlige elforbrug. Så det er et ret stort projekt, vi taler om her. Derfor er det også ganske afgørende, at det bliver en succes, at møllerne opstilles i områder, hvor der også er stor lokal opbakning.

Venstre kan støtte den del af lovforslaget, og vi kan i øvrigt også støtte de øvrige dele af lovforslaget, herunder den del, der handler om husstandsvindmøllerne. Der er opstået et mindre problem i forbindelse med ændringerne i VE-loven, hvor husstandsmøllerne kom i klemme i forbindelse med den ændrede afregning til solcellerne. Det spørgsmål blev rejst, og vi er meget tilfredse med, at vi i bred enighed i energiforligskredsen har fået det her håndteret på en måde, så vi ikke ødelægger det spirende marked, der er for husstandsvindmøllerne. Også den del af lovforslaget er vi ganske tilfredse med. Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre til Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, værsgo.

I 2020 skal en tredjedel af Danmarks energiforbrug udgøres af vedrørende energi. Det lovforslag, vi behandler her i dag, skal bidrage til, at vi når den her meget ambitiøse målsætning, og for at opnå det, må vi udnytte de ressourcer, vi har til rådighed, bedst muligt. I Danmark har vi blæst, og vi har 7.500 km kyststrækning. Med andre ord: Vi har perfekte forhold for havvindmøller. Der skal i år og frem til 2020 opstilles 500 MW kystnære møller i Danmark som en del af den aftale, vi indgik sidste år, og hvis det skal lykkes, skal vi skabe de rigtige muligheder og de rigtige incitamenter for at opføre de kystnære møller.

De første skridt er allerede taget. Sådan som Venstres ordfører også var inde på, er der foretaget en screening, og vi har efterfølgende fundet seks områder i Danmark, som er egnet til at opstille de kystnære møller i. Vi har forhørt os hos de kommuner, hvor det er hensigtsmæssigt at opføre de kystnære møller, og vi er nået frem til, at opførelsen kan ske bedst gennem udbud, og de bud, hvor der er størst kommunal opbakning og laveste drifts- og anlægsomkostninger, er selvfølgelig dem, der kommer i betragtning i forbindelse med det her. Dermed indeholder lovforslaget en løsning, som både er god for omstillingen til vedvarende energi, som er god for samfundsøkonomien, og hvor der også er stor lokal opbakning til de projekter, der skal opføres. Her skal det jo også siges, at der er lavet regler for, hvor tæt på kysten de kystnære møller må være, sådan at de er til mindst mulig gene for de mennesker, der skal bo i nærheden af de vindmølleparker, der opføres.

Med lovforslaget ønsker vi også, at energifirmaerne skal involvere lokale virksomheder i opstillingen af de kystnære møller. Konkret vil vi indføre en bonus, så at opstillere, der kan dokumentere lokalt medejerskab på 30 pct. eller derover, får en ekstra gulerod. Det har været rigtig vigtigt for de fleste – jeg tror faktisk for alle – partier i forligskredsen, så det er en god ting at have fået med i det her lovforslag.

Der er selvfølgelig også behov for, at vi tænker længere frem end bare 2020. Danmark skal være førende på vindmarkedet også i fremtiden. Det gælder også om 20 år, det gælder også om 30 år og forhåbentlig endnu længere fremover, og derfor foreslår vi, at der af de 500 MW reserveres 50 MW til forsøgsprojekter, hvor de nyeste teknologier kan afprøves og kan udvikles på dansk jord. På den måde fremtidssikrer vi selvfølgelig Danmarks placering på vindmarkedet.

For at stimulere opførelsen yderligere foreslår vi, at værditabsordningen revideres, og det indebærer, at opstillere får endnu bedre vilkår end i dag. Eksempelvis foreslår vi, at opstilleren skal kunne kompenseres for beboelsesejendomme, der er udsat for deciderede værditab.

Endelig er det klart prioriteret, det har jeg været inde på tidligere, at vi involverer lokalsamfundet i projekterne. Det er et arbejde, som bedst løftes i fællesskab. Det kender vi til fra de landvindmøller, der er stillet op i Danmark. Samtidig kan det skabe noget at være fælles om i de små lokalsamfund i Danmark og få borgerne til at føle, at de selv bidrager til den grønne vækst i Danmark, sådan som vi kender det fra opsætning også af vindmøller på land.

Socialdemokratiet giver selvfølgelig sin fulde opbakning til det her lovforslag. Jeg har tidligere på min facebook i dag skrevet, at Svend Auken ville være stolt i dag. Jeg tror, at det er et af de her spørgsmål, der har ligget Socialdemokratiet på sinde i rigtig mange år, og at Svend Auken ville have givet sin store tommelfinger en tur opad i luften, når vi behandler det her lovforslag i dag.

Jeg skulle sige på vegne af Det Radikale Venstre, som ikke kunne være til stede i dag, at de selvfølgelig også bakker op om lovforslaget.

Jeg siger tak. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti er vi godt tilfredse med resultaterne af forhandlingerne om placeringen af og i det hele taget rammen om opstillingen af de kystnære vindmøller, som er forudsat i det energiforlig, som vi indgik sidste forår, og som man her delvis udmønter i lov. Vi har især lagt vægt på at finde placeringer, som giver en optimal drift af møllerne, for ad denne vej at få en så god løsning samfundsøkonomisk set og især selvfølgelig også i sidste ende få den bedste pris for borgerne som overhovedet muligt, og derfor har det ligget os på sinde, at de her møller skal opstilles på steder, hvor der er optimale vindforhold, så man får den størst mulige produktion. Samtidig har det også været vores prioritering, at møllerne bliver opstillet på steder, hvor der er lokal opbakning til projektet, og de ønsker, som jeg lige har nævnt her, har begge nydt fremme i den udmøntning, vi står med i dag, så det er i hvert fald en ordning, som vi bakker op om.

Lovforslaget indeholder også en justering af værditabsordningen, som jo er en ordning, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for. Justeringerne af ordningen går i retning af bedre vilkår for de danskere, som oplever at få opstillet en vindmølle i nærheden af deres bolig. For os er det nemlig vigtigt, at man som borger har adgang til at få erstatning, hvis opstillingen af vindmøller medfører en forringelse af boligens værdi. Med lovforslaget her udvides værditabsordningen til også at give erstatning for de gener, som lysmaster, som opstilles i tilknytning til vindmøller, måtte medføre. Det er glædeligt, og det er i bund og grund et fremskridt for retssikkerheden for borgerne, der bor i nærheden af vindmøller.

Endelig indeholde lovforslaget også et element, som har betydning for de allermindste vindmøller. Sagen er, at husstandsvindmøller kom lidt i klemme, kan man sige, i forbindelse med justeringen af solcelleordningen for nogle måneder siden, og derfor er der nu lavet en særlig ordning, som tilgodeser den her kategori af møller. Med den ordning, der er aftalt for husstandsvindmøllerne, skulle vi gerne have en ordning, hvor der fortsat er grundlag for, at enkeltpersoner opstiller en lille vindmølle på deres egen ejendom til at dække deres egen husstands elforbrug efter samme tankegang, som solceller er blevet udbredt efter.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at det er lykkedes at finde en særlig ordning for den her type vindmøller, og jeg vil også godt takke de andre partier i forligskredsen for den imødekommelse af vores ønske, som den her ordning også er et udtryk for. Derfor kan jeg også samlet sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Gade, da hr. Rasmus Helveg Petersen ikke kan være til stede.

Jeg kan ligesom fru Pernille Rosenkrantz-Theil også hilse fra hr. Rasmus Helveg Petersen og sige, at han er enig med både fru Pernille Rosenkrantz-Theil og mig i tilslutningen til lovforslaget.

Jeg skal sige nogle få ord som supplement til de mange, der har sagt, at de støtter det. Det ene er, at vi er glade for, at vi får de kystnære møller. Vi er tilfredse med, at vi har fundet en løsning for husstandsvindmøllerne, som jeg synes tilfredsstiller det synspunkt, at vi fortsat skal stille nogle husstandsvindmøller op. Vi sætter også en grænse for, hvor langt vi går op, før vi vurderer situationen, for vi skal heller ikke skjule, at der er et pænt element af støtte på lige netop det her punkt. Men jeg synes selv, at det er et område, som der også er nogle perspektiver i, specielt i yderområderne, hvor husstandsvindmøller på ejendomme og gårde kan kombineres med mange andre interessante elementer i energiforsyningen.

Jeg vil egentlig bruge lidt tid på den del, der hedder køberetsordningen. Det er også lidt, fordi der ikke er så mange, der har nævnt den. Jeg mener, at et af vores problemer med opstilling af vindmøller har været, at mange i lokalområderne ikke altid har set, at de har en mulighed for at blive medejere. Der har været reserveret de der 20 pct. til det hele tiden, men nogle gange er der nogle af dem, der stiller op, som faktisk er mere interesseret i sådan set at få det hele. Og de er sådan set ikke så interesseret i, at de 20 pct. bliver aktiveret til netop de lokale. Nu gør vi en lang række ting, som betyder, at de lokale med sikkerhed får god besked. De får den i god tid, der bliver en gennemsigtighed, som gør, at det bliver muligt at udnytte den her 20-procentsregel.

Jeg tror også, det er vigtigt at sige i den her forbindelse – det er jo en af de ting, der nogle gange giver konflikter – at der ofte står nogle personer med rigtig mange penge, som kan bygge de her vindmølleparker. Hvis de lokale så føler, at det hele bliver kørt hen over hovedet på dem, at de ikke får chancen for at være medejere på den ene eller den anden måde, er sympatien for vindmøller betydelig mindre, for ikke at sige, at det går direkte over i modstand. For selvfølgelig er der altid nogle, kan man sige, ulemper og ting, som ændrer sig i lokalområdet, når der bliver stillet vindmøller op i lokalområdet. Så jeg håber virkelig, at de ændringer, vi får lavet her, vil hjælpe på den problemstilling.

Jeg synes, vi har gjort os umage for i meget stor udstrækning at følge de anbefalinger, der lå fra det udvalg, der har evalueret ordningen, og jeg vil så også i den forbindelse pege på, at vi jo har lavet et yderligere incitament angående de kystnære møller med en ekstra bonus, hvis man når helt op på 30 pct. Og det er jo der, vi siger, at her kan andre også komme ind som aktører. Så jeg synes, vi har gjort os umage for at udbygge det der med den lokale forankring af vindmølleudbygningen. Det tror jeg faktisk er nødvendigt, når vi står over for en udvidelse af antallet af møller i Danmark, men jo især, fordi det bliver større møller. De bliver godt nok færre, men de bliver større, og dermed skaber de også lidt flere diskussioner lokalt.

Vi støtter forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Det er nok at være en lille smule for optimistisk at tro, at man sådan kan generalisere situationen, så det bliver almindeligt, at Socialdemokraterne og SF redegør for, hvad Det Radikale Venstre i grunden mener. Jeg synes, at det kunne der være meget perspektiv i, men i det her tilfælde er der såmænd bare det udmærkede perspektiv i det, at alle tre partier har fornuftige standpunkter, og det kunne man også håbe bredte sig til andre politikområder.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at det her lovforslag jo er en meget, meget vigtig del af den aftale, vi har lavet her i Folketinget, om, at vi skal sikre, at vi får meget mere vindenergi, meget mere vedvarende energi frem til 2020 som et led i at blive fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Man skal jo ikke glemme, at det er noget, som de nuværende regeringspartier og Enhedslisten var enige om allerede inden valget. Vi var også enige om det delmål, som vi forsøger at nå med den her aftale.

Derfor skal man jo kun være glad for, at der er så bred politisk tilslutning til det, for det er udtryk for, at man på et enkelt eller to områder, også på højrefløjen i det danske Folketing, med en enkelt beklagelig undtagelse, har indset, at den grønne omstilling ikke er et problem, men en del af løsningen – altså det, der handler om at sikre, at vi fremadrettet får en produktion, som er baseret på en langt mindre udnyttelse af naturens ressourcer og en langt mindre forurening. Og det er det her jo et led i.

Der er også andre mere, skal man sige, konkrete elementer i det her lovforslag, der er gode. Det, som også andre har fremhævet, og som jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi med de her kystnære havvindmøller forsøger at etablere en udbygning, som også er forankret i en aktiv opbakning og tilslutning i de lokalområder, hvor vindmøllerne skal sættes op, på den måde, at man får inddraget kommunerne på et tidligt tidspunkt i planlægningen.

Nu ved vi jo godt, at det ikke altid er sådan, at borgmestres og kommunalbestyrelsers flertal dækker hele befolkningen i den slags sager, så derfor er de andre elementer, der vil indgå, jo også vigtige, nemlig de elementer, som sikrer, at der kommer en god mulighed for og en meget klar opmuntring til, at der bliver en lokal forankring, et lokalt medejerskab. Det tror jeg sådan set er kernen i at skabe lokal opbakning til vindmøller, nemlig at man har nogle ejerformer, der gør, at de folk, der bor i nærheden af vindmøllerne, har en oplevelse af – og ikke bare en oplevelse, men også at det reelt er sådan – at de er med til at eje dem og dermed også er med til at tjene nogle af de penge, der kommer ud af vindmøllerne.

Jeg tror, at oplevelsen, som man har haft i nogle dele af landet, af, at energien blev forbrugt et andet sted i landet, at pengene, der blev tjent, også røg et andet sted hen i landet, men at man kunne få lov til at nyde udsigten til og lyden af vindmøllerne, er en rigtig skidt ting. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng dér. Det har vi jo gjort på forskellige måder, altså forsøgt at sikre, at der kom en lokal forankring af ejerskabet. Det er klart, og det fremgår også af høringssvarene, at man sikkert kunne have gjort mere, men jeg synes faktisk, at vi er kommet ganske langt.

Jeg deler også den glæde, som andre har givet udtryk for i forhold til husstandsmøllerne, nemlig at vi også har sikret dem fremadrettet. Det, vi jo har gjort, er, at vi har sikret dem i al væsentlighed samme betingelser, som de havde tidligere, med nogle enkelte forbehold. Det har så vist sig, at det måske er en relativt stor støtte, men jeg synes – set i lyset af at det jo ikke var husstandsmøllerne, som var i fokus for diskussionen om solceller – at det så også kunne være lidt underligt at ramme dem hårdt, når det var en anden problemstilling, som man var ude i. Og jeg skal da bare benytte lejligheden til at sige, at jeg håber, at de udestående udfordringer, vi har i forhold til solceller, almene boliger osv., snart bliver løst. Det her er jo et element i at løse nogle af de problemer, som den relativt hurtige ændring af lovgivningen gav, men der er også andre ting, der mangler.

Det skal ingen hemmelighed være, at Enhedslisten har det lidt underligt med, at vi har sådan en særlig værditabsordning, når det handler om vindmøller. Af en eller anden grund lider man et andet og anderledes og større og mere betydningsfuldt tab, når der stilles en vindmølle eller en vindmøllepark op i nærheden af dér, hvor man bor, end hvis der bygges en motorvej. Og det har vi måske lidt svært ved at forstå. Men det har været vigtigt i forhandlingerne for rigtig mange partier, at værditabsordningen blev bevaret, og det er der så ikke meget at gøre ved. Jeg vil bare sige, at jeg tror, at det, når det handler om at skabe offentlig opbakning, lokal forankring og støtte til vindmølleprojekter, er nogle andre redskaber, som er langt mere afgørende, og det er de positive redskaber, der også indgår i det her lovforslag.

Så jeg vil sige, at lige præcis i forhold til det her lovforslag er det lige før, at man kan høre Enhedslisten sige, at vi er hundrede procent tilfredse. Vi er i hvert fald så tæt på, at jeg hellere må benytte lejligheden til at være det den her gang.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er så som repræsentant for den beklagelige undtagelse, som den forrige taler var inde på, at jeg vil sige, at når Liberal Alliance siger nej til det her lovforslag, er det primært, fordi vi synes, man skal sænke ambitionsniveauet for opsætning af alle disse møller. De er for dyre, også selv om de er blevet hjulpet godt på vej af staten i over en menneskealder. Tiden er ikke til at satse på en meget ensidig vækst i vedvarende energi efter vores opfattelse.

Konsekvenserne er allerede i dag, at når elprisen falder hos vores konkurrenter eller i landene omkring os, stiger den omvendt i Danmark, fordi PSO-afgiften jo skal holde vindmøllerne skadesfri i forhold til markedsprisen. Det betaler forbrugerne for, og det betaler erhvervslivet for. Alene sidste år steg PSO-afgiften over 1,3 mia. kr. Dagbladet Børsen beskriver fænomenet så malende i deres leder i dag under overskriften »Energi-ideologisk sammenbrud«. Det er selvfølgelig voldsomt, men dilemmaet bliver jo ikke mindre af, at vi fordobler vindmøllekapaciteten, skal jeg hilse og sige.

Virkningerne på miljøet er minimale, og vi synes, at skaderne er alt for store, ikke bare på konkurrenceevnen og for forbrugerne, der døjer med verdens dyreste elregning, men også virkningerne på naturen og nærmiljøet, som flere ordførere har været inde på, er væsentlige, ligesom de sundhedsmæssige effekter er en stor belastning for de familier, der skal leve med generne hver dag.

Vi synes heller ikke, at de eksisterende regler for værditab er tilstrækkelige, hvilket også har kunnet aflæses af nogle af de domme, der har været, og af det, de juridiske eksperter har udtalt. Når man ser på de afkast, man kan opnå ved at sætte disse statsstøttede møller op, skulle der jo ellers være basis for at give en ordentlig erstatning. Og vi er jo kommet et lille stykke af vejen, som vi også hørte. Det er helt klart samfundet og borgerne, både forbrugerne og naboerne til møllerne, som er de store tabere i det her såkaldte eventyr, hvor heller ikke aktiekurserne ser særlig eventyrlige ud.

Når man ser evalueringerne af køberetsordningen, synes jeg også, man må sige, at de hidtidige erfaringer har været meget, meget bedrøvelig læsning, og jeg tror, det bliver umådelig svært at få en fornøden opbakning, uden at det ender i et nyt bureaukratisk mareridt. Jeg kan godt se, man går i den rigtige retning, og det blev sagt, at man har gjort sig stor umage, men jeg tvivler altså på, det lykkes. Bare lovforslagets omfang vidner jo om vanskelighederne. Vi har ikke noget imod, at folk finansierer en husstandsmølle og sætter den op og producerer deres egen strøm, men opbakningen vil falde, tror vi, når møllerne bliver så store, som tilfældet er. Jeg tror simpelt hen ikke rigtig på, at man kan kompensere sig ud af det problem. Der er også meget mentalt i det her.

Vores stille ønske er altså, at man skal skrue ned for verdens højeste ambitionsniveau og se tiden an. Som det ser ud nu, skrider økonomien jo stort set på alle parametre; markedsprisen, som er under påvirkning af skifergassen i USA, er nærmest halveret inden for få år, prisen på CO 2 -kvoter indskriver sig nu som en overraskelse på 8,10 mia. kr., kan man læse sig til i Berlingske, og sandheden er vel i virkeligheden, at det er svært at forudsige fremtiden. Og det tror jeg er det vigtigste, jeg vil sige i den her sammenhæng. Derfor skal man ikke lægge så mange æg i en bestemt skål, og vi har lagt rigtig mange æg i den skål, der handler om vindenergi. Af disse grunde stemmer vi nej til forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Mike Legarth fra De Konservative.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, og det gør vi, fordi vi synes, det er udmærket, at vi nu gør det, vi har aftalt i forliget, nemlig ruller de kystnære havvindmølleparker ud, og at det nu kommer i udbud, sådan at vi på den måde sikrer, at vi får mest muligt for pengene. Det er et sundt og godt princip. Samtidig med det giver vi et pristillæg der, hvor der er stor lokal forankring. Hvis man kan opnå 30 pct., er der en ekstra skilling at tjene ved det. Det synes vi også er rigtig glimrende. Så er der husstandsvindmøllerne, som også får en forbedret afregning i forhold til tidligere, nemlig på 250 øre pr. kWh – 12-14 mio. kr. frem til 2020 – for at det også er rentabelt og en god forretning, så det støtter vi selvfølgelig også op om.

Vi kan også med tilfredshed konstatere, at de steder og den afstand, der er valgt til de kystnære vindmøller, betyder, at de står der, hvor de giver størst udbytte og er mindst til gene for dem, der har dem i deres nabolag. Her kommer vi jo så ind på den værditabsordning, der er, og som er så vigtig. Den revideres i forbindelse med lovforslaget, med hensyn til om man lever op til den rapport, der blev lavet i 2011, med de indstillinger, der ligger i den. Jeg synes, at det er helt fair, at de, der får nogle ulemper, ved at andre sætter en mølle op i deres nærhed, tjener en lille skilling ved det, får en kompensation for de ulemper, der er. Så det bakker vi også fuldstændig op om. Vi bakker også op om, at hvis der eksempelvis opsættes lysmaster, så opfattes det også som en gene, og så falder det også inden for regulativet om erstatning. Det er helt fair.

Med hensyn til køberetten får man nu mulighed for at have del i sådan en vindmølle, hvis man bor tæt på. Som privat har man nogle gode vilkår. Hvis man vil deltage som virksomhed, kan man også gøre det, og det håber vi at så mange som muligt vil gøre. Der er også den begrænsning, at de kun kan udgøre maks. 5 pct. Det er også fint, for ellers kan virksomhederne jo købe op på bekostning af borgerne, og det er vi ikke interesserede i. Vi er sådan set interesserede i, at så mange borgere som muligt køber sig ind, for jeg tror også, at man har lidt nemmere ved at leve med, at en vindmølle står i ens nabolag, hvis man selv er en del af forretningen.

Så alt i alt er det et udmærket lovforslag, som vi fra konservativ side bakker op om.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Mange tak, og tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Som det er fremgået af debatten, indeholder forslaget flere forskellige elementer. Der er dels tale om at gennemføre de aftaler om kystnære havvindmøller og husstandsmøller, som regeringen har indgået med forligspartierne, dels er der tale om ændringer, der følger op på de evalueringer af VE-lovens værditabs- og køberetsordninger, som blev gennemført i 2011. Men for mig er der ingen tvivl om, at den største og vigtigste del i denne omgang er, at man for første gang fastsætter rammer for den fremtidige udbygning af kystnære havvindmøller i Danmark, og på den måde er det faktisk et historisk lovforslag.

Jeg tror, at den aftale, som ligger til grund for lovforslaget, vil sætte gang i opførelsen af kystnære møller, og at vi har en helt realistisk mulighed for rent faktisk at nå den målsætning, vi har sat os i fællesskab mellem forligspartierne, om at få opsat 500 MW kystnære møller frem mod 2020, som er forudsat i den brede energiaftale fra marts måned sidste år. Jeg er meget enig med både Venstres ordfører og Socialdemokraternes ordfører, De Konservative og Enhedslisten, der understregede, at noget af det, der er lidt unikt i den måde, vi griber det her an på, er, at vi har sikret det lokale ejerskab. Vi har haft en virkelig god dialog, jeg har også haft en god dialog med de kommuner, der har kyststrækning ud til de udpegede arealer, hvor vi har den bedste vind, og alle har bakket positivt og entydigt op om havvindmøller i netop disse områder. Det samarbejde med kommunerne vil jeg gerne kvittere for i dag, jeg lægger utrolig stor vægt på, at den kommende proces omkring opstilling også foregår i en tæt dialog med kommunerne og lokalsamfundet.

Lovforslaget er også unikt derved, at man altså får helt op til 30 pct. lokalt medejerskab, og at virksomheder, lokale virksomheder, også kan være med til at købe. Jeg tror, at det, at vi har startet hele denne proces på en så positiv måde og i en så positiv ånd, giver en reel chance for, at det her er noget, som hele Danmark vil blive rigtig glad for. Dansk Folkeparti var inde på, at vi også sikrer, at det her sker omkostningseffektivt. Vi har udpeget de bedste områder, vi laver en udbudsproces, der sikrer, at det er de bedste bud, der vinder, og også på den måde synes jeg, hele den måde, vi er gået til det her på, er eksemplarisk og til gavn og glæde for den grønne omstilling i Danmark.

Så er der jo reserveret 50 MW til forsøgsprojekter på havet, og de får så en særlig forhøjet afregningspris. Det har vi også en god tradition for i Danmark. Det er en model, som vi har diskuteret grundigt i forligskredsen, og jeg er også glad for den løsning, vi har fundet på i forbindelse med det her.

Så var hr. Steen Gade jo også inde på, at lovforslaget indeholder en omfattende revision af værditabs- og køberetsordningerne i VE-loven. Det er jo ordninger, som skal fremme opstillingen af vindmøller, og som nu har fungeret i godt 3 år, og det er selvfølgelig helt naturligt, at vi justerer løbende for at sikre os, at det går efter hensigten. De forslag til ændringer, vi har gennemført i den her omgang eller står til at gennemføre, baserer sig jo i vid udstrækning på konklusionerne i de evalueringer, der blev foretaget i 2011. Vi har hørt branchen, vi har hørt alle de relevante parter, og selv om ikke alle parter er hundrede procent enig i alle de justeringer, vi foretager, synes jeg, der er ramt en god balance, hvor der i rimeligt omfang tages hensyn til både dem, der skal stille vindmøllerne op, og dem, der skal bo i nærheden af dem.

Endelig har vi så, som det også er blevet nævnt, i lovforslaget en forhøjelse af støtten til overskudsproduktion for nye husstandsvindmøller for at sikre, at der fortsat bliver en udbygning af husstandsvindmøller.

Samlet set er jeg derfor rigtig glad for den store interesse, som Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg er også glad for, at den radikale ordfører lader sig repræsentere så talrigt blandt sine kolleger i Tinget, og især at Det Radikale Venstre bakker op om forslaget, det er en fordel, når man selv kommer fra partiet, og at selv Enhedslisten er hundrede procent glad, er sjældent at få lov til at opleve, og det er jeg selvfølgelig også næsten lykkelig over at kunne få lov til at opleve som minister. Og så har vi jo som altid en diskussion med Liberal Alliance, som jo har fået, jeg vil næsten kalde det den politiske tvangstanke, at det at opføre ny vedvarende energi er markant dyrere end det at opføre nye kul- og naturgaskraftværker. Det er altså ikke så enkelt, der er en grund til, at 80 pct. af den nyinstallerede kapacitet, vi fik i 2011 i EU, over halvdelen af den nyinstallerede kapacitet, vi har på verdensplan i samme år, faktisk var vedvarende energi. Når man kigger på anlæggenes levetid, vil man se, at vedvarende energi i mange tilfælde er direkte konkurrencedygtigt med ny installation af kul- og naturkraft- og atomkraftværker.

Der, hvor vi har en udfordring, er vedrørende alle de gamle værker, det er det, at vi jo har stående værker, der er betalt ud, og der er det svært at konkurrere, uanset om man bygger nyt, med de gamle værker. Men de værker skal skiftes ud. Over de næste 20 år skal EU under alle omstændigheder udskifte to tredjedele af sin elproduktions kapacitet, og de valg, vi tager nu, vil jo binde os i de næste 30-40 år, og der er det altså min opfattelse, at energipolitik ikke er noget, man sådan skifter hver anden måned, alt efter om kvoteprisen går op eller ned, eller om det regner mere eller mindre i de norske fjelde.

Energibeslutninger er så vigtige, har så stor sikkerhedspolitisk, så stor klimapolitisk, så stor konkurrenceevnemæssig betydning for et land, at der bliver man altså nødt til ikke at ryste på hånden, men holde fast i den strategi, man lægger, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi har det her brede forlig. Og vi vil selvfølgelig følge både udviklingen i regnmængderne i Norge og Sverige, kvotepriserne i EU, som vi vil gøre vores for at stabilisere, meget nøje, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som muligt. Men det er ikke et retvisende billede, at det er markant dyrere at lave nyinstalleret vedvarende energi i forhold til nyinstallerede andre ting. Jeg synes, der er lagt op til en meget fornuftig grøn omstilling i Danmark. Vi har analyser i gang, det er ikke alle områder, der er afklaret, men det at begynde nu sådan at skifte kurs og zigzagge sig vej frem er altså noget, der for alvor er dyrt.

Lad mig bare minde om, at EU i dag er den region i verden, der importerer mest energi, den region i verden, der er mest sårbar over for udviklingen på verdensmarkederne. 70 pct. af EU's energi er importeret. Hvis vi nogen sinde skal komme ud af den situation og være selvforsynende med energi, er det altså energieffektivitet og vedvarende energi, der er vejen frem.

Med disse bemærkninger vil jeg takke mange gange for den positive behandling fra langt de fleste af partiernes side og anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Hans Christian Schmidt.

Tak for det. Når man har haft fornøjelsen af at sidde og følge debatten og kan mærke på ministerens begejstring, at det er en god dag for ministeren – det er der jo ingen grund til at anfægte – kunne jeg såmænd bare godt tænke mig at stille et enkelt spørgsmål.

Vi har jo selvfølgelig besluttet, når vi stiller vindmøller op i Danmark – sådan har det altid været – at vi ikke vil undersøge, om folk kan blive syge af det, for det er ikke noget, vi tager os af. Sådan er det så.

Men jeg tænkte alligevel, om ministeren måske har en overvejelse om det faktum, at hvis man er nabo til en vindmølle og gerne vil klage over den, så skal man klage til den samme instans, som får penge af staten, når der opstilles en vindmølle. Ser ministeren, at der er nogen konflikter her? Jeg tænker på, at en kommune jo får 200.000 kr., 240.000 kr., 250.000 kr., eller hvad beløbet nu er, hvis der stilles en vindmølle op i kommunen. Samtidig er det sådan, at hvis en borger skal klage bagefter, skal vedkommende klage til den myndighed, som har fået pengene. I mange andre retssammenhænge ville man måske sige, at det lige er på vippen. Er det noget, ministeren har overvejelser om?

Ministeren.

Vi er i regeringen og, tror jeg, i hele forligskredsen jo selvfølgelig stærkt optaget af, at der ikke bliver stillet vindmøller op, som generer folk. Nu er en meget vigtig del af det lovforslag, vi diskuterer i dag, netop havvindmøller, som ligger mindst 4 km væk fra kysten og derfor så langt væk, at man ikke kan høre dem inde på land. Det er jo en af de store fordele ved kystnære vindmølleprojekter.

De helt specifikke spørgsmål om, hvilke organer der behandler hvilke sager ude i kommunerne og i styrelserne rundtomkring, er rent faktisk ikke mit ressortområde. Det er miljøministerens ressortområde. Jeg tror, at en tidligere minister vil vide, at det med ligesom at gå ind og begynde at svare på andre ministres vegne ikke er noget, man normalt står så godt ved som medlem af en regering.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Nu er det jo ikke altid, at alle ministre efterlever det. Men sådan er det jo. Når vi diskuterer vindmøller, hvad vi jo ikke gør så ofte, er det klart nok, at man så benytter sig af lejligheden. Jeg er godt klar over, at der vil være få naboer til kystnære møller, sådan er det jo. Men når man har fulgt debatten i eftermiddag, hvor i hvert fald jeg har fulgt den, ved man, at der er kommet mange andre ting op. Så jeg følte mig bare foranlediget til det. Men jeg kan forstå, at ministeren ikke gerne vil udtale sig om, hvorvidt ministeren synes, det kunne være en god idé. Det vil jeg så vælge at udlægge sådan, at ministeren ikke nødvendigvis er imod det.

Ministeren.

Det er jo et frit land, og man kan udlægge tingene på enhver måde, men jeg vil nu alligevel sige, at det ikke er mit ressort, og derfor vil det ikke klæde mig at udtale mig håndfast om det, ud over at jeg kan sige, at vi er stærkt optaget af, at der er styr på, at de møller, der bliver sat op på land, ikke generer mennesker. Vi har lige revideret reglerne på det her område. Vi skal selvfølgelig også sikre, at retssikkerheden er i orden. Det er jeg sikker på at miljøministeren også vil være enig med mig i.

Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Der bliver jo snakket rigtig meget konkurrenceevne i øjeblikket, og vi venter alle sammen på den store konkurrencepakke. Jeg kan forstå, at den røde regering også har opdaget, at konkurrenceevnen har betydning for vækst og beskæftigelse. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre: Kan ministeren så garantere, at der ikke bliver ændret ved energiforliget, altså at der ikke bliver ændret i nogen af de afgifter, der kommer på det her område fremover, for at tilgodese ønsket om at forbedre konkurrenceevnen?

Ministeren.

Man skal altid vare sig for at give garantier, men jeg er egentlig glad for spørgsmålet, for det giver mig anledning til at sige, at den PSO, som bliver diskuteret livligt i pressen i øjeblikket, jo udgør en meget, meget lille del af de energiafgifter, vi har i Danmark. Det er jo sådan, at omkring 90 pct. af de energiafgifter, vi har – +/- 5 pct., afhængigt af, hvilket år det er – ikke har noget med den grønne omstilling at gøre, det har ikke noget med PSO'en at gøre, men det har noget at gøre med, at vi skal finansiere vores velfærdssamfund; så det går til vuggestuer, hospitaler og skoler osv.

Man kan da altid diskutere, om de energiafgifter, som går til vores velfærdssamfund, er skruet sammen på den rigtige måde. Belaster de virksomhederne for hårdt eller ikke for hårdt, kunne man gøre det mere intelligent, også for at fremme den grønne omstilling? Det vil vi altid være åbne over for at diskutere. Det tror jeg egentlig både gælder regeringen og de forligspartier, der indgår i den her aftale. Vi har jo oven i købet iværksat en revision af de grønne afgifter. Og som sagt kommer der en konkurrenceevnepakke, som jo også kigger på forskellige elementer. Men selve PSO'en som fænomen er ikke, om jeg så må sige, det, der for alvor tynger dansk konkurrenceevne.

Hr. Villum Christensen? Nej, det var så slut på forhandlingen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.